Ældre hund, aflivning?

Hejsa!
Nu spørger jeg lige herinde, for jeg er efterhånden i syv sind.
Jeg har en super dejlig schæfer/retriver blanding på 12 år. Vi har haft ham siden hvalp, så vi er selvfølgelig meget knyttet til ham, især min datter på 11, som jo har haft ham hele hendes liv.
Men nu er han blevet gammel og har problemer med gigt. Vi har altid løbet, cyklet og leget meget med ham. Men det seneste år, har han kun kunnet holde til at gå ca. 1 km daglig. Det har så også været okay.
Men her på det sidste har han fået det værre, og vil nu kun ud for at gøre sig ren.
Han er dog stadig glad og logre med halen, men han har problemer, når han skal rejse sig, og har så heller ikke lyst til lange lufteture mere.
Han er undersøgt af dyrelægen, som har konstateret ved røngten, at han har gigt. Det startede faktisk allerede i en alder af 8 år. Men herudover er han sund og rask. Han har ikke problemer med mave eller med at holde sig ren.
Men; Nu kommer mit spørgsmål så. Hvornår skal vi sige stop på hans vegne og få ham aflivet.
Jeg har før holdt liv i mit første hund ca. et halvt år forlænge, men det kunne jeg først se bag efter. Dengang lod jeg hunden leve for min egen skyld og ikke hundens.
Denne fejl vil jeg ikke gøre igen. Men hvor er det bare svært. Hvornår skal man sige stop?

Jeg havde samme dilemma med min oldefar, men valgte dog at få ham aflivet, da han ikke længere kunne finde ud på toilettet

Nu synes jeg jo ikke ligefrem, at man kan sammenligne aflivning af mennesker og dyr. Da det jo selvfølgelig slet ikke er lovligt at tage livet af mennesker.
Så jeg vælger at opfatte dit indlæg som sjov.
Til gengæld vil jeg da her tilføje. At dyrerne måske kan være glade for, at der er nogle, der kan tage valget for dem. Hvis man da lige her ser bort fra dem, der bare får hunden eller katten aflivet, fordi det nu ikke lige passer ind i deres program mere.
Men mennesker de må lide tiden ud.

Hej,
jeg kan godt forstå at det er en meget svær beslutning at tage. Har selv haft flere hunde og katte i min barndom, og husker tydeligt hvor svært det var at acceptere det, når de døde.
Har kun prøvet at få aflivet en kat, pga sygdom, hundene døde selv af alderdom, uden synderlige skavanker end lidt gigt.
Mit råd til dig er, at høre dyrlægen om I ikke kan give hunden lidt smertestillende for gigten, så hverdagen og spadsereturen bliver nemmere og uden smerter. Hvis ikke hunden har problemer med at holde sig ren, så synes jeg ikke at den bør aflives endnu. Så længe hunden har glæder i hverdagen, som den stadig nyder (at gå en tur, at blive klappet, få en godbid, etc), synes jeg, at den skal have lov til at leve lidt endnu.
MEN, samtidigt skal du nok forberede din datter på, at I nok bliver nød til at tage afsked med jeres elsket hund inden for forholdsvis kort tid ½-1 år måske.
Din datter skal forstå at når man vælger at aflive hunden, er det for dens bedste. Det er ikke et værdigt hundeliv, at have så mange smerter, at den ikke engang kan nyde en gåtur.
Held og lykke med beslutningen

Jeg kan mærke, at jeg har med dyrevenner, at gøre her, (de fleste) og det hjælper mig faktisk lidt, at få "snakket" om det.
Med hensyn til gigtmedicin. Har vi siden, han var 8 år brugt glussocamin, som har virket, med et super godt resultat. Det er faktisk først her det seneste år, det har gået ned af bakke.
Men jeg vil da helt sikkert lige kontakte dyrlægen igen og spørge om noget stærkere måske kunne gøre noget for hunden. Men sidste jeg spurgte (for ikke så længe siden) fik jeg så det her smertestillendende (jeg kan ikke huske navnet på det), som jeg ville prøve først.
Med hensyn til min datter, har vi allerede taget snakken om det, og hun er meget forstående. Men svært er det jo alligevel.

