12tilføjet af

At stå stille, og

bevæge sig fremad.
Der er gået dage, hvor jeg intet har læst her på sol.dk, og der er gået dage, hvor jeg har fulgt en debat, fordi den har været interessant for mig.
Der har været dage, hvor jeg har været tæt på, at kommentere et indlæg, men hvor jeg har tænkt, nej, jeg har behov en pause og har behov for at tænke i fred og ro.
Og jo jeg har tænkt. For en del måneder tilbage, sad jeg i min stue og så pludselig en mørk sort kasse foran mig. Pudsigt nok, så jeg en film så mine tanker var absolut ikke i nærheden af noget der ligner debat. Men jeg så altså denne kasse, en sort mørk kasse, og tænkte, det er lige præcis der, Jehovas vidner befinder sig. I mørket.
I dag, hvor jeg i den grad, har fundet Jesus, Gud, kan jeg se hvor rigtigt det er. Ethvert Jehovas vidne, vil grine og tænke, hun er da virkelig besat. Men her kan jeg kun spørge, hvem er det lige der er besat?
For det er bestemt ikke mig.
Når man først har mærket, følt Jesu/Guds kærlighed, er man nemlig ikke i tvivl. Og det har jeg. Det var det, jeg skulle have på plads, inden jeg ville fortsætte med at debattere.
Der er stadig nogen småting, jeg endnu mangler at have styr på, men det er småtterier, i forhold til det store.
Nemlig fordi, at have Helligånden, at have eller få indsigt i nogen af Guds hensigter, at mærke hans kærlighed, er så stort, at man er nød til at stoppe op, for at få vejret igen. Det har jeg prøvet. At vide, at han er ved ens side, at han vitterlig tager mit og andres åg på sine skuldre, at forstå at han har, i smerter, givet sit liv for vore synder, en gave VI ALDRIG KAN TILBAGEBETALE, er så stort, at man uden at ville det, rent faktisk får en kærlighed så stor til ham, at det er ubeskriveligt.
At bede om, at man må vandre med ham på hans vej, og at det så viser sig, at være den rigtige vej, er ja et så stort mirakel, at man næsten falder næsegrus på sine knæ.
Så kære ftg og andre vidner, når jeg har læst at eks-vidner har fundet Jesus, forstår jeg i den grad nu, hvad de mener. For et par år siden trak jeg skuldrene op om ørerne og tænkte: Ja ja ja ja. I har bare fundet et surugat. Men i dag ved jeg, at det er ikke sådan det forholder sig.
For ser I!
Mange JV'ere er nemlig oprigtigt åndeligt søgende. Men hvad de ikke finder hos JV, finder de så til gengæld i den helt store stil når de kommer ud. Hos JV finder de KUN JW/WTS.
Hvilket fører mig til at skrive at,
Når jeg læser gentagne gange, alle de indlæg, fremført med de strålende storslående beviser for, at JW/WTS tager fejl, og bl.a. ftg's florea's forsøg på at modbevise div. indlæg, ser jeg at De lukker ører og øjne for, hvad der rent faktisk er fakta.
Hvilket jeg førhen har oplevet som værende enormt frustrende.
I dag er det ikke længere frustrerende. I dag tænker jeg, at vi hver især, har vores ansvar. Vi kan høre Jesus kalde, eller vi kan lade være.
Dog kan det undre mig til stadighed, at man lukker øjenene for de valide beviser, vi gang på gang ser fremsat her. For en ting er, at Biblen, ja den kan vi holde os til. Men en anden ting er, når vi rent verdsligt ser det ene bevis lagt frem foran det andet. Så (ja undskyld mig, dum og blind må man heller ikke være), og jeg tænker, hvor tydeligt kan det dog snart siges. At sekter skal man holde sig lang væk fra.
Det jeg har fundet, har intet med mennesker at gøre. Der er INGEN organisation, kun den rene vare. Gud og mig. Intet andet og ingen anden.
Gid dog alle mennesker nåede dertil.
Med venlig hilsen
Manjana
tilføjet af

Kjære deg.

