At være kristen og kritisk overfor bibelen

Jeg skriver det her indlæg fordi jeg har læst en del i de har religionstråde (der desværre i ret høj grad består af de samme mennesker der kaster genbrugt mudder efter hinanden), men et følles tema synes at være at kristendommen ofte bliver stillet kontra videnskaben. At bibelens ord i bogstavelig forstand tit er i konflikt med det videnskaben fortæller os, og derfor deler diskussionen i to lejre. Dem der sætter bibelen højest og dem der sætter videnskaben højest.
Personligt hører jeg nok mest til lejren der sætter videnskaben højest, fordi det sker langt oftere at folk prøver at bruge bibelen til at svare på videnskabelige spørgsmål end det sker at folk bruger videnskaben til at svare på religiøse spørgsmål (selv om det også kan forekomme, hvilket jeg også er imod). Religion og videnskab besvarer nemlig to vidt forskellige spørgsmål. Videnskaben fortæller os HVORDAN ting er sket og sker idag, hvor religionen fortæller os hvorfor. Min mening er derfor at du aldrig kan bruge bibelen som en autoritet til at besvare spørgsmålet "hvordan", selvom du naturligvis kan anvende den som en historisk kilde (af mange) som du skal forholde dig kritisk overfor. Sandheden i bibelen fremkommer når den besvarer spørgsmålet "hvorfor". Det er derfor jeg stadig er kristen. Jeg tror på de fundamentale budskaber i bibelen. Ikke nødvendigvis det kronologiske hendelsesforløb beskrevet.
Mine argumenter handler især om det gamle testamente, selvom dele af det nye også kan komme op til diskussion.
Med denne tilgang er der ikke længere en konflikt mellem bibelen og videnskaben. Man behøver ikke længere gå ud og prøve at finde beviser for en global oversvømmelse eller fornægte fossilers alder. Så hvorfor er det at så mange kristne (sikkert også andre religioner, men har mest erfaring med kristne) ikke accepterer denne tilgang, men mener at bibelen er den skinbarlige videnskabelige sandhed? Hvorfor med fuldt overlæg sætte religionen op til en konfrontation med videnskaben i videnskabens eget felt?
Hvad mener i om det her på siden? Er kristendommen blevet kapret af fundamentalister, og i så fald, hvordan vinder vi den tilbage?

Jeg har studeret Bibelen i mere end 35 år og jeg læser i den dagligt, så jeg ved altså hvad der står i den, og det er derfor jeg kan sige til dig: Jo, Bibelen er Guds ord. Den indeholder sandheden fra Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg har studeret Bibelen i mere end 35 år og jeg læser i den dagligt, så jeg ved altså hvad der står i den, og det er derfor jeg kan sige til dig: Jo, Bibelen er Guds ord. Den indeholder sandheden fra Gud. Der findes masser af vidnesbyrd der viser at Bibelen er sand, men som videnskaben fortolker forkert, og det er grunden til at det du kan finde uoverensstemmelser med det som videnskaben siger og det som der står i Bibelen.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg har studeret Bibelen i mere end 35 år og jeg læser i den dagligt, så jeg ved altså hvad der står i den, og det er derfor jeg kan sige til dig: Jo, Bibelen er Guds ord. Den indeholder sandheden fra Gud. Der findes masser af vidnesbyrd der viser at Bibelen er sand, men som videnskaben fortolker forkert, og det er grunden til at det du kan finde uoverensstemmelser med det som videnskaben siger og det der står i Bibelen. Men du kan være sikker på at Bibelen har altid ret.
Med venlig hilsen, ftg.

Jamen videnskaben fortolker slet ikke bibelen. Videnskaben behøver slet ikke forholde sig til bibelen. Videnskaben forholder sig til det de kan måle og observere og laver konklusioner på den baggrund. Det er dig og ikke videnskaben der fortolker bibelen, og hvordan kan du være så sikker på at det ikke er dig der fortolker bibelen forkert?
Det vigtigste jeg synes du siger mellem linjerne er nemlig at bibelen ER åben for fortolkning. Det betyder også at en ting i bibelen ikke behøver være sand på en videnskabelig måde men godt kan være det på en åndelig måde. Historien om Adam og Eva f.eks siger en masse om hvem vi er som mennesker, men det er da bestemt ikke sådan jeg tror menneskeracen er opstået i ren videnskabelig forstand. Og jeg tror det skræmmer rigtig rigtig mange mennesker væk fra kristendommen når man forsøger at stemple den tankegang som definitionen på kristendom. Det synes jeg er rigtig synd, fordi jeg mener kristendommen har så meget at byde på når man først ser dybderne i de historier der er nedfældet i bibelen, istedet for at hænge sig i en kronologisk rækkefølge og en insisteren på at alt i bibelen også er videnskabelig sandhed.

Videnskaben forsøger at afdække naturen dens hemmeligheder, men hvis de videnskabelige iagttagelser fortolkes forkert, så kommer man til nogle forkerte resultater. Sandhed er altid i overensstemmelse med sig selv. Der er derfor ingen uoverensstemmelse mellem bibelsk sandhed og videnskabelig sandhed.
Med venlig hilsen, ftg.

jo der er uoverensstemmelse mellem bibelsk sandhed og videnskabelig sandhed hvis du behandler de to inden for samme fagområde. Videnskaben giver os en meget anderledes skabelseshistorie end bibelens. Gør det bibelens falsk? Ikke nødvendigvis. Bibelens taler bare om noget helt andet end videnskaben.
Selv de tidlige kristne indså at ikke hele bibelen behøvede blive forstået som videnskabelig og fysisk sandhed.Augustin (354-430) indså at der f.eks i skabelsesberetningen ikke var tale om fysiske 7 dage men om noget uden for menneskets fatteevne. Faktisk skriverr Augustin (på engelsk, beklager):
In short, it must be said that our authors knew the truth about the nature of the skies, but it was not the intention of the Spirit of God, who spoke through them, to teach men anything that would not be of use to them for their salvation
altså får vi ikke nødvendigvis hele sandheden at vide i bibelen. Vi får kun den del af sandheden at vide der er nødvendig for vores frelse. Og jeg vil mene at det er den åndelige frem for den fysiske sandhed der er nødvendig for vores frelse. Derfor handler bibelen slet ikke om fysisk sandhed (selvom den kan hente inspiration fra den) og kan dermed på ingen måde komme i kambolage med nogen retning af videnskabelig tankegang.
Derfor er det slet ikke nødvendigt for dig at påstå at videnskaben fortolker resultater forkert. Videnskaben er helt igennem irrelevant for religionen!

