Nu er der så også noget i vejen med kun at have haft få kærester i sit liv.
Jeg er 27 år og har "kun" haft 4 kærester. Den fjerde er ham jeg er sammen med nu.
Den første var jeg sammen med i 8 mdr. Den efterfølgende i 4 mdr, den tredje i et halvt år.
Ham jeg er sammen med nu er jeg meget meget glad for og vil gerne tilbringe resten af mit liv med ham.
Jeg er ikke vanvittig erfaren med mænd, det vil jeg godt indrømme.
Jeg sad til middag med nogle veninder og en masse af deres venner og bekendte fra andre steder. De var næsten målløse over min manglende erfaring og mente, at de klart ville foretrække at være kæreste med én der havde nóget erfaring og at det i dag jo er lidt underligt at man ikke har kunne få sig flere erfaringer, med de muligheder vi har.
WHAT? Det troede jeg simpelthen ikke jeg nogensinde skulle høre.
Nej, jeg er ikke ret erfaren, men jeg er ingen dårlig kæreste af den grund.
Har du prøvet noget lignende og er det virkelig rigtigt at man i dag foretrækker erfarne kærester, når man indleder forhold sidst i 20´erne? Har jeg levet isoleret i min helt egen bobbel og slet ikke fanget den?
Ikke at jeg ville have gjort noget anderledes, hvis jeg kunne vælge om dog :0)
tilføjet af studt
Facitlister over livet...
Jo, det er skam forkert at have haft så få kærester som du. Det ville afgjort også have været forkert, hvis du havde haft dobbelt så mange forhold som de andre, du talte med. Og du kan lige så godt vænne dig til, at mangt og meget, du vil foretage dig fremover, er helt galt:
Det er forkert at få børn for tidligt. Det er forkert at få børn for sent.
Det er forkert at sidde fast i samme job i 25 år. Det er forkert at skifte et godt og stabilt job ud med et andet.
Det er forkert at få ét barn. Det er forkert at få for mange (grænsen går typisk ved de fire).
Jeg tør i øvrigt godt sætte en tier på, at nogle af de andre i det selskab, der "fordømte" din manglende erfaring, ikke har haft flere forhold end du - mens andre inderligt har fortrudt op til flere af de forhold, de har været i.
Glem alt om at gøre tingene "rigtigt" - så får du aldrig sjælefred. Måske har du virket lige lovligt lykkelig og tilfreds med din tilværelse, din kæreste og din baggrund, og det kan skære så grimt i nogles øjne.
Selv har jeg - gud nåde og trøste mig - kendt min mand, siden jeg lige var fyldt 17. Det er jo noget værre noget - men det skal retfærdigvis siges, at det OGSÅ var galt, at jeg, indtil jeg mødte ham, flagrede fra forhold til forhold til forhold...
tilføjet af Very late virgin
Smiler - godt indlæg!
Hej Studt
Hvor er det da bare GULD at læse dit indlæg *S* Dog, uden at have set din profil, så tror jeg også du har noget mere livserfaring end skribentens venindekreds - jeg synes det er ved at være helt hysterisk ang. når man er midt i - eller i slutningen af 20erne idag, hvad der findes af såkaldte "facitlister". Det er jo kedeligt, at det hele skal være så normalt, at der der er ramaskrig, hvis man spiser havregrød istedetfor cornflakes til morgenmad og man kan forarges over næsten hvadsomhelst.
Heldigvis er vi nogle, som hviler i os selv og går helt mod strømmen og er komplet ligeglad med, hvad andre mener.
Nota bene: jeg selv havde absolut ingensomhelst erfaring med kærester, før jeg mødte min første potentielle, da jeg selv var i slutningen af 20erne...og ja, hvilket ramaskrig fra hendes side, og så flygtede hun ellers bort udover alle stepper før jeg kunne nå at knipse - jaja, værst for hende, det var da ikke noget jeg tog så tungt. Og pt. er jeg i forhold og har vennekreds som er knaldhamrende ligeglade med, hvad der er "normalt", måske fordi ingen af os retter os efter en intetsigende "facitliste".
Erfaring er selvfølgelig godt at have, men det er så meget, der giver erfaring her i livet og mange forhold er så gu' langt fra svaret på alt.
Til dig der startede tråden: PRØV at være ligeglad med, hvad andre mener er "normalt" og hvordan "man" skal være og hvad "man" skal have prøvet. Hvis alle havde prøvet det samme, så var der ikke så meget dynamik og man kunne kun sidde og synge de samme sange rundt omkring bordene.
tilføjet af Tessa.
Ville aldirg gøre det om
så går ikke efter hvad der er rigtigt for netop som du siger (og super indlæg i øvrigt) så er alt både rigtigt og forkert :0)
Det undrer mig bare at man skal dømmes på den måde. What do they care for anyway? Tak for et godt indlæg :0)
tilføjet af Tessa.
