At have magt over andres liv..

Har i nogensinde lagt mærke til, hvodan små valg i ens liv, kan have så stor betydning for andre i ens omgangskreds? Og hvordan små valg, tanker eller følelser, kan påføre andre stor glæde, eller stor smerte? Har i nogensinde tænkt over, om alle de små ting man gør, som forekommer helt naturligt, måske har meget stor betydning på en andens liv?
Jeg har lige skrevet noget nyt på min profilside, som jeg jo gør engang imellem, og mens jeg skrev, kom jeg til at tænke på, hvordan andre folk opfatter mig, og hvordan jeg påvirker deres liv. Og så blev jeg ligepludselig bange. Hvis jeg nu betydder meget for et andet menneske, kan jeg meget let komme til at påføre personen stor smerte. Jeg kan selvfølgelig også give dem stor glæde, men jeg er nok pessimist, og fokusere alt for meget på det dårlige og negative. Jeg vil ikke skade andre, og slet ikke ved bare at gøre eller sige ting, som måske ikke har så stor en betydning for mig, men en stor betydning for en anden. Jeg er bange for, at jeg kommer til at gøre noget forkert, og at det vil have så stor en effekt på andre, at de føler sig såret på den ene eller anden måde. Jeg kan ikke lide at have den magt, og det ansvar, over andre mennesker, og slet ikke over venner og familie. Men jeg kan jo heller ikke leve i total isolation for alle andre.
Er man virklig tvunget til at leve på den måde, med så meget indflydelse og 'magt' over andres liv?

Det hedder sig jo, at man er fri til at gøre hvad man vil, så længe man ikke begrænser andre. Det er hvad jeg lever efter.
Det er på intet tidspunkt acceptabelt at styre andres liv. Men hvornår gør man det? Når man fratager andre ansvaret for deres liv og handlinger. Og det er der jeg synes man skal sætte grænsen. Du kan ikke undgå at påvirke andres beslutninger, men det er i sidste ende deres ansvar.
Vi har hver især ansvaret for vores handlinger. Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at overdrage det ansvar til andre. Det er der det bliver farligt i mine øjne. Tag aldrig ansvaret fra folk. Gør du ikke det, så er der ikke noget at være bekymret for.
For du er tvunget til at leve med stor indflydelse på andres liv. Men det er ikke dit ansvar om det er et problem, så længe du handler etisk (som førnævnt). Den magt du har er ikke direkte. Jeg mener, at du kan jo ikke styre et liv, der ikke vil styres. Det er op til din modpart.
Nu må jeg hellere stoppe, ellers kører jeg i ring.
Tak fra mig

Tak for svaret. Det kaster lys over sagen fra en anden vinkel, og det er jo nok noget af det bedste ved debat. At få lov til at se tingene fra andres øjne.
Du har jo ret i, at det ikke er en direkte magt man har, og man skal sætte grænsen ved det at have direkte magt, og indirekte magt. Men(!), når man nu er opmærksom på den indirekte magt, kan man jo lettere udnytte den, bevidst eller ubevidst, og så manipulere man jo 'bare' med andre. Det er jo også forkert, er det ikke? Man behøver jo ikke bevidst at stile efter at få en person til at gøre eller føle på en bestemt måde, men når man ved man kan gøre det, kan man så også lade 100% være?

Hej!
Jeg kan udmærket godt følge dig! Selv er det også den slags filosofiske tænke-tragedier, jeg kan ende i efter grundigt grublearbejde.
Egentlig er det jo blot en erkendelse efterfulgt af en dårlig følelse at vide, at det er sådan, at verden hænger sammen. Men gu er det da ej sjovt at såre andre mennesker!
Det er bare de odds, vi lever med.
Samtidig tror jeg ikke, det kun behøver at være trist. Omstændighederne bestemmer vi måske ikke (måske gør vi...), men måden vi tackler vores liv på, er vi jo fuldt ud herre over selv. Ydermere tror jeg, at når man lige så langsomt finder sin egen vej, er det ikke længere sårende at skulle agere på en bestemt måde med hensyn til visse ting overfor andre længere. Det bliver en naturlig del af ens ansvar. Naturligvis betyder det ikke, at man holder op med at have det skidt med at skulle gøre/sige/etc. et og andet - men det bliver blot en nødvendighed, som i virkeligheden er positivt, fordi det er ærligt (underforstået at hvis det altså er det, man vil være..).
Hører gerne flere dybere meninger fra dig.
Emilia

Det er et spørgsmål om ens egen etik! Ene og alene!
Du bestemmer, hvordan verden skal se ud!

Herligt! Flere dejlige svar, som man kan bruge til noget :)
Også du har ret.. i begge indlæg du skriver. Jeg kan egentlig ikke sige så meget, uden at komme til at skrive det samme som dig, så det her bliver kort. (Jeg er også på vej ud af døren, men ville liiige skrive, for jeg kommer nok først tilbage sent inat)
Jeg kan rigtig godt lide det du skriver med, at det "bare" er en kendsgerning, som man bliver nød til at leve med. Og så senere, at det at såre folk kan være en positiv ting. En sætning som er modsigende, men sandt, hvis man sætter det ind i situationer hvor det er ærligheden som sårer. Det gør det hele meget lettere at holde ud og tænke på! Så tak skal du ha' :)
Som sagt er jeg på vej ud af døren, men vil lige smide et link til dig, som du måske kunne finde interesandt på et tidspunkt..
http://www.groupcare.dk/da/gc.asp?mainpage=/da/group.asp&apppath=/da&groupid=476788
~~Talant

Det er jo et godt spørgsmål. Men det er vel egentlig der du viser om du er et godt menneske (dårligt formuleret). For det er også en øvelse i livet at kunne lade være med at manipulere med folk.
Er man i stand til det vil man generelt være et menneske folk bedre kan lide ved første møde.
Det er aldrig ok at styre andre. Men derfor kan man jo komme til det engang i mellem. Men jeg synes til enhver tid det er at foretrække at lade være.
Stadigvæk skal du huske, at det er DIT ansvar at lade være. Og dine medmenneskers ansvar at sørge for ingen udnytter eller manipulerer med dem. Det bliver aldrig dit ansvar hvordan andre reagerer på dine handlinger. Kun hvordan du handler.
Det er bare ikke alle der er i stand til at tage hånd o dem selv på den måde. Jeg er først ved at lære.
Jeg kan anbefale bogen 'lad dig ikke manipulere'. Den er god, hvis man har det med at lade andre styre ens liv, men kan jo også læses af andre.