Det har jeg heller ikke sagt.
Det jeg siger er, at sandheden er altid i overensstemmelse med sig selv. Der er derfor ingen uoverensstemmelse mellem bibelsk sandhed og videnskabelig sandhed. Jeg er slet ikke i tvivl om at meget af det videnskaben finder frem til er sandt, men noget af det er altså stadigvæk på begynderstadiet.
Med venlig hilsen, ftg.

du skrev tidligere: "hvis de videnskabelige iagttagelser fortolkes forkert, så kommer man til nogle forkerte resultate"
Af din post lader det til at fremgå at det er derfor videnskaben indimellem når frem til nogle ander forklaringer end dem man kan læse i bibelen. Altså at bibelen bør indgå som rettesnor for hvordan videnskabelige resultater bør fortolkes. Er du gået væk fra denne holdning nu?
For hvis du erkender at det er den åndelige og ikke den fysiske sandhed der er nødvendig for vores frelse, og dermed er inkluderet i bibelen, annullerer det jo biblens effekt som rettesnor for videnskaben. Videnskaben kan dermed godt komme frem med konklusioner omkring evolution, big bang, eller arkæologiske beviser fra mellemøsten der skulle modsige bibelens kronologi, uden at det på nogen måde forstyrer bibelens budskab eller gennemslagskraft. Naturligvis er den fysiske sandhed ikke inkluderet i bibelen, for den er ikke nødvendig!

men Gud kan ikke tage fejl. Hvis videnskaben ville tage Guds ord i betragtning, ville den hurtige indef frem til den endelige sandhed.
Med venlig hilsen, ftg.

men Gud kan ikke tage fejl. Hvis videnskaben ville tage Guds ord i betragtning, ville den hurtige finde frem til den endelige sandhed.
Med venlig hilsen, ftg.

men Gud kan ikke tage fejl. Hvis videnskaben ville tage Guds ord i betragtning, ville den hurtigere finde frem til den endelige sandhed.
Med venlig hilsen, ftg.

men videnskabelig sandhed er jo ikke nødvendig for frelse, så hvorfor tror du at den vil være inkluderet i bibelen?
Gud ved alt men han behøver ikke dele denne viden med os. Istedet er vi blevet foræret et helt univers vi kan udforskae. fyldt med love og sammenhænge der ikke fremgår af bibelen. Hvorfor skulle de? Bibelens funktion er at hjælpe os til frelse. Ikke at forstå den fysiske verden.

Det man tror på, må nødvendigvis være sandt.
Med venlig hilsen, ftg.

Men hvilken sandhed?
Jeg har hele tiden skelnet mellem en åndelig og en videnskabelig sandhed. Jeg mener ikke at paralelle sandheder behøver modsige hinanden.
Nu ved jeg ikke om du har læst "fluernes herre" (lord of the flies), men om den kan man både sige at det handler om ondskaben i os alle sammen, og man kan sige at den handler om nogle børn fanget på en ø. Jeg vil gå så langt som til at sige at hvis man bare mener den handler om nogle børn på en ø har man ikke fanget sandheden i historien.
Det gælder for næsten alle store værker, og ikke kun fluernes herre.
På samme måde forholder det sig med bibelen. Hvis du fortolker det som bogstavelig videnskabelig sandhed går du glip af pointen. Den dybere mening der skal lede os til frelsen.
Hele min pointe er at det er mindst lige så validt at tage bibelen som netop et værktøj til frelse, og en beskrivelse af åndelige sandheder (ikke fysiske). Bibelen er dermed åben for fortolkning. og vi kan komme uden om al det nonsens med konfrontation mellem religion og videnskab.Begge har deres plads, og ingen af delene har noget med hinanden at gøre

Bibelen handler om verdenshistorien, fra Gud begyndte at skabe, og indtil hans hensigter er gennemført. Bibelen fortæller os hvordan Gud gennemfører sine hensigter, og hvad vi må gøre, hvis vi ønsker at opleve det.
Kender du Guds hensigter, Gubbi the Great? Hvad er meningen med jorden?
Med venlig hilsen, ftg.

Nej jeg kender ikke meningen med jorden! Det er præcis det religionen er til for at fortælle. Men det besvarer jo netop spørgsmålet "Hvorfor". og det er besvarelsen af dette spørgsmål der giver frelsen. Ikke besvarelsen af spørgsmålet "Hvordan". Bibelens beskrivelse er iøvrigt ikke en verdenshistorie. Den beskriver det jødiske folk, og selv denne beskrivelse bør (efter min mening) tages for allegorisk.
Gud har tilvejebragt til os præcis den sandhed vi har behov for for at opnå frelse. Ikke givet os information til alt muligt videnskabeligt gøjl der intet har med vores sjæls frelse at gøre.
At tro på noget er NETOP at mene noget er korrekt uden at have skyggen af bevis. Så år din tro beror på at bibelen er bevislig fysisk sandhed, og at den kan fungere som rettesnor for videnskaben så bryder du med hele begrebet tro:
Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.
Troen skal altså ikke bero på fysiske beviser i form af videnskabelig bekræftigelse af bibelske påstande. Troen er for sig selv. Isoleret fra videnskaben. Det er netop når vi ser videnskaben for hvad den er og dog stadig tror at vi lever op til det Jesus siger. Men det er naturligvis sværere at beholde sin tro når der ingen beviser er for den, hvilket nok også er grunden til at mange af de tilsyneladende mest troende holder så nidkært fast i deres forestilling om videnskabelige beviser for religionen.
Det lader også til at du stadig har en "Der er kun én sandhed" mentalitet. Men der er aldrig bare én sandhed. Sandheden afhænger af perspektivet, og der er uendeligt mange perspektiver. De forskellige sandheder behøver ikke modsige hinanden. Ligesom fluernes herre er en bog om nogle børn på en Ø, samtidig med at det er en bog om ondskab i mennesket. Ingen modsigelse, men komplet forskellig gengivelse af bogen.
Hvis man fortolker bibelen (den er ladet med symbolske betydninger, så det virker åbenlyst for mig at den skal fortolkes for at kunne forstås) er bibelen ikke længere på kollisionskurs med nogen videnskab, og hvis man er stærk nok i troen til at tro på budskabet i bibelen uden på nogen måde at have behov for opbakning i form af fysiske beviser er man efter min mening nået frem til kernen af hvad kristdommen handler om. Derfra handler det bare om at forsøge at leve op til de budskaber religionen bringer med sig.

Du har fuldstændigt ret. Luther talte i sin tid om de to regimenter (staten og kirken), men i dag er det måske mere relevant at tale om videnskabens domæne og troens domæne.

og det er den også, men den endelige sandhed er en og den samme for alle mennesker.
Bibelens historie begynder længe før jøderne, men det er rigtigt at Gud havde udvalgt et folk som han handlede med, og derfor handler Bibelens historie også fortrinsvis om dem.
Med venlig hilsen, ftg.

og det er den også, men sandheden er den samme for alle mennesker.
Bibelens historie begyndte længe før jøderne, men det er rigtigt at Gud havde udvalgt et folk som var hans eget, og derfor handler Bibelens historie fortrinsvis om dem.
Med venlig hilsen, ftg.

Det er derfor den du skal læse i.
http://www.jw.org/da/publikationer/b%C3%B8ger/Hvad-er-det-Bibelen-virkelig-l%C3%A6rer/hvad-er-guds-hensigt-med-jorden/
Med venlig hilsen, ftg.

Sandheden er et uhåndgribeligt begreb. Sandheden kan aldrig beskrives fyldestgørende. I hvert fald ikke på menneskesprog. Derfor er den det heller ikke i bibelen. Det er til gengæld en smuk beskrivelse af en masse åndelige sandheder der kun kan åbnes for hvis man åbner for fortolkning. Når Adam og Eva spiste af visdommens træ mener du så at det var to mennesker der i bogstaveligste forstand spiste en frugt fra et træ? I så fald er der jo ikke mere i historien end det. Når du åbner op for symbolske betydning vælter det til gengæld frem med budskaber.
Den bogstavelig fortolkning af denne historie ER i konflikt med al moderne videnskab. Den fortolkede version er ikke. Og den fortolkede version er rigere fordi den kan fortælle os noget om os selv.
Faktisk kan man argumentere for at bibelen er endnu mere smuk FORDI den er i konflikt med videnskaben hvis man fortolker den bogstaveligt. Det betyder nemlig at vi kan blive tvunget til at tro uden at vide. Hvis vi fandt ud af at den ene forudsigelse efter den anden i bibelen var videnskabelig sandhed ville der jo ingen tro være tilbage, men kun fakta.
Men du modargumenterer altså heller ikke imod frelsen opnås gennem de åndelige sandheder i bibelen, og at vi netop skal tro uden at forsøge at finde fysiske beviser? Og faktisk uden at forvente at de findes?

også en sandhed man kan tage med fra bibelen. Benægter jeg ikke. Det modsiger jo heller ikke på nogen måde videnskaben.

