5tilføjet af

Tøj til høje mænd.

Jeg er just hjemvendt fra en tur i byen, hvor jeg forsøgte at omsætte min returskat til lidt nyt tøj. Det lykkedes kun delvist, da jeg er 202 cm. høj, og derfor tit har lidt svært ved at finde tøj, der passer mig.
Med jeans kan jeg stort set kun få meget dyre modeller som f.eks. Hugo Boss, og det smerter altså lidt at skulle lægge 1200,- for et enkelt par. Til gengæld sidder de godt og holder længe. De eneste billige jeans, jeg kan få, er fra Jack and Jones, og jeg handler der faktisk en del, selv om nogle vist mener, at det signalerer man kommer fra yderste plovfure - dem om det.
Trøjer er et større problem, de er næsten altid stumpede eller for vide. Jeg er slank, men fra tøjbutikkernes udvalg at dømme er de fleste mennesker med lange arme også tykke.
Skjorter og jakkesæt er det værste, jeg kan simpelthen ikke få noget der passer mig ordentligt. Jeg vidste ikke, hvordan et jakkesæt skal sidde, før jeg fik skræddersyet et i Bangkok, da jeg var der. Pigerne, der noterede mine mål, fnisede som om de aldrig havde set noget helt så vanvittigt, men jakkesættet sidder perfekt. De andre, jeg har, får mig til at ligne en tipi i forhold.
Jeg ville gerne gå mere i skjorter, men det er frustrerende svært. Er der andre høje, slanke mennesker, der kender nogle gode tøjbutikker? Giver det mening at få skræddersyet f.eks. skjorter i Danmark, eller er det hæmningsløst dyrt?
tilføjet af

I London

Min kæreste har vist nogenlunde statur som dig, høj og slank og hvis det passer på den ene led, passer det aldrig på den anden. Han køber ofte tøj i London når vi besøger hans familie, men han kan ikke huske hvad butikkerne hedder. Måske har nogle af disse butikker online-salg. Jeg kan forhøre mig hos min svigerinde, hvis du er interesseret.
tilføjet af

Onlinekøb

Tak for tippet, jeg vil prøve at google nogle onlinebutikker. Ved ikke hvor let det er at købe tøj, når man ikke har mulighed for at prøve det, men der kan vel ikke ske noget ved at forsøge.
tilføjet af

www.walktall.co.uk

gå ind og kig og få dig nogle ideer.Jeg bor i UK og herovre har man tøj til lle,både høje og lave.F.eks,har man gerne bukser i tre benlængder og gerne en afdeling for perite ( under 1,60 )...Hvad med en tur til London i en weekend,du kunne så købe stort ind og de har som regel alle en webadresse.Held og lykke!
tilføjet af

www.choker.dk

Hej Adagio
Prøv evt www.choker.dk , der har de en sektion kun med store størrelser.
tilføjet af

tøj til høje mænd

Kender alt for godt dit "problem". Min mand på 194 cm har svært ved at finde bluser, skjorter, t-shirts der er lange nok uden at blive for brede.......følger med i spænding for at se om der kommer nogle svar på gode steder at shoppe tøj.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.