Vagttårnsselskabet for en god ordens skyld

Bølgerne er gået højt over beskyldningen om vagttårnsselskabet - Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Blev opløst i 1918.
Jeg vil fastholde det er løgn. Ikke en misforståelse eller en rimelig betragtning, men ubegrundet der intet har på sig.
Wikipedia skriver: (læs resten)
http://en.wikipedia.org/wiki/Watch_Tower_Bible_and_Tract_Society_of_Pennsylvania
The organization was formed in 1881,[1] as Zion's Watch Tower Tract Society, for the purpose of distributing religious tracts. The society was incorporated in Pittsburgh, Pennsylvania on December 15, 1884. In 1896, the society was renamed Watch Tower Bible and Tract Society.[7] Following a leadership dispute in the Bible Student movement, the Watch Tower Society remained associated with the branch of the movement that became known as Jehovah's Witnesses. In 1955, the corporation was renamed Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania.[8] In 1976, all activities of the Watch Tower Society were brought under the supervision of the Governing Body of Jehovah's Witnesses.
Sagen drejer sig faktisk mere om det er moralsk i orden at en debattør bruger løgnagtige postulater, i sin hade-kampagne mod Jehovas vidner.
Især når oplysningen kommer fra en person der har forladt Jv angiveligt efter et bittert brud, hvor han siger om trossamfundet, at det har været som et fængsel for ham i 30 år.
Min mening om ham er ganske jordnær og klar. Manden må være komplet idiot, når der skal gå 30 år før han finder ud af han er utilfreds. Hvorfor var han ikke gået for længst.
I øvrigt er det helt naturligt, kan næsten ikke være mere indlysende end jeg stiller disse oplagte spørgsmål.
Det oplagte er at fremvise rets udskriftet der bestemmer vagttårnselskabet er opløst.
Eller vise hvor et medie som Wikipedia oplyser at selskabet blev opløst. Det må være fair at få beskyldningen bekræftet fra anden saglig side. Wikipedia har skrevet meget om Jehovas vidner. Var selskabet blevet opløst vil det fremgå her.
Denne W.J.Schenell må lide af psykiske traumer, og tvangsneuroser, når han ude i det blå hævder at selskabet blev opløst.
Hvordan kan det gå til.
1) Der var ingen likvidation af selskabet, eller midler, indestående i banker m.v der blev konfiskeret eller udbetalt.
2) Arbejdet med trykning og kontakt til menigheder rundt omkring ophørte som bekendt ikke.
3) Ingen måtte fraflytte betel.
4) Ingen bygninger blev solgt.
5) Jehovas vidner, som burde være de nærmeste til at vide besked, har nøje beskrevet hvordan Rutherford og det styrende råd, uretmæssigt blev fængslet, men der er ikke er ord om en re-etablering af selskabet.
(Jeg bemærker selskabet fungerer i bedste velgående, havde det været opløst havde det været nødvendigt at re-etablere det, med fornyet registrering hos myndigheder m.v. Hvordan det så skulle kunne foregå, hvis selskabet var opløst ved dom.
Rutherford blev desuden valgt som præsident. Hvordan kunne han være valgt for et selskab der var opløst. Der mangler en del svar på indlysende spørgsmål.
Forklaringen får vi naturligvis aldrig, idet beskyldningen er afsindig.
Det er utroligt man kan ignorere det, hvis man hævder at være normalt begavet, og ikke have psykiske lidelser.

I stedet for at skabe sig som en tosset, burde det være mere korrekt, bare at bekræfte postulatet, ved at bevise dets rigtighed med saglige, lødige dokumentationer.
Problemet er at det hele er løgn.
Derfor findes der ikke nogen dokumentation.

Der findes vist mange mennesker med psykiske lidelser i din verden. Jeg læste en påstand om, at I anser frafaldne medlemmer for at være psykisk syge. Er det korrekt?

Der findes vist mange mennesker med psykiske lidelser i din verden. Jeg læste en påstand om, at I anser frafaldne medlemmer for at være psykisk syge. Er det korrekt?

Jeg gør ikke!

Som sædvanlig åbner du en ny tråd, når du ikke tør se kendsgerningerne i øjne !
Der ligger allerede 2 tråde "sk" - jeg gentog mine svar - men du "stak halen mellem benene" - du vil kun løgn !
"sk" skrev:
[quote]Eller vise hvor et medie som Wikipedia oplyser at selskabet blev opløst[/quote]
Her her her "sk" :

http://da.wikipedia.org/wiki/Jehovas_Vidner
*********************************************************

"visdomsord" fra Lyjse.
"du vil kun løgn !"
Hvornår går det op for dig, jeg vil sandheden, så vis den dog menneske, med en saglig uvildig neutral kilde som bevis. Vis Wikipedia skriver direkte at selskabet blev opløst i 1918. SÅ GØR DET DOG.

Jeg har læst det der står i Wikipedia. der står der opstod splittelser. Aprospos, så har jeg læst om det i vor historiebog for mange år siden. Der var et opbrud, hvor en del forlod, forlod Lyjse, ved du hvad et betyder. det betyder ikke sprængte selskabet.
De holdt op med at komme. Alle andre fortsatte og blev styrket.
Hvis du kendte biblen ville du vide det er profeteret.
2. Peter 2:1
Der optrådte imidlertid også falske profeter blandt folket, ligesom der også vil være falske lærere blandt jer. De vil liste ødelæggende sekter ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem, og vil derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv. 2 Og mange vil følge deres skamløse gerninger, og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet. 3 Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord. For dem er dommen fra gammel tid ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke.

Wikipedia nævner ikke med et ord at selskabet blev opløst.
jeg synes du skal kopierer den tekst der siger det fra Wikipedia, og vise det i klar tekst.
Så får du mig ned med nakken, som du så brændende ønsker.
SÅ GØR DET DOG MENNESKE. VIS TEKSTEN
Jeg må hellere forklare dig at ordet "opløst" skal siges om selskabet. Ikke hvad du fantaserer dig til.
Ps. jeg synes det er sygeligt at blive ved med at henvise til den bog.
Det var ikke sandt første gang, og bliver det heller ikke, selvom du viser den hundred gange og taler i tunger. Falder om på gulvet eller ringer til Hans Berntsen.

Hids dig dog ned 😖 som jeg har skrevet før, så er jeg bedøvende ligeglad med, om din sekt blev opløst - det hele opstod, fordi jeg citerede fra en bog, jeg havde læst, og man skulle tro jorden skred under dig 😉
Hvad betyder det dog for dig "sk" - vil det få nogen betydning for dig ?
Jeg har KUN taget citater - jeg har IKKE brugt egne ord !
Jeg citerer for 117.gang :

I årene fra 1917 til 1919 skete der i Amerika en splittelse af bevægelsen, som førte til en reorganisering af Vagttårnsselskabets ledelse og dens aktiviteter.
J.F. Rutherford. Schnell fortæller at bevægelsen i Tyskland havde formået at opbygge et image omkring Rutherford efter problemerne og splittelsen Amerika i 1918 og 1919

Omstrukturering af organisationen 1917-1942
Joseph Franklin Rutherford, som var Vagttårnets advokat, blev i 1917 præsident for Vagttårnet. Det skabte en stor krise både i ledelsen og blandt de menige bibelstudenter, og han blev anklaget for at handle egenrådigt og hemmelighedsfuldt.
Nu begyndte en del medlemmer, herunder fire af Vagttårnets bestyrelsesmedlemmer at modarbejde den nye præsident, og dette opgør medførte splittelse i organisationen
Citat slut

Hvorfor så bakke op omkring noget du ikke er ening i ?

[quote="sebl" post=2739915]Der findes vist mange mennesker med psykiske lidelser i din verden. Jeg læste en påstand om, at I anser frafaldne medlemmer for at være psykisk syge. Er det korrekt?[/quote]

Jeg gør ikke!

Lyjse
Hids dig dog ned 😖 som jeg har skrevet før, så er jeg bedøvende ligeglad med, om din sekt blev opløst - det hele opstod, fordi jeg citerede fra en bog, jeg havde læst, og man skulle tro jorden skred under dig 😉
[/quote]
Jeg er ikke ophidset, der skal meget til, og i en anden kategori, end hvad jeg læser af stupide indlæg. Men jeg indrømmer gerne jeg har den (fejl) at jeg bliver irriteret, over at læse den slags tåbelige angreb på Jehovas vidner. Mest fordi hele oplægget er så gennemført u-intelligent. at det gør ondt.
Det gør debatten til den rene "leif Lalleglad"
Du skriver du er bedøvende ligeglad om selskabet blev opløst.
Det var endnu en tåbelig kommentar. Du er ikke ligeglad, ellers havde ikke skrevet om det vel Fru Lyjse.
Næh du labber den slags i dig, for her er en sag du kan bruge i din hadekampagne. Desværre for dig tænker du ikke over konsekvensen, men fremfører postulatet, helt fri for tanker og ræsonnement.
Eksempel:
Du skrev jeg var tvunget til at tro det Jehovas vidner pålagde mig - det er usandsynligt dumt at skrive den slags -når du ikke aner om det er sandt eller ej.
At du ikke gør, et let bevidst. Jeg spurgte dig om, hvad det er jeg er tvunget til. Du har tidligere skræppet op om, via en videofilm at vi Jehovas vidner er udkommanderet til at møde op til mindehøjtiden hvad enten vi vil eller ej. Det fik du fortalt af blandt andet SBRH, det ikke passede.
Kunne du tænke, ville du kunne indse det er en omgang sludder, da alle Jehovas vidner meget meget gerne kommer helt frivilligt.
Hvordan skulle man kontrollere folk, efter din mening? Checke af på en liste om de kom, og kom man ikke - hvad så. Skulle man så bekende sine synder på sine grædende knæ og bede ti gange ave Maria og tænde et vokslys, eller skulle man dyppes i tjære og rulles i fjer.
Kan du ikke selv se hvor dumt og løgnagtig den slags er. Du springer lige ud i det med begge ben.
Men rolig, et eller andet sted er dine indlæg med til at afsløre hvor hult og falsk det er hvad I skriver.

[quote] Lyjse
Hvad betyder det dog for dig "sk" - vil det få nogen betydning for dig ?
Jeg har KUN taget citater - jeg har IKKE brugt egne ord!
[/quote]
Det vil ikke få nogen betydning for mig, men jeg er naturligvis imod der spredes løgn om Jv.

[quote] Lyjse
Jeg citerer for 117.gang
I årene fra 1917 til 1919 skete der i Amerika en splittelse af bevægelsen, som førte til en reorganisering af Vagttårnsselskabets ledelse og dens aktiviteter.
J.F. Rutherford. Schnell fortæller at bevægelsen i Tyskland havde formået at opbygge et image omkring Rutherford efter problemerne og splittelsen Amerika i 1918 og 1919
Omstrukturering af organisationen 1917-1942
Joseph Franklin Rutherford, som var Vagttårnets advokat, blev i 1917 præsident for Vagttårnet. Det skabte en stor krise både i ledelsen og blandt de menige bibelstudenter, og han blev anklaget for at handle egenrådigt og hemmelighedsfuldt.
Nu begyndte en del medlemmer, herunder fire af Vagttårnets bestyrelsesmedlemmer at modarbejde den nye præsident, og dette opgør medførte splittelse i organisationen
Citat slut

I det du citerer står der intet absolut intet om selskabet blev opløst. Du undgår for 117. gang at svare på mine spørgsmål. Jeg er godt klar over du ikke i din vildeste fantasi ikke havde forestillet dig disse spørgsmål, men det er da oplagt. fatter du ikke det.
Du citerer ikke at selskabet blev opløst i 1918, men ovenstående er ikke et bevis for andet end selskabet blev omstruktureret, som er sket flere i flere omgange, som tydeligt forklaret dig.
Hvorfor gør du dig i det hele taget klog på Jehovas vidner når du er "bedøvende" ligeglad med selskabet, og du ikke ved andet end hvad ser af underlødige tekster.
Men jeg kan korte spørgsmålene ned til dette.
Forklar hvordan et OPLØST selskab uhindret kan fortsætte aktiviteterne. Alternativt kan lade det "opløste" selskab re-etablere med fornyet registrering hos myndighederne.
Når drr foreligger en dom på selskabet er opløst.
Men det kan du ikke forklare.
Er det fordi du er klog eller dum ?
Nu skal det blive spændende om du ophører med at skrive om det du er "bedøvende ligeglad" med, nemlig Jehovas vidner, eller du fortsætter din kampagne med løgnagtige beskyldninger.
Du forsøger den sædvanlige gang "damagecontrol" hvor du forsøger at skyde skylden fra dig, ved at skrive du bare citerer andre. Det plejer du at gøre, når du er på spanden. Tage ansvar for egne indlæg - ikke ti vilde heste kan få dig til det.
Kan man slippe fri af løgn på den måde.
Det er åbenbart en ny debatlovregel.
§1 Hvis der lyves, er man fritaget , bare man kalder det et citat.
Jeg spurgte om dette her:
Jeg finder det er et yderst vigtigt spørgsmål at få afklaret her på debatten.
Hvis en debattør underbygger sine synspunkter med en tekst der bruges som et bevis for det debattøren skriver.
Kan debattøren så blot fralægge sig sit underbyggende bevis når han føler "jorden brænde under sig" ved der stilles spørgsmål der afslører dette "bevis" som uvederhæftigt, tvivlsomt, eller den rene løgn.
Med andre ord, er det OK at lyve så det driver, blot det sker under dække.
Læg vel mærke til en løgner meget nødigt ønsker at redegøre for sine handlinger.
Hvad synes du selv ?

Et uddrag fra vor historiebog der udførligt fortæller om de begivenheder der er indtruffet.
Rutherford var besluttet på at videreføre Bibelstudenterne, som vi blev kaldt, men efterhånden måtte der ske fornyelser, som Rutherford meget dygtigt fik gennemført.
At det kom til et brud er ingen hemmelighed (vi skriver det selv) og set i bagklogskabens lys, var det nok noget af det bedste der kunne være sket. Ellers ville Jehovas vidner aldrig have forkyndt Guds ord til jordens fjerneste egne.
Forsøg på at overtage ledelsen
Ikke alle støttede den nye præsident. C. T. Russell og J. F. Rutherford var meget forskellige. De havde hverken samme personlighed eller samme baggrund. Mange havde svært ved at acceptere disse forskelle. Efter deres opfattelse kunne ingen erstatte broder Russell.
Nogle få, især på hovedkontoret, nærede direkte uvilje mod broder Rutherford. At arbejdet gik fremad og at han gjorde sit yderste for at følge de retningslinjer broder Russell havde givet, gjorde øjensynlig intet indtryk på dem. Modstanden voksede. Fire medlemmer af Selskabets bestyrelse gik så vidt at de forsøgte at fratage Rutherford den administrative ledelse. Situationen tilspidsedes i sommeren 1917 i forbindelse med udgivelsen af Den fuldbyrdede Hemmelighed, det syvende bind af Studier i Skriften.
Broder Russell havde selv håbet at kunne skrive dette bind, men havde ikke været i stand til det. Efter hans død besluttede Selskabets arbejdsudvalg at to medarbejdere, Clayton J. Woodworth og George H. Fisher, skulle udarbejde denne bog, der var en kommentar til Åbenbaringen, Salomons Højsang og Ezekiels Bog. Den blev delvis baseret på det Russell havde skrevet om disse bibelske bøger, og andre kommentarer og forklaringer blev føjet til. Det færdige manuskript blev godkendt til udgivelse af Selskabets ledere og blev præsenteret for betelfamilien ved middagsbordet tirsdag den 17. juli 1917. Ved samme lejlighed blev der bragt en forbløffende meddelelse — de fire medlemmer af bestyrelsen der havde modarbejdet broder Rutherford var blevet fjernet, og broder Rutherford havde udnævnt fire andre i deres sted. Hvordan var reaktionen?
Det kom som en bombe! De fire afsatte bestyrelsesmedlemmer greb straks lejligheden til at begynde en fem timer lang ordstrid i betelfamiliens påhør om ledelsen af Selskabets anliggender. Flere medlemmer af betelfamilien stillede sig på deres side. Modstanden fortsatte gennem adskillige uger, og urostifterne truede med at „omstyrte det bestående tyranni,“ som de sagde. Men broder Rutherford havde et solidt grundlag for at gøre det han havde gjort.
Det viste sig at selv om de fire opponerende bestyrelsesmedlemmer var blevet udnævnt af broder Russell, var disse udnævnelser aldrig blevet stadfæstet ved afstemning blandt Selskabets medlemmer på Selskabets årsmøde. Juridisk set var disse fire derfor slet ikke medlemmer af bestyrelsen! Rutherford havde været opmærksom på dette, men havde til at begynde med ikke sagt noget. Hvorfor ikke? Han havde ønsket at undgå at give indtryk af at han gik imod broder Russells ønsker. Men da det stod klart at de ikke ville ophøre med at øve modstand, handlede Rutherford i overensstemmelse med sin myndighed og sit ansvar som præsident, og erstattede dem med fire andre hvis udnævnelse skulle stadfæstes ved det næste årsmøde, i januar 1918.
Den 8. august forlod de misfornøjede tidligere bestyrelsesmedlemmer og deres tilhængere Betel. De var blevet bedt om at rejse på grund af den uro de havde forvoldt. Inden længe begyndte de at agitere for deres synspunkter gennem omfattende foredragsturnéer og brevskrivningskampagner overalt i De Forenede Stater, Canada og Europa. I sensommeren 1917 blev en række af bibelstudenternes menigheder derfor delt i to lejre — dem der var loyale mod Selskabet, og dem der var et let bytte for modstandernes falske ord.
Kunne det mon tænkes at de bortviste bestyrelsesmedlemmer, i et forsøg på at få kontrol over organisationen, ville prøve at påvirke dem der deltog i årsmødet? Rutherford forudså denne risiko og fandt det derfor tilrådeligt at lodde stemningen i alle menighederne. Hvad blev resultatet? Ifølge en rapport som blev gengivet i The Watch Tower for 15. december 1917 gav et overvældende flertal blandt dem der stemte, deres støtte til J. F. Rutherford og de bestyrelsesmedlemmer der samarbejdede med ham. Dette blev bekræftet på årsmødet. Modstandernes forsøg på at overtage ledelsen var slået fejl.
Hvad blev der af modstanderne og deres tilhængere? Efter årsmødet i 1918 skilte de sig helt ud og valgte endda at fejre mindehøjtiden for sig selv den 26. marts 1918. Den eventuelle enhed blandt dem blev kortvarig, og inden længe splittedes de op i en række sekter. For de flestes vedkommende gik medlemstallet tilbage, og deres virksomhed aftog eller ophørte helt.
Det er tydeligt at bibelstudenterne kom ud for en vanskelig loyalitetsprøve efter broder Russells død. Tarissa P. Gott, der blev døbt i 1915, udtrykte det på denne måde: „Nu begyndte mange af dem der havde forekommet så stærke og så hengivne mod Herren at falde fra. . . . Alt dette virkede helt forkert i vore øjne, men det skete virkelig, og det gjorde os urolige. Jeg spurgte imidlertid mig selv: ’Var det ikke denne organisation Jehova brugte til at udfri os fra den falske religions lænker? Har vi ikke smagt hans godhed? Hvis vi skulle forlade den nu, hvor skulle vi så gå hen? Ville vi så ikke blot ende med at følge et eller andet menneske?’ Vi kunne ikke indse hvorfor vi skulle slutte os til de frafaldne, så vi blev.“ — Joh. 6:66-69; Hebr. 6:4-6.
Nogle af dem der forlod organisationen ændrede senere sind og sluttede sig igen til bibelstudenterne i tilbedelsen. Det store flertal fortsatte, ligesom søster Gott, med at samarbejde med Vagttårnsselskabet og broder Rutherford. Den kærlighed og enhed der knyttede dem sammen, var blevet opbygget ved at de gennem årene var kommet sammen ved møder og stævner. De ville ikke lade noget som helst bryde dette enhedens bånd. — Kol. 3:14.
I 1918 var bibelstudenterne kommet gennem prøver indefra. Men hvordan ville det gå hvis modstanden kom udefra?
Angrebsmål
I slutningen af 1917 og videre ind i 1918 spredte bibelstudenterne energisk den nye bog, Den fuldbyrdede Hemmelighed. Ved udgangen af 1917 var det trykkeri Selskabet benyttede, travlt optaget af at øge oplaget til 850.000. Vagt-Taarnet oplyste i marts 1918: „Salget af syvende Del har intet Sidestykke i Salget af nogen anden kendt Bog i samme Tidslængde, naar undtages Bibelen.“
Men ikke alle var begejstrede for at Den fuldbyrdede Hemmelighed var blevet en succes. Den indeholdt nogle meget skarpe bemærkninger om kristenhedens præsteskab som gjorde præsterne så vrede at de opfordrede regeringen til at forbyde bibelstudenternes publikationer. Resultatet blev at Den fuldbyrdede Hemmelighed blev forbudt i Canada i begyndelsen af 1918, og inden længe voksede modstanden mod bibelstudenterne også i De Forenede Stater.
For at afsløre at det var præsterne der stod bag modstanden, udgav Vagttårnsselskabet den 15. marts 1918 en traktat ved navn Kingdom News nr. 1. Hvad stod der i den? Den seks spalter brede overskrift lød: „Religiøs intolerance — Pastor Russells efterfølgere forfølges fordi de fortæller folk sandheden.“ Under overskriften „Behandlingen af bibelstudenterne smager af ’mørk middelalder’“ blev der gjort rede for forfølgelsen og forbudet som var blevet indført i Canada. Hvem stod bag det? Traktaten lagde ikke skjul på at det var præsteskabet, der blev beskrevet som „en skinhellig skare mennesker der systematisk har forsøgt at hindre folk i at forstå Bibelen, og prøvet at kvæle enhver bibelsk undervisning der ikke foregår gennem dem“. Man lagde ikke fingrene imellem!
Hvordan reagerede præsterne på denne afsløring? De havde allerede skabt vanskeligheder for Vagttårnsselskabet, men nu blev de direkte ondskabsfulde! I foråret 1918 skyllede en bølge af voldsom forfølgelse over bibelstudenterne i både Nordamerika og Europa. Denne modstand, som præsteskabet stod bag, nåede et højdepunkt den 7. maj 1918, da den amerikanske forbundsdomstol udstedte arrestordre mod J. F. Rutherford og flere af hans nære medarbejdere. Da man var nået frem til midten af 1918, befandt Rutherford og syv af hans medarbejdere sig i forbundsfængselet i Atlanta i Georgia.
Hvordan gik det med arbejdet på hovedkontoret, nu da dommer Rutherford og hans medarbejdere var i fængsel?
Hjulene holdes i gang
I Brooklyn blev der dannet et arbejdsudvalg som skulle føre tilsyn med arbejdet. Noget af det der især lå brødrene på hjerte, var at holde udgivelsen af The Watch Tower i gang. Bibelstudenterne overalt havde stærkt behov for al den åndelige opmuntring de kunne få. Og i løbet af hele denne prøvelsens tid udeblev ikke et eneste nummer af The Watch Tower!
Hvordan var stemningen på hovedkontoret? Thomas (Bud) Sullivan, der senere blev medlem af Det Styrende Råd, mindedes: „Jeg havde den forret at besøge betelhjemmet i Brooklyn sidst på sommeren i 1918, mens brødrene var i fængsel. De brødre der havde ansvaret for arbejdet på Betel var på ingen måde frygtsomme eller nedslåede. Snarere tværtimod. De var optimistiske og stolede på at Jehova nok skulle give sit folk sejren til sidst. Jeg havde den forret at være med ved morgenbordet om mandagen da brødrene der havde været ude på weekendopgaver, aflagde deres rapporter. Det tegnede et smukt billede af situationen. I hvert eneste tilfælde var brødrene tillidsfulde og ventede at Jehova ville lede deres arbejde i tiden derefter.“
