SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
18tilføjet af mister.x
VIDNESBYRD OM VANDFLODEN
Foruden en klimaændring http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1086782 vil det være naturligt at forvente at man overalt på jorden kan finde vidnesbyrd om en pludselig og meget omfattende ødelæggelse som følge af Vandfloden. Finder man sådanne vidnesbyrd? Ja, og de findes ikke blot i en enkelt egn men rundt om på hele kloden.
Ved udgravninger har man fundet knogler og kroppe af dyr som er begravet sammen i tusindvis. Ofte er det dyr som normalt ikke færdes sammen. De omstændigheder hvorunder man finder dem, viser at de er omkommet på samme tid og derefter fejet sammen af gigantiske kræfter.
Om sådanne udgravninger i Alaska siger professor F.C.Hibben:
"Der foreligger vidnesbyrd om atmosfæriske forstyrrelser af en voldsomhed som er uden sidestykke. Mammutter og bisonokser var sønderrevne og forvredne som af en kosmisk hånd i guddommelig vrede. ... Dyrene var simpelthen revet fra hinanden og spredt ud over landskabet som var de af hø og halm, og det skønt nogle af dem vejede flere tons." (Earth's Shifting Crust 1958, side 269)
Franskmanden Francois Derrey omtaler dette i sin bog La Terre Cette Inconnue og tilføjer:
"De store grave i Alaska er ikke noget enestående. Overalt i verden er der fundet fællesgrave af denne art, fyldt med stabler af afrevne dele af tusinder af dyr."
Endnu mere forbløffende er det at de dyr hvis kroppe man i titusindvis har udgravet i det meget kolde nord, er af en art som ikke normalt lever i kolde områder. Nogle var hårdtfrosne og så velbevarede efter at have henligget i tusinder af år, at kødet kunne spises når det blev optøet. Grønt græs og blomster som var fuldstændig bevaret, er blevet fundet i sådanne dyrs maver og mellem deres tænder. Man har endog i disse egne fundet frugttræer med blade og frugt fuldstændig bevaret som var de lynfrosne. Det er klart at der må have været et varmt klima hvor disse træer voksede og disse dyr græssede, da en pludselig katastrofe indtraf.
Disse vidnesbyrd svarer nøje til hvad man må forvente som et resultat af at et uhyre isolerende tæppe bestående af vand i en eller anden form, var faldet ned. Polaregnene befandt sig da pludselig som i en dybfryser. Dyrene i eller i nærheden af disse områder var som fanget i en fælde og blev frosset til is. Andre steder blev de levende skabninger pludseligt begravet i stort antal under jord og sten. Hverken den naturlige død, druknedøden under normale forhold, eller døden som følge af sygdomme kan på tilfredsstillende måde forklare disse forhold. Men en jordomspændende vandflod ledsaget af en gigantisk klimaændring kan.
tilføjet af sebl
Kunne du ikke finde nogle expert udtalelser?
I stedet for at grave den inkompetente F.C.Hibben eller Francois Derrey frem (begge er amatør kreationister, der intet aner om geologi) kunne du så ikke undersøge om der er nogle eksperter der finder tegn på en verdensomspændende vandflod?
Forøvrigt har jeg jo allerede påvist, at en verdensomspændende vandflod der faldt på 40 dage, ville få den fugtige atmosfære til at fordampe pga. den enoerme friktion mellem luften og de mange vanddråber. Det ville ikke være regndråber med damp der faldt, så ideen om at dyrene skulle være frosset ihjel pga. vandfloden er for langt ude.
tilføjet af Mister X
I forhold til Guds ord er alle eksperter amatører.
Vidnesbyrdene er der, og de peger alle i retning af at Guds ord taler sandt.
tilføjet af sebl
Kom med bare en ekspert
Kom med bare en ekspert der mener, at der findes geologiske tegn på en verdensomspændende vandflod, så skal jeg nok lade være at genere dig mere...
Hvad mener du om problemet med, at jorden vill3 koge pga al den regn? Tror du Noa kunne tåle over 100 graders varme?
tilføjet af Mister X
Det er Guds ord du er imod,
ikke mig.
tilføjet af sebl
Vel er det da ej
Da historien om Noa's ark er selvmodsigende, kan det umuligt være Guds ord jeg er oppe imod. Prøv selv at kigge efter - det ene sted står der, at Noa tog 7 par af hver slags fugl med i arken, et andet sted er det kun et par.
"Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden." 1 Mos 7:3 (HER TOG NOA 7 PAR AF HVER SLAGS FUGLE)
"Af alle slags fugle, al slags kvæg og af alle slags krybdyr på jorden skal ét par gå ind til dig for at overleve" 1 Mos 6:20 (HER TOG NOA dog kun 1 PAR AF HVER SLAGS FUGLE)
Hvis du insisterer på det er Guds ord jeg er oppe imod, er du så sød at forklare mig, hvor mange par fugle Noa medbragte i arken - og hvorfor det andet antal er forkert? Hvis der er en fejl i den historie kan der også være flere...
For øvrigt står der intet i beretningen om, at det var en verdensomspændende vandflod - det er noget du selv har digtet, og er absolut ikke Guds ord.
Ja, nu fremgår det jo ikke på nogen måde af citatet, om Jesus mon ikke mente det var en lokal oversvømmelse Noa var udsat for. Det er jo dig der mener der var tale om en verdensomspændende oversvømmelse, hvilket jeg ikke er enig i.
Forøvrigt kan jeg slet ikke se Jesus siger vandfloden var en realitet i det citat - hvis jeg nu siger: "Ligesom sladder gjorde en fjer til 7 høns, således skal vi også undgå sladder", så er der da ikke nogen der tror jeg dermed påstår høns interesserer sig for sladder. Hvorfor mener du så nøjagtigt den samme type talemåde beviser noget om, hvad Jesus mente om vandfloden?
tilføjet af Mister X
Hvorfor skulle Jesus mene at Vandfloden var lokal,
når Bibelen siger at den var global. Skulle Jesus ikke tro på sin Faders ord?
Og hvis Vandfloden slet ikke var en vandflod, men blot en oversvømmelse, ville den ikke være et passende billede på en hel verdensordning som skal gå til grunde. Det ligner ikke Jesus at være så upræcis i sine udtalelser.
Apostelen Peter var en af Jesu disciple. Han var til stede da Jesus sagde: "For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være." (Mattæus 24:37-39) Peter har derfor vidst hvad Jesus mente. Ellers ville han have spurgt ham ad.
I sit andet brev skerv apostelen Peter at vandfloden var global. (2 Peter 3:5-7) http://www.biblegateway.com/passage/?search=2%20Peter%203:5-7&version=8
tilføjet af sebl
Hvorfor skulle Han ikke tro det?
Ja, jeg kan jo vende spørgsmålet om - hvorfor skulle Han ikke tro det var en lokal oversvømmelse? Der står jo ikke i Bibelen, at der var tale om en global oversvømmelse
Hvad Peter senere mente om sagen er underordnet, da det jo ikke var noget Jesus kunne læse i "Bibelen"
tilføjet af Mister X
Jeg tror ikke du har meget tillid til Bibelen,
for når Gud har udslettet alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker; alt, i hvis Næse det var Livets Ånde, alt, hvad der var på det faste Land, og kun Noa og de, der var hos ham i Arken, blev tilbage, så kan der ikke have været noget tørt sted på hele jordens flade. http://www.biblegateway.com/passage/?search=GENESIS%207:21-23&version=11
tilføjet af sebl
Jeg har 100% tillid til Bibelen
Men jeg læser den i sammenhæng. I dit citat udslettede Gud alt kød på jorden - og du tolker med de vanlige JV briller dette somom der står "hele jorden". Men det står der altså ikke - og der findes ingen rimelighed i at tolke det somom der stod "hele jorden", for andre steder i 1. Mosebog tydeliggør, at det ikke er det der menes med "jorden". Her er et af dem:
"Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød" 1 Mos 4 10-11
Her bliver Kain bandlyst fra jorden. Iflg. dine mærkværdige sproglige tolkninger af Noa's ark historien, skulle det så betyde, at Kain fra nu af som minimum skulle bo på havet. Det gjorde han dog ikke - han slog sig ned et sted der hedder Nod (vers 16).
Så jo, jeg har stor tillid til Bibelen - men jeg læser den på dens egne præmisser - Vagttårnets præmisser for Bibellæsning giver jeg derimod ikke så meget for!
tilføjet af Mister X
Det er godt at du har tillid til Bibelen.
Hvis du tror på det der står i Bibelen, så kommer forståelsen efterhånden.
tilføjet af sebl
Du er nu god nok..
