Uselvisk, ansvarsbevidst og hensynsfuld brug af magt
Kan du forestille dig hvordan den magt Jesus havde, kunne misbruges hvis en ufuldkommen hersker kom i besiddelse af den? Jesus var imidlertid syndfri. (1 Peter 2:22) Han lod sig ikke fordærve af den selviskhed, ærgerrighed og grådighed der får ufuldkomne mennesker til at bruge deres magt til skade for andre.
Jesus brugte sin magt på en uselvisk måde, aldrig for selv at opnå noget. Da han var sulten, nægtede han at forvandle sten til brød. (Mattæus 4:1-4) De få ting han ejede, viser at han ikke drog materiel fordel af sin magt. (Mattæus 8:20) Der er også noget andet der viser at hans magtfulde gerninger udsprang af et uselvisk motiv. Når han udførte mirakler, var det ikke uden omkostninger for ham selv. Når han helbredte de syge, udgik der en kraft fra ham, og det kunne han mærke, selv når det blot var et enkelt menneske der blev helbredt. (Markus 5:25-34) Alligevel lod han SKARER af mennesker røre ved sig, og de blev helbredt. (Lukas 6:19) Hvilken uselvisk indstilling!
Jesus brugte også sin magt på en ansvarsbevidst måde. Han udførte aldrig kraftige gerninger for blot at stille sin magt til skue eller uden at det tjente en hensigt. (Mattæus 4:5-7) Han ville ikke gøre noget tegn for at tilfredsstille Herodes, der blot udspurgte ham af nysgerrighed. (Lukas 23:8-9) I stedet for at medvirke til at rygtet om hans magt blev spredt blandt folket, sagde Jesus ofte til dem han havde helbredt, at de ikke skulle fortælle det til nogen. (Markus 5:43; 7:36) Han ønskede ikke at folk skulle bygge deres opfattelse af ham på sensationelle rygter. (Mattæus 12:15-19)
Jesus, dette magtfulde menneske, havde intet til fælles med de herskere der udøver deres magt på en hård og ufølsom måde, uden hensyn til andres behov og lidelser. Alene synet af nogen der havde det dårligt, rørte ham så dybt at han befriede dem for deres lidelser. (Mattæus 14:14) Han var opmærksom på andres følelser og behov, og denne kærlige omtanke fik ham til at bruge sin magt på en hensynsfuld måde. Det findes der et rørende eksempel på i Markus 7:31-37)
Ved den lejlighed kom store folkeskarer til Jesus med mange syge, og han kurerede dem alle. (Mattæus 15:29-30) Men der var en som han viste særlig opmærksomhed, en mand som var døv og næsten stum. Måske kunne Jesus mærke at manden var nervøs eller forlegen. Betænksomt førte han ham lidt væk fra folkemængden, og da de var alene, viste Jesus med nogle tegn hvad han skulle gøre. Han "stak sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge".* (Markus 7:33) Derefter så Jesus op imod himmelen og udstødte et bedende suk. Disse tydelige handlinger skulle fortælle manden: 'Det jeg vil gøre for dig skyldes kraften fra Gud.' Til sidst sagde Jesus: "Luk dig op." (Markus 7:34) Så fik manden sin hørelse igen og kunne tale normalt.
Det fylder hjertet med glæde at tænke på at Jesus tog hensyn til folks følelser, også når han brugte sin gudgivne magt til at helbrede. Er det ikke betryggende at vide at Jehova har overdraget det messianske rige til en så medfølende og omsorgsfuld hersker og konge?
Hav en god dag.
_______________
*) Det at spytte var en metode eller et tegn som var anerkendt både blandt jøder og ikkejøder i forbindelse med at helbrede sygdomme, og rabbinske skrifter fortæller at spyt blev betragtet som et lægemiddel. Det kan være at Jesus blot spyttede for at vise manden at han ville helbrede ham. Hvordan det end forholdt sig, var det ikke Jesu spyt der i sig selv virkede som et naturmiddel. ----- Bibelen -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
Jesus brugte sin magt på en uselvisk måde, aldrig for selv at opnå noget. Da han var sulten, nægtede han at forvandle sten til brød. (Mattæus 4:1-4) De få ting han ejede, viser at han ikke drog materiel fordel af sin magt. (Mattæus 8:20) Der er også noget andet der viser at hans magtfulde gerninger udsprang af et uselvisk motiv. Når han udførte mirakler, var det ikke uden omkostninger for ham selv. Når han helbredte de syge, udgik der en kraft fra ham, og det kunne han mærke, selv når det blot var et enkelt menneske der blev helbredt. (Markus 5:25-34) Alligevel lod han SKARER af mennesker røre ved sig, og de blev helbredt. (Lukas 6:19) Hvilken uselvisk indstilling!
Jesus brugte også sin magt på en ansvarsbevidst måde. Han udførte aldrig kraftige gerninger for blot at stille sin magt til skue eller uden at det tjente en hensigt. (Mattæus 4:5-7) Han ville ikke gøre noget tegn for at tilfredsstille Herodes, der blot udspurgte ham af nysgerrighed. (Lukas 23:8-9) I stedet for at medvirke til at rygtet om hans magt blev spredt blandt folket, sagde Jesus ofte til dem han havde helbredt, at de ikke skulle fortælle det til nogen. (Markus 5:43; 7:36) Han ønskede ikke at folk skulle bygge deres opfattelse af ham på sensationelle rygter. (Mattæus 12:15-19)
Jesus, dette magtfulde menneske, havde intet til fælles med de herskere der udøver deres magt på en hård og ufølsom måde, uden hensyn til andres behov og lidelser. Alene synet af nogen der havde det dårligt, rørte ham så dybt at han befriede dem for deres lidelser. (Mattæus 14:14) Han var opmærksom på andres følelser og behov, og denne kærlige omtanke fik ham til at bruge sin magt på en hensynsfuld måde. Det findes der et rørende eksempel på i Markus 7:31-37)
Ved den lejlighed kom store folkeskarer til Jesus med mange syge, og han kurerede dem alle. (Mattæus 15:29-30) Men der var en som han viste særlig opmærksomhed, en mand som var døv og næsten stum. Måske kunne Jesus mærke at manden var nervøs eller forlegen. Betænksomt førte han ham lidt væk fra folkemængden, og da de var alene, viste Jesus med nogle tegn hvad han skulle gøre. Han "stak sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge".* (Markus 7:33) Derefter så Jesus op imod himmelen og udstødte et bedende suk. Disse tydelige handlinger skulle fortælle manden: 'Det jeg vil gøre for dig skyldes kraften fra Gud.' Til sidst sagde Jesus: "Luk dig op." (Markus 7:34) Så fik manden sin hørelse igen og kunne tale normalt.
Det fylder hjertet med glæde at tænke på at Jesus tog hensyn til folks følelser, også når han brugte sin gudgivne magt til at helbrede. Er det ikke betryggende at vide at Jehova har overdraget det messianske rige til en så medfølende og omsorgsfuld hersker og konge?
Hav en god dag.
_______________
*) Det at spytte var en metode eller et tegn som var anerkendt både blandt jøder og ikkejøder i forbindelse med at helbrede sygdomme, og rabbinske skrifter fortæller at spyt blev betragtet som et lægemiddel. Det kan være at Jesus blot spyttede for at vise manden at han ville helbrede ham. Hvordan det end forholdt sig, var det ikke Jesu spyt der i sig selv virkede som et naturmiddel. ----- Bibelen -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm