Ved Galilæas Sø
Apostlene vender nu tilbage til Galilæa, som Jesus tidligere har sagt at de skal. Men de er i tvivl om hvad de skal foretage sig dér. På et tidspunkt siger Peter til Thomas, Natanael, Jakob og hans broder Johannes og to andre apostle: „Jeg tager ud for at fiske.“
„Vi går med dig,“ svarer de seks apostle.
De fisker hele natten, men fanger ingenting. Da det begynder at blive lyst viser Jesus sig på bredden, men apostlene opfatter ikke at det er ham. Jesus råber: „Børn, har I ikke noget at spise?“
„Nej!“ svarer de ude fra søen.
„Kast nettet ud på højre side af båden og I vil finde noget,“ siger Jesus. Da de gør dét, kan de ikke trække nettet ind på grund af mængden af fisk.
„Det er Herren!“ udbryder Johannes.
Da Peter hører det, binder han straks sin øverste klædning om sig, for han har taget sit tøj af. Så springer han i søen og svømmer de cirka 90 meter ind til bredden. De andre apostle følger efter i den lille båd og slæber nettet med fiskene efter sig.
Da de kommer ind på land, ser de en trækulsild og fisk som ligger på den, og brød. „Kom med nogle af de fisk I lige har fanget,“ siger Jesus. Peter går om bord og trækker nettet ind på land. Der er 153 store fisk i det!
„Kom, spis jeres morgenmad,“ siger Jesus.
Ingen af dem tør spørge: „Hvem er du?“ for de ved alle at det er Jesus. Det er syvende gang Jesus viser sig for dem efter at han er opstået, og tredje gang han viser sig for apostlene som gruppe betragtet. Jesus serverer nu morgenmaden ved at give hver af dem noget brød og fisk.
Da de er færdige med at spise, kaster Jesus sikkert et blik på den store fiskefangst mens han spørger Peter: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end disse?“ Jesus vil uden tvivl vide om Peter holder mere af at være fisker end af at udføre den gerning som Jesus har forberedt ham til.
„Du ved at jeg holder af dig,“ svarer Peter.
„Giv mine lam føde,“ siger Jesus.
For anden gang spørger Jesus nu: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?“
„Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig,“ svarer Peter.
„Vær hyrde for mine små får,“ befaler Jesus atter.
Så spørger han for tredje gang: „Simon, Johannes’ søn, holder du af mig?“
Nu bliver Peter bedrøvet. Måske tænker han på om Jesus tvivler på hans loyalitet. Peter har jo trods alt tre gange nægtet at kendes ved Jesus under hans rettergang. Peter siger derfor: „Herre, du ved alt; du er klar over at jeg holder af dig.“
„Giv mine små får føde,“ befaler Jesus for tredje gang.
Med Peter som eksempel indprenter Jesus apostlene hvilket arbejde han ønsker udført. Jesus skal snart forlade jorden, og han forventer at de går foran med at tage sig af dem der ledes ind i Guds fårefold.
Jesus, der jo blev bundet og henrettet på grund af det hverv Gud havde overdraget ham, afslører nu at Peter vil blive udsat for noget lignende. „Da du var yngre,“ siger Jesus til Peter, „plejede du selv at binde noget om dig og at gå hvorhen du ville. Men når du bliver gammel vil du række dine hænder frem og en anden vil binde noget om dig og bære dig hen hvor du ikke vil.“ På trods af at der altså venter Peter en martyrdød, tilskynder Jesus: „Bliv ved med at følge mig.“
Idet Peter vender sig om, ser han Johannes og spørger: „Herre, hvad skal denne gøre?“
„Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer,“ svarer Jesus, „hvad vedrører det så dig? Følg du fortsat mig.“ Disse ord bliver af mange disciple opfattet som om apostelen Johannes aldrig skal dø. Men som apostelen Johannes senere forklarer, sagde Jesus ikke at han ikke skulle dø, men blot: „Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad vedrører det så dig?“
Senere fremsætter Johannes også denne interessante iagttagelse: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“
Johannes 21:1-25; Mattæus 26:32; 28:7, 10.