Jamen jeg ER ligeglad
Det er jo det jeg skriver. Jeg ville aldrig gøre det om, hvis jeg fik chancen. Jeg undrer mig bare over at der skal dømmes på den front også. Kan folk ikke være ligeglade med hvor mange forhold man har haft. Det er da totalt uinteressant at gå op i :0)
tilføjet af migogdig
hej dig
jeg er i dag 35 har haft 3 seriøse forhold hvis man kan sige det.. fra jeg var 14 til 18 var jeg sammen med min første forelskelse. fra jeg var 18 til 27 nåede jeg at bli gift få 3 børn og fra jeg var 30 og til nu sammen med nr. 3. .har haft noget lal lal ind imellem men ik kæreste halløj.. jeg vil vove den påstand at få forhold gør en en bedre kæreste end mange.. mange er jo tegn på lidt følelsemæssigt kaos i en.. det sgu noget lal lal ikk.. så nej du herre normal .. det de andre som har et kæmpe problem.. til højre og venstre de gået i deres følelses mæssige kaos.. så smid den tanke væk og ignorer deres bemærkninger.. det kan du ik bruge til en skid.. du som sagt herre normal..
hils dem fra mig og sig det.. ;o)
tilføjet af anonym
hvordan opnår man erfaring ?
ved at knalde til højre og venstre med forhold af to måneders varighed eller længerevarende forhold ?
Nogle tror også at seksuelerfarting opnåes ved at bolle til højre og venstre...halvfuld og dårlig sex.... fremfor et langvarigt forhold, hvor man virkelig lære kroppen at kende.
see the picture ?
anonym
tilføjet af Den gamle dreng
Uenig med dine veninder
Hej Tessa
Morsom historie :-)
Jeg tror, at et sted, hvor INGEN siger, hvad de virkelig tænker, er netop sådan en sammenrendt middag, som du beskriver.
De eneste to grunde til, at jeg kan forestille mig, at man ville sige, at man "foretrækker en partner med meget erfaring" (med andre før en) må være:
1) Fordi man selv har gået fra den ene til den ande og derfor gerne vil fastslå, at man ikke "går ned i værdi" af det :-)
2) For mænds vedkommende: fordi de ikke vil risikere at den "skrappe kælling" ved middagsselskabet begynder at køre på, om de er "bange for at blive sammenlignet" (med partnerens tidligere kærester).
Faktisk kan jeg huske en situation fra gymnasiet, vor en lidt ældre pige begyndte at køre frem (lidt i tidens "sex-frigørelses"-jargon) om at mænd "ikke længere ønskede en jomfru", men gerne ville have en erfaren kvinde, der var dygtigere til sex.
Nu ved jeg ikke, hvad det vil sige at være "dygtig til sex" :-) Men jeg turde da ikke sige hende imod her og nu, netop for ikke at risikere at få skyld for at være romantisk eller være "bange for drevne piger".
Jeg var ikke specielt "jomfru"-krævende - de fleste har jo leget lidt og prøvet sig frem. Men med det der, at man gerne ville have en med erfaring, fordi hun havde bollet med alle mulige andre, det var nu godt det værste nonsens jeg nogensinde har hørt. Som sagt, jeg sagde hende i imod - men inden i mig selv tænkte jeg da: "Den laver du ikke med mig, moster!" (Hun var for øvrigt en værre tørvetriller, men som sagt lidt ældre).
Rent faktisk (ud over en- eller to-gangs seancerne i alderen 16-18 :-) har jeg haft en kæreste 2-3 dage i sommerlandet med efterfølgende 2-3 mdr.s skriverier :o) som 16 årig, en i et ½ år som 23-årig, og en fra 30 til (foreløbig 53)...
De to sidste er for resten den samme person :-) Hvad hun har haft af småting har eg selvfølgelig ikke forhørt hende om. Man vil jo helst ikke høre om andre tidligere (uanset, hvad dine veninder prøver at bilde dig ind :-) Men jeg følte mig da dybt glad, da jeg hørte, at hun ikke havde boet sammen med andre end mig. Så, jeg er uenig med dine veninder :-)
mvh
Den gamle dreng
tilføjet af anonym2
helt enig!
Jeg datede engang en meget sød pige, men som desværre havde så mange ødelagte forhold i bagagen, at hun dårligt nok tålte en farvel-krammer, når vi sagde til hinanden; "Vi ses, hej"!
Samtidigt synes jeg det er mere vigtigt, at man SELV har lidt erfaring - end modparten har.
Det hjælper lige fedt, at hun har en masse erfaring - hivs ikke JEG selv ved, hvad der er "forbudt" at gøre i et forhold.
tilføjet af sas10
Haha
Har sku aldrig hørt mage.. Vil klart fortrække dig fremfor en som har hoppet frem og tilbage mellem mænd. Det viser blot man er dårlig til at være alene, uselstændighed og mangel på kontrol med sine følelser. Når du elsker gør du det 110%, sådan som det burde være. Håber da har lykke fremover :)