vil ha et barn

jeg står i et lille problem... jeg er kun 20 år og er under uddannelse på sidste år... jeg brænder virkelig for at få et barn, men ved ikk om jeg er for ung... jeg bor sammen med min kæreste i et købt hus... han syntes at det er for tidlig for mig at få børn (han er 25) han har dog sagt at han også gerne snart vil igang, men han tænker meget på om vi kan klare det... både økonomisk, men også fordi jeg er så ung...
hvad skal jeg gøre, når jeg virkerlig gerne vil have en lille guldklump i mine arme???

......

jeg skal ikke...

omkring 15 år - for du virker meget umoden af den alder.

hvis du lige gider at lukke... du kender mig ikke og derfor kan du ikke udtale dig... jeg spurgte om råd og nej jeg skal ikke være 35 år når jeg skal have børn

,,,,,,,,,,

hej jeg er socialrådgiver - og er enig med dit svar - vedkommende bør vente en del år - hun virker meget usikker - et usikkerhed som ofte ses ved psykiske uligevægtige personer - eller personer som ikke har overskud til sig selv - så enig en pige på 2o år som spøger til råds på en chat side - må alt andet sige at være umoden.
Venlig hilsen kirsten

gad at være lidt mere seriøse omkring det... ellers så lad vær med at skrive...

bare glem jeg spurgte om råd... så vidt jeg ved er det en debat side, hvor man kan komme af med sine "problemer" og meninger, men hvis folk skal svine andre ned så syntes jeg ikke at de folk er særlig modne... det er så min mening

til at være meget hysterisk og irritabel - nogle træk vi ofte ser i patienter som lider af psykiske problemer - jeg synes det ser ud som om du har brug for hjælp. Jeg kan eventuelt hjælpe dig - har et konsulat på østerbro. Men for guds skyld vent til du er lidt mere moden til at få børn - og til du har overvundet dig psykiske problemer. Kærlig hilsen Kirsten

jeg bliver i træls humør når folk ikke kan tage mig seriøs... så nej tak, ingen hjælp fra dig og du som er sådan en godt mennesker kender, så tag lige din uddannelse om, for nej jeg har ingen problemer... ellers tak for dit "gode råd"

jeg var også 20 da jeg første gang begyndte at tænke på at få børn, jeg er 23 nu er jeg kan sige at for mig var det rigtig at vente. der kan ske meget på 3 år. men det er ikke et spørgsmål andre kan svare på for dig, du bliver nød til at finde svaret inde i dig selv. hvis du ved med dig selv at du er klar så gør det, men hvis du har den mindste tvivl så vent.
det er mit råd

Jeg vil gerne have en is...
Det er ikke for tidligt at få børn. Men
kan du klarer at være gravid, samtidig
med at du er under uddannelse.
Hvorfor ikke vente 9-12 måneder, indtil
du er tæt på at være færdig.
Børn skal helst skabes før forældrene bliver
29 år, så det er ikke for tidligt.

Det er vigtigt at din kæreste og dig er 100% enig om HVORNÅR i vil have et barn.
At du brændende ønsker et barn nu og din kærste godt vil vente lidt, er ikke den bedste start på en familieforøgelse.
I skal begge ville det på samme tid, ellers er sandsynligheden for, at det ender i et brud mellem din kæreste og dig alt for stor, og er du klar til at være alenemor?
Alene det faktum, at du spørg debatten, om du skal følge dit ønske nu eller vente, fordi du er i tvivl, tyder på, at du p.t. ikke er klar til at blive mor.
Børn er søde og dejlige og hver alder har sin charme - og udfordringer. Men børn er og bliver et 24 timers "job" og medfører alverdens bekymringer.
Det lyder måske lidt plat (men er helt seriøst ment), faktisk kan det og købe en hundehvalp være en god idé, når man som par ikke er 100% sikker på/eller enig om, hvorvidt man skal være forældre.
En hundehvalp kan give jer et godt indblik i hvordan det er at have ansvaret for et andet levende væsen.
Jeg ved også godt, at det er rasende upopulært at sige det her: Men fakta er, at opdragelse af en hundehvalp og helt små børn, er meget lig hinanden. Hundehvalpe og små børn har faktisk mange fælles træk.
Der skal afprøves og sættes grænser, være faste rammer og alt sammen pakket ind i kærlighed og omsorg....Også når lille hvapser sidder og piber midt om natten og gerne vil ud og tisse eller op og ligge i sengen.
Små børn græder også om natten, vil have mad, skiftes, er tørstige osv., eller trænger bare til at blive nusset af mor/far.
Et godt råd: Er du i tvivl - så lad være!!
Held og lykke

