13tilføjet af

Vil jeg have børn??

Har noget jeg gerne vil ud med, så håber der er nogle mødre og barnløse kvinder herinde der vil bruge lidt af sin tid til at hjælpe.

Jeg har et stort problem jeg går med i hovedet.. Jeg tænker på det hver eneste dag.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg vil have børn eller ej. Jeg hælder dog mest til nej.
Hvordan finder jeg ud af om jeg vil eller ej? Skal jeg finde en masse gode og dårlige grunde? Jeg føler, at der burde være en naturlig trang til at få børn - hvilket jeg ved mange kvinder får - men trangen er ikke stor hos mig.
Jeg synes spædbørn og de fleste børn er søde og sjove og jeg kan en sjælden gang imellem godt have lyst til at få børn, men når jeg tænker på hvor meget jeg så ville opgive,- hobbyer og drømme går jeg væk fra tanken igen.
Jeg er 26 år, og ved godt det er ungt, men føler at jeg burde snart tage en beslutning.
Da jeg var barn og teenager og tænkte på fremtiden, var der ikke børn i den.
Nu, hvor jeg også tænker på fremtiden dukker der en sjælden gang imellem et barn eller to op - men er det ikke bare pga. moderinstiktet???
Jeg ved godt hvad jeg vil have ud af mit liv, og hvis jeg skulle gå hen og få børn, kan jeg ikke forestille mig at få de samme drømme opfyldt.
Jeg ved selvfølgelig ikke hvad jeg går glip af, hvis jeg ikke bliver mor. For det ved man jo først når man selv bliver en. Det har heller ikke noget med den rette mand at gøre, for jeg har fundet manden i mit liv. Han vil gerne have børn, jeg vil nok ikke.
Der er SÅ mange grunde til jeg hælder mest til at sige nej.
Jeg er skrækslagen for at føde + bleer og gylp er heller ikke noget for mig. Og ikke mindst larmen.
Jeg har social angst, og det ved jeg at det også er en lille grund der spiller ind i denne beslutning. Jeg har fået behandling for et par år siden, og er i gang med behandling igen nu her.
Jeg indrømmer at der kan godt være en LILLE chance for at jeg ombestemmer mig mht. børn.
Og jeg er selvfølgelig ikke klar til det endnu.
MEN, - jeg tror ikke jeg kan se mig selv som mor om 5 - 10 år.
Jeg er virkelig frustreret.. Håber at der var nogen der gad læse dette og komme med nogle ideer til hvordan jeg finder ud af om jeg vil have børn eller ej.
+ Andre gode råd og egne meninger må I også gerne komme med.
TAK :)
- Stine
tilføjet af

Det er virkeligt svært at komme med gode råd

Personligt har jeg vel ønsket mig en familie i omtrent 7 år, men sådan ville mit kærlighedsliv ikke lige at det skulle være (så blev jeg Planfadder *smiler*) ... jeg var på din alder da veninderne begyndte at få børn og det er lidt svært at forklare, men ved at holde sådan en lille størrelse, så begynder moderinstiktet ligesom at røre på sig, man glemmer de forbehold man havde og får en udefinerbar trang til at opleve det selv. Så gem dine frustrationer af vejen, en dag vil du med sikkerhed vide hvor dine ønsker er.
tilføjet af

Der er bare nogen ting

Andre ikke kan svare på for en. Og man kan som regl heller ikk selv svare på det før man har stået i suppedasen.
Jeg har ikke fået børn og er for gammel nu.
Men jeg synes ikke jeg mangler dem, for det betyder at nogle af de valg og ting jeg ahr kunnet gøre ikke ville have været mulige.
Men ville jeg have savnet mit liv hvis der var kommet pjevser til? Ja hvad man ikke ved har man ikke ondt af.
Så jeg kan kun sige en ting. Hvis nogen siger til dig du skal få børn ellers bliver du ensom som gammel. Så bed dem fis ud på det nærmeste plejehjem og spørg hvor mange der savner besøg af deres familie.
Hvad jeg mener er at du skal få børn fordi du vil. Men er du i tvivl, kunne det være du ikke var det alligevel. 😉
Held og lykke med din beslutning. Heldigvis er det en beslutning du kan vælge at fortage eller ej. Det er det ikke alle steder.
tilføjet af

Hvorfor...

er det vigtigt for dig at vide, hvad du måske, måske ikke får lyst til en dag? Jeg synes, det er en kunstig problemstilling - enten får du børn, eller også gør du ikke, men det behøver du da ikke vide nu?
Det er sørgeligt, hvis du allerede som 26-årig ønsker en drejebog for resten af dit liv. Lad dog livet føre dig med sig - i stedet for at tro, du skal føre livet et bestemt sted hen.
tilføjet af

Glad barnløs.