De kom imidlertid ud for mange problemer. Den første verdenskrig rasede stadig. Der var mangel på papir og kul, som var en absolut nødvendighed for arbejdet på hovedkontoret. På grund af den stærke patriotisme lagde mange Selskabet for had; bibelstudenterne blev betragtet som forrædere. Under disse ekstreme forhold syntes det umuligt at fortsætte virksomheden i Brooklyn.
Ikke desto mindre rådede der en god ånd. Martha Meredith husker hvordan det var: „Vi i Pittsburgh samledes og besluttede at vi ville ’holde hjulene i gang’ indtil brødrene kom ud af fængselet. På det tidspunkt blev kontoret i Brooklyn flyttet til Pittsburgh, så brødrene fik travlt med at skrive artikler til The Watch Tower og få dem trykt. Når bladene var klar til at sendes ud, var det os søstre der pakkede dem ind og sendte dem ud til folk.“
Bibelstudenterne havde været udsat for alvorlige prøvelser siden hedningernes tider var udløbet i efteråret 1914. Kunne de fortsat klare sig? Havde de virkelig „Kærlighed til Gud i Hjertet“? Ville de holde sig til „Herren og Hans Sandhed“, som Russell havde formanet dem til, eller ville de „gaa bort“?
Der blev også udgivet to andre hårdtslående traktater. Kingdom News nr. 2, som udkom den 15. april 1918, indeholdt et endnu stærkere budskab under overskriften: „’Den fuldbyrdede Hemmelighed’ og hvorfor den undertrykkes.“ Kingdom News nr. 3, fra maj 1918, havde overskriften: „To store krige raser — Autokratiets fald er vis.“
Tidligere var flere numre af Watch Tower blevet slået sammen, men dette skete ikke i perioden 1914-18.
[Tekstcitat på side 68]
Rutherford bad modstanderne forlade Betel
[Ramme på side 62]
’Nogle af os havde været lidt for hastige’
Da oktober 1914 nærmede sig, ventede nogle af bibelstudenterne at de ved hedningetidernes udløb ville modtage deres himmelske belønning som salvede kristne. Det fremgår af noget der skete ved et stævne som bibelstudenterne holdt den 27.-30. september 1914 i Saratoga Springs i New York. A. H. Macmillan, der var blevet døbt 14 år tidligere, holdt et foredrag onsdag den 30. september, hvori han blandt andet sagde: „Det er sandsynligvis det sidste offentlige møde, jeg taler ved, da vi jo alle snart kommer hjem [til himmelen] nu.“
To dage senere (fredag den 2. oktober) måtte Macmillan finde sig i nogle godmodige drillerier i Brooklyn, hvor stævnedeltagerne samledes. Fra sin plads ved bordenden sagde C. T. Russell: „Vi må foretage nogle ændringer i programmet for søndag [den 4. oktober]. Søndag klokken halv elleve vil broder Macmillan tale til os.“ Hvordan var reaktionen? Macmillan skrev senere: „De lo alle hjerteligt, da de huskede, hvad jeg havde sagt om onsdagen i Saratoga Springs — at det var ’sidste gang, jeg talte offentligt’!“
„Og så fik jeg jo travlt med at finde noget at sige,“ fortsatte Macmillan. „Jeg fandt den 74. salme, 9. vers: ’Vore tegn, dem ser vi ikke, profeter findes ej mere; hvor længe, ved ingen af os.’ Det var noget helt andet. I den tale prøvede jeg at vise vennerne, at nogle af os måske havde været lidt for hastige med at tro, at vi skulle til himmelen med det samme, og at det, vi nu havde at gøre, var at arbejde ivrigt i Herrens tjeneste, indtil han besluttede, hvornår nogle af hans godkendte tjenere skulle komme hjem til ham.“
[Ramme på side 67]