Jeg synes at der er meget der taler for at du skal vente. I har lige købt hus, din kæreste mener det er for tidligt og du er stadig under uddannelse.
Tyve år er ikke for ung til at blive mor, men det er ungt. Der sker som regel en hel masse i løbet af de år. Dit liv kan se meget anderledes ud om et år end det gør nu.
Du er stadigvæk ung, hvorfor ikke vente et par år og se tiden an? Til den tid vil du jo kun være 22 år gammel og stadigvæk være en ung mor.

ved Gud, at det er en dårlig joke, at du er socialrådgiver!!!
Men hvis det er sandt, så vil jeg tillade mig, og være stærkt bekymret på dine klienters vegne.
For magen til selvudnævnt lommepsykologisk indsigt i et andet menneskes psyke på baggrund af ét enkelt kort indlæg, skal man godt nok lede længe efter!
Du har så absolut INGEN indsigt i trådstarters liv, andet end hendes indlæg. Og det alene giver dig på ingen måde ret til, at "dømme" hende som psykisk ustabil!!!
Ikke engang en veluddannet psykolog/psykiater, med mange års erfaringer ville turde og "dømme" et andet menneske som du gør her!
Du burde skamme dig - og overveje om du overhovedet burde arb. med mennesker.!?!?!?

-her er det vist dig der har det største problem..??
Skulle du efter sigende være socialrådgiver og så vælger du på den måde du her gør,
at give den unge pige her råd, i den stil som tilfældet er..??
Det ser sku sørgeligt ud for Socialrådgiver standen..

/Mummi

svar, er noget jeg kan bruge til noget... jeg har en schæfer, som er godt trænet, så ved hvad det vil sige at have ansvaret for et lille væsen... min hund er også 24 timers job... ved godt det ikke er et barn, men for mig er han... men tak for jeres gode svar... til jer andre som ikke kan være seriøse, lad dog vær med at svar...

Prøve at antage for en kort stund at du bare blev gravid ved et uheld. Så lover jeg dig for at man langsomt ville vokse med opgaven asferg, da 20 år som sådan slet ikke er for tidligt for nogle, det er meget individuelt fra pige til pige..
Men i kraft af, at du spørger her, det taler for at der er både usikkerhed og delte meninger du og kæresten imellem…
Det er jo ikke som en lille dejlig blød bamse nej, men derfor havde du ikke behøvet nogle af de “noget” trælse svar som du immervæk får med dig her.. Men sådan kan “voksen..” også være ;o))
Jeg fik selv meget tidligt barn og klarede dette, men også med meget hjælp fra min forældre… Men bare 18 år… Jeg kunne snildt have ventet i mindst 7 år.. Men verden går ikke at lave om når man er stædig.. -og som jeg var.. Imod at skulle have det fjernet.. Hun er i dag 27 år og har en søster på lige snart din alder… Og her vil mit råd være lige det samme som til dig.. Vent du blot et par år endnu og få rendt lidt mere horn af dig… Den frihed og ungdom du nu har, den kommer ikke tilbage til dig..
Du skal tage din uddannelse færdig, og leve lidt endnu . Du når det nok ;o)))
Smil og fortsat dejlig dag til dig
/Mummi

