Apport??
Jeg sidder på sofaen og nyder mit lave aktivitetsniveau.
Så hopper terrierhvalpen op ved siden af mig med sit snaskede råhudsben, som han tygger lidt eftertænksomt på.
Han taber det ned på gulvet. Fladt på bugen kigger han langt og længselsfuldt efter det. Jeg får et opfordrende blik. Sofaen er høj som Himalaya, og han er jo kun en ganske lille hund.
Lidt distræt rager jeg en lang arm ned og samler det op til ham.
Glad tygger han videre. Så ryger det på gulvet igen. Jeg samler op. Kort efter får det endnu en tur på gulvet. Det gentager sig regelmæssigt.
Til sidst studser jeg og ser nærmere på ham. Øjnene stråler og han morer sig kongeligt.
Vi kan apportere!
Så hopper terrierhvalpen op ved siden af mig med sit snaskede råhudsben, som han tygger lidt eftertænksomt på.
Han taber det ned på gulvet. Fladt på bugen kigger han langt og længselsfuldt efter det. Jeg får et opfordrende blik. Sofaen er høj som Himalaya, og han er jo kun en ganske lille hund.
Lidt distræt rager jeg en lang arm ned og samler det op til ham.
Glad tygger han videre. Så ryger det på gulvet igen. Jeg samler op. Kort efter får det endnu en tur på gulvet. Det gentager sig regelmæssigt.
Til sidst studser jeg og ser nærmere på ham. Øjnene stråler og han morer sig kongeligt.
Vi kan apportere!