17 årig mor?

Jeg har her for en måned siden fundet ud af at jeg er gravid..!Er lige fyldt 17 år.. Har ikke fortalt mine venner eller forældre om det i nu.. Jeg ved hvem der er far til mit barn, men vi er ikke kærester.
Jeg vil ALDRIG kunne sige ja til en abort så det er der slet ikke tale om.. Hvad skal jeg sige til mine forældre venner og barnets far? Føler mig som en stor fiasko der ødelægger alle de drømme og håb mine forældre har for mig. Jeg går altid ind for sikkerhed og vi brugte også kondom troede jeg!! Han havde slet ikke taget det på selv om jeg bad ham om det.. Er det så ikke også hans skyld? Jeg bor ikke hjemme, men på et lille kollegie værelse.. Kan man få noget bolig og økonomisk støtte til mig og barnet..?
HJÆLP mig.. Er så forvirret
Hilsen den 17 årige

jeg går ikke ind for at børn får børn og slet ik hvis faren ikke bliver spurgt.jeg syntes at han også skal have lov at vælge om han har lyst til at blive far nu.Du kunne have beskyttet dig bedre.det er ikke for at være hård men du skal vide at det at få et lille barn er et stort ansvar,børn er ikke legetøj.men held og lykke på din vej

Han ikke vil være far, har han værsgo at betale. Han har lige så meget skyld som hendes.
Du skulle have sagt nej, når han ikke vil beskytte sig... Men det ved du vist.

Kære 17-årige
Du skriver at du aldrig vil have en abort. Men det er IKKE ok at få et barn hvis man ikke kan tilbyde barnet en ordentlig opvækst og tryghed. At få et barn er MEGET krævende og et kæmpe ansvar. Tag dog for gud skyld at få en abort, for din, faren og ikke mindst barnet skyld. Du skal nok blive en god mor engang, men ikke nu, under de omstændigheder.
Hvis skyld det er, kan være hamrende ligegyldig. Og hvis man ikke er stor nok til at tage ansvar for at bruge prævention, så er man heller ikke stor nok til at tage ansvar for et barns opvækst!
KH "en mor til 2 på 33 år"

Du er nødt til at snakke med nogen om det her.
Prøv om du kan snakke med dine forældre om det i første omgang, det vil være det bedste, også selv om du føler at du skuffer dem. Men jeg er næsten overbevist om at de vil støtte dig i den beslutning du vælger.
Du kan også kontakte din sagsbehandler i din kommune, hun/han vil også være en god hjælp.
Men uanset hvem du vælger at snakke med og hvilken beslutning du træffer, så skal det gå hurtigt, det er ikke sundt at gå og spekulere alene.
Held og lykke
Rita

Heysa.. Er selv kun 19 år og er gravid.. Venter barn til nov. Jeg ville ikke høre tale om abort, men sys det er okay, hvis man ikke kan tilbyde barnet ordentlige forhold.. Bor dog sammen med faren.. I er 2 om at lave børn, så dette er ikke kun din skyld- på ingen måde!!! Han er en "snyder" hvis han sagde at han havde gummi på, så han er vist ikke noget værd.. Men kunne du ikke selv mærke om i brugte noget..?
Fortæl dine forældre det, og du vil få al den støtte du skal bruge.. - det er jeg næsten sikker på... De får nok et chock, og bliver måske sure, kede af det, men det er kun chocket.. Det med at forældre har så store forventninger til en, er noget fis, for det er jo dit liv, og ikke deres - Husk det er DIG der tager beslutningerne i dit liv... Jeg har ikke mødt noget dårligt i min graviditet, og dem som siger at unge mødre ikke kan give deres børn kærlighed, omsorg m.m. ved ikke hva de udtaler sig om - for som min jordemoder siger, er en ung mor mindst ligeså god som en "gammel" mor, hvis ikke bedre... :o) for "ældre" mødre tror at alt går efter en hånsbog, men sådan er det ikke med små børn, de er som de er , og tingene kommer helt af sig selv...
Kommunen kan højst sandsynligt hjælpe dig, vil jeg tro.. om ikke andet med noget økonomi... Ellers henvend dig på mødrehjælpen, det er et sted for unge mødre, der kan de næsten hjælpe med hva som helst..
- Skriv endelig hvis du har spørgsmål..
Og pøj pøj med det hele.. - du kan sagtens klare det hvis du selv syntes du er klar... - men det er et stort ansvar, som aldrig forsvinder igen..

er din x bare sådan en idiot? Og HVORFOR er du dog så meget imod en abort. Hvilket liv kan du tilbyde et barn? Du er kun 17.