„Vi går med dig,“ svarer de seks apostle.
De fisker hele natten, men fanger ingenting. Da det begynder at blive lyst viser Jesus sig på bredden, men apostlene opfatter ikke at det er ham. Jesus råber: „Børn, har I ikke noget at spise?“
„Nej!“ svarer de ude fra søen.
„Kast nettet ud på højre side af båden og I vil finde noget,“ siger Jesus. Da de gør dét, kan de ikke trække nettet ind på grund af mængden af fisk.
„Det er Herren!“ udbryder Johannes.
Da Peter hører det, binder han straks sin øverste klædning om sig, for han har taget sit tøj af. Så springer han i søen og svømmer de cirka 90 meter ind til bredden. De andre apostle følger efter i den lille båd og slæber nettet med fiskene efter sig.
Da de kommer ind på land, ser de en trækulsild og fisk som ligger på den, og brød. „Kom med nogle af de fisk I lige har fanget,“ siger Jesus. Peter går om bord og trækker nettet ind på land. Der er 153 store fisk i det!
„Kom, spis jeres morgenmad,“ siger Jesus.
Ingen af dem tør spørge: „Hvem er du?“ for de ved alle at det er Jesus. Det er syvende gang Jesus viser sig for dem efter at han er opstået, og tredje gang han viser sig for apostlene som gruppe betragtet. Jesus serverer nu morgenmaden ved at give hver af dem noget brød og fisk.
Da de er færdige med at spise, kaster Jesus sikkert et blik på den store fiskefangst mens han spørger Peter: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end disse?“ Jesus vil uden tvivl vide om Peter holder mere af at være fisker end af at udføre den gerning som Jesus har forberedt ham til.
„Du ved at jeg holder af dig,“ svarer Peter.
„Giv mine lam føde,“ siger Jesus.
For anden gang spørger Jesus nu: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?“
„Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig,“ svarer Peter.
„Vær hyrde for mine små får,“ befaler Jesus atter.
Så spørger han for tredje gang: „Simon, Johannes’ søn, holder du af mig?“
Nu bliver Peter bedrøvet. Måske tænker han på om Jesus tvivler på hans loyalitet. Peter har jo trods alt tre gange nægtet at kendes ved Jesus under hans rettergang. Peter siger derfor: „Herre, du ved alt; du er klar over at jeg holder af dig.“
„Giv mine små får føde,“ befaler Jesus for tredje gang.
Med Peter som eksempel indprenter Jesus apostlene hvilket arbejde han ønsker udført. Jesus skal snart forlade jorden, og han forventer at de går foran med at tage sig af dem der ledes ind i Guds fårefold.
Jesus, der jo blev bundet og henrettet på grund af det hverv Gud havde overdraget ham, afslører nu at Peter vil blive udsat for noget lignende. „Da du var yngre,“ siger Jesus til Peter, „plejede du selv at binde noget om dig og at gå hvorhen du ville. Men når du bliver gammel vil du række dine hænder frem og en anden vil binde noget om dig og bære dig hen hvor du ikke vil.“ På trods af at der altså venter Peter en martyrdød, tilskynder Jesus: „Bliv ved med at følge mig.“
Idet Peter vender sig om, ser han Johannes og spørger: „Herre, hvad skal denne gøre?“
„Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer,“ svarer Jesus, „hvad vedrører det så dig? Følg du fortsat mig.“ Disse ord bliver af mange disciple opfattet som om apostelen Johannes aldrig skal dø. Men som apostelen Johannes senere forklarer, sagde Jesus ikke at han ikke skulle dø, men blot: „Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad vedrører det så dig?“
Senere fremsætter Johannes også denne interessante iagttagelse: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“
Johannes 21:1-25; Mattæus 26:32; 28:7, 10.