Jeg må få si at det er så godt å se deg så glad. Så fri! Og vite at du fant Ham, som hele tiden har søkt etter deg.
Takk for at du med dette viser at Gud er å finne også utenom en organisasjon som egentlig er selv-laget.
Gud velsigne deg, Manjana.
Knus, Kyu
tilføjet af

godt at høre fra dig

og hvor er det dog varmende læsning, det glæder mig oprigtigt at læse dit indlæg og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du har fundet frem til den helt rigtige tro for dig, jeg kender præcis det du beskriver når du omtaler kærligheden og forholdet til Herren.
Man kan fornemme en sand glæde i det du skriver og sådan bør troen også være, og var det blot sådan for alle troende, så ville det hele gå så meget lettere.
At du er nået til det punkt hvor det ikke længere er frustrerende og en byrde er for mig at se, et klart tegn på at du har fundet frem til det som troen handler om, og selvom man altid som menneske vil være søgende, så er du jo nået langt.
Jeg kan kun give dig helt ret i dine betragtninger om at det handler om Gud og ikke en organisation eller lign.
mange hilsner multani
tilføjet af

Tusind tak kyuetsukeko

Og Gud velsigne dig. Ja i dag ved jeg virkelig, hvad det vil sige, når sandheden sætter en fri. Det jeg har fundet, mærket, følt, vil jeg ikke bytte for noget i verden. Jeg er ikke rig på penge, men så sandelig om jeg ikke bliver velsignet, på alle andre af livets områder.
At vide, at en "lille bøn" til Gud, tager mig i hans favn, og vitterlig mærker det, er mere værd end alverden guld og sølv. Den trøst og hjælp, jeg har fundet nu, er ja breath taking.
Et lille ord: Tak.

Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

Kære multani

Jeg har nu læst mange af dine indlæg, og ikke et øjeblik er jeg i tvivl om, at du har det som jeg nu føler det.
VaS skrev til mig engang, at jeg skulle tag Jesus med i alle livets forhold. Jeg tænkte dengang, hvordan? Hvad mener han?
Nu ved jeg det. At have et nært forhold til Gud, har været mig forholdt som vidne. Derfor kunne jeg intet forstå at det han skrev. Men nu, nu ved jeg det. Nu har jeg FUNDET det. Og YES hvor føles det godt.
Jeg har skrevet det før, men en ældste, (et medlem af Jv, der har et ansvar), (til dem, der ikke ved, hvad en ældste er), sagde engang, at føler man noget, er det rigtigt. Hold da op, hvor har jeg tænkt på det mange mange gange lige siden. Og især i den seneste tid.
For hvor er det dog vigtigt, at mærke efter i sit hjerte, i sin sjæl, i sit inderste, at den vej man vælger at gå på er den rigtige.
Og med Jesus, Gud i hånden, hvordan kan det dog så gå galt?
Min vej er valgt. Jeg ved at din vej er valgt.
Håber meget at alle andre også vælger vores vej.
Også godt at se dig herinde multani. Du har altid et dejligt ord med på vores vej.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

I templets forgård.

Kære Manjana,
Dit vidnesbyrd har jeg det godt med. Du kender mig og du ved hvor glad jeg er for at høre hvad du her siger.
Det er sandheden.
--------------------------------------
Jeg vil blot give dig denne her der også er et vidnesbyrd. Det er mit vidnesbyrd, det er Nicole vidnesbyrd og det er alle kristnes vidnesbyrd.
http://www.youtube.com/watch?v=dl-E2Gyeaf4
Det bliver en god dag i dag.
Kærlig hilsen
Ven af Sandheden, (ven af Manjana)
tilføjet af

Og fra en Hardcore benægter skal lyde advarende ...