hvornår har socialrådgivere fået patienter - du er ikke en skid socialrådgiver

hykleri igen!!!!!
børn skal ikke skabes de larmer 4 vildt
29 hmm nok din iq.
se nu 4 jeg nok lidt at høre 4 det i denne tråd *LOL*
20 R sku 4 ung vent et par år så er du ikke så grøn bag ørerne*GG*
siger bare 3måneders kolik skrige unge *LOL*
mvh Jake the muss

hej. har fulgt med i debatten om hvorvidt du skulle vente eller ej. det er jo faktisk kun op til dig selv hvornår det skal være, men jeg så en der nævnte køb af hundehvalp...og det hjælper altså. i mange år kunne vi heller ikke få børn grundet en kræftsygdom jeg havde og istedet for at tude over tingene købte vi den dejligste lille hundehvalp og den var VIRKELIG med til at nedsaææte ventetiden som noget negativt. vi havde mange dejlige stunder med hende og efter de år gik som der skulle gå, fik vi så vores datter. men jeg mener bare at der faktisk er ting der kan afhjælpe ventetiden på et barn. men held og lykke med hvad du end vælger.. det skal nok blive din tur...

Jeg er tilbøjelig til at give dig lidt ret i dine betragtninger.
Som mor til 2 børn (og hundeejer) kan jeg se mange lighedspunkter imellem at have en baby og en hundehvalp.
Begge dele drejer sig om at kunne acceptere, at ens frihed til at gøre, hvad man vil, præcis når man vil det, bliver begrænset.
Jeg vil dog sige, at man på en måde er mere "bundet" af en hund, da man ikke kan forvente, andre synes det er vidunderligt, at man slæber kræet med sig allevegne, og ferier kræver en del planlægning.
PS. Vil lige slå fast, at jeg bestemt ikke er typen, der elsker min hund på samme måde måde - eller noget, der bare ligner - som mine børn.

Det smarteste ville være at vente lidt.. Din kæreste síger jo også at du skal vente, og derfor burde det jo være nok bare han siger det.. :)
Du er 20.. Og måske er det første gang du er skruk, men det sker sgu for alle kvinder i tide og utide.. hehe.. I hvert fald dem jeg kender og har kendt !
Hvor lang tid har i været sammen ?? Hvorfor skal det gå så stærkt ??

Man er mere bundet af et barn.
En hvalp kan godt være alene, det kan en baby/barn ikke.
En hvalp skriger ikke og er umulig - kan måske være det men har aldrig hørt eller oplevet det og er altid velkommen i hjem, hvorimod babyer der skriger ikke altid er velkommen.
Til trådstarteren: som en anden har sagt I skal begge være enige, ellers går det bare galt.
Jeg har ikke selv set eksempler på hvor det er kvinder der gerne vil have barn og manden der vil vente, men har set flere eksempler hvor manden gerne vil og kvinden ikke vil og manden har fået sin vilje og alle unden undtagelse har ført til en fødselsdepression hos kvinden.
Jeg tror det er meget vigtigt at I begge vil og selvom det er hårdt, så vendt måske nogle år.
Held og lykke med det :-)

jeg har ville have et barn længe, men det er først nu, jeg virkelig gerne vil have det... vi har været sammen i snart 2 år og har købt hus og hund sammen...

hej så er jeg tilbage igen med gode råd - har et konsultation med et bistandklient kl: 15 - jeg synes at udmiddelbart at du bruger et meget beskidt sprog næsten alle der har andre synspunkter end dine - synes du skulle prøve at bearbejde dit vrede på en anden måde - jeg har personlig hjulpet mange ud af deres håbløshed - hvis man vælger at tage barnet fra dig - har du jo stadig mulighed for at se barnet 2 - 3 timer hver 3 uge - selvfølgelig under opsyn fra kommunen.
Knus Kirsten

til alle andre end "socialrådgiver Kirsten" herinde:
Vær sød og ignorer "hende". Der er tydeligvis tale om en stakkel af et mennesker, der for det første ikke aner hvad "hun" skriver om, giver uhensigtsmæssige "råd" og tror så på, at vi andre hopper på den!