Jeg synes bestemt også, at du skal tale med dine forældre om det. For hvis du allerede nu har besluttet dig for, at du ikke skal have en abort, så kan du jo ligeså godt fortælle det. Det kan godt være, at de bliver skuffet, men det må du jo altså bare tage med. I sidste ende er jeg sikker på, at de vil støtte dig i det valg du træffer - det gør rigtige forældre nemlig. Start med at snakke med dem, de kan råde dig og hjælpe dig.
Når du har snakket med dem, snakker du med faren til barnet. Det er vigtigt, at han ved, hvor du står, og du ved, hvor han står. Ligegyldigt om han ønsker, at du skal have en abort, har han i sidste ende ikke noget at skulle have sagt. Han kan sige, at han ikke ønsker at se barnet, men han skal betale til det ligegyldigt hvad. Men snak med ham, inden du fortæller det til alle andre. Han skal vide det fra dig, ikke fra en bekendt som har hørt det fra en, som har hørt det fra en.
Hvis/når du beslutter dig for at beholde barnet, beslutning, så kontakter du kommunen, det kan dine forældre sikkert hjælpe dig med, så får du også råd og vejledning derfra.
Jeg tror, at hvis du virkelig beslutter dig for, at du vil beholde barnet, så skal du sagtens klarer den. Selvom du ikke er ældre, så er det at få børn noget naturligt, at de ting du skal kunne klare og gøre vil du hurtigt få fat på. Du er trods alt en kvinde, og alle kvinder har et moderinstinkt ligemeget om de vil indrømme det eller ej. Desuden er man aldrig alene med det hele, der er altid en masse der kan hjælpe dig, forældre, veninder, læger, kommunen, pædagoger, nye kærester, sundhedsplejersker og ikke mindst mødregruppen. Desuden findes der flere net-mødesteder for unge mødre, hvor man kan dele erfaringer, og få hjælp til det, man ikke lige umiddelbart forstår, som hvorfor dit barn ikke lige sover igennem hele natten ect.
Snak med dine forældre og faren til barnet, og beslut dig så. Men husk, at hvis du allerede er en måned henne, så har du ikke lang betænkningstid. Frivillig abort er kun et tilbud indtil 12 uge.
Jeg håber du træffer den rigtige beslutning, og at du bliver glad for det, du gør. Et barn behøver ikke at være en skidt ting, men det kan du kun selv vurderer. Held og lykke :)

Lad dig ikke slå helt ud der er forskellige muligheder. Du skriver at du ikke vil have abort og så er det så derfra du handler her efter. Jeg fik selv min datter som 17 årige og det er gået rigtig godt og jeg har været lykkelig for hende altid. Jeg forsøgte så at blive gravid fra hun var 3 år og det er ikke lykkes siden hen. huner idag 26 år og jeg er blevet mormor. I 1979 fik jeg en masse støtte og hjælp fra komunen så kontakt. en god ide for dig kunne være at kontakte mødrehjælpen. De er super søde og de ved hvad du har af muligheder idag for at få hjælp. Unge mødre er lige så gode mødre som ældre hvis de langt hen af vejen ikke er langt bedre mødre. Alle skrive hunsk du skal have uddannelse og økonomi og rend mig et vist sted. Det er ikke en dans på roser at blive mor i en ung alder, men så er det altså hellere ikke værre. Du skal kæmpe for dine ting og være stædig og ville selv, så går det som reglen også godt. Men er du en nikkedukke uden vilje og figther kraft så skulle du nok tænke over det med aborten igen. Held og lykke og uanset havd du vælger så vil du blive støttet igennem mødrehjælpen. Ring til dem! p.s. brugte dem ikke selv, dajeg ahvde nogle ualmindelig forstående forældre der forstod at jeg godt kunne selv og kun kom til hjælp når jeg bad om det. Barnet var mit.....

Det er ikke verdens ulykke for det første, så op med næsen! Der er masser af 17-årige piger der har fået børn før dig - ligesom der er masser af 17-årige piger, der har fået abort. Det du skal være forvirret over er, hvilken af de mange, mange muligheder der er, som du skal vælge og som er rigtig for dig. Og der har du brug for dine forældres hjælp - eller andre voksne fortrolige - en læge, lærer, moster eller onkel, som du er glad for og føler du kan stole på. Gutten som har deltaget nok så fornøjet uden at beskytte sig bør du kontakte og fortælle at du er gravid - hvis du har brug for hans støtte, så sig det til ham (han skal såmænd nok være der af skræk for hvad der skal ske!). Men hvis du føler du kan klare dig uden, så har du ingen moralsk forpligtelse overfor ham MED MINDRE du vælger barnet! Han burde OGSÅ have passet på sig selv! Uanset om han ikke ønsker barnet eller ønsker barnet, så er det DIG der vælger. Han kan jo ikke få barnet, hvis du ikke vil have det vel?? Så du skal gøre det, der er rigtigt for dig selv - du skal leve med dit valg resten af livet! Store knus og kram fra mig - og held og lykke fremover uanset hvad du vælger ;-)

ja du kan godt få støte...men hvad siger det ikke om dig???
det siger at du ikke kan tage dig af dit eget barn selv...du har ingen uddanelse, til hverken dig eller barnet... du kan ikke tjene nok penge til dit barn ved at gå op og få støtte hver måned... i stedet for at få en abort.. og få styr på dit liv..en uddannelse..og så få et barn når du har fundet manden du vil have børn med og dele det med ham.. et barn skal have begge forældre og ikke kun en mor på 17. der ikke har levet sin ungdom færdig i nu...

og for at have et rigtigt sted til barnet. skal du på kommunen, det kan du ikke selv klare... du har ingen ting at tilbyde et barn....
kender en det skete for...hendes liv ønsker du dig ikke...
hun har aldrig fået en uddanelse..men øsker at hun haved fået alle de ting først og så barnet til sidst...
hvad vil du lære barnet at rende rundt og sige fuck dig kælling luder og alt muligt...
tænk dig om..og undersøg idet mindste alle udvej først i stedet for at sige nej...
snak med din læge først og han/hun kan hjælpe dig eller henvise dig til en du kan snakke med så du er klar over hvad du går indtil

ps... ved godt det lyder strengt det jeg sider og skriver til dig men hvis det kan få dig til at åbne dine øjne bare en smule...
så er min del gjordt..
håber på det beste for dig...
ville være dejligt hvis du skriver hvad det ender med...
hilsen en kommende mor på 22

Så må du føde barnet. Det er de muligheder der er. Så kan du overveje om du vil bortadoptere det eller beholde det og være mor for det. Men TÆNK aldrig på, hvis SKYLD det var det kom til verden...Det er jo irrellevant for virkeligheden er, at et lille uskyldigt barn er på vej.
Du kan ikke se lige nu, hvordan det skal gå om 7-8 måneder når du har føt barnet...men man tilpasser sig, og din krop finder sammen med moderrollen...du gror ind i det om jeg så må sige, og omgivelser og vilkår tilpasser sig også...det sker hvis du vil det....Det sker selvfølgelig ikke af sig selv...men der er altid muligheder, hvis man vil have de skal være der.
Det er en god idé for nogen at få børn tidligt...ikke for andre...lad være at spekulere på det...tænk KUN på den ene tanke du her har givet os...du KAN ikke få abort....det indebærer et valgt, et ansvar og nogle konsekvenser. Men det kommer fra hjertet...og så er det rigtigt!!!!
Jeg synes det er stærkt, hvis du tager beslutningen...synes klart at farmand skal både have mulighed og chance for også at modnes ind i rollen som far...det kunne jo være han besad nogle ressourcer og evner, der bare ikke har set dagens lys endnu, fordi det ikke har været nødvendigt....
Synes det er irriterende at man tænker penge hver gang man snakker faderskab...men det er jo de barske realiteter i et land som vores, at den slags er stærkt forbundet med penge.
I er ikke sammen...well...det kan I måske finde ud af...men BARNET er centrum her. BARNET er en lille ny skabning som du enten kan give en chance her i livet eller ikke. Det er i den forbindelse helt uvæsentligt, hvem der ikke havde husket på hvad, da det blev undfanget...Det er sgu ikke den første smutter af den slags...vi er mange smuttere, der har fået et udmærket liv og opvæskt alligevel ;o)..."HVIS det ikke var sket...." er ikke virkelighed...virkelighed er, at den lille baby er på vej ind i dit liv, uanset hvor gammel, den når at blive!
Og selvfølgelig kan du da være noget for det barn...KLART...du er jo mor'en...Mor kan alt, ved alt, ER alt...ihvertfald når man er helt lille og 100% afhængig af hende, man vælger sgu ikke mor fra, fordi hun ikke duer....Mor gør altid sit bedste ikk?
Er du parat til det?

Om man er 22 eller 17, det går da næsten ud på et... Sys du er dømmende, og det er jo op til en selv om man får en uddannelse... Der er massere af 17-årige der har fået børn og senere en uddannelse... De jeg kender der har fået børn tidligt, har alle en uddannelse nu, det tog bare lidt længere tid, da en lille kræver lidt, men har man viljen kan alt lade sig gøre...
Vi betaler alle skat, og kan i en periode komme til at få lidt fra det offentlige, det er der vel intet galt i.. Og så længe man kan tilbyde sit barn, tag over hoved, mad på bordet, og allermest kærlighed/tryghed, er det vel det der tæller... Så er det vel lige gyldigt om barnet får DKNY, Louis Vuitton m.m. - Føtex/HM kan være udemærket.. - hvis man ik lige har så mange penge... - og til sidst, er det jo ikke dig der skal åbne den unge piges øjne, det skal hendes forældre nok gøre...

min søster er lige blevet 17 og har en lille søn på et år. hun fortalte og (familien) det ca 3 mdr efter hun viste det og vi blev alle glade. det du skal tænke på er hvad du vil og ikk andet. jeg sys du skal sige det så hurtigt som muligt og ikk tænke på hvad dine forældre har af planer for dig for kun dig selv ved hvad du har brug for i dette liv. mht faren, så er han vel selv lidt ude om det men du sku nok har set med sikkerhed at han tog det på. der skal 2 til tango. min søster har klaret det suåer flot og gør det stadig hun er lige gået fra faren men alligevel har hun det godt og det har min lille nevø det også. alt skal nok gå for dig det er jeg sikker på, du skal bare være ærlig over for dig selv og din familie. mvh sasja

der er rigtig mange der kan hjælpe dig, jeg synes du skal snakke med dine forældre om det og din eks kæreste eller hvad han nu måtte være...
hvis du ikke har råd til barnet vil kommunen højst sandsynligt hjælpe dig økonomisk de vil desuden sørge for en ordentlig bolig når barnet er født og nok også sætte en ungerådgiver på som kan støtte og vejlede sig hvis du har behov for det.
hvis du mener abort er forkert så lad for guds skyld være med at gøre det, hvis du føler du kan passe barnet så kan du også!!

om at dine forældre vil gøre alt for at hjælpe dig.
snak med dem og husk så på at uanset hvad, så er du deres lille pige.
Og med hensyn til dine venner - så finder du ud af hvor meget de egentlig holder af dig når du fortæller dem at du er gravid. Hvis der er nogen der dropper dig fordi du er gravis, så har de aldrig været dine venner...
Held og lykke - nybagt Mor Gumme

Hejsa
Jeg står selv i næsten sammen situation. Jeg er 20 år og er gravid! min kæreste og jeg har besluttet at vi ikke skal have barnet, for ingen af os kan give et barn den kærælighed og tryghed vi vil.. Ingen i min familie ellers hans ved det, han ville nok fortælle hans det, men når jeg ikke fortælle min det-er der ingen grund at han gør det. Jeg kan ikke fortælle min familie det af mange tragiske årsager.
Jeg er da selv i tvivl om det jeg gør er det rigtige, men når jeg ikke kan være den mor 100% som jeg vil endnu, bliver jeg nød til at tage denne sværer beslutning.
Jeg syns du skal tænke dig rigtig rigtig godt om! Har du nået det du ville i livet, kan du stå 100% inde for at være mor-for du må ikke fortryde midt i det hele!
Jeg kan da sidde nu og blive i tvivl, men et lille barn skal have det bedste. og det kan jeg desværre ikke give endnu, jeg er da ked af det jeg må gøre, og har stadig mine tvivl...
Håber du finder din egen løsning.
Held og lykke

