Videnskab og religion - kan de forenes?

Religion og videnskab opfattes ofte som dødsfjender. Nogle mener at striden imellem dem er så fastlåst at den ene kun kan sejre hvis den anden dør.
I den ene lejr mener nogle forskere, som for eksempel kemikeren Peter Atkins, at det er "umuligt" at forene religion og videnskab. At tro "at Gud skulle være en forklaring (på noget som helst, for slet ikke at sige alt), er intellektuelt set foragteligt," siger Peter Atkins.
I den anden lejr giver religiøse mennesker videnskaben skylden for at mange har mistet troen. De mener at videnskaben i dag er et bedrag — kendsgerningerne foreligger måske, men fortolkningen af dem underminerer den religiøse tro. Biologen William Provine siger for eksempel at der ifølge darwinismen "ikke er nogen grundlæggende norm for etik; ingen egentlig mening med livet".
Men denne konflikt skyldes til dels falske eller ubeviselige påstande fra begge sider. I århundreder har religiøse ledere gjort sig til talsmænd for sagn og legender og fejlagtige dogmer der ikke alene strider mod vor tids videnskabelige opdagelser, men også mod Bibelen. For eksempel blev Galilei fordømt af den katolske kirke fordi han, med rette, påstod at Jorden kredser om Solen. Mens Galileis synspunkt på ingen måde var i strid med Bibelen, var det i strid med kirkens daværende lære. Men de forskere der fremlægger det som en kendsgerning at livet skulle have udviklet sig fra livløst stof uden Guds medvirken, er heller ikke skyldfri. De latterliggør religiøs tro og betragter den som uvidenskabelig.
Kan videnskab og religion da forenes? Svaret er: Ja. Videnskabelige fakta og sand religion supplerer hinanden.

Folk skal bare huske på, at formålet med religioner er at vi alle, skal blive så lykkelige som muligt, og at vi fredeligt skal kunne omgåes hinanden.
Dvs religionens formål er ikke, at komme med forklaringer som nødvændigvis understøttes af vores sanser. Problemet er imidlertid, at den videnskabelige tro (tro baseret på erfaringer), kan modsige det, der står i Religionen. Dette er uheldigt, da tro, baseret på erfaringer er den stærkeste tro, der findes, og derfor let kan ødelægge glansbilledet. Men, så må man prøve, at forstå hvorfor dette glansbillede var i religionen. Hvilken opfattelse af livet ønskede forfatteren, at det skulle give menneskene, så de kunne blive lykkelige. Hvis man fanger den, kan man måske lave et nyt glansbillede. Disse religioner er lavet af mennesker med stor erfaring om livet, og hvad der giver lykke. Dvs der er tale om en lykkevidenskab. Dvs slet ikke overtro.
Derudover definerer religioner en retfærdighed.
Min konklusion af religioner er bla, at hvis man vil have det godt, bliver man således nødt til at tro på en Gud.
Men ingen religion er perfekt, og der kan ikke laves en perfekt religion.

Vi vil gerne have sandheden på bordet. Det er dét videnskabelige fakta og sand religion drejer sig om.

F.eks tyngdeloven. Den tror vi på.
Hvis jeg har en sten i hånden, vil den så falde ned, når jeg giver slip?
Vi ved det ikke. Det er noget vi tror. Vi har aldrig set, at den er faldet op, og derfor tror vi, at den falder ned, men der er ingen garanti.
Hvis Gud ville, kunne han på et øjeblik lave det om, og så ville alle videnskabsmændene komme på arbejde.

spørgsmålet er om vi kender dem. Selvfølgelig kan Gud lave om på det hele, men det gør han ikke, for Gud er til at stole på. Han har allerede fortalt, hvad han vil gøre, og Guds navn, Jehova, betyder jo at han gennemfører al sin vilje.

Hvorfor har han fortalt alt, hvad han vil gøre?
Hvad får du ud af, at få det at vide?
Lykke ik'sandt eller i det mindste tilfredshed.

..desværre ikke at videnskab og religion kan forenes. Hvem skal have det afgørende ord ?
For eks. forkynder Vagttårnsselskabet at vandfloden fandt sted i år 2370 f.v.t. Ingen seriøs videnskabsmand (historiker eller arkæolog), vil støtte dette udsagn, da f.eks. Ceops pyramiden bliver dateret til ca 2500 f.v.t.
og de Sumeriske kileskrifter (som i øvrigt indeholder en endnu ældre vandflods-berening)bliver dateret til 3000 f.v.t.
Jeg tror at de religiøse vil have verden til at se ud som de ønsker, uanset fakta.
JensP.

Han har fortalt os de ting han ønsker at vi skal vide.
Du skriver:
"Hvorfor har han fortalt alt, hvad han vil gøre?
Hvad får du ud af, at få det at vide?
Lykke ik'sandt eller i det mindste tilfredshed."
Du spørger altså, hvad jeg får ud af at få det at vide. Det skal jeg fortælle dig. Det giver mig mulighed for at indrette mig efter hans vilje.
Når jeg retter mig ind efter hans vilje betyder det evigt liv. Kommer jeg på tværs af hans planer vil jeg omkomme. Ingen kan komme på tværs af hans hensigt, Assessment. Han gennemfører alt hvad han vil.

Jeg har ikke sagt det sidste ord i den sag.