ja sandheden er jo som altid ilde hørt *S*

Den unge dame blive gravid før du begynder at fjerne barnet. Før barnet er født er det læger der fjerner fosteret.....Socialvæsnerne kommer først til senere.
;-))

Jeg er lidt bange for at komme til at svare på noget forkert :)
Men grunden til at jeg skriver er at jeg er 22 nu. Da jeg var 19 ville jeg også så gerne have et barn. Jeg plagede og plagede min kæreste. -havde været sammen 4 år. Efter et par år fandt jeg ud af, at det slet ikke var et barn jeg havde brug for. Jeg syntes bare jeg var gået lidt i stå i mit liv og så virkede det som om, at det skulle være et barn der kom næst. Men på det tidspunkt havde jeg virkelig lyst til barnet og kunne slet ikke se at andet skulle være rigtigt for mig.
Med undtagelser- så kan man tænke lidt længere når man bliver ældre. Et barn kunne være helt rigtig for dig nu, men du kunne også om et par år tænke på, hvor glad du er for at du ikke gjorde det. Jeg troede aldrig jeg skulle ændre mening om det, men det gjorde jeg.
Jeg ved ikke.. Hvis du fik et barn nu er der jo nok ingen tvivl om at du ville være lykkelig for at have gjort det. Men sådan som jeg ser på det nu, er jeg lykkelig for at jeg ikke gjorde det. Der er tid nok, selvom jeg udemærket ved, at det er træls at høre, når man ønsker sig et barn. Men måske ville det være mest ansvarligt lige at vente de par år, for at se om du ikke ændrer mening med tiden.
Det svar jeg fik tilbage oftest når jeg fortalte folk om det, var at det ville ødelægge mit liv. Det er selvfølgelig noget pjat, men alligevel er der lidt om det. Barnet bliver 1. prioritet i dit liv og det har du også lyst til nu. Men når man er 20 (og 22 som mig for den sags skyld) tror jeg godt man kan bruge et par år mere på kun at tænke på sig selv. Og jeg tror -uden at kende dig, og i frygt for at generalisere- at du også om et par år vil være glad for at du ikke gjorde det..
Jeg håber du kunne forstå det, jeg er ikke god til at formulere mig :)
Men hvis du skulle få et barn nu, så vil jeg sige, at jeg ikke synes det er for ung en alder at blive mor i. Det kommer helt an på personen. Og jeg håber at du ikke vil tage de åndssvage svar du har fået alvorligt. Ingen kan se på en debatside efter så få svar om du er umoden af din alder.

Er lige hvad du er... Hun har jo aldrig bedt om en psykologisk evaluering... hun er jo bare en ung kvinde der gerne vil stifte familie, og hvis du er ansat på en kommune så synes jeg du skulle bruge din tid fornuftigt istedet for at spilde vores skattekroner på pjat, det er trods alt os der betale din løn, så gør dig fortjent til den!!

hej
jeg ville også have barn da jeg var 20 men jeg har førts fået en datter nu..(nu er jeg 23år)
og jeg har også en stor hund.
men ville anbefalde dig at vente så du har været et års tid på arbejde markede efter din uddanelse. det hjælper meget at vente et par år.
for tror mig jeg var også meget moden da jeg var 20 men meget kan ske på 3 år så bare et 1 eller 2 som din kæreste siger ville nok gøre jer meget gavn... for tror mig et lille barn er meget mere end 24 timers job. (og det ved du sikkert også godt)

