60'erne?

Hej alle solere😃
Min veninde og jeg er igang med at skrive en opgave om 60'erne.
Jeg vil gerne spørge om, om der er nogle der ved noget om kvindernes rolle i hjemmet i 60'erne?
På forhånd tak😃
Niller og Fniller.

Magten, den totale magt over hjem, børn, husholdningspengene, boligen og manden, i dag?, der har de ingen magt, for de har intet at havde magten i.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det er kærligheden der binder ægteskabet sammen.
http://www.watchtower.org/d/t21/article_01.htm
Med venlig hilsen, ftg.

- I begyndelsen af tresserne fortsatte det "gammeldags" kvinde-mønster som der siden WW2 havde eksisteret.
I 20´erne og 30´erne var det lykkedes kvinder pø om pø at frigøre sig fra århundredes kvindesyn, men WW2 og reaktionen derpå, sendte igen kvinderne tilbage til "kødgryderne". Især 1950´erne var et regrid og kvindehadsk årti.
Men i slut-tresserne havde kvinderne fået nok. Belært af hvor vigtig de faktisk var som arbejdskraft i krisetid (WW2) og med en voksende selvforståelse, ville de ikke længere finde sig i at blot være "kogekoner og elskerinder" men krævede at blive set som frie individer.

De gik da først i opløsning da kvinderene kom på arbejdsmarket, der er ligesom en grund til der ikke er 2 rat i en bil, i 70èrene fik ægteskaberene 2 "rat".
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Af hjemmet, børnene Osv, med andre ord, de frasagde sig et ansvar for familien, eller hvad?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Man kan godt høre at du er en årsunge der INTET kender til kvindernes stillig i hine tider. De fleste kvinder dengang havde ikke noget valg. Den "stodder" mange uheldigvis havde stiftet nærmere bekendtskab med, var de for resten af livet dybt afhængig af. Rendte de "af pladsen" var de udsat for omgivelsernes fordømmelse og foragt.
At du ydermere henviser til en sodomistisk pervers sekts hjemmeside er rystende. GUD´s navn er Yahweh og når Jehovas Vidner påberåber sig Guds navn er det det samme som at råbe på Per når det er Peter man søger.

Mennesker er ansvarlige for sig selv og over for Elohim. Ikke for frænder og tåbelige forestillinger.

Tæsk, trappevask og tissemand.
Hjemme klarede vi os for fars løn, min mor havde ganske få timers ekstern husarbejde hver uge for at supplere lidt til nyanskaffelser som fjernsyn m.m.
Og så gik den ellers med husholdning for os 4 personer, og en times fast kaffesladder med nabokonen.

I 60erne kom p-pillen og revolutionerede kvinders muligheder for at bestemme over deres eget sexliv.
Der var også et stort arbejdskraft-underskud i industrien, så der kom mange "hjemmegående" i "normalt" arbejde - med en kæmpestor virkning på ligeberettigelse og ligestilling.
Indtil da var kvindernes "arbejde" ikke vurderet som arbejde:
de gik hjemme, evt. med en børneflok, fik husholdningspenge, som de skulle "holde hus med" for der var virkelig ikke mange penge mellem folk.
Der var lidt mulighed for at tjene lidt "sort" på landet i sæsonerne med roehakning og med høst, men ellers var der næsten kun håndværk som strik og knipling og vask, de kunne skaffe tilskud eller (fyda) lidt personlige lommepenge.
Det er totalt umuligt for unge i dag at forestille sig, hvordan livet var dengang - ikke kun for hjemmegående husmødre, men også for børn og arbejdende ægtemænd og unge, der ville have en bolig for sig selv i stedet for at bo på et værelse hos den enes eller den andens forældre.
Prøv bare at forestille dig alle rum i huset med højst 1 stikkontakt - det antyder, hvor mange (eller få) elektriske dimser der var i husholdningen - inklusive radio, evt. fjernsyn osv.
Eller en lille ting som et håndklæde i badelagen-størrelse var forbeholdt de rige, vi andre havde den almindelige størrelse, men med en vægt på under 300 g pr. m2, altså noget tyndt noget.

Dengang var det manden der dominerede hjemmene. Det fører heller ikke til lykke i hjemmet.
Det er kærligheden der holder ægteskabet sammen.
Med venlig hilsen, ftg.

Ansvarlige for hvad?, er man ikke ansvarlig for det man laver???, børn er vel noget man laver???, eller tror du stadigt de kommer med storken???, eller med dagbladet "rød front", NEX man laver børnene selv, og dem har man et ansvar overfor, og gennem dem også et ansvar overfor staten/systemet, som det er nu, der er det "kvinderene/ynglemaskinerene" der laver børnene, også staten der tager sig af "opdragelsen", og når det kikser? så er det "rugemoren/sæddonoren" der har skylden.
Jeg gik ude i skoven her i dag?!, og jeg blev faktisk lidt glad for at min mormor og min mor er døde, de havde været meget kede af det som "kvinder" i dag siger at de lider under.
Min mor fik 5 børn, Ok den ene døde ved fødslen, men vi/os andre overlevede, men lykken kan i virkeligheden være 35-Øre, jeg har mange gange stået og vendet på min far om torsdagen, (lønningsdag), for når han kom hjem fra arbejdet, så kunne jeg få de skide 35-Øre, også kunne jeg løbe ned til købmande og få en dåse MINUTKØD, 35-Øre kostede sådanne en dåse, 135-Gram vejede den, men der var MAD nok til min far, mor, min lillesøster og lillebror, også mig, den sidste var ikke født endnu.
Men den uhyggelige MAGT min mor havde over min far i hjemmet, det var fantastisk, hvis min mor sagde "Jørgen HOP" så sagde min far, hvor højt, i dag, hvis en kvinde siger det til sin mand?!, så siger han, "rend mig i røven kælling, du kan sgu selv hoppe af helvedet til".
Ligestilling?, måske???, men hvad har det kostet, respekten, repsekten for kvinden, det er hvad de har tabt, uden respekt er man intet, hvis ens børn ikke respekterer èn, eller ens mand ikke respekterer det man laver?, så er alt tabt.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Frem til slut-tresserne levede efterkrigens familiemønster i bedste velgående.