Vi kan have så mange forskellige meninger, den ene mener et og den anden noget andet, men sådan som det er, det er sandheden.
Med hensyn til Guds ord, så sagde Jesus: "Dit ord er sandhed." (Johannes 17:17) Vi kan derfor være sikrev på, at det der står i Bibelen er sandt.
Med venlig hilsen, ftg.

Gud har noget godt i beredskab for de mennesker, der vælger at adlyde ham. (Johannes 17:3)
Med venlig hilsen, ftg.

Perspektiver er ikke det samme som meninger, og ultimativ sandhed kan aldrig formuleres. Du kan aldrig formulere noget sandt uden at det er fra et perspektiv.
Jeg har ikke påstået at bibelen ikke var sand. Den er bestemt sand. Bare på en helt anden måde end fysisk sandhed. Det er det der giver den dybde, og det er det der kan lede til frelse.
Det er fint nok at du mener at alt der skete i bibelen er komplet fysisk sandhed. Jeg prøver ikke at tage noget fra nogen her. Men erkend at det ikke nødvendigvis er definitionen af kristendommen.
Problemet med kristendommen idag er bla. at den er blevet for ekskluderende. Folk der holder fast i en fundamentalistisk holdning hvor alt beskrevet i bibelen er skinbarlig sandhed (Verden blev skabt på 7 dage, Noah's ark var virkelig, David slog Goliath og forenede jøderne under én stat) er efterhånden blevet eneste talerør for kristendommen. Jeg vil åbne kristendommen op, og fjerne de modsætningsforhold der eksisterer i folks hoveder (eller gøre min lille del til det). Folk har stadig brug for noget at tro på, men de falder ikke for de samme prædikener der virkede på folk i middelalderen.

Men der er flere veje til Gud, og flere måder at adlyde ham på.

Jeg køber ikke umiddelbart denne opdeling, men det kan være fordi jeg ikke rigtig forstår det.
Hvad er det konkret for hvorfor-spørgsmål som besvares i Bibelen, og mener er der tale om egentlige svar eller bare oprids af problemstillingerne, og 'food for thoughts'?
Kan du ikke give nogle eksempler på disse hvorfor spørgsmål?

Bibelens skabelsesdage er ikke bogstavelige dage. I Bibelen står der at "én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag." (2 Peter 3:8)
http://www.jw.org/da/publikationer/bibelen/2-peter/3#v-8<
Et andet sted står der:
"For tusind år er i dine øjne som dagen i går, når den er forbi,
og som en nattevagt." (Salme 90:4)
http://www.jw.org/da/publikationer/bibelen/salmerne/90#v-4
En nattevagt varer som bekendt kun 4 timer. Der er derfor intet der taler for at Bibelens skabelsesdage skal forstås som bogstavelige dage bestående af 24 timer. De kan meget nemt have varet i adskillige tusinde år, og det er også det de har.
Så for at forstå Bibelen rigtigt, skal man forstå den i lyset af sig selv. Personlige fortolkninger vil kun føre til misforståelser.
Min påstand er, at det der står i Bibelen er sandt, men man skal selvfølgelig forstå den rigtigt.
Med venlig hilsen, ftg.

Bibelens skabelsesdage er ikke bogstavelige dage. I Bibelen står der at "én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag." (2 Peter 3:8)
http://www.jw.org/da/publikationer/bibelen/2-peter/3#v-8<
Et andet sted står der:
"For tusind år er i dine øjne som dagen i går, når den er forbi,
og som en nattevagt." (Salme 90:4)
http://www.jw.org/da/publikationer/bibelen/salmerne/90#v-4
En nattevagt varer som bekendt kun 4 timer. Der er derfor intet der taler for at Bibelens skabelsesdage skal forstås som bogstavelige dage bestående af 24 timer. De kan meget nemt have varet i adskillige tusinde år, og det er også det de har.
Så for at forstå Bibelen rigtigt, skal man forstå den i lyset af sig selv. Personlige fortolkninger vil kun føre til misforståelser.
Min påstand er, at det der står i Bibelen er sandt, men man skal selvfølgelig forstå den rigtigt.
Med venlig hilsen, ftg.

For at få at vide hvordan Gud ser på tingene, må du læse i Bibelen. Bibelen er faktisk et brev fra Gud hvori han fortæller os hvad han synes om, og hvad han ikke synes om.
Med venlig hilsen, ftg.

hvad vi skal gøre, hvis vi ønsker at opnå frelse.
Med venlig hilsen, ftg.

Nu skal du være klar over, at ftg er igang med at fylde dig med løgn. Han har ingen referancer andet end sin personlige mening, der kan være lige så god som din.
Han forsøger at forklare dig "længden af skabelsesdagene", somd et fremgår af jødernes Bibel.
Nuvel, men vi er andre der har forsøgt at få ham til at svare på et konkret spørgsmål endda med afsæt i hans Jehovas Vidner - Vagttårn Organisation, men han benægter.
Her kan du læse den vildledning der forekommer og så kan du jo forsøge, at få ham til at svare på, "hvor lange er de enkelte 6 skabelsesdage, beskrevt i jødernes Bibel"?
http://www.sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2634710-jehovas-vidners-qskabelsesugeq-ar-laengde
Platoon

Vi har en forståelse af hvad vi mener skabelsesdagene må have været. Hvis denne forståelse er forkert, så ændrer vi vores forståelse.
Med venlig hilsen, ftg.

Vi har en forståelse af hvad vi mener skabelsesdagene må have været. Hvis denne forståelse er forkert, så ændrer vi vores forståelse.
Med venlig hilsen, ftg.

Hvis det viser sig at vores forståelse er forkert, så retter vi den.
Med venlig hilsen, ftg.

Hvis det viser sig at vores forståelse er forkert, så retter vi den.
Med venlig hilsen, ftg.

Ja naturligvis - såre enkelt.
Måtte apostlene tilrette sig en forståelse?
Mattæus 20:20
Så kom moderen til Zebedæ′us’ sønner hen til ham med sine sønner, bøjede sig ærbødigt for ham og bad ham om noget. 21 Han sagde til hende: „Hvad ønsker du?“ Hun sagde til ham: „Sig at mine to sønner dér må få sæde i dit rige, én ved din højre hånd og én ved din venstre.“ 22 Jesus sagde som svar: „I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg skal til at drikke?“ De sagde til ham: „Det kan vi.“ 23 Han sagde til dem: „I skal ganske rigtigt drikke mit bæger, men sædet ved min højre hånd og ved min venstre står det ikke til mig at give væk, men det tilhører dem for hvem det er beredt af min Fader.“
Det er underligt Jehovas vidner skal nedgøres fordi vi tilretter en forståelse af vanskelige emner.
Kristenheden har selv gjort det omend nødtvunget.
Jorden er ikke mere flad (undtagen for Platoon) Hekse skal ikke brændes på bålet. osv.
Har du tænkt over folkekirkens bibel selv har en eller flere "opfattelser" som ikke kan stå for en nøgtern vurdering. Og vi har det også selv i vor bibel.
De skriver "korsfæstet" og vi skriver "pælfæstet" men der findes ikke noget fysisk arkæologisk bevis på om det er det ene eller det andet.
Ud fra den græske tekst kan man foretage et valg, hvilket kan diskuteres til hudløshed og bliver det.
Man kan bare ikke skrive "træapparatet til henrettelse og tortur" kan man vel.
Selvom denne betegnelse er 100% korrekt i sin beskrivelse.