Jeg valgte børn fra i mit liv da jeg havde valget, og er meget glad for det nu. Jeg er over 50 år, så jeg burde måske fortryde det nu, men det gør jeg ikke. Tværtom, når jeg ser på veninderne, der alle er gået i stå, og mest lever deres liv gennem deres børn, så kan jeg se, at for mit vedkommende, var det det rigtige valg. Jeg er helt opfyldt af mit liv og mine interesser, har et godt netværk af unge mennesker, der med sikkerhed vil besøge mig, når eller hvis jeg bliver gammel og affældig. Jeg føler bestemt ikke, jeg er gået glip af noget. Men jeg har også et godt liv med mange interesser. Tror det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Men flere og flere kvinder vælger børn fra, nu de har det frie valg. Det tror jeg er godt, især børnenes skyld😉
tilføjet af

:-)

Mange tak for dit svar, det hjalp
tilføjet af

...

Helt sikkert. Jeg får også kun børn, hvis jeg vil. Ikke fordi der er nogen der siger man skal.
Tak for dit svar :)
tilføjet af

Ville også være fri

for at have disse tanker. Men det er nu engang de tanker jeg har mange af i øjeblikket.
- Både fordi de nærmeste begynder at prikke lidt til en og spørger om vi ikke skal igang.
- Fordi samfundet presser kvinder til at få børn.
- Fordi der er det naturlige moderinstinkt, at man skal have børn for at overleve.
- Det er alle de kommentarer jeg ved jeg får, hvis jeg fortæller, at jeg ikke har lyst til at få børn. "Jamen man skal da have børn!", "Du aner ikke hvad du går glip af", "børn er livets glæde".
Men jeg ved jo, at det kun er min beslutning, og så skider jeg på de folk der kommer med tåbelige kommentarer. Hvis jeg tager den beslutning om at jeg ikke vil have børn, vil jeg da bestemt ikke glæde mig til at fortælle det til familie og venner, og konstant forsvare mig selv, når jeg møder andre mennesker.
Men, men men.. Håber bare jeg får taget denne beslutning.. snart, for det fylder som sagt rigtig meget i mit hovede. Så ja, den beslutning skal tages snart, ellers holder jeg det ikke ud længere.
tilføjet af

Hent børneattesten !

Og start med discount babysitting til du enten finder ud af hvad du vil, eller . . ❓
En flok unger på ti tolv stykker er da meget pænt !
tilføjet af

Det giver ikke mening...

Hvis du beslutter ikke at få børn, kan du ændre beslutningen om to-fire-ti eller sågar 14 år. Det er altså kun en beslutning, du træffer inde i dit hoved.
Hvis du beslutter, at du VIL have børn, kan din krop nægte dig at føre beslutningen ud i livet. Det er altså ikke en beslutning, du selv er herre over.
Derfor er dine tanker af rent teoretisk karakter, og at vælge det ene frem for det andet vil kun være udtryk for, hvad du tror eller håber vil ske. Du kan på INGEN måde vide, om du senere skifter mening, eller om det overhovedet er muligt for dig at få børn, hvis det er det, du vil.
Jeg forstår ikke, hvorfor dit punkt 2, 3 og 4 gør det nødvendigt for dig at træffe valget nu. Folk vil da ikke sige "Børn er livets glæde" i mindre grad, hvis du vælger nu, som 26-årig, end hvis du gør det om ti år? Og desuden skider du jo på, hvad folk siger - og har det samtidig svært ved tanken om at fortælle det til dine nærmeste.
Set fra min synsvinkel dyrker du en kunstig problemstilling. Jeg ved ikke, hvorfor du har det behov, men det lyder mig noget navlepillende og selviscenesættende. Og dødsenskedsommeligt - hvorfor skal alt planlægges ud fra "hvis nu"´er?
Jeg er selv 40 år og overvejer indimellem, om jeg skal videreuddanne mig eller helt skifte branche om 10-12 år. Da jeg nu ved, at livet er så uforudsigeligt, og at der kan ske så meget uventet i mellemtiden, så går jeg da ikke nu og tvinger mig selv til at træffe en beslutning inde i mit hoved. Kan du ikke se, det er ren "leg" med tankerne?
tilføjet af

