Uddannelse og splittet

...og jeg er ikke stærk i nogen fag på uddannelsen jeg går på.
Allerførst: Jeg har gået på HH, gik ud efter 1½ år, da jeg ikke rigtigt følte mig inde i fællesskabet, ikke fordi at jeg ikke ville, men pga. af omgivelserne, der er al for meget ræs om hvordan man er osv. Efter et halvt år, fik jeg dispensation til at starte på en videregående uddannelse, og har lige overstået første semester.. Nu er alle bøger på engelsk, og føler ikke rigtigt at jeg kan følge med mere, er ikke stærk i nogen af fagene.. Problemet er bare at jeg ikke har noget at falde tilbage på, hvis jeg dumper dette semester. Har ikke andet end en gennemført 10'ende klasse, og 1. års HH. Hvad gør man?
For det første bliver det aldrig taget godt imod blandt ens venner og familier, når man dropper en uddannelse gang på gang.. Men hvad skal man gøre? tænker, jeg bliver aldrig en god programmør alligevel. Hvis jeg ikke havde fået dispensation havde jeg gået på HF nu, og haft utallige muligheder efter 2 år.
Splittelse, fortvivlelse, pres og tænkning, konstant. Man bliver ugleset, når man dropper ud, blandt venner og bekendte.. Og det er det værste, på den måde burde man måske flytte væk fra byen og lette presset på den måde, men det er igen at flygte fra virkeligheden.
Virkeligheden er at jeg ikke er god til faget.. Kan sidde dage, hvor jeg skriver alt ned der bliver skrevet på tavlen, konstant følger med, og alligevel har jeg ikke fået det ind i hovedet alligevel. Om det er en manglende interesse ved jeg ikke? måske er det det..
Da jeg gik på HH var min drøm at læse noget inden for økonomi eller det jeg læser nu, senere hen gik det op for mig at jeg måske ville læse psykologi, da jeg elsker at få forståelse for det dybe, og personlige der sker i mennesker, og ligger til grund for folks handlinger. Hvis jeg tog en HF, og karakterene holdte sig i den gode ende, ville det højst sandsynligt blive det sidste jeg valgte.
Jeg er snart 20 år, så alderen er ikke helt problemet. For jeg kan starte på universitet som 22-årig hvis det bliver sådan.
Fortiden kan man desværre aldrig ryste af sig, så længe folk kender til det.. Får måske stemplet som en "taber" ved alle skiftene, og det er det værste der kan ske.. Der kommer altid negative konsekvenser af det, og det lægger presset på mig.
Hvad gør jeg? råd? nogen der har været ude for det samme? og er kommet over det?

Hvad med at tage en HF?
Jeg er selv 25, og netop startet "forfra" i uddannelsessystemet. Jeg har tidligere taget en erhvervsuddannelse, hvor jeg er udlært med gode karakterer og evner, men det er meget svært at få arbejde, og derfor har jeg valgt at starte forfra.
Mit mål er at blive sygeplejerske, så jeg er altså vel over 30, inden jeg er færdig. Du er ikke ret gammel, og hvis du eksempelvis vælger at læse noget i retning af psykologi, eller et andet "menneskefag" er der kun godt at du har lidt år på bagen. Livserfaring er i mange tilfælde lige så vigtigt, som en ung alder og en høj eksamen.
Hvis der er nogle fag som du føler du vil have svært ved at følge med i på HF, kan du vælge at tage AVU-fag først. AVU står for Almen Voksen Uddannelse og er fag på folkeskoleniveau. Mange voksne er nød til at tage sådan nogen fag, enten fordi de ikke fik en god nok undervisning i folkeskolen, fordi de evt. har en indlæringsvanskelighed /talblndhed, ordblindhed) som der ikke er taget hånd om, eller fordi det er mange, mange år siden de sidst har gået i skole.
AVU-dag kan tages sideløbene med HF-fag som du kan overkomme. Er din svagehed f.eks. matematik, kan du vælge det på AVU, og så f.eks. dansk, engelsk, religion, geografi eller lignende på HF. Det er fag du under alle omstændigheder skal have, for at opfylde kravene til en fuld HF-eksamen.
Jeg ved godt det er let for mig at sige, men forsøg at lade være med at stresse dig selv. DU er kun 20 år, og mange i din alder stresser sig selv så meget, at de får en nedtur, fordi de forsøger at leve op til omverdenens krav (både familie og samfund) om, at de har en fiks og færdig livsplan som 18-årige. Det har de færreste, fordi man stadig vokset som menneske i den alder.
Måske skal du i første omgang forsøge at finde et job. Det kan være hvad som helst, men jeg tror det er vigtigt for dig, at du finder dine egne ben, og at det IKKE foregår i skolesystemet. Hvis du indtil nu "kun" har gået i skole, er det svært for dig at få indblik i, hvad et job i virkeligheden kræver, og det kan gøre det svært at vælge den rette vej for dig selv.