Det er der du kan finde svarene først og fremmest...
Kære du - træf dine egne valg ud fra din egen samvittighed. Du er kommet i den situation at du nu skal have et barn i ung alder - ja og - det er der mange andre før dig der har prøvet - og vil komme mange efter der prøver...men din egen samvittighed skal du selv leve med resten af livet.
Når det er sagt så må jeg tilføje at jeg bliver så forfærdelig trist indeni af at læse alle de "dømmende og fordømmende" indlæg om unge mødres såkaldte manglende evne til at klare livet, en uddannelse og et barn. Når man som forfatteren her ikke kan klare en abort af personlige årsager som f eks ens egen moralske og etiske holdninger over for et nyt liv - så kan der da aldrig være andre der skal begynde at forudse et "dårligt" liv for dette nye barn, uden forudgående kendskab til dig og den person du er..
Jeg fik selv barn som 16 årig - det har på ingen måde stoppet mit liv eller været en hindring, hverken mht karriere, uddannelse eller andre muligheder.
Mine forældre var der for mig, det samme var familie, venner og omgangskreds. De snakke og den økonomiske støtte der var brug for hjalp mødrehjælpen med - de kan anbefales... mest fordi de netop IKKE dømmer og forudser problemer men mere tager udgangspunkt i den situation du er kommet i - og så vejleder dig ud fra det du vil med dig selv, dit barn og jeres fremtid.
JEg kan fortælle at min datter i dag er en veluddannet voksen kvinde, mor til 3 dejlige unger, selvstændig, med et godt job og meget glad for at hun er til. At jeg så i tilgift har lov at være en "ung" mormor - det er da bare at betragte som en stor sidegevinst...
Jeg ville aldrig bruge argumenter som - du er for ung - du skulle have passet bedre på - dit barn får et dårligt liv med en ung mor som dig - for at få en ung pige til at vælge en abort.

Jeg har i forbindelse med job været i kontakt med både unge og ældre kvinder der af de nævnte årsager og pres fra veninder og omgangskreds valgte en abort - på trods af deres modvilje mod det...De har ofte store sår på sjælen og forarbejder det meget dårligt.
At vælge en abort er en personlig beslutning - man ønsker respekt for dem der tager det valg
(hvilket jeg personligt selv har) - men så vis dog samme respekt for dem der vælger at vælge livet til for et lille barn.
Søg du hjælp hos mødrehjælpen, tal med dine forældre fortæl dem om dine følelser om alt det her. Snak med kæresten - hvis du har behov for det....
Og tag så fat på dit nye liv - og tag dine egne beslutninger for dig og dit barn, hvad enten det bliver abort, adoption eller at du vælger at beholde barnet...
Eftertanke...og et knuz til dig ...

Hej.
Jeg var 16 da jeg fandt ud af jeg var gravid, og lige fyldt 17 da jeg fødte min dejlige søn. Jeg har intet fortrudt, det er dejligt at være ung mor. Snak med dine forældre/venner om det. Da mon mor fik af vide jeg var gravid vendte hun 180 grader, men da jeg havde født stod hun dagen efter græden med en buket blomster og en stor bamse. Hun holdte hendes barnebarn og var stolt, hun undskyldte hendes opførsel og i dag næsten 3 år efter snakker hun næsten kun om ham, hun forguder ham simpelthen. Du skal også snakke med barnets far, hvis han ikke vil have noget med barnet at gøre så er der ikke noget at gøre ved det, det er din beslutning der tæller. Kommunen vil kunne give dig et boliglån, du kan også låne til møbler. Når du har født vil du kunne modtage kontanthjælp.
Held og lykke, håber alt vil gå godt for dig og den ufødte.

Prævention og barn er forskellige ting. Jeg var lige fyldt 17 da jeg fik min søn, han betyder alt for mig og har passet ham selv uden problemer. Barnets far skred før jeg fødte og barnet lider ingen last. Sikke et svar at give en ung pige.

Hvad er det du skriver til hende...? Det er sku da ligemeget om hun skal have hjælp fra kommunen. Min søn er næsten 3 år, fik ham da jeg lige var fyldt 17, og jeg er næsten færdig med min uddannelse. Jamen tillykke med at du skal være mor, prøv lige at se dig selv hvordan du har det med at du venter dig, den sammen følelse har hun nok også skal du se. Vær ikke så dømmende.