FOR AT GØRE ET LANGT INDLÆG KORT. VENT ET ÅR ELLER TO. JA MÅSKE 3 LIGE SOM JEG SELV GJORDE..
SÅ ER DU STADIG UNG..MEN IKKE ALT FOR UNG. ;O)
HVIS DU VIL KAN VI SKRIVES OVER E-MAIL..
bare skriv det så kan jeg sende dig min mail...
hilsen den unge mor.. held og lykke

sige min mening...
vil jeg først af alt give mummi ret, de fleste klare moderrollen ret godt selvom de bliver tidl.mødre, er et instinkt vi kvinder har i os fra fødsel af😉så både du og din kæreste skal nok klare den hvis det er det i vil.
meeen i skal være sikkerpå det er det i vil begge to, ellers vil det formodentlig splitte jer og i får et delebarn.
der vil være prioriteringer hvor i må droppe nogle ting for at få råd til jeres barn.
for selvom man kan arve en masse ting, købe genbrug osv. koster det at have barn.
både penge, tid og ufattelig meget tålmodighed.
jeg fik selv min datter på trods af fyren skred (efter vi var blevet gravide og havde valgt at beholde barnet). selvom jeg har en masse familie jeg har kunnet arve tøj, barnevogn, legesager osv. af kan jeg sagtens mærke mit budget er blevet ringere.
fortryder intet og elsker min datter højere end noget andet.
men er da tiden hvor jeg fortryder jeg ikke blev færdig med uddannelsen først (da det nok bliver svært at skulle gå ned på den slags penge igen når man har et barn at forsørge).

og tider hvor man har venner man gerne vil være sammen med, må man enten droppe, udskyde til man kan få barnepige eller til ens barn er stor nok til at kunne tage med.
der er mange ting man skal tænke igennem, og som ryger bør man (overveje at) stoppe...
men føler både du og din kæreste i er klar, skal intet holde jer tilbage!
selvfølgelig kan i klare det.

Jeg kan kun sige at jeg ved hvordan du har det. Jeg har selv i en meget ung alder ønsket mig et barn. Jeg var 19 hvor jeg for alvor fik lyst. Jeg er nu 23 og stadig ikke mor, og på sin vis er det også meget godt, da jeg er snart er færdig med min videregående udd og ønsker at gøre denne færdig inden jeg bliver mor.
Grunden til at jeg nok heller ikke er/var blevet mor, er fordi min kæreste ønsker at vente. Vi ønsker de bedst mulige betingelser for vores barn når det bliver aktuelt.
Men følelsen inden i en, der fortæller at nu er man bare parat, er næsten ulidelig at gå med. Man tænker ikke på andet, ser gravide kvinder hele tiden, beundre de dejlige og sjove ting de små børn gør. Ja jeg glæder mig til at blive mor.
Jeg håber du finder din beslutning.
Vi kan sagtens skrive sammen over email, hvis du ønsker det :-)
Vh
Cecilina

kan du ikke bære det, for så vejer det 19 gange mere.

`Hej ja så er jeg altså på banene igen - kan du oplyse miug hvilken kommune du bor i ?
Jeg har planer om at tage din sag op - tror faktisk at det er både for dig eget samt selvfølgelig barnes tarv at der bliver iværksat en tvangsflygting - rolig nu - jeg vil sørge for du får samkvem med dit barn 3 timer hver måned - samt 2 timer ekstra når barnet har fødselsdag.
Håber du forstår det er for din egen skyld -
når du bliver mere psykisk i balance med dig selv er der selvfølgelig mulighed for at ansøge om ekstre samkvems timer.
Held og lykke fremover
Knus fra Kirsten

for hvornår man skal have børn, men det er noget af en risiko at løbe som 20´årig vil jeg mene. Jeg ville umiddelbart vente nogle år endnu. Jeg siger det mest fordi, at i din alder (sorry) sker der stadig så mange ting og hvem ved om du er sammen med din kæreste om et år. Ikke noget jeg siger for at gøre dig deprimeret, men time changes i den alder - også selvom han er 25.
Klap lige hesten noget tid for din og barnets skyld :0) Der er jo tid nok :0)