Hvorfor spørgsmålene er de helt store spørgsmål. "Hvorfor er vi til?" Det kan videnskaben aldrig svare på, mens religionen kan give os svar. Spørgsmålet: "Hvordan blev vi til?" skal til gengæld besvares af videnskaben. Her har religionen ikke noget at skulle sige.

Ja, men alle tekster er åbne for fortolkning, og bibelen er en af dem. Hvis du f.eks tager Bjergprædikenen bogstaveligt har det nogle meget alvorlige konsekvenser. Tag f.esk:
"I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger
jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud
med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det
ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end
med, at hele dit legeme kastes i Helvede."
Altså der ville jo ikke være andet end blinde mennesker tilbage hvis man tog dette bogstaveligt. Det skal naturligvis fortolkes! Og hvordan man så fortolker teksten bedst muligt er ofte debatteret

Og hvad er svaret så til dit eksempel? Er der et svar eller er der bare lidt for hjernen at tygge på?

Det drejer sig nemlig om at forstå hvad det er Jesus mener med det han siger.
Det Jesus fortæller os er, at vi skal være konsekvente i vore handlinger. At hugge hånden af er en meget alvorlig handling, men det er bedre at miste sin hånd, end det er at miste hele sit legeme. Vi må altså passe på ikke at komme til at synde imod Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

dit svar vil jo variere alt efter hvordan du tolker bibelen. Hvorfor spørgsmålene er jo altid langt mere filosofiske end hvordan spørgsmålene. Derfor vil der også altid kunne findes mere end ét svar og på den måde ja, så får hjernen noget at tygge på. Men generelt set kan man sige at vi er her på jorden fordi Gud ønskede os her, hvis vi gør brug af bibelen.

Det drejer sig nemlig om at forstå hvad det er Jesus mener, med det han siger.
Det Jesus fortæller os er, at vi skal være konsekvente i vore handlinger. At hugge hånden af er en meget alvorlig handling, men det er bedre at miste sin hånd, end det er at miste hele sit legeme. Vi skal altså passe på ikke at komme til at synde imod Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

