12 årig ven

hey alle sammen ved ikke helt om det er her jeg skal poste et indlæg om dette her men nu gør jeg det bare.
jeg er en dreng på 18 der har mødt nogle venner over nettet sidste weekend var vi så sammen for første gang den ene er 16 og den anden 12 som er den 16 årigs lille bror.
jeg var så sammen med dem hele weekenden og da weekenden var slut og jeg skulle hjem begyndte ham på 12 at græde fordi han var blevet så glad for mig og jeg var blevet glad for ham fordi jeg altid har ønsket mig en lille bror og det er det han er for mig.
nu vil han så gerne besøge mig selv uden stor broren og jeg tænkte bare hvad ville mine venner og familie ikke sige til det da han kun er 12 og jeg 18.
kunne godt tænke mig nogle gode svar da det er rimlig svært for mig at da jeg jo elsker ham som bror og gerne vil have ham herop men jeg tænker hele tiden hva min mor og far ikke siger når han kommer
håber i svare mange tak :D

- men på den anden side, ville jeg, hvis det var min søn på 12 måske gerne have at hans storebror tog med ham, så han ikke skulle rejse og besøge folk jeg ikke kender. Dig her de vel set, men dine forældre kender de jo ikke. Der skulle under alle omstændigheder nogle telefonsamtaler til, og så var jeg endda ikke sikker.

Hej
Mærkeligt at ingen har kommenteret endnu. Nå, men det gør jeg så.
Jeg synes du skal stole på din intuition og invitere din ven på 12 op til dig. Så må dine forældre synes hvad de vil. Hvis du føler du har gavn af en 12 årig som ven skal ingen vel fortænke dig i det.
Venskab kender vel basalt set ingen aldersgrænse?
Under alle omstændigheder er der jo intet kriminelt ved som 18 årig at have et venskab med en på 12.
VH en fyr på 35 år.

man må have venner i alle aldre det kan loven intet gøre imod.
men indleder man et sexuelt forehold med en der er under den buksemyndige alder (15år), så er det strafbart, (når man er myndig)
så venner kan man ha uanset alder da det jo ikke er sexuelt :)

Ganske enig.
Jeg opfatter nu ikke indlægget som om der ligger noget sexuelt under overfladen.

Hvis du nu selv har barn, vil du også automatisk blive en lille smule bekymret når dit meget unge barn er sammen med ældre fremmede - især når aldersforskellen begynder at overstige "jævnaldrene".
Man tænker - tabet af en ældre ven er ikke så meget imod tabet af uskylden, dvs. hvis der nu skete ting som ikke burde ske, ville du som forældre ikke bare fortryde resten af dit liv? Sure you would!
Jeg tror at de fleste forældre tænker sådan, selv om han måske er 100% uskyldig. Nu er 6 års aldersforskel ikke ret meget, men i den alder - går udviklingen hurtig, og det er lige præcis her man formes for resten af livet.

at han betragter mig som en storebror da hans liv har været meget sværdt hans forældre bliv skilt som 5-6 årigt hans far fik kræft da han var 9 og ham passer de 2 venner jo altså ham på 12 og 16 fordi han ikke kan så meget selv ud over at ligge på sofaen og se tv.
men altså jeg var jo oppe ved dem begge 2 sidste weekend og snakkede meget med faren som også sagde at ham på 12 altså han er meget følsom dreng og der skal ikke meget til før han begynder at græde eller klamre sig op af nogle men han har bare klamred sig så meget op af mig fordi jeg altid har hjulpet ham han er som stort set min lille bror og jeg er en stor bror for ham og vi elsker hinanden altså på brødre måden og mere er der ikke i det..
det jeg mente med indlægget er om det er underligt at jeg er sammen med en på 12 og hvad mine forældre ikke tænker hvad ville jer som er mor og far tænke osv plus dem der har en lille bror på 18 som går med en der er noget yngre osv hva ville i tænke