Ja, jeg er ked af at skulle svare ja.
Vi render rundt med hver vores ubegrænsede frihed til at hjælpe eller såre andre mennesker. Hvis vi skulle tænke over alle vores handlinger, ville vi nok blive sindsyge i løbet af meget kort tid, eller købe en billet til en øde ø. Der kan man vel ikke skade nogen. Men ja, det er vel dette som nogle kalder for livets forbandelse. Jeg håber bare, at jeg resten af livet fortrinsvist møder mennesker, der vil andre det bedste. Jesus sagde det jo på en meget pæn måde. Elsk din næste som dig selv!!! Men han er jo forlængst gået af mode, og hvem gider overhovedet bruge tid på den gamle helsefreak.
Jeg skal understrege, at jeg ikke kan betragtes som kristen, men jeg mener alligevel at manden, eller dem der lagde ham ordene i munden havde fat i noget rigtigt. Med venlig hilsen Griffen.

Hvis jeg bestemte, hvordan verden skulle se ud, ville den have været lidt anderledes end den er. Jeg er sikker på du har en god pointe, men giv lige os andre en chance for at være med.
Med venlig hilsen Griffen!!

Kære anonym 2. Det var en flot pasus. Jeg har det selv sådan, at når jeg begynder at tænke for meget over andres reaktion på mine handlinger; dvs. der hvor jeg begynder at handle udelukkende med det formål, at få en bestemt reaktion fra andre, så er jeg ude på et sidespor. Jeg mener ikke, det er forkert at tænke på andres reaktion - man skal jo ikke såre nogen unødvendigt, hvad man hurtigt kan komme til ved at sige sin ærlige mening - men ligefrem at begynde at styre deres reaktion, der er for meget.
Venlig hilsen Griffen!

Hej Talant.
Det du kalder magt, kalder jeg påvirkning. Simpelthen fordi påvirkning er noget man selv kan vælge til og fra - selv sortere i.
Grundlæggende er man her vel, for at høre andres meninger og hint og dint, altså for at lade sig påvirke - eller sagt med andre ord - se tingene med andres øjne, og måske lade sine egne holdninger påvirke af deres.
Jeg er her af den årsag, fordi jeg mener at det handler om at udvikle sig, som menneske, intellekluelt og psykisk. Men ingen har nu alligevel magt over mig (andre end mig selv, håber jeg *G*)...men jeg har valget om at lade mig påvirke af dine og andres meninger...se tingene i andet lys....og måske ind i mellem lade guldkorn sive ind i sjælen og dermed ændre lidt på mine egne holdninger og meninger.
So...what U call tomato, I call tomato ;-)
Knus
TUQ

Du kan ikke undgå at have indflydelse på andre, det er igennem det, at man udvikler sine sociale evner, det virker begge veje.
Man skal ikke være bange for at påvirke andre, tværtimod...man skal være bevidst om, at det er det, man gør. Og så sørge for at den indflydelse bliver så ærlig og utvetydig som mulig. Det er jo dem, der lader sig påvirke af dig, der er ansvarlige for, hvor meget magt de vil give dig. Hvis du behandler folk med ærlighed, så kan du aldrig gøre noget forkert...det er ikke ærlighed, der sårer.
Hvis en eller anden har nogle forventninger til dig, om at du skal indgå i en bestemt rolle, og du ikke har lyst til det, så gør du måske vedkommende ked af det i øjeblikket, når du siger fra, men det er jo kun fordi du ikke vil tilpasse dig et billede af dig, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Hvis du ikke siger fra overfor det, så overskrider du dine egen grænser, og så forsvinder din "røde tråd indeni", og du kan risikere at fare vild.
Du ved sikkert godt at jeg kunne skrive BØGER om det her...men jeg vil lige nu nøjes med at sige det er et godt emne og nogle gode svar, du har fået....samt at det er noget, der optager mig enormt meget for tiden. Men mange af de tanker jeg gør mig, er ikke hele endnu...og jeg ved ikke om de endnu egner sig til en tur i SOL-en...kommer også lidt an på hvordan denne her snak udvikler sig...
Men jeg vil bare sige, at selvfølgelig har vi magt over hinanden, og indflydelse, som har konsekvenser for andres livsforløb, men man har kun så meget magt, som andre giver en.

Hvis du læser alle indlægene i denne debat, burde mit svar egentlig være til at forstå ganske tydeligt.
Emilia

Tusind tak for nogle venlige og utrolig gode svar alle sammen.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg begyndte at kalde og tænke på det som magt, for som TUQ startede med at sige, er det jo indflydelse som jeg snakker om. Og så snart jeg tænker på det med indflydelse i stedet for, så bliver æivet lidt mere fair.
Aligevel er jeg stadig bange, eller måske mere bekymret, for at jeg kommer til at såre andre med mine handlinger, men som i vist også allesammen har understreget, så er det en uundgåelig del i livet.
Life's a bitch.. and then you die!

Igen, tusind tak for den gode 'gruppe-terapi' ;)