Jehova Gud indførte denne tidsinddeling på den første „dag“ i den periode hvor han beredte jorden til mennesket, idet svøbet omkring jorden åbenbart blev gennemtrængt af diffust lys, sådan at den vanddækkede jord oplevede sin første dag og nat mens den drejede sig om sin akse i sollyset. „Gud satte skel mellem lyset og mørket. Og Gud kaldte herefter lyset Dag, men mørket kaldte han Nat.“ (1Mo 1:4, 5) Her betyder „Dag“ de lyse timer i modsætning til nattens mørke timer. Men derefter bruges ordet „dag“ om andre tidsenheder af forskellig længde. I både De Hebraiske og De Græske Skrifter bruges ordet „dag“ (hebr.: jōm; gr.: hēme′ra) i såvel bogstavelig som overført eller symbolsk betydning.
En soldag, der er en grundlæggende tidsenhed, er den tid det tager jorden at foretage en fuld omdrejning om sin akse. Den varer fra det tidspunkt solen forlader en meridian, altså når den står højest på himmelen om middagen, indtil den er kommet tilbage til den. Vi kalder den også et døgn, og den er altså på 24 timer.
Hebræernes dag begyndte om aftenen efter solnedgang og endte næste dag ved solnedgang. Dagen gik derfor fra aften til aften. „Fra aften til aften skal I holde jeres sabbat.“ (3Mo 23:32) Dermed fulgtes mønsteret for Jehovas skabelsesdage, som fremgår af 1 Mosebog 1:5: „Det blev aften og det blev morgen, første dag.“ — Jf. Da 8:14.
Hebræerne var ikke de eneste der beregnede dagen på denne måde. Fønikierne, numidierne og athenerne gjorde det samme. Babylonierne regnede derimod dagen fra solopgang til solopgang, mens ægypterne og romerne regnede den fra midnat til midnat (ligesom vi gør i dag).
Selv om hebræerne officielt begyndte dagen om aftenen, udtrykte de sig undertiden som om den begyndte om morgenen. For eksempel hedder det i 3 Mosebog 7:15: „Kødet af fællesskabsofrenes takoffer skal spises den dag man frembærer sin offergave. Man må ikke lægge noget af det til side til næste morgen.“ Dette var uden tvivl blot en praktisk måde at udtrykke sig på i stedet for at sige „natten over“.
Som det fremgår af skabelsesberetningen, kaldes de lyse timer også „dag“. (1Mo 1:5; 8:22) De bliver i Bibelen opdelt i naturlige afsnit: morgengryet eller daggryet lige før dagens begyndelse ved solopgang (Sl 119:147; 1Sa 30:17; Job 3:9), morgenen (1Mo 24:54), middagen (5Mo 28:29; 1Kg 18:27; Es 16:3; Apg 22:6) og, når dagen går på hæld, solnedgangen, efterfulgt af skumringen (1Mo 15:12; Jos 8:29; 2Kg 7:5, 7). De faste tider når præsterne skulle bringe visse ofre eller brænde røgelse, var alment kendte og brugtes også som tidsangivelse. — 1Kg 18:29, 36; Lu 1:10.
Hvad er tiden „mellem de to aftener“?
I forbindelse med slagtningen af påskelammet den 14. nisan taler Bibelen om „de to aftener“. (2Mo 12:6) Nogle kommentarer til den jødiske overlevering går mest ind for at dette betegner tiden fra middag (hvor solen begynder at gå ned) indtil solnedgang. Men det ser ud til at udtrykket snarere skal forstås sådan at den første aften svarer til solnedgang, og den anden aften til det tidspunkt da solens genskær eller aftenrøden forsvinder og mørket falder på. (5Mo 16:6; Sl 104:19, 20) Denne opfattelse er blevet fremsat af den spanske rabbiner Aben Esra (1092-1167) samt af samaritanerne og de karaitiske jøder. Det er også den opfattelse der fremsættes af bibelforskere som Michaëlis, Rosenmüller, Gesenius, Maurer, Kalisch, Knobel og Keil.
Der er ikke noget vidnesbyrd om at hebræerne inddelte dagen i timer forud for landflygtigheden i Babylon. Ordet „time“ i Daniel 3:6, 15; 4:19, 33 og 5:5 i nogle ældre bibeloversættelser (KJ; i Ka, Li, GD nogle af stederne) er oversat fra det aramaiske ord sja‛ah′, der bogstaveligt betyder „et blik“ og mere rigtigt kan oversættes med „øjeblik“. Efter landflygtigheden blev det derimod almindeligt blandt jøderne at inddele dagen i timer. „Trinnenes skygge“, som er omtalt i Esajas 38:8 og 2 Kongebog 20:8-11, kan muligvis sigte til en måde at beregne tiden på ved hjælp af en slags solur, hvor en skygge blev kastet på en række trappetrin.
Vore dages inddeling af døgnet i 24 timer, hver på 60 minutter som hver igen inddeles i 60 sekunder, bygger på et seksagesimalsystem (et talsystem med 60 som grundtal) der stammer fra babylonierne.
På Jesu tid var det almindeligt at inddele dagslysperioden i timer. I Johannes 11:9 siger Jesus for eksempel: „Der er tolv timer med dagslys, ikke sandt?“ De regnedes som regel fra solopgang til solnedgang eller fra omkring kl. 6 til kl. 18. „Den tredje time“ svarede derfor til ca. kl. 9, og det var på det tidspunkt den hellige ånd blev udgydt på Pinsedagen. (Mt 20:3; Apg 2:15) Da Jesus, træt af rejsen, sad ved Jakobs Kilde, var det omkring „den sjette time“ eller middag, og det var ved „den sjette time“ Peter blev sulten i Joppe. (Joh 4:6; Apg 10:9, 10) Det var også ved middagstid der blev mørkt over hele landet indtil „den niende time“ eller ca. kl. 15, da Jesus udåndede på marterpælen. (Mt 27:45, 46; Lu 23:44, 46) Den niende time blev også kaldt „bedetimen“. (Apg 3:1; 10:3, 4, 30) „Den syvende time“ må derfor have været ca. kl. 13, og „den ellevte time“ ca. kl. 17. (Joh 4:52; Mt 20:6-12) Natten blev også opdelt i timer dengang. — Apg 23:23.
Når hebræerne sagde ’dag’ eller ’dage og nætter’, mente de undertiden blot en del af en soldag eller et døgn på 24 timer. For eksempel beder Rehabeam i 1 Kongebog 12:5, 12 Jeroboam og israelitterne om at „gå bort i tre dage“ og så komme tilbage til ham. At han ikke dermed mente tre fulde døgn på hver 24 timer, men derimod en del af de tre døgn, ses af at folket vendte tilbage til ham „på tredjedagen“. I Mattæus 12:40 bruges udtrykket „tre dage og tre nætter“ på samme måde om Jesu ophold i Sheol. Som beretningen viser, blev han oprejst til liv på „den tredje dag“. De jødiske præster forstod tydeligvis Jesu ord sådan, for de begrundede deres forsøg på at forhindre hans opstandelse med at Jesus havde sagt: „Om tre dage vil jeg blive oprejst,“ hvorefter de bad Pilatus befale at ’gravstedet skulle sikres indtil den tredje dag’. — Mt 27:62-66; 28:1-6; se også andre eksempler i 1Mo 42:17, 18; Est 4:16; 5:1.
Hebræerne havde ingen navne for ugens dage, undtagen for den syvende dag, som de kaldte sabbatten. De omtalte dagene ved deres numeriske rækkefølge. På Jesu og apostlenes tid blev dagen før sabbatten kaldt beredelsesdagen. (Mt 28:1; Apg 20:7; Mr 15:42; Joh 19:31; se UGE.) At benævne dagene efter planeterne og andre himmellegemer var en hedensk skik. Romerne benævnte dagene efter Solen, Månen, Mars, Merkur, Jupiter, Venus og Saturn. I Nordeuropa blev fire af navnene senere udskiftet med de germanske modstykker til de romerske guder som dagene repræsenterede.
Somme tider indgår ordet „dag“ i angivelsen af en vejstrækning, nemlig i udtrykket „en dagsrejse“. Et tidsrum som mål for en afstand bruges ligeledes i udtrykket en „sabbatsrejse“. — 4Mo 11:31; Apg 1:12
.
I profetier bruges dage undertiden til at betegne år. Det ses for eksempel i Ezekiel 4:6: „Anden gang skal du lægge dig på din højre side, og du skal bære Judas hus’ brøde i fyrre dage. En dag for et år, en dag for et år, det har jeg givet dig.“ — Se også 4Mo 14:34.
I profetierne nævnes forskellige perioder bestående af et bestemt antal dage, som for eksempel: tre og en halv dag (Åb 11:9), 10 dage (Åb 2:10), 40 dage (Ez 4:6), 390 dage (Ez 4:5), 1260 dage (Åb 11:3; 12:6), 1290 dage (Da 12:11), 1335 dage (Da 12:12) og 2300 dage (Da 8:14).
Ordet „dag(e)“ bruges også om en tidsperiode der falder sammen med en bestemt persons levetid, som for eksempel „Noas dage“ og „Lots dage“. — Lu 17:26-30; Es 1:1.
Der er flere eksempler på at ordet „dag“ bruges fleksibelt eller i overført betydning. Her følger nogle af dem: „Den dag Gud skabte Adam“ (1Mo 5:1), „Jehovas dag“ (Zef 1:7), „en dag med heftig vrede“ (Zef 1:15), „en frelsens dag“ (2Kor 6:2), „menneskers doms og undergangs dag“ (2Pe 3:7), „Guds, den Almægtiges, store dag“ (Åb 16:14).
At ordet „dag“ kan bruges fleksibelt til at udtrykke tidsenheder af forskellig længde, fremgår også af skabelsesberetningen i Første Mosebog, hvor der er tale om en uge på seks skabelsesdage efterfulgt af en syvende dag, en hviledag. Denne skabelsesuge dannede mønster for den uge israelitterne fik af Gud under Lovpagten. (2Mo 20:8-11) I den bibelske beretning slutter beskrivelsen af hver af de seks skabelsesdage med erklæringen: „Og det blev aften og det blev morgen,“ henholdsvis første, anden, tredje, fjerde, femte og sjette dag. (1Mo 1:5, 8, 13, 19, 23, 31) Den syvende dag slutter imidlertid ikke med disse ord, hvilket viser at denne periode, hvor Gud har hvilet fra sin skabergerning med hensyn til jorden, fortsatte. I Hebræerne 4:1-10 gav apostelen Paulus udtryk for at Guds hviledag stadig varede ved på hans tid, hvilket var over 4000 år efter at denne hvileperiode var begyndt. Heraf fremgår det at hver skabelsesdag eller arbejdsperiode var i hvert fald flere tusind år lang. Som der siges i A Religious Encyclopædia (bd. I, s. 613): „Skabelsesberetningens dage var skabelsesdage, stadier i processen, ikke dage på hver fireogtyve timer.“ — Redigeret af P. Schaff, 1894.
Alle seks tidsperioder eller skabelsesdage der gik med at berede planeten Jorden, betegnes under ét som én altomfattende „dag“ i 1 Mosebog 2:4: „Dette er en historisk beretning om himmelen og jorden på den tid de blev skabt, på den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel.“
Menneskets situation kan ikke sammenlignes med Skaberens, der ikke befinder sig inden for solsystemets grænser og derfor ikke er underlagt dets planeters bevægelser, baner og tider. Om Gud, der er fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid, siger salmisten: „Tusind år er i dine øjne som dagen i går, når den er forbi, og som en nattevagt.“ (Sl 90:2, 4) Tilsvarende skriver apostelen Peter at „én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag“. (2Pe 3:8) For mennesket er 1000 år ensbetydende med omkring 365.242 tidsenheder bestående af dag og nat, men for Skaberen kan det være én ubrudt periode hvori han begynder på en formålsbestemt virksomhed og fuldfører den, ligesom et menneske går i gang med et arbejde om morgenen og gør det færdigt ved dagens slutning.
Jehova har skabt universet, hvori tid, rum, bevægelse, masse og energi har vist sig at være uløseligt sammenknyttede. Han er herre over alt dette og styrer det i overensstemmelse med sin hensigt, og han fastsætter over for sine tjenere på jorden bestemte tider for sine handlinger med dem, helt ned til ’dagen og timen’. (Mt 24:36; Ga 4:4) Han overholder disse tider med den største præcision.
Med venlig hilsen, ftg.