J. F. Rutherfords baggrund
Joseph Franklin Rutherford blev født den 8. november 1869 på en gård i Morgan County i Missouri. Hans forældre var baptister. Da han var 16 gik hans fader med til at lade ham gå på college og studere jura, på betingelse af at han selv betalte sin uddannelse og desuden betalte lønnen til en medhjælper der skulle gøre hans arbejde på gården. Joseph, der var en beslutsom ung mand, lånte penge af en ven og gennemførte studierne.
Efter at have fuldført sin akademiske uddannelse modtog han yderligere to års oplæring under dommer E. L. Edwards. Da han var 20 blev han officiel protokolfører i retten for fjortende retskreds i Missouri. Den 5. maj 1892 fik han sin tilladelse til at praktisere i Missouri. Senere arbejdede han i fire år som offentlig anklager i Boonville i Missouri, og derefter virkede han nu og da som dommer i særlige sager i Missouris ottende retskreds. Det var derfor han blev kendt som „dommer Rutherford“.
For at kunne betale sine studier gik Rutherford fra hus til hus og solgte leksika. Det var ikke nogen let opgave — mange afviste ham. Engang da han besøgte nogle gårde, faldt han i en iskold flod og var nær ved at drukne. Han lovede sig selv at hvis der nogen sinde kom en bogsælger ind på hans kontor efter at han var blevet sagfører, ville han købe nogle bøger. Dette løfte holdt han. Da to kolportører i begyndelsen af 1894 kom til hans kontor, modtog han tre bind af „Millenniets Daggry“. Flere uger senere læste han dem og sendte straks et brev til Vagttårnsselskabet, hvori han skrev: „Min kære hustru og jeg har læst disse bøger med den største interesse, og at vi er kommet i besiddelse af dem anser vi for en stor velsignelse der er sendt fra Gud.“ I 1906 blev Joseph F. Rutherford døbt, og året efter blev han Vagttårnsselskabets juridiske rådgiver.
’Ingen mennesker på jorden er blevet vist større gunst’
Den 21. juni 1918 blev J. F. Rutherford og flere af hans nære medarbejdere dømt til 20 års fængsel på falske anklager for undergravende virksomhed. Hvordan føltes det? I et håndskrevet notat dateret 22.-23. juni (vist nedenfor) skrev broder Rutherford fra fængselet i Raymond Street, New York: „Der findes sandsynligvis ingen mennesker på jorden i dag som er blevet vist større gunst og som er lykkeligere end de syv brødre der nu er i fængsel. De ved at de er fuldstændig uskyldige, at de ikke med overlæg har gjort noget forkert, og de glæder sig over at lide med Kristus for at tjene ham loyalt.“
[Ramme på side 70]
Forfølgelse anstiftet af præsteskabet
I midten af 1918 befandt J. F. Rutherford og syv af hans medarbejdere sig i fængsel som ofre for forfølgelse anstiftet af præsteskabet. Men disse otte var ikke de eneste der blev genstand for had. Tidligere havde det først og fremmest været C. T. Russell der var blevet angrebet af præsteskabet og pressen. Nu gik det ud over bibelstudenterne i almindelighed. „The Golden Age“ („Den gyldne Tidsalder“; titlen blev senere ændret til „Awake!“, „Vågn op!“) for 29. september 1920 indeholdt en omfattende rapport om den ondsindede forfølgelse de blev udsat for i De Forenede Stater, en forfølgelse som gav mindelser om inkvisitionen. Her følger nogle eksempler:
„Den 22. april 1918 blev Claud Watson, Wynnewood, Oklahoma, først sat i fængsel, derefter løsladt og med overlæg sendt ud til en pøbelsværm bestående af prædikanter, forretningsfolk og nogle andre. De slog ham omkuld og fik en neger til at piske ham, og da han næsten var kommet til sig selv igen, lod de ham atter piske. Derefter hældte de tjære og fjer over ham, og gned tjæren godt ind i hans hår og hovedbund.“
„Den 29. april 1918 blev W. B. Duncan, 61 år gammel, Edward French, Charles Franke, en hr. Griffin og fru D. Van Hoesen, sat i fængsel i Walnut Ridge, Arkansas. En pøbelsværm, der betjente sig af det mest gemene og sjofle sprog, brød ind i fængselet, piskede dem, smurte dem ind i tjære og rullede dem i fjer, og drev dem ud af byen. Duncan blev tvunget til at gå fyrre kilometer til sit hjem og kom sig med nød og næppe. Griffin blev blind og døde få måneder senere som følge af den overlast han havde lidt.“
„Den 30. april 1918 . . . i Minerva, Ohio, blev S. H. Griffin først fængslet og derefter løsladt og sendt i armene på en pøbelsværm. Så blev han tvangsindlagt til at høre på en prædiken af præsten i et kvarter, derefter slået flere gange, spottet, sparket, trådt på, truet med hængning og drukning, jaget ud af byen, spyttet på, væltet omkuld gentagne gange, stukket flere gange med en paraply, forhindret i at benytte et køretøj, forfulgt på en strækning af otte kilometer til Malvern, Ohio, hvor han atter blev anholdt, sat i fængsel i Carrollton som værn mod pøbelen, og endelig bragt hjem af nogle modige og behjertede betjente, der, efter at have undersøgt hans litteratur, kort og godt sagde: ’Vi finder ingen skyld ved denne mand.’“

Ps. Vor historiebog er på 749 sider.

Lige en korrektion.
Jeg skrev i punkt4
ingen bygninger blev solgt - Jeg præciserer: som følge af tvangssalg.
En enkelt bygning blev solgt, og senere blev nye erhvervet.