12tilføjet af

at få lov til at købe en hvalp.

når en kennel skal afgøre om en person ejner sig som ejer hvad lægger de så vægt på...? er det ens viden om racen eller hvordan foregår det..? stiller de en masse spørgsmål man så skal svare på eller...?
tilføjet af

De kigger på

De kigger på dig ! har du børn ser du sød ud okay så er det din ! er du en brian så ses ! hej hej
tilføjet af

Det kommer an på så meget

dels af hvilken race du vælger og dels hvor seriøse opdrætteren er.
Der er nogle kenneler der vil sælge hvalpe til enhver og andre vælger deres købere med omhu.
Det, man primært ser på:
- har du haft hund før?
- hvor gammel blev den?
- hvordan er dine boligforhold?
a) bor du på stenbroen uden grønne områder i nærheden
b) bor du udenfor byen eller på landet?
- har du børn? - hvis ja, har du forklaret disse at hunde ikke er legetøj, m.v.?
- har du/I gjort Jer klar, hvem der skal have det primære ansvar for hunden?
- er det en hyggehund du ønsker, eller har du tanker om udstillinger, m.m.?
Alle disse spørgsmål er IKKE for at diskvalificere dig som køber, men som hjælp til at vælge den hvalp der vil passe ind i Jeres familie og boligforhold.
Det er ligeledes sjældent en god ide som førstegangs hvalpekøber at vælge en race, som kræver meget af ejeren - det være sig på motionsiden, det være sig på opdragelsessiden eller det være sig m.h.t. pelspleje.
Håber jeg har givet dig de oplysninger, du har brug for.
tilføjet af

En seriøs kennel

Vil sikkert sikre sig, at du ved hvad du går ind til. Så er du faldet for en race, så læs så meget om den som du kan. Vær helt ærlig overfor dig selv om du kan håndtere en hund af denne race og give den det den har brug for. Gør det ikke for kennelen, men for din egen skyld og hundens. Man kan nemt komme til at føle sig på dybt vand, især når hunden kommer i lømmelalderen.
De fleste kenneler ser også gerne, at man har tænkt sig at gå til hvalpetræning og senere hundetræning, især hvis man er førstegangsejer. Nogle kenneler kræver derudover at man, når hunden har alderen til det, får foretaget diverse test hos dyrlægen og også at man udstiller mindst en gang.
Stil også gerne selv spørgsmål. Kan du ringe til kennelen efter du har fået hunden for at få råd og vejledning? Vær omhyggelig med at se hvalpenes omgivelser, spørg til deres prægning, snak med moderen osv. Spørg også gerne til positive og negative sider ved racen, om der er noget du skal være opmærksom på.
Held og lykke!
tilføjet af

suk...

først, mange tak for jeres svar.
men hvis man nu er ung og bor alene i en lille lejlighed i byen, arbejder 8 timer om dagen og gerne vil have en hund ser det sort ud...
tilføjet af

tjaaa.

"men hvis man nu er ung og bor alene i en lille lejlighed i byen, arbejder 8 timer om dagen og gerne vil have en hund ser det sort ud..."
Ja - det ser sort ud. Du skal hvert fald ikke vælge en stor hund - eller en af de små hunde der har meget energi. En Parson Jack Russel Terrier ville foreksempel IKKE være nogen god idé. De er temmelig hyperaktive.
Eftersom du bor i en lille lejlighed - arbejder 8 timer om dagen - så burde du nok gå efter en lille hund. Det er synd at få en golden retriever eller labrador retriever - i det hele taget en stor hund under de forhold. Jagthunde racerne kræver meget motion - det samme med hyrdehundende (Border Collie, Collie).
En anden ting du skal tænke på er: du arbejder 8 timer om dagen.... når du kommer hjem fra arbejde og er træt - så venter hunden på at komme ud på tur. Hunden har kun dig - og er afhængig af dig. Den skal gås med selvom du er træt og bare har lyst til at slappe af.
Er du første gangs hundeejer??
tilføjet af

nej jeg

er vokset op med hunde og elsker dem. jeg har ikke noget problem med at gå ture med den når jeg er træt for det er jeg vant til. jeg er ikke flyttet endnu så jeg har en golden retriever. og som du selv siger er det ikke en god ide med en stor hund så den bliver her hvor der er godt med plads. dog har jeg aldrig haft en lille hund før. jeg har kigget på en yorkshire terrier. og den kræver meget pelspleje men jeg vil jo også kun have den når jeg kommer hjem så den vil få alt min opmærksomhed.
tilføjet af

single hundeejer

Jeg er selv single hundeejer. Det er ekstremt vigtigt, at man inden man anskaffer sig hunden, har aftalt med nogle venner eller familie, at de er villige til, at passe hunden hvis du skal ud.
Du skal tænke på, at når du kommer hjem fra en lang arbejdsdag, kan du ikke tillade dig, at gå fra hunden mere den dag. Det binder dig meget.
Nu kan jeg fornemme at du er ung. Når veninderne ringer en fredag aften og spørger om du vil med i byen, må du takke nej, hvis du har været på arbejde om dagen.
Andre sociale ting i løbet af ugen, efter arbejde, må du også takke nej til. Altså er du meget bundet af hunden som single.
Det kan dog lade sig gøre. Jeg går f.eks kun i byen på lørdage, hvor jeg har været hjemme hos hunden hele dagen. Skal jeg noget en af de andre dage, har min familie mulighed for at passe hunden. Den første jeg havde aftalt med, at skulle passe min hund, når jeg skulle noget, måtte jeg droppe. Hun har selv en hund, der ikke kan med min hund. Så det kan man også komme ud for.
Når det er sagt, er der også mange glæder ved at være single hundeejer. Du er aldrig alene, og det er dejligt at have ansvaret overfor en anden.
Men tænk lige hele situationen igennem. :-)
tilføjet af

jeg har tænkt på det

hvis jeg skal ud eller der skal holdes fest ved mig passer mine forældre den gerne. så det er i orden men det er godt at høre forskellige råd.
en ven af familien har en chihuahua og hun har fået klager over at den gør når den er alene. er der nogen der har nogle råd omkring det..? for det vil jeg selvfølgelig gerne undgå.
tilføjet af

:-)

Du var da en dejlig fornuftig singel hundeejer:-)
tilføjet af

hmm..

var det sarkastisk ment..?
tilføjet af

ups

undskyld. det var vidst ikke til mig. kan ikke finde ud af de tråde....=(
tilføjet af

Da jeg købte

Hejsa,
Jeg kan huske første gang vi var ude at købe hund.
Allerede i telefonen begyndt hun at spøger om en masse, også om vores økonomi endda, Jeg synes det var virkelig mærkelig! Da vi så kom der hjem stilte de bare rigtig mange spørgsmål i starten. Om alt! Ik kun om hunden med også mange private ting, som feks hvor længe vi regner med at blive sammen, og om vi skulle have børn.. Ja det var lige før hun også skulle vide hvor tit der var gang i sengen... Jeg var parat til at vende om at gå! Men da vi var over alle spørgsmålene og havde fået lov at købe hvalp, blev vi der i 3 timer efter, og da vi uger efter kom efter hvalpen, var vi der næsten hele dagen.. Så vi blev altså rigtige gode venner! Vi mailer sammen hver dag og har mødes til udstillinger osv. Når jeg siden har købt hund, køber jeg ikke de steder hvor kennelen ikke stiller nogle spørgsmål! hvis ikke de har nogen interesse for hvordan det kommer til at gå deres hvalpe er de ikke gode opdrættere..
Lige min lille historie :)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.