Men det er jo ikke et svar.
Det svar kan jo bruges på alting, og så kan det vel ikke kaldes et svar.
Er der nogle svar på hvorfor-sprøgsmål som ikke kan koges ned til 'Fordi Gud ønsker det'?
Personligt synes jeg at sprøgmålet er noget vrøvl, som ikke fortjener svar (og det giver Bibelen som sagt heller ikke). Men det er en anden sag.
Desuden må jeg sige at Bibelen jo også svarer på en del hvordan-spørgsmål, og her må vi i dag sige at svarene ofte er forkerte. Det anerkender du jo også idet du ikke går til Bibelen med hvordan-spørgsmål. Desuden er der heller ikke tvivl om at Bibelens svar en lang række moralske spørgsmål ikke stemmer overens med vores moral. Du du selv er indepå andetsteds i tråden bliver man nød til at ret så kraftigt. Når nu Bibelen er forkert på den på de områder hvor vi med vores hjerner kan kontrollere dens påstande, hvorfor i alverden skal vi så tro på den har noget fornuftigt at sige i forhold til de ting vi (endnu) ikke har svar på?

så postulerer svaret en gud, og spørgsmålet om der er en gud eller ej, vil jeg klart vurdere som videnskabeligt spørgsmål. Et spørgsmål som nok aldrig bliver definitivt besvaret, men stadig en videnskabeligt spørgsmål.

Eksistensen af en Gud er nærmest per definition ikke videnskabeligt. I hvert fald ikke fra mit perspektiv.
Hvis du ikke kan lide de svar du mener bibelen giver dig, er kristendommen naturligvis ikke noget for dig. Og det at en masse af de "hvordan" spørgsmål bibelen besvarer er forkerte, synes jeg ikke taler imod fundamentale åndelige sandheder i teksten. Bibelen er også et produkt af de tider den blev skrevet i, og deres livssyn. Men jeg tror stadig på de fundamentale sandheder i bibelen. Næstekærlighed, vende den anden kind til osv.
Det lader til at du er atheist, og det har jeg al mulig respekt for. Som sagt er jeg komplet på din side hvad angår videnskab. Men for mig er videnskaben ikke nok. Videnskabens store mangel, at den aldrig kan give et "hvorfor", gør at den mangelfuld for mig. Videnskaben kan aldrig forklare i hvilken kontekst vi skulle eksistere. Hvorfor skulle vi have et univers?
Jeg påstår ikke at kunne lave nogen form for bevisførsel for at man bør være kristen frem for etheist. Det handler udelukkende om tro. Enten tror man eller også gør man ikke. Begge dele er, efter min mening, komplet acceptabelt.

Men han nævner en synd alle UDEN UNDTAGELSE er kommet til at lave i hvert fald én gang i vores liv. Kigge på en person af det modsatte køn (eller det samme køn, hvis man er til sådan noget) og tænke "nice", selvom personen er gift eller kæreste med en anden.
Reglerne han fremsætter er så vidtgående at alle er syndere. Og det er ikke meningen at vi skal tage de straffe bogstaveligt og udøve dem på os selv. Jesus selv blev vred da han smed kræmmere ud af templet.

Vi er alle ufuldkomne, og kan derfor ikke undgå at komme til at træde ved siden af en gang imellem, men Jesus kom jo netop for at udfri os fra synd og død, så hvad tror du Jesus kan have ment her, Gubbi the Great? Det kunne jeg godt tænke mig at høre din mening om.
Med venlig hilsen, ftg.

Han bruger de her hårde ord for at minde os om hvad det skulle kræve at komme i paradis hvis det ikke var for den barmhjertighed der bliver vist os.
Humlen i det er under alle omstændigheder at det netop IKKE skal tages bogstaveligt.

du kommer her med et laaaaaaangt indlæg om tidsindelingen på forskellige tidspunkter i bibelsk tid. Meget lidt af det kan jeg se relevansen i, men følgende argumenter fandt jeg der kunne understøtte din sag:
"Ordet „dag(e)“ bruges også om en tidsperiode der falder sammen med en bestemt persons levetid, som for eksempel „Noas dage“ og „Lots dage“. — Lu 17:26-30; Es 1:1.
Der er flere eksempler på at ordet „dag“ bruges fleksibelt eller i overført betydning. Her følger nogle af dem: „Den dag Gud skabte Adam“ (1Mo 5:1), „Jehovas dag“ (Zef 1:7), „en dag med heftig vrede“ (Zef 1:15), „en frelsens dag“ (2Kor 6:2), „menneskers doms og undergangs dag“ (2Pe 3:7), „Guds, den Almægtiges, store dag“ (Åb 16:14)."
Jeg vil argumentere for at det alle andre steder i bibelen fremgår meget tydeligt af konteksten når der ikke er snakke om en enkelt dag. Det svarer lidt til når vi siger "I gamle dage".
Desuden, selv hvis dine argumenter i ovenstående tekst holder vand, så beviser de kun at en dag KAN betyde en længere tidsperiode. Ikke at det gør det! Den eneste grund til at du idag fortolker det sådan er i lyset af moderne videnskab. Du bøjer altså teksten for at få den til at passe ind i den videnskabelige virkelighed. Det mener jeg ikke man succesfuldt kan gøre.
Der findes tre og kun tre valide måder at fortolke religion kontra videnskab. Min måde hvor man accepterer bibelens begrænsninger når det kommer til fysisk og ikke åndelig sandhed. Og den komplet modsatte holdning, hvor man mener at alle videnskabelige resultater er Gud der tester os. Til sidst kan man også vælge helt at fornægte bibelen som alt andet end en lidet pålidelig historisk kilde. Enhver holdning mellem disse tre yderpoler passer ikke med fakta.
Desuden falder det komplet fra hinanden i 2. mosebog, som jeg også skrev før. Du får den lige igen:
"[sup]9[/sup]I seks dage må du arbejde og gøre alt hvad du skal; [sup]10[/sup]men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller din datter, din træl eller din trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. [sup]11[/sup]For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den."
Hvis vi her erstatter "dag" med "længere tidsperiode" bliver det til noget frygteligt rod. Heraf fremgår det meget tydeligt at der er tale om rent faktiske dage. Det er det samme ord, i samme kontekst. De seks dage plus hviledag Gud brugte på skabelse af verden er den samme tidsinddeling vi bruger til vores uger.

Jehovas Vidner tror på at det der står i Bibelen er sandt. For eksempel siges der et sted at "Hele Skriften er inspireret af Gud." (2 Tim.3:16)
Det tror vi på, når vi er Jehovas Vidner. Vi tror at hele Bibelen kommer fra Gud. Den er nedskrevet af mennesker, men den er inspireret (eller indblæst) af Guds hellige ånd. Vi betragter derfor Bibelen som Guds ord.
I en bøn til Gud sagde Jesus: "Dit ord er sandhed." (Joh.17:17) Det tror vi også på. Når Jesus har sagt at Guds ord er sandhed, så tror vi på at det er rigtigt.
At tredie sted i Bibelen står der at "det er umuligt for Gud at lyve." (Hebr.6:18) Gud kan altså ikke lyve. Spørgsmålet er derfor hvordan vi forstår Guds ord.
I Bibelen står der: "I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden." (1.Mos.1:1)
Hvor lang tid varede denne begyndelse? Det siger Bibelen ikke noget om. Det kan godt have tage millioner af år, eller milliarder, eller måske meget mere. Bibelen siger kun at Gud skabte universet (himmelen og jorden) i begyndelsen.
Derefter, efter at jorden var frembragt, begyndte Gud at forberede jorden til menneskene. Jorden skulle køles ned, atmosfæren skulle dannes, vandet omkring jorden, lyset skulle trænge igennem, muldjorden skulle dannes, planter skulle spire frem og dyrene skulle skabes og til allersidst mennesket.
Hvor lang tid tror du at det har taget? Bibelen siger at det tog 6 dage. Tror du at det var 6 bogstavelige dage, eller mener du noget andet?
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg vil gerne rose dig for at du har læst mit lange indlæg.
Jehovas Vidner tror på at det der står i Bibelen er sandt. For eksempel siges der et sted at "Hele Skriften er inspireret af Gud." (2 Tim.3:16)
Det tror vi på, når vi er Jehovas Vidner. Vi tror at hele Bibelen inspireret af Gud. Den er nedskrevet af mennesker, men den er inspireret (eller indblæst) af Gud gennem den hellige ånd. Vi betragter derfor Bibelen som Guds ord.
I en bøn til Gud sagde Jesus: "Dit ord er sandhed." (Joh.17:17) Det tror vi også på. Når Jesus har sagt at Guds ord er sandhed, så tror vi på at det er rigtigt.
At tredie sted i Bibelen står der at "det er umuligt for Gud at lyve." (Hebr.6:18) Gud kan altså ikke lyve. Spørgsmålet er derfor hvordan vi forstår Guds ord.
I Bibelen står der: "I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden." (1.Mos.1:1)
Hvor lang tid varede denne begyndelse? Det siger Bibelen ikke noget om. Det kan godt have tage millioner af år, eller milliarder, eller måske meget, meget mere. Bibelen siger kun at Gud skabte universet (himmelen og jorden) i begyndelsen.
Derefter, efter at jorden var blevet frembragt, begyndte Gud at forberede den til menneskene. Jorden skulle køles ned, atmosfæren skulle dannes, vandet omkring jorden, lyset skulle trænge igennem, muldjorden skulle dannes, planter skulle spire frem og dyrene skulle skabes og til allersidst mennesket.
Hvor lang tid tror du at hele denne proces har taget? Bibelen siger at det tog 6 dage. Tror du at det var 6 bogstavelige dage, eller mener du noget andet?
Med venlig hilsen, ftg.