´[s]

... Pas på min piger at du ikke svæver helt væk på en lille lyserød sky, det er altid godt at have benene solidt plantet på Jorden, uanset hvor let man føler sig 🙂 - Naaah sjov til siden - for det ved jeg jo du har - Det glæder mig (trods alt) manjana, det lyder som om du er ved at finde melodien - Og er tæt på at have fundet freden i din Tro, og formodentlig så også freden med dig selv, for den er jo mindst lige så vigtig. 🙂

Kærlig hilsen
😃
jalmar
tilføjet af

Dejligt at høre fra dig

Hvor er der dog sket meget med dig, siden de første spæde opdagelser af, at der da vist var et eller andet galt med det du lærte hos JV.
Det lyder somom du har fundet "din hylde" i dit gudsforhold. Har du fundet en god menighed at være sammen om troen med?
tilføjet af

Kære VaS

Du er en Ven, også selvom du ofte kommer i modvind er du en ven. Noget jeg ofte har råbt højt om, syntes jeg du lever op til.
Det er fedt, at du tør, gør og vil, stå op for det som du tror på. Du ved, jeg er heller ikke altid enig med dig. Der er trosspørsmål, jeg absolut tager afstand fra, men som du går ind for. Hvilket er meget styrkende for både dig og mig er jeg sikker på. Fordi, vi skal og kan alle lære af hinanden.
At blomstre og udvikle sig, som det individ man nu engang er, at stå op for det man tror, kan da ikke være mere trosstyrkende, for en selv, mener jeg.
Men, OG, mht til JV ved jeg at du er så dybt uenig med dem. Jeg må alligevel skrive dette, at JV kan tænke nok så meget, at De er dybt uenige i, hvad du og jeg skriver. Men når det kommer til kanten af skranten, tør de alligevel ikke at sige til og fra,
Men det tør du og jeg. Og de søde debatkollegaer vi ellers kender her på sol.dk. Her er jeg nød til at skrive, at dybest set, handler det ikke om at turde og ville, men om at erkende. Erkende at man ikke trives og har det godt, der hvor man er, på livets vej. Og dette må være udgangspunktet. Vi er alle forskellige. Ikke alle står samme sted i livet, eller har de samme oplevelser, tragedier, komedier inde på livet. Vi må handle ud fra, det vi kender til og ved noget om.
Der er dage, stunder, hvor vi alle kommer til kort. Hvor vi alle ikke får gjort det vi skal. Men vi er kun mennesker. Hvilket Gud ved. Det er jo det skønneste ved at være ven med Gud. Han ved, han kender os og han elsker os alligevel, på trods af alle vore fejl.
De dage, hvor jeg havde et stort behov for at vide, at Gud var ved min side, var han der bare. Og jeg kan jo se, når jeg konkluderer og tænker tilbage at miraklernes tid, er ikke forbi. Gud var der.
Tak Vas for Nicole, men desværre har jeg ingen højtalere, men hører hende ved først givne lejlighed.
Og i dag har været en rigtig god dag.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

Kære jalmar

JEG SVÆVER PÅ EN LYSERØD SKY. Eller rettere har gjort. og derfor har jeg heller ikke været at kontakte. :)
Har bare haft behov for en tid, helt helt alene. Altså væk fra debatter og alt hvad der har med socialt liv at gøre.
Men har virkelig følt en lyserød sky, og det har været super godt med denne "eneboer" tid.
Og jeg ved at du tror mig når jeg siger, at jeg stiller spørgsmålstegn ved alt. Ingen kommer nogen sinde mere til at tage r.... på mig mere. lol
Håber du og dine kære har det godt. :)
Kærlig hilsen
Manjana
tilføjet af

Hejsa again

Ja der er sket meget. På så kort tid. Nej jeg har ikke fundt en menighed, og ved ikke om jeg gør det. Som jeg skrev, der er KUN Gud og mig og ingen anden.
Om Gud det vil, finder jeg en menighed. Indtil da, nej så er der kun Gud og mig. Jeg har bedt til Gud i en bøn om, at finde sandheden. Ved godt at jeg er meget meget åben nu. Men det gør mig intet i dette spørgsmål.
Jeg troede engang at jeg havde sandheden, men har jo opdaget at sådan forholder det sig ikke. Men så meget desto større er det at opdage, at forholdet til Gud rent faktisk føles levende og godt.
Se det er forskellen på JV og den ægte, rene vare.
Så jo jeg er godt på vej til at finde min hylde, men føler at der er et stykke vej endnu. Jeg er nyfødt og spæd, som du skriver, men spændende at jeg samtidig er voksen og objektiv.
Ved at du ved hvad jeg mener.
Menighed? Apostolsk eller Pinsekirken. Eller slet ingen. Kommer an på, hvad jeg kan relatere/forholde mig til.
Lige nu?????
Intet. Jo Gud og jeg.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