Det ER svært, men samtidig har du også prøvet at "være for sent på den".
Der er jo ingen tvivl om, at det er ved at være tid til den sidste afsked, og tænk så på, at I er så heldige at kunne sige farvel på en tryg, værdig og rolig måde - i modsætning til dem, der kommer ud for grimme ulykker eller svær sygdom.
Kontakten med "flokken" - familien - er utrolig vigtig for hunden, men også oplevelserne på de daglige ture med møde med andre hunde, enten "live" eller ved de forskellige former for duftspor er af stor betydning for et godt hundeliv. Nu vil den ikke med længere - vil ikke ud for fortælle de andre artsfæller, at den er ved at være gammel og skrøbelig. DET ER ET VIGTIGT SIGNAL TIL JER.
Uanset hvad du kan bruge af forskellige tryllemidler eller medicin, vil der jo kun være tale om en fattig og kort udsættelse af det uafvendeldige - og er det netop dét, der tjener HUNDEN bedst - nej vel?
Det er en stor og svær beslutning - HELD og LYKKE med den.
pew.

Det vigtigste er hundens livskvalitet. For når den først forsvinder pga. sygedom/gigt eller anden gene, synes jeg godt man kan overveje kraftigt at få den aflivet.
For hvis skyld man holder hunden i live?? For hundens eller ejerens?
Desværre synes jeg man ser lidt for tit en tendens til at man prøver at holde liv i de gamle hunde så længe som muligt. Dette er jo heller ikke en naturlig og optimal livsstil- eller kvalitet for kæledyrene.

En hund er et flokdyr, som ikke kan vise svaghed, da den vil blive skubbet ud af flokken og det er det værste der kan ske for en hund. Og derfor lader hunden, heller ikke os se dens svaghed/smerte, da vi er dens flok.
En hund der ikke orker læse "hundeavisen", får ikke den stimulation eller det liv den fortjener.
Jeg VED hvor svær en situation du står i, men jeg tror det er tiden. Prøv at tænke på din hund, som var den naboens, som du snakker om. Hvis du ville råde naboen til, at lade hunden få fred, ja, ... så er det også tiden for din hund. Din datter vil også klare det, er jeg sikker på.
Desværre ved vi alle, at vi køber en sorg, når vi køber en hund, men tilgengæld skylder vi vores ven, en værdig afslutning. Sorgen bliver ikke mindre af, at den bliver udskudt.

det er en meget tung gang man er nød til at tage og det er meget tiden at du giver ham fred og siger tak for den tid du har haft, den beslutning skulle være taget så snart at du havde opdaget at der ikke var nogen bedring i at han kun ville gå 1 km for allerede der har han haft meget ondt men der er jo bare det med hunde de viser ikke rat gerne deres svagheder nu må du ikke tro at jeg dømmer dig jeg har selv været nød til at tage beslutningen for en af mine hunde her i sommers og jeg ved vejen er lang og tung og jeg kom desværre også til at vente 14 dage for længe

Jeg føler virkelig med dig, for det er en meget svær beslutning. Den tanke gik jeg også rundt med sidste år, da min kære gamle hund blev 13 år, og havde døjet med lidt gigt i ca. 2 år. Jeg var knyttet rigtig meget til ham - han virkede ret frisk af sin alder, (han var en stor hund - schæfer størrelse), og gigtmedicinen virkede. Han fik Medrol. Og dengang bestemte jeg mig for, at den dag han fik besvær med at rejse sig op, eller ikke kunne rejse sig op - så var det tid til at sige farvel. Jeg nåede dog aldrig at tage den beslutning, da han en dag pludselig blev meget dårlig. Dyrelægen sagde at hans kredsløb var brudt sammen - så der var ikke meget at gøre. Det var simpelthen så hårdt - men det eneste rigtige at gøre.
Kig godt på jeres hund, og hvis den en dag ikke spiser(specielt sin livret) - så er det et tydeligt tegn. Hold øje med den - og spørg evt. efter noget mere smertestillende til den. Men hvis det ikke virker og den stadigvæk har problemer med at rejse sig - så ville jeg mene, at det er tid til den sørgelige afsked.