zitta1

Den 07-08 2004 i Fakse slog lynet ned i mit hjerte, da en frammet mand trådte ind i rummet..
jeg har elsket ham siden og føler det er et skæbnebetonet møde, jeg har kæmpet en stor kamp for at få bygget lidt venskab op med ham.. men har så svært ved følser, få stillet de rigtige spørsmål, bare og få sagt jeg elsker ham af hele mit hjerte.. han vil ikke lukke mig ind i sit liv,men gir mig lidt næring til hjerdet en gang imellem.. jeg føler jeg har stået på stand-bay i 1½ år..
skal jeg gi lykke en chance og håbe lidt endnu..
hilsen fra en med et hjerte i smærte..

Kæreste Zitta
Min største fornemmelse her, er at du gør klogest i at slippe ham. Prøv at lade der gå lidt til uden at du kontakter ham og brug tiden til at gøre nogle ting, der gør dig godt, gør dig glad. Min fornemmelse er, at du higer efter Kærligheden efter nogen, der vil elske dig, fordi du har så svært ved at elske dig selv og være med dig selv. Så længe du gør det, vil Kærligheden lægge i dvale derude - og tiltrækker du den, altså finder en mand, du kan li, vil den kærlighed (eller mangel på samme) du får tilbage såre dig. Forstår du?
Mit bedste råd til dig er at du slipper. Sætter en stopper op selv om det er svært. Kommer han til dig er det fint, kommer han ikke, er der en anden mand til dig.
Husk på: "Du er meget mere værd end det du byder dig selv i øjeblikket". Du fortjener et liv i lykke og det ligger der til dig.
Mine allerkærligste tanker
Helle nemborg
www.spiritlight.dk