Kirsten for fanden..! Det du har bidraget med til denne debat, er jo til grin. Du har ingen ret til at dømme andre uden at kende vedkommende. Desuden kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilken kommune DU arbejder for? For jeg har en idé om, at med det lort du lukker ud og med din psykiske ustabilitet, at det er dig der skal vende øjnene mod dig selv og holde kæft. Du virker selv til at være en lille smule psykotisk, så hop forbi det nærmeste psykiatriske hospital og indlæg dig selv på gule papirer også kaldet "frivilligt"...!
Ikke mere herfra.

på om man har råd, så var der næsten ingen der fik børn, altså hvis de satte sig ned og regnene på hvad de koster 0-18 år.....

Mit indlæg er måske lidt sent i denne debat, men nu har jeg læst hele tråden og jeg synes det er påfaldende at ingen nævner problematikken omkring uddannelse.
Realiteten er, at mange unge mødre ikke får sig en højere uddannelse og må tage sig til takke med arbejde pø-om-pø. Her taler jeg for mig selv! Men jeg fik taget mig en uddannelse sent i livet og har nu endda en kandidatgrad - hvilket også har kostet meget blod, sved og tårer - det er meget hårdt at gennemføre en længeregående uddannelse med barn, ja faktisk også en lavere uddannelse. Derfor er der så mange unge mødre, der "hænger fast i systemet" uden særlig uddannelse.
Og idag bliver uddannelse og kvalifikationer vigtigere og vigtigere.
Og har du tænkt på, hvad du vil beskæftige dig med i fremtiden? Vil du blot være husmor eller vil du også have chancen for din egen karriere?
Jeg nævner det blot, det er kærlig ment, men får du barn nu, er det meget opad bakke og med mange odds imod dig, hvis du vil tage en højere uddannelse.
Misforstå mig ikke, for børn er dejlige og jeg fortryder på ingen måde mine dejlige unger, som jeg fik da jeg var mellem 18 og 23 år. Jeg skriver bare til dig fordi du skal vide, at hvis du vil nå dine drømme mht. karriere, så bliver det meget hårdt med små børn.

er hvis i begge er enig om i vil så er det meste rigtige at gøre jeg var 21 da jeg fik den første 25 da jeg fik nr 2 og det var noget vi gerne begge ville og det er det der betyder noget.
held og lykke

Så vær du glad for at der er en fornuftig person i huset.
Det koster at få børn, og det vil ændre din daglig dag totalt, slå den tossede tanke ud af hovedet, og lev livet, om et år, er du måske igang med noget helt andet, og så vil du prise dig lykkelig for ikke at ha' et lille barn til at tage ansvaret for, og det er virkeligt et meget stort ansvar at ha' et barn, det er ikke nok bare at sørge for at der er mad og drikke i skabet.
GLEM DET

Op til jer hvad i skal gøre og hvornår i skal have børn.
Men hvis ikke i begge føler jer parat til at få et barn nu ja så kan det hele gå galt. Manden vokser ikke med opgaven på samme måde som en kvinde gør idet at det er hende der mærker det liv i 9 måneder før det kommer ud og hilser på resten af verden. Man kan ganske vist mærke det sparke men det er nu alligevel ikke det samme.
Men uanset alle de råd du kan hente her er det kun dig/ jer der kan afgøre om det er nu eller ej..
som 20 årig er man jo ikke for ung i dagens danmark til at have et barn.
Men held og lykke med at finde din egen livsvej og lykke :)

.. At hvis i selv syns i er klar, så er det bare at gøre det.
Det kræver meget af en, og det kan til tider være hårdt, men alle de gode oplevelser, kærligheden til barnet og at se udvikling er det hele værd.
Det er de allerdejligste føleleser der kommer frem når man ser far og barn;) mm.. elsker min kæreste og mine 2 børn...