Han mener jo noget med det han siger, tror du ikke?
Jo, selvfølgelig. Jesus Kristus er den bedste underviser der nogen sinde har levet. En hjælp til at forstå det kan du finde i Jakobs brev.
I Jakob 1:13-15 står:
"Lad ingen sige når han prøves: „Jeg prøves af Gud.“ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen [med noget ondt]. Men hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død."
Begæret opstår altså i hjertet, og når begæret vokser, så vil det til sidst afføde synd, og når synden er fuldbyrdet vil den frembringe død.
Så når man kikker begærligt på en kvinde som man ikke har ret til, så har man allerede begået utugt med hende i sit hjerte, for det er der det hele begynder, og hvis man bliver ved dermed, så vil det, før eller senere, føre til synd.
Jesus lærer os altså hvordan vi skal få herredømme over os selv, så vi ikke kommer til at synde.
Med venlig hilsen, ftg.

Han mener jo noget med det han siger, tror du ikke?
Jo, selvfølgelig. Jesus Kristus er den bedste underviser der nogen sinde har levet. En hjælp til at forstå det Jesus siger kan du finde i Jakobs brev.
I Jakob 1:13-15 står:
"Lad ingen sige når han prøves: „Jeg prøves af Gud.“ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen [med noget ondt]. Men hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død."
Begæret opstår altså i hjertet, og når begæret vokser, så vil det til sidst føre til synd, og når synden er fuldbyrdet vil den frembringe død.
Så når man kikker begærligt på en kvinde som man ikke har ret til, så har man allerede begået utugt med hende i sit hjerte, for det er der det hele begynder, og hvis man bliver ved dermed, så vil begæret vokse, og så vil det, før eller senere, føre til synd.
Jesus lærer os altså hvordan vi kan få herredømme over os selv, så vi undgår at komme til at synde.
Med venlig hilsen, ftg.

Personligt mener jeg at det har taget meget længere tid end beskrevet i bibelen. Og i en anden rækkefølge. I bibelen bliver jorden skabt før solen, mens videnskaben siger noget helt andet. Jeg tror ikke på at bibelen er Guds ord direkte, men fortællinger OM Gud. Men man kan sagtens fortolke hele Bibelen som guds ord direkte, men det kræver bare at du i endnu højere grad er åben for at fortolke det der står.
Men selve bibelen beskriver altså hvordan det hele skete på seks dage. Når man idag forsøger at læse disse dage som længere tidsperide er det pga. moderne videnskabelige resultater, og ikke pga. ren teologi. Det er altså ikke noget der står i bibelen men noget der bliver læst ind i den. Det fremgår tydeligt af 2. mosebog er der er tale om rent fysiske dage. Medmindre man altså vælger at se store dele af bibelen som allegoriske, som jeg gør.

for det er ikke det der står. Solen var allerede skabt da jorden blev til, men den blev synlig på den fjerde dag. Prøv at lægge mærke til at der kom lys på jorden allerede den anden dag. Hvor skulle dette lys komme fra, hvis ikke solen allerede var der?
Nej, Gubbi, hvis du vil forstå Bibelen, så bliver du nødt til at tro på den. Det gjorde Jesus, det gør Jehovas Vidner, og det gjorde de første kristne også.
Bibelen kommer fra Gud, og det er hans ord du forkaster. Der er intet steds i Bibelen hvor der står at skabelsesdagene kun varede 24 timer. Det er kun din egen fortolkning. Prøv at lægge mærke til hvad der står i 1.Mosebog 2:4:
"Dette er en historisk beretning om himmelen og jorden på den tid de blev skabt, på den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel."
Her bliver hele skabelsesperioden betegnet som blot én dag. Når hele skabelsesperioden betegnes som blot én enkelt dag, er der altså ikke tale om dage af 24 timer.
Med venlig hilsen, ftg.

Hej FTG
Du skriver: "Det man tror på, må nødvendigvis være sandt."
Er det ikke et underligt postulat? Jeg tror f.eks. på, at Jehovas Vidner ikke har den rette tro - er det så sandt?
Du beskriver også Bibelen som "et brev fra Gud".
Er det ikke mennesker som har sammensat Bibelen, og dermed bestemt hvad der skal medtages, og i hvilken rækkefølge?
En tredje ting: "Hvis det viser sig at vores forståelse er forkert, så retter vi den."
Så er I jo ikke bedre end videnskaben!
Og så lige en sidste ting: "Med hensyn til Guds ord, så sagde Jesus: "Dit ord er sandhed." (Johannes 17:17) Vi kan derfor være sikre på, at det der står i Bibelen er sandt."
Der er i evangelierne beskrivelser af hvad Jesus gjorde og sagde i Getsemane, til trods for at dem der var med ham snorksov. Hvordan kan vi så vide, at det der står i Bibelen er sandt?
P-E

jeg forkaster ikke bibelen eller det der står i den. Men jeg forbeholder mig retten til at fortolke den anderledes end du gør! Og jeg synes jeg har nogle meget gode argumenter for at fortolke den som jeg gør.
For det første fremgår det jo ret tydeligt at skabelsesberetningen er ment bogstaveligt når den uge jorden blev skabt på er komplet forlignelig med den uge vi indeler vores dage i. Hvis der var blevet ment. Har allerede gennemgået hvordan 2. mosebog beviser det.
Det at du har fundet et andet citat der siger noget andet undrer mig ikke. Det er en selvmodsigelse i bibelen og det er ikke den eneste. Fra dit perspektiv skal man så finde nogle ret så avancerede forklaringer på hvordan det alligevel ikke er en selvmodsigelse. Fra mit perspektiv er det åbenlyst at selvmodsigelserne ikke betyder noget fordi det er den dybere mening med beretninger i bibelen der har betydning. Ikke de fysiske beretninger. I årtusinder har disse selvmodsigelse været i teksten, men det er aldrig blevet rettet. heller ikke da vi lavede den moderne bibel. Det fortæller mig at man i antikken også fortolkede på teksten og ikke bare tog den som slavisk fysisk sandhed. Jeg tror det er en ret moderne ting at fortolke religiøse tekster på den måde. Måske så sent som begyndelsen af det 20. århundrede.
For det andet synes jeg ikke du kan sige at det skulle være mig der forkastede Guds ord. Jeg forsøger jo netop at nå ind til kernen i hvad bibelen prøver at sige, i stedet for at tage bibelen som en historie lektion. Du citerede tidligere at Gud var ude af stand til at lyve, ikke? Vi kan jo nok ikke blive enige om at Jesus var Guds søn, men kan vi blive enige om at han i tale var Guds repræsentant på jorden? For Jesus talte meget tit i lignelser! Betød det at Jesus løg? Det mener jeg nemlig ikke. Han brugte poetiske historier til at illustrere sandheden. Det samme mener jeg bibelen som helhed gør rigtig mange steder.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på at det er umuligt at læse en tekst uden at tolke på den. Derfor kan du/I ikke hævde at læse bibelen som "den er". Der vil altid være tale om en fortolkning.