"Det giver mig mulighed for at indrette mig efter hans vilje.
Når jeg retter mig ind efter hans vilje betyder det evigt liv."
Det får der til opføre dig på en måde, så dine trosfæller og måske andre også accepterer dig, og måske endda behandler dig godt.
Dette, plus din tro på det evige, liv gør dig glad/lykkelig.
Religioner handler meget om, at få folk til at opføre sig ordentlig over for hinanden, så der kan dannes samfund, og at alle får nogenlunde samme retfærdighedssans, så de kan samarbejde.
For at opnå det, så bliver vi i religionen både truet og belønnet, og der kommer profetier om onde ting, vi skal overvinde, så vi ikke hopper på den første og bedste ide til afvigelse fra troen, ligesom tyskerne gjorde i 30'erne.

.. heller ikke så meget der problemet ligger, -
problemerne opstår først når diverse religiøse retninger i nutiden forsøger at fortolke det der blev skrevet i fortiden.
JensP

Du skriver: "Religioner handler meget om, at få folk til at opføre sig ordentlig over for hinanden, så der kan dannes samfund, og at alle får nogenlunde samme retfærdighedssans, så de kan samarbejde."
Det er rigtigt at religionen har til formål at gøre os til bedre mennesker. At kunne handle kærligt overfor hinanden, være ærlige og så videre. Det fører også til at vi kan fungere sammen. Sand tro forandrer mennesker. Det er helt rigtigt.

Men vi forandrer os ikke for at blive accepteret af andre, sådan som du skriver. Det er meget misvisende at tro sådan. Nej, vi vil gerne være ærlige, sandfærdige osv fordi det giver os en god samvittighed. Hvis vi vil accepteres af andre, så skal vi bare handle ligesom dem, og det vil ikke forandre os.
Sand tro har til formål at højne mennesket, og til sidst gøre det fuldkomment.

og det er mig også uvedkommende. Men jeg ved hvad der står i Bibelen, og det der står i den er sandt.

Det er religionen, der definerer, hvad en "god samvittighed" er.
Du kan uden mærket have en religion, der giver dig en god samvittighed ved at lyve.
I dag løj jeg to gang for at fremme min religion. Ih hvor er det godt, nu kan jeg sove roligt.

.. der står jo f.eks intet i bibelen om at vandfloden skal dateres til år 2370 f.v.t., heller ikke at Jerusalems ødelæggelse skal dateres til 607 f.v.t. Det er altsammen noget som din religion forkynder og noget som I påstår at man skal acceptere for at have Guds godkendelse.
Videnskaben bestrider disse punkter. Du startede dit indlæg med at påstå at der ikke behøver at være en kløft mellem tro og videnskab.
Jeg påstår stadig at det er vanskelig at forene disse.
JensP.

Jeg kender min Bibel.

.. vil du også vide at der IKKE findes specifikke årstal i bibelen, men derimod passager hvoraf vi kan udlede et bestemt tidspunkt ( f.eks. i en elle anden konges 2.regeringsår o.l.).
Hvis vi to f.eks ønsker at vide hvornår Jerusalem blev ødelagt har vi altså kun den mulighed at vi må vende os til den verdslige historie og arkæologi. Men jeg er ret sikker på at vi vil komme til et forskellig resultat.
Derfor mener jeg at tro og videnskab er svær at forene, netop fordi mange trosretninger (bl.a. din)har en forudfattet mening.
JensP.

Lige nøjagtigt tidspunktet for Jerusalems ødelæggelse kan dateres ret præcist. Det skyldes, at det var babylonerne der ødelagde Jerusalem. Babylonerne tilbad nemlig sol, måne og stjerner.
Det betyder, at begivenheder, såsom kongeindsættelser osv. kan dateres vha. babylonernes meget præcise beskrivelser af, hvordan planeterne stod i forhold til hinanden, hvornår der var måneformørkelser (og hvilke planeter man kunne se), hvornår der var solformørkelser.
I dag kan forskerne så stille og roligt beregne, hvornår stjernehimmelen så ud som beskrevet i babylonernes utallige optegnelser (det var en flittig skriftkultur), og sammenligne med Bibelens beskrivelser. Når de gør det, finder de året for Jerusalems ødelæggelse:
Jerusalem blev ødelagt af babylonerne i 587-586 f.Kr. Hvor Jehovas Vidner har deres årstal (607 f.Kr) fra, ved jeg ikke (mig bekendt når man også frem til, at Jerusalem blev ødelagt i år 587 f.Kr. ved at studere Bibelen, men det må jo blive Jehovas Vidners egen sag, om dr ønsker at tro på præcise atronomiske beregninger, eller om de foretrækker Vagttårnets beregninger.
Jeg kan nu godt forstå, hvis de har mest tillid til Vagttårns beregningerne- mig bekendt har Vagttårnet endnu ikke forudsagt et korrekt årstal, så før eller siden må det jo ske........ LOOL
Det bør bemærkes, at der ikke findes eksempler på, at den neobabylonske kultur ændrede fakta i deres beretninger. Tværtimod var de neobabylonske historikere (ligesom Bibelens forfattere) hensynsløst ærlige omkring historiske begivenheder.

Jeg giver dig helt og aldeles ret, - men læg lige mærke til hvordan ftg flygter væk fra denne tråd.
I stedet for at gå ind i debatten kaster han fluks et nyt emne op, som så får lov til at køre indtil han ikke gider det mere.
Jeg tør næsten ikke spørge, - øh,- mon han raporttere tiden !?!
JensP.