Hvilket liv hun kan tilbyde et barn...? Hvis hun virkelig ønsker det barn så kan hun give barnet et godt liv. Min søn har det godt, og han har et fantastisk liv. Jeg var også 17 da jeg fik min søn, men et godt liv er hvad han har og får. Børn er dejlige og de unge der kan klare det skal også have lov, der er ingen der skal sige at man er for ung, ikke kan klare det, ikke kan give det et ordentlig liv osv. før de ser hvordan det går. Håber du med tiden vil åbne øjnene. Prøv lige at se dokumentar programmet ubge mødre.

have børn, er det noget man selv bestemmer i og med at man i dag har masser af muligheder for IKKE at få børn. Når man så skal have de børn er det en god udgangsvinkel, at man både psykisk og økonomisk kan tage vae på sig selv, det er ikke noget det offentlige skal blandes ind i, og med dine kun 17 år har du nok ingen indtægt, hvad havde du så lige tænkt dig at pengene skulle komme fra. 17 år! du er jo slet ikke færdig med at leve livet gå i byen rejse ud og se verden skal det allerede være slut i en alder af 17 du er jo ikke engang begyndt på livet endnu lille pige. Nej vent til at du har levet din ungdom ud, du skal nok nå at få de børn du gerne vil have. Held og lykke

For at du læser dette og lytter til mit råd vil jeg skrive det.
Syns ikke du skal få en abort. Det barnet ikke fortjent. Det er en lille personlighed.
Barnet har kun chancen for at komme til at leve nu, og hvis du får en abort, vil de aldrig nogensine få lov til at opleve livet...
mvh og knus

hvis hun kan klare det er det jo fint. Nu tænker jeg bare på, om man ikke kommer til at fortryde det når man blir ældre. Ikke at man decideret fortryder at man har fået et barn, men man kommer vel på et tidspunkt til at savne den ungdom man nu skal give afkald på? Det kan måske komme til at gå ud over barnet i sidste ende ?

Han kommer ikke tilbage til dig uanset om du er gravid eller ej.. det har aldrig været løsningen at få et barn...
Du må se i øjnene at en abort er det du skal, alt andet ville være dumt....
Du har masser af år til at starte din familie, du skal nok nå det...

Det der vil være dumt er at få en abort hvis hun ikke ønsker det. Hun vil altid tænke på det barn hun ikke fik. Hvis hun så brændende vil have det barn så skal hun have lov, hun kan stadig have et pragtfuldt liv, børn ødelægger ikke ens hverdag men de sætter kryderi på dagen, der mener jeg at børn er dejlige og hvis man ønsker barnet så er der vel ingen ko på isen for at hun ikke skal have det.
Faren er skredet og hvad så...? Hvis han ikke vil være der for barnet når det er født er det hans beslutning og livet går videre, er sikker på at den unge pige nok skal klare det med eller uden ham.

anbefale at teenagere får børn?
Bare fordi _du_ klarer dig godt, betyder det ikke at det nødvendigvis er lykken for alle.
Hvad siger statistikken?
Får mange enlige-unge mødre den uddannelse de havde tænkt sig?
Får børnene af enlige-unge mødre selv børn i teenageårene?
Jeg vil helst være så meget ældre end mit barn, at hans/hendes venner ikke synes jeg er lækker... og så kan jeg jo samtidig vinde lidt mere autoritet... hvilket barn lader 'jævnaldrene' opdrage på sig?. Eller når mor og datter har samme venner... og møder hinanden på diskoteket... eller har været i seng med samme fyr (worst case scenario) ;)
Jeg må indrømme at 17 år ikke er det værste, for man har jo set yngre. Men jeg foreslår at du lige udnytter din ungdom mens du har den! Så kan du få børn når du er færdig med din ungdomsuddannelse/videregående uddannelse/læreplads/etc.

Faktisk sjovt at se Peter Kragh igen... gik i klasse med ham på Handelsskolen i Roskilde i 2001/2002 ;)
Sjovt nok var han den 'umodne' af et enægget tvillingepar, men han har da indhentet lidt.
Dog synes jeg godt nok, at moderen til hans barn er lige lovlig ung... men ønsker dem det bedste alligevel.

At jeg lige udnytter min ungdom..? Det er skam for sent, sønnen er kommet og han bliver hos mig. Jeg går i byen og fester 1 - 2 gange om året, jeg kan godt tage min uddannelse selv om jeg har min søn. Nu går jeg nu heller ikke i seng med en der er 10 - 17 år yngre end mig selv, jeg kan godt li at min fyr er ældre end jeg, så det skal du ikke bekymre dig om hos mig.
Hvilket barn lader jævnaldrende opdrage på sig...? Hvis den jævnaldrende skal betyde barnets mor, ja så skal du jo nok se at barnet har fundet ud af at det er hans/hendes mor og at de skal lytte efter og respektere hende.
Jeg opfordre ikke unge til at blive mødre, men her sidder en på 17 år og siger hun er gravid, hun vil ikke have abort, så er det der vi skal støtte hende og ikke køre hende ned. Jeg fik også en masse grimme ord i hovedet da jeg ventede mig, men i dag hvor de kan se jeg klarer mig fint siger de ikke mere. Nu er det mig der går og griner af dem, for de har sagt så meget og set ned til mig men det eneste de kan sige om mig er at jeg er en god mor. Så støt pigen og ikke omvendt.

Hej
Rolig nu du skal nok klare den
Jeg blev mor d. 31/12-1994 til en dejlig tøs
jeg gik på efterskole og var dengang 16 år,
Jeg var heldig og kunne blive på skolen som en af de få i historien der får lov til sådan noget. det medvirkede at jeg fortsatte min Hf
Min datters far var ikke interesseret, og derfor ville jeg ikke oplyse faderen, synes at det var flovt.
Det skal siges at jeg var 6 mdr henne da jeg opdagede det. Og kunne ikke få en abort
På det tidpunkt var jeg nødt til at forholde mig til at få mit barn
Jeg vil sige til dig med det samme at det er meget hårdt at blive mor når du ikke er ældre,
Du skal tænke økonomisk og uddannelse..
Hvad med faderen.... Bolig og meget mere
Jeg synes at det var meget hårdt. Men ved at jeg har gjort et godt arbejde med hensyn til at opfostre min datter. Huner godt opdraget. høflig m.m
Så det har været det hele værd for mig..
Men sved og tårer dem er der mange af..
Har du set de udsendelser i fjernsynet. hvis ikke så se det. Det er på tv- danmark.. Det giver dig et indblik
Jeg synes at du skal overveje det meget
Jeg vil ikke skrive for meget her men du skal være velkommen til at skrive til mig på cesca@mail.dk
Så skal jeg nok svare dig og hjælpe dig det jeg kan
Du kan godt få økonomisk hjælp
Og du får ca 4000 til hjælp til opstart. Men der kommer du ikke langt.
Så er der underholdsbidrag pr mdr som er 1018 kr og der er børnepenge og familiydelse og ekstra ordinært tilskud..
Men det er noget man skal søge. Og det kommer an på bolig m.m
Du skal også tænke frem i tiden med hensyn til daginstitution.. Det er dyrt og ligger mellem 2000-3500 om mdr for et barn at blive passet afhængig af kommunde...
Der kan du søge tilskud om friplads eller delvis friplads...
Skriv endelig hvis der er noget....

Sol debat er der altid sp mange fordomme å med unge gravide... Besøg www.ungmor.dk der kan vi hjælpe og råde dig

Fordi selv om man ikke har en uddannelse kan man sagtens være et forbillede for sit barn, have arbejde og leve som alle andre kernefamilie... Og selv om man er ung og alene kan man også sagtens klare det fantastisk...
Jeg blev mor som 18årige og har idag en pige på 3år. Jeg har ingen uddannelse (endnu) men jeg har hus, hund, bil, trygge rammer og er stadig sammen med faren!!
Så hvad med helere at bakke op i stedet for at komme med dømmende ord! Misundelse er en grim ting

måske du bare skulle klappe i og holde dig langt væk fra unge gravide piger, du har ikke prøvet det selv, så drop dit pis

SÅDAN nogle som du kunne jeg GIVE SÅDAN EN FLAD!
hold DA KÆFT HVOR ER DU LEEEED