Nu kender jeg ikke dit køn, men vil du helt ærligt til mig sige at du aldrig har begået den synd? For jeg skal da være den første til at erkende min syn i den forstand. Og dog har jeg ikke revet mine øjne ud, og jeg tror faktisk heller ikke Jesus ønsker at jeg skal gøre det. Hvis vi er enige om dette er vi også enige om at alle tekster ikke nødvendigvis bør tages bogstaveligt, men bør fortolkes for at kunne forstås.

og alligevel siger du at det der står i 1.Mosebog, kapitel 1, ikke er rigtigt.
Jeg tror på Bibelen, Gubbi the Great, og jeg finder at alt hvad der står i den er sandt, også det der står i 1.Mosebog, kapitel 1.
Hvad er forskellen? Forskellen er den måde vi forstår Bibelen på hver især.
Du forstår det på den måde at skabelsesdagene i 1.Mosebog var bogstavelige dage af 24 timer, og alligevel mener du at det tog mere end 144 timer at skabe jorden. Er dette ikke rigtigt?
Jeg forstår Bibelen på den måde at skabelsesdagene i 1.Mosebog er tidsperioder der varede flere tusinde år, og for mig bliver konklusionen at alt det der står i Bibelen er sandt, også det der står i 1.Mosebog, kapitel 1.
Jeg finder ingen selvmodsigelser i Bibelen, og det er nok forskellen på dig og mig..
Spørgsmålet bliver derfor: Hvem forstår Bibelen rigtigt, dig eller mig?
Med venlig hilsen, ftg.

og alligevel siger du at det der står i 1.Mosebog, kapitel 1, ikke er rigtigt.
Jeg tror på Bibelen, Gubbi the Great, og jeg finder at alt hvad der står i den er sandt, også det der står i 1.Mosebog, kap. 1.
Hvad er forskellen? Forskellen er den måde vi forstår Bibelen på hver især.
Du forstår det på den måde at skabelsesdagene i 1.Mosebog var bogstavelige dage af 24 timer, og alligevel mener du at det tog mere end 144 timer at skabe jorden. Er dette ikke rigtigt?
Jeg forstår Bibelen på den måde at skabelsesdagene i 1.Mosebog er tidsperioder der varede flere tusinde år, og for mig bliver konklusionen at alt det der står i Bibelen er sandt, også det der står i 1.Mosebog, kapitel 1.
Jeg finder ingen selvmodsigelser i Bibelen, og det er nok forskellen på dig og mig..
Spørgsmålet bliver derfor: Hvem forstår Bibelen rigtigt, dig eller mig?
Med venlig hilsen, ftg.

og alligevel siger du at det der står i 1.Mosebog, kapitel 1, ikke er rigtigt.
Jeg tror på Bibelen, Gubbi the Great, og jeg finder at alt hvad der står i den er sandt, også det der står i 1.Mosebog, kap. 1.
Hvad er forskellen? Forskellen er den måde vi forstår Bibelen på hver især.
Du forstår det på den måde at skabelsesdagene i 1.Mosebog var bogstavelige dage af 24 timer, men du er også godt klar over at det tog mere end 144 timer at skabe jorden. Er dette ikke rigtigt? Men 6 x 24 timer = 144 timer. Du ved jo godt at det tog mere end 144 timer at skabe jorden.
Jeg forstår det på den måde at skabelsesdagene i 1.Mosebog er tidsperioder der varede adskillige tusinde år, og at der ikke er tale om bogstavelige dage, og for mig bliver konklusionen at alt det der står i Bibelen er sandt, også det der står i 1.Mosebog, kapitel 1.
Jeg finder ingen selvmodsigelser i Bibelen, og det er nok forskellen på dig og mig..
Spørgsmålet bliver derfor: Hvem forstår Bibelen rigtigt, dig eller mig?
Med venlig hilsen, ftg.

Det er derfor vi har brug for Jesus Kristus, for det første fordi vi kan opnå tilgivelse igennem ham, og for det andet fordi vi har brug for den undervisning vi kan få igennem ham.
Jeg har begge mine øjne i behold.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg mener at eksistensen af Gud er et meget interessant videnskabeligt spørgsmål. Enten eksisterer han eller også gør han ikke, men det er måske en tangent vi skal holde os fra.
Jeg mener naturligvis ikke at Bibelens fejltagelser inden for videnskab og etik, nødvendigvis diskvalificerer dens svar på hvorfor-spørgsmålene. Men fejltagelserne gør dog at man må møde hvorfor-spørgsmålene med en vis skepsis. Samme skepsis som gør at du forkaster dens bud på hvordan-spørgsmålene.
Du har ret i at jeg er ateist. Og vi har nok det tilfælles at vi mangler svar. Det ligger i den menneskelige natur. Men jeg kan sagtens accepterer at der er ting videnskaben ikke har svar på, og jeg vil ikke accepterer uunderbyggede svar. Svaret 'Det er fordi Gud at bestemt det skal være sådan', stiller flere spørgsmål et det besvarer.
Desuden tror jeg at videnskaben vil give os svar på mange af de ting vi i dag betragter som værende uden for vores rækkevide. Det er sket historisk og jeg tror det fortsætter - også ind i det domæne du kalder hvorfor. Men der vil nok altid være ubesvarede hvorfor spørgsmål, men jeg tror også at man skal overveje om et spørgsmål rent faktisk er meningsfuldt bare fordi det er semantisk korrekt. 'Hvorfor er denne bæk her?' er et meningsfyldt spørgsmål hvis man forventer en geologisk forklaring, men stilles samme spørgsmål i betydningen 'hvad er intentionen med denne bæk?', så er det ikke længere meningsfyldt idet man antager at der er en dybereliggende mening, og det er der nok ikke. Og så bliver ikke-svar som 'Fordi Gud synes den skal løbe lige netop der' det man falder tilbage på.
Det er fint at du får bekræftet moralske værdier som næstekærlighed i Bibelen. Men jeg vil dog påstå at jeg ligesom muslimer, budister, asetroende, mv. også har næstekærlighed. Mht. til at vende den anden kind til er vi nok også ret enige - også i at der er en grænse. Det er heldigvis ikke en grænse vi når ret tit, fordi vi er heldige at bo hvor vi bor.

Det er jeg helt med på. Men pointen er bare at teksten jo skal fortolkes, for ellers skulle vi alle sammen gå rundt uden øjne.

Det beviser jo netop at det med at skabelsen tog længere tid er noget du selv læser ind i bibelen. Det er ikke noget der står. Den eneste grund til at du mener at skabelsen af verden tog længere tid er fordi du kender en smule