Men selv om du virker som en flink fyr, er du desværre blevet vildledt, alligevel.
Du kommer aldrig til at forstå Bibelen, før du opgiver din loyalitet overfor jeres kulørte blad, Vagttårnet. Men du kunne jo starte med at svare på mit spørgsmål - hvorfor tolker du "jorden" som "hele jorden"? Er det ikke at "lægge til"?
tilføjet af Mister X
Så længe man holder sig til Bibelen
bliver man ikke vildledt. Vagttårnet er et religiøst blad der holder sig meget nøje til Bibelen. Dette kan ethvert menneske overbevise sig om ved at slå skriftstedshenvisningerne op i deres egen bibel.
tilføjet af Omar k
i det ene evangelie står der at
at der kom tre vise mænd fra Østerland som rådede Jose og Maria at flygte til Ægypten som de så gjorde for at afværge at herodes skulle dræbe deres barn. Derefter omtales drabet på drenge børn i Betlehem og så kom de først tilbage efter herodes død. I det andet står der at på den syvende dag tog de til Jerusalem hvor Jesus blev omskåret og godkendt som Messias af to hellige mennesker i templet og derefter tog de tilbage til Nazareth hvor de kom fra, ingen vismænd fra Østen ingen flugt til Ægypten og ingen forfølgelse af Herodes, bare stille og roligt tilbage til deres hjem i Galilæa. Hvilken historie er den rigtige, for de kan jo ikke begge have ret, og hvad med alle de andre evangelier og breve som ikke kom med i biblen fordi de ikke passede i Constantins kram og som ligger gemt i Vatikanets kasematter hvor ingen får lov at læse dem, er de løgne eller sandheder og hvem bestemmer hvad der er Guds ord?
tilføjet af sveland
Der er mange sjove selv modsigelser.
jeg tror den jeg syndes er den sjoveste er, den her.
1 Herrens vrede flammede igen op mod Israel, og han lokkede David til at tirre folket og sagde: »Gå hen og hold folketælling i Israel og Juda!«2 Sam. 24
1 Satan trådte op mod Israel, og han lokkede David til at holde folketælling i Israel.1 Krøn. 21
Den er i hvertifallet, tankevækkende.
tilføjet af sebl
Det er altså ret let at forklare
Jeg kan godt forstå du synes det lyder selvmodsigende, at det ene sted siger det var Herren der lokkede, medens det andet sted siger det var Satan. Men det er nu ikke så svært at forklare endda.
Jobs Bog handler om, at Satan af Herren får lov at ramme Job med frygtelige plager. Men for Job ser det naturligvis ud somo det er Herrens skyld, da Han jo er den almægtige. Din selvmodsigelse findes altså i alle mulige versioner, som alle kører på omkvædet: "Gud er jo almægtig, så al ondskaben er Guds skyld"!
Men Bibelens lære er, at livet er godt, men hverken perfekt eller problemfrit. Vi lever i en "falden" verden, hvor både Satan og vi selv har ret til at gå imod Guds ønsker, hvilket giver en masse problemer. Man kan sige, at Gud satte rammerne for livet på jorden, men både vi selv, Satan (herunder naturkatastrofer) og andre mennesker fylder selv i høj grad rammerne ud. Og det sker på en måde, så alt muligt ondt sker.
Så når det ene sted siger det var Satan der lokkede, og Herren det andet, betyder det ganske enkelt det samme som i Jobs Bog, nemlig at Herren tillod Satan at lokke! Det var indenfor de rammer Herren stak ud... Det var altså ikke Herren der lokkede, men Satan.
tilføjet af sebl
Ja, Bibelen er god
Men Vagttårnet er stadig et ubibelsk blad, der i mange år fastholdt, at man bør slå sine børn for at være en god kristen, at Harmageddon ville komme i år 1914 (1925, 1975), at man gerne måtte modtage blod (så måtte man pludseligt ikke), at man gerne måtte modtage organdonationer, så måtte man ikke og så måtte man igen, at voldtægtsofre selv var ude om det, hvis de ikke skreg og mange, mange andre ukristelige ideer.
For os andre (i dine øjne ugudelige mennesker), er det altså svært at se det specielt bibelske i et blad der skifter holdning hele tiden - Bibelen er altså ikke blevet omskrevet, medens Vagttårnet har eksisteret (nå jo, I har forresten selv leveret en festlig omskrivning af Bibelen).