Højtalere

Hej Manjana,
Tak for dit gode svar. Ja, det er muligt, at du ikke er enig med mig i forskellige sammenhæng, men du har en behagelig måde at være uenig på.
Det betyder selvfølgelig ikke noget i den anden sammenhæng og det gør det selvfølgelig heller ikke i forholdet til f.eks. Jalmar, again eller hvem det nu er jeg krydser klinger med.
Disse er lige så værdifulde i Guds "øjne", som jeg føler mig at være og det er sådan det skal være.
Godt vi kommer "langt omkring".
Der er een her som vi også skal tænke på. Det eer Salome.
Det virker som om hun er i fin balance med sig selv og hun udtrykker, at hun har det godt (nu i hvert fald) med debatten.
Jeg kender godt de Jehovas Vidner hun har været i ”konflikt” med (altså her fra debatterne jes heom f.eks.), men hun ser ud til at være blevet styrket gennem debatterne.
Nå, men hende, Salome, skal vi værne om. Hun er et godt menneske og det er mit klare indtryk, at hun har glæde i sig. Jeg tænker også på Soljo (John) ham kan jeg også godt lide. Det er også gode tanker han kommer med.
Nå, Manjana nu er dagen begyndt og det jeg faktisk tænke på jeg ville sige til dig er, at du skal ha` dig et par højtalere.
Det kan du ikke undvære. Når du får disse må du lytte til al det musik jeg har sendt til dig. Du vil blive meget overrasket.
Jeg har et forslag. Dersom du har en adresse på et firme, en evt. tankstation du kender og der kender dig altså en ”anonym” adresse vil jeg sende dig et par comp. højtalere du kan bruge til at begynde med indtil du finder de helt rigtige du ønsker dig. (du kan ikke undvære dem).
Jeg har et ekstra par, som jeg vil sende til dig. Du kan gå ind på religion.dk og sende privat besked til ”ogOrdet”. Du skal selvfølgelig ikke give noget for højtalerne da de sådan set ikke repræsentere nogen større sum penge, så de er kvit og frit.
Nu kan du tænke over om du vil ha` dem. Det er i en god mening. Jeg kender godt det, at hvornår får man taget sig sammen.
Jeg får tit selv hjælp fra venner eller kammerater i andre sammenhæng så du kan da lige så godt komme med i betragtning i sådanne interne tjenesteydelser til hinanden.
Altså en neutral adresse.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
tilføjet af

Re: Højtalere

Hej Ven

Det er vel nok sødt af dig. Men det var egentlig høretlf jeg mente. Jeg var vist temmelig træt i nat, da jeg skrev. Og jeg ved at, jeg får nogen om ikke så længe. Men ellers tusind tak for dit tilbud.
Jeg ser frem til at lytte til Nicole. 🙂
Jeg har læst lidt af den debat mellem Salome og Jes Heom. Og man kan jo undre sig over, at selvom JV er så søde og næstekærlige, når de selv skal sige det, kan flere af dem være utrolig skarpe og arrogante i debatterne. Nogen er det også i virkeligheden, har jeg da oplevet. Endda direkte ubehøvlede. Endnu en måde, hvorpå jeg kan se at åndens frugter mangler.
Vi skal tænke på alle mennesker, ikke bare Salome og Soljo eller JV for den sags skyld. Jeg ber til Gud om, at alle må mærke det, jeg mærker. For jeg skal da lige love for, den forskel der er fra før og så nu. Det er det, der gør at jeg denne gang ikke er i tvivl.
Igen mange tak for dit søde tilbud. Og ja, vi må hjælpe hinanden, hvor vi kan.
Mange hilsner
Manjana
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.