Lad være med at fortælle du ikke vil

Istedet for kan du enten bøje af på spørgsmålet.
Eller sige til dem der prikker til dig/jer
Eller sige du overvejer kunstig insirmation og er ved at spare op.
Eller at du har fået konstanteret at dine æggeldere ikke er i orden.
At du har for mange mandlige hormoner i kroppen til at kunne blive gravid. Som Jamie Le Curtis.
Nå spøg til side. Hvis du synes der er nogen der har travlt med hvad du skal. Så bed dem holde deres mening for dem selv. Det er en privat beslutning.

Den med at samfundet presser en til at få børn. Den må jeg sige jeg ikke kan genkende. Men det er nok mere fordi jeg nok var ligeglad med hvad den politisk korrekte mening omkring det var.
--->Men vigtigst af alt. Lad være med at fortælle, du ikke vil have børn.😉
Kommer der en diskution eller du bliver spurgt direkte. Så find ud af om du vil stikke dem en løgn eller spørge om de vil være sorrugatmor for dit barn. Da du ikke vil ødelægge din smukke timeglasfigur med en graviditet. For hvis det sker. Smutter kæresten. Og spørg om det er rigtigt at man giver babyer gin, for at de skal slappe af og ikke skrige.
Så tror jeg de nok tænker det er bedst du ikke får børn. LOL
Look at the bright side of life.😃😃😃😃😃😃😃😃
tilføjet af

Et par ting som kan hjælpe

Jeg har lige fået barn og har tænkt lidt det samme. Det er dog helt et valg du selv skal tage og mærke efter, jeg har bare et par ting til at tænke over.
Det bedste argument imod børn er vel en forsker i lykke, som har sagt hvis du vil være lykkelig, skal du finde dig et job du godt kan lide en partner du elsker og lade være med at få børn. Statistik siger at folk uden børn mere lykkelig end folk med.
Men...
Det bedste argument jeg har hørt for børn. Var en ældre kollega som sagde: "Det bedste jeg har gjort i mit liv var at få børn." Selv om han havde en grim skilsmisse med moren osv.
Der skete meget for mig da jeg mistede en del af de ældre i min familie, så jeg blev en af de ældste tilbage. Det var ligesom at der manglet noget som betyder mere end venner osv.
Det er nu heller ikke fordi det er så meget når de er små, at jeg gør det, men jeg tænker mere når jeg bliver gammel, at det ville være rigtigt trist hvis jeg ingen familie havde. Alle de ældre dør jo væk.
En anden øjenåbner er matematikken i det. Hvis du er 26år nu, du vil måske have to børn. Så går der måske 1-2 år før du har et barn afhængigt af om I har problemer med at lave barnet. Så skal I måske vente til det barn er 2-3 år før det næste skal komme ud (der kan også gå nogle år med at prøve hvis i har problemer). Så nu er du ca. 31 år, og har to børn. De flytter så fra reden når de er ca. 20, så er du 51 år og kan igen få lidt frihed (den anden ungdom), og nyde dine børn som selvstændige. Hvis de så får børn når de er ca. 28 så er du 59år og kan nyde dine børnebørn i en masse år (hvis vi bruger gennemsnits levealderen på ca. 80år?) Så du er ung endnu, hvis du vil opleve alt det.
En ting jeg ikke tænkte på var at man faktisk har lært/oplevet 50% af hvad du kommer til i livet når du er 9år eller noget. Og så bliver der mange gentagelser. Jeg kan godt lide at opleve/lære nye ting. Børn er 100% nye ting hele tiden (og mange gentagelser som bleer osv.) Man bliver kastet ud på det dybe vand og så må man lære at svømme. Det er rigtigt hårdt, specielt i starten, men også fedt, hvis man er til det.
tilføjet af

:-)

Mange tak for dit svar
tilføjet af

Vil jeg have børn??

Bare det, at du spørger må være svar nok til, at du nok ikke skal have børn.
For børnenes skyld bør man - efter min mening - kun få dem, hvis man virkelig ønsker dem.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.