Arkæologisk vidnesbyrd om Jesu eksistens?
„VIDNESBYRD om Jesus graveret i sten.“ Sådan stod der på forsiden af Biblical Archaeology Review (november/december 2002). Det ledsagende billede viste en knoglekiste, et ossuarium, af kalksten. Knoglekister som denne, der blev fundet i Israel, var meget udbredt blandt jøderne i den korte periode mellem det første århundrede f.v.t. og år 70 e.v.t. Det der gjorde denne knoglekiste særlig betydningsfuld, var en aramaisk inskription på en af dens sider. Forskere har tydet ordene: „Jakob, Josefs søn, broder til Jesus.“
Ifølge Bibelen havde Jesus fra Nazaret en halvbroder ved navn Jakob, som blev regnet for søn af Josef, Marias mand. Da Jesus forkyndte i sin hjemby, spurgte den forbløffede folkemængde: „Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans moder ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Og hans søstre, er de ikke alle her hos os?“ — Mattæus 13:54-56; Lukas 4:22; Johannes 6:42.
Ja, inskriptionen på ossuariet stemmer overens med Bibelens udsagn om Jesus fra Nazaret. Hvis den Jakob der er omtalt i inskriptionen, var Jesu Kristi halvbroder, så vil det være „det ældste ikkebibelske vidnesbyrd om Jesus,“ hævder André Lemaire, som er en autoritet med hensyn til gamle inskriptioner, og som har skrevet den førnævnte artikel i tidsskriftet Biblical Archaeology Review. Hershel Shanks, redaktøren, bemærker at knoglekisten „er noget håndgribeligt og synligt der kan sættes i forbindelse med den vigtigste person der nogen sinde har gået på jorden“.
Alle de tre navne der kan læses på knoglekisten, var imidlertid almindelige i det første århundrede. Derfor kan der have eksisteret en familie ud over Jesu familie hvori navnene Jakob, Josef og Jesus indgik. Lemaire vurderer det således: „I to generationer før år 70 e.v.t. var der i Jerusalem . . . måske omkring 20 personer som kunne kaldes ’Jakob, søn af Josef, broder til Jesus’.“ Men han mener dog trods alt at der er 90 procents chance for at den omtalte Jakob var Jesu Kristi halvbroder.
Der er endnu en faktor som får nogle til at mene at det er Jesu halvbroder der er tale om. Mens det var almindeligt at nævne den afdødes fader på sådanne inskriptioner, var det mere sjældent at nævne en broder. Nogle forskere mener derfor at denne Jesus må have været betydningsfuld, hvilket får dem til at tro at han må have været Jesus Kristus, kristendommens grundlægger.
På Jesu tid var det skik når en var død, at lægge den afdødes legeme i en niche udhugget i væggen i et gravkammer. Når kødet var rådnet bort, samlede man knoglerne sammen og anbragte dem i en lille kiste, et ossuarium. Mange begravelsespladser omkring Jerusalem blev plyndret for ossuarier. Kisten med inskriptionen om Jakob er dukket op på et marked med antikviteter, ikke ved en officiel udgravning. Den nuværende ejer har efter sigende givet nogle få hundrede dollars for den i midten af 1970?erne. Hvor ossuariet stammer fra, står derfor hen i det uvisse. „Hvis man ikke kan sige hvor en kunstgenstand er fundet, og hvor den har været i næsten 2000 år, kan man ikke med rimelighed hævde at genstanden er knyttet til de personer der måtte være omtalt på den,“ siger professor Bruce Chilton fra Bard College, New York.
Da man ikke kendte den arkæologiske baggrund, sendte André Lemaire kisten til Israels Geologiske Institut. Forskerne dér bekræftede at ossuariet er lavet af kalksten i det første eller andet århundrede e.v.t. De oplyste at de „ikke fandt noget tegn på at der var blevet brugt moderne værktøj eller instrumenter“. Bibelforskere gav i et interview til The New York Times udtryk for at „det indirekte bevis der skulle knytte en forbindelse til Jesus, var forholdsvis stærkt, men stadig et omstændighedsbevis“.
