14 årige piges tanker om graviditet.

Hej.
Jeg er en 14 årige pige (men fylder dog snart 15).
Jeg har i et stykke tid gået rundt med tanken om at blive gravid & være mor.
Siden at jeg har være omkring 13 år, har mine tanker kun kørt på børn, og hvordan det ville føles at have liv inde i sig. Jeg har allerede den holdning (og har haft den i lidt over 1 år), at hvis jeg blev gravid nu, ville jeg beholde barnet, uanset hvordan det passede ind i mit liv.
Jeg er forelsket i en fyr, og jeg går rundt med tanken om, hvordan det vil være, at bare rundt på hans barn. Jeg lyder total håbløs, og min veninde bliver ved med at sige til mig, at jeg kun er 14, og at jeg ville ødelægge mit liv, hvis jeg fik et barn nu.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke tænkt mig at gå ud på gaden og gribe fat i den første og den bedste - men alligevel... Jeg kan ikke lade være med at spekulerer på, hvordan det ville være hvis kondomet sprang og jeg blev gravid. Jeg tror bare, at jeg ville blive bange i starten, men så blive vildt glad igen. For jeg skulle jo være mor.
Jeg har oplevet en del svigt, og har ikke et særligt godt forhold til min mor - så jeg håber og tror, at barnet ville elske mig, og aldrig svigte mig, ikke hvis jeg gør mit 'job' godt nok.
Jeg håber, at I kan hjælpe mig. Rådgive mig.
-Søs Jensen

Ingen tvivl om, at et barn altid vil elske sin mor. Men tro ikke, at det at du får et barn, vil kunne være et plaster på de sår de mange svigt du har været udsat for.
Forældre har en tendens til at begå nøjagtigt de samme fejl som de mener deres egne forældre begik. Og jo yngre man er - jo mere udtalt er fejlene. Begrebet den sociale arv er ikke udsprunget af ingenting.
Få styr på dig selv og dit liv, før du begynder at påtage dig ansvaret for andres. Det er hårdt arbejde at være forældre. Du bliver bundet til hjemmet 24-7, og når du endelig har muligheden for at aflevere barnet i institution, så skal du passe skole og job.
Penge er der aldrig nok af. Og de få penge der er, skal bruges på bleer til barnet, nyt tøj fordi de vokser hele tiden ud af det gamle. Når du så endelig syntes du har lidt overskud på kontoen - så bliver barnet sygt, og pengene går til medicin.
Du kan aldrig spontant gå i byen med dine veninder. Du skal jo passe den lille. Skal du i byen, skal det planlægges, og nogen skal passe den lille. Og så skal du alligevel tidligt hjem, for du skal hente ungen kl. 9 næste morgen.
Gør dig selv en tjeneste. Brug 3 måneder af dit liv på at lade som om du har et barn. Brug ingen penge på dig selv, gå lige hjem fra skole, og bliv hjemme hver evig eneste dag. Vær vågen fra kl. 6.30 til 23 hver dag. Sæt dit vækkeur til at ringe kl. 1, 3 og 5 hver nat - for der vågner den lille og græder. Når uret ringer står du op og går rundt i 15 minutter.
Tænk dig om! Et barn nu VIL fratage dig ufatteligt mange muligheder. Der er ingen som helst grund til, at du kaster dig over det i din alder. Du hindrer bare dig selv i at opleve livet.

Jeg fik mit første barn som 16 årig, fordi jeg ikke kunne vente og selvom jeg elsker mine børn over alt på jorden var det mit livs fejltagelse!! Jeg har misset så meget af min ungdom fordi jeg ikke kunne vente til jeg var færdig med en uddannelse, samtidig med jeg gjorde det meget sværere for mig selv mht. uddannelse, job osv.
Jeg mistede mange af mine venner fordi mine jævnaldrene gerne ville i byen, ud at rejse, på efterskole osv osv. ting som jeg ikke kunne med et barn derhjemme. Jeg har efter fødslen og ønsket om et barn blev opfyldt, gerne villet opleve noget af verden og ud at rejse, men jeg har ikke haft råd før nu (jeg er 30). Udover det synes jeg ikke jeg har haft nok tid til mit første barn da jeg havde så travlt og måtte stramme mig an bare for at få en hverdag til at fungerer.
Når jeg ser tilbage synes jeg også det var lidt egoistisk af mig, ikke kun det med jeg ikke havde så god til til mit barn, men penge havde vi nærmest intet af - og selvom kærlighed er vigtigst for et barn, ville det have været Meget nemmere med et fast job og en fast indkomst.
Sidst men ikke mindst er det de FÆRRESTE forhold man har i så ung en alder, der holder. Vi var sammen til 4 måneder efter fødslen og så var jeg alene - det skete selvom jeg troede vi skulle være samme for altid. Men han mente at han var for ung til at slå sig ned og selvom jeg ikke kunne forstå det dengang kan jeg sagtens se det nu.
Jeg endte desuden med at skulle have meget hjælp af mine forældre (både med pasning og økonomisk) og følte tilsidst jeg ikke var andet end en byrde, både for mine forældre og for samfundet for den sagt skyld. ( Det skal du nok blive sat ind i, når du får noget mere samfundsfag i skolen😉)
Men kære pige, Vent.. jeg kan virkelig godt forstå det er svært, jeg ønskede selv et barn mere end ALT andet dengang- men du må da også have andre ting du vil opnå i livet. Fokuser på det, og tænk på at det kunne du misse, og tænk i stedet på at hvis du venter lidt, er der en stor chance for du kan få det hele.
Misforstå mig ikke, jeg ville ikke bytte mine børn for noget andet i denne verden. Og det er lidt sørgeligt, men jeg tænker nærmest dagligt på at jeg skulle have ventet. Alle de ting mine venner har oplevet som jeg er gået glip af.
Samt sidder jeg nu med en uddannelse som SOSU assistent, hvilket er okay. Dog har jeg altid haft en drøm om at være biolog og udrette større ting. Men dengang synes jeg det var uoverskueligt at gennemføre gymnasiet med en baby ved siden af. Og selvom jeg er kommet igang med en Hf nu på VUC for at forfølge drømmen, føles det surt først at være kommet igang så sent - jeg har misset så meget.
Sidder med følelsen af jeg ikke har givet noget til verden andet en at reproducere. ligesom alle andre - forstå mig ret en fødsel er et mirakel, men altså, det er sådan jeg føler.
Først nu kan jeg få opfyldt de drømme jeg har måttet udsætte i så mange år, og endelig så min selvfølelse tilbage ved at gøre noget jeg er stolt af :)
Bettina [l]

Som jeg ser det handler det om at du dagdrømmer om det at få et barn. Det er en rar tanke, men det skal ikke blive til mere end en tanke.
Da jeg selv var teenager dagdrømte jeg osse om alt muligt, havde alle mulige tanker om hvordan tingene ville være hvis og hvis...
Du kan godt have en ide og et ønske om at få tidligt børn, men affind dig med at det altså skal vente til du er minimum 20 år.
Prøv at bruge dine tanker på noget andet. Det er vigtigt for du skal altså ikke have barn foreløbig.
Prøv at bruge mere tid med din veninder, så du kommer til at tænke på noget andet. Find på noget i kan gå til, eller nye ting i kan lave sammen.
Det er fint at du interesserer dig for fyre, men prøv at glemme det med at få børn, det ville en fyr på din alder i øvrigt slet heller ikke være interesseret i. Og man er ikke to om at sætte børn i verden, det er ikke noget du bare lige kan fixe.

Piger/kvinder har for de flestes vedkommende et "hormonalt" behov for at få et barn.
Men unge mennesker i den alder får så mange skøre ideer, regn det med med barnet som et af dem. Muligvis kunne Du blive en god mor, men brug dog for pokker Din ungdom på noget andet der ikke holder Dig hjemme 24/7, såsom uddannelse og ballade.
Du får det næsten til at lyde som folk der griber til flasken eller stoffer for at glemme noget og få udfyldt et tomrum.

hvad du skrive.
Ikke mange 14-årige kan skrive så velovervejet. Heller ikke mange 14-årige gider overhovedet tænke på børn. De tænker mere på sex.

Altså det er ikke min skyld, at jeg kan 'skrive'.
Du må synes, hvad du vil, men jeg er altså kun fjorten. Du skriver, at der ikke er ret mange fjorten årige piger, der tænker på børn. Nej, jeg kan også godt se, at det ikke er normalt, at fjorten årige piger tænker på børn - og hvad der ellers hører til. Det kan jeg sagtens se og forstå.
Nu ligger landet sådan, at jeg vil uddanne mig som jordemoder eller noget hvor jeg kommer i kontakt med spædbørn (jeg vil ikke være pædagog). Jeg har planlagt min fremtid, hvad der høre uddannelse til - ikke familie & hvor jeg skal bo osv. Men hvis der kommer et barn ind i billedet, vil de planer selvfølgelig ændre sig.
Mine tanker er bare et andet sted i forhold til mine jævnalderne.
Men har du overvejet den mulighed, at jeg måske er langt mere moden & er god til at bruge mit sprog, siden at det er 'velovervejet'?

Så velovervejet lød det du skrev nu heller ikke. Enhver 14-årige der følger med i skolen burde kunne skrive sådan et indlæg. Men noget helt andet er, har du tænkt over at det at få et barn kan ødelægge dine chancer for at blive jordemoder? Og at det altså er de færreste fyre under 20 som vil have børn? Fyre, ligemeget hvilken alder, har enormt svært ved at binde sig så det at skulle være far for en fyr på 14-15 år er meget uoverskueligt. Desværre holder teenage-forhold ikke altid og se det fra fyrens side - han vil få svært ved at finde en partner senere i livet da det for nogle piger er et turn-off hvis fyren har et barn. Men det er jo op til dig selv, jeg syntes bare du skal vente lidt og se på bagsiden af medaljen. Men der er nu noget jeg bliver ved med at tænke på - hvordan vil du ordne det hele pengemæssigt? Et barn er dyrt i drift.