Bladet Time nævnte at „så godt som ingen oplyste mennesker nu om dage tvivler på at Jesus har levet“. Mange så dog gerne at andre kilder end Bibelen bevidnede hans eksistens. Bør ens tro på Jesus Kristus være grundlagt på arkæologi?
Ifølge Bibelen havde Jesus fra Nazaret en halvbroder ved navn Jakob, som blev regnet for søn af Josef, Marias mand. Da Jesus forkyndte i sin hjemby, spurgte den forbløffede folkemængde: „Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans moder ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Og hans søstre, er de ikke alle her hos os?“ — Mattæus 13:54-56; Lukas 4:22; Johannes 6:42.
Ja, inskriptionen på ossuariet stemmer overens med Bibelens udsagn om Jesus fra Nazaret. Hvis den Jakob der er omtalt i inskriptionen, var Jesu Kristi halvbroder, så vil det være „det ældste ikkebibelske vidnesbyrd om Jesus,“ hævder André Lemaire, som er en autoritet med hensyn til gamle inskriptioner, og som har skrevet den førnævnte artikel i tidsskriftet Biblical Archaeology Review. Hershel Shanks, redaktøren, bemærker at knoglekisten „er noget håndgribeligt og synligt der kan sættes i forbindelse med den vigtigste person der nogen sinde har gået på jorden“.
Alle de tre navne der kan læses på knoglekisten, var imidlertid almindelige i det første århundrede. Derfor kan der have eksisteret en familie ud over Jesu familie hvori navnene Jakob, Josef og Jesus indgik. Lemaire vurderer det således: „I to generationer før år 70 e.v.t. var der i Jerusalem . . . måske omkring 20 personer som kunne kaldes ’Jakob, søn af Josef, broder til Jesus’.“ Men han mener dog trods alt at der er 90 procents chance for at den omtalte Jakob var Jesu Kristi halvbroder.
Der er endnu en faktor som får nogle til at mene at det er Jesu halvbroder der er tale om. Mens det var almindeligt at nævne den afdødes fader på sådanne inskriptioner, var det mere sjældent at nævne en broder. Nogle forskere mener derfor at denne Jesus må have været betydningsfuld, hvilket får dem til at tro at han må have været Jesus Kristus, kristendommens grundlægger.
På Jesu tid var det skik når en var død, at lægge den afdødes legeme i en niche udhugget i væggen i et gravkammer. Når kødet var rådnet bort, samlede man knoglerne sammen og anbragte dem i en lille kiste, et ossuarium. Mange begravelsespladser omkring Jerusalem blev plyndret for ossuarier. Kisten med inskriptionen om Jakob er dukket op på et marked med antikviteter, ikke ved en officiel udgravning. Den nuværende ejer har efter sigende givet nogle få hundrede dollars for den i midten af 1970?erne. Hvor ossuariet stammer fra, står derfor hen i det uvisse. „Hvis man ikke kan sige hvor en kunstgenstand er fundet, og hvor den har været i næsten 2000 år, kan man ikke med rimelighed hævde at genstanden er knyttet til de personer der måtte være omtalt på den,“ siger professor Bruce Chilton fra Bard College, New York.
Da man ikke kendte den arkæologiske baggrund, sendte André Lemaire kisten til Israels Geologiske Institut. Forskerne dér bekræftede at ossuariet er lavet af kalksten i det første eller andet århundrede e.v.t. De oplyste at de „ikke fandt noget tegn på at der var blevet brugt moderne værktøj eller instrumenter“. Bibelforskere gav i et interview til The New York Times udtryk for at „det indirekte bevis der skulle knytte en forbindelse til Jesus, var forholdsvis stærkt, men stadig et omstændighedsbevis“.
Bladet Time nævnte at „så godt som ingen oplyste mennesker nu om dage tvivler på at Jesus har levet“. Mange så dog gerne at andre kilder end Bibelen bevidnede hans eksistens. Bør ens tro på Jesus Kristus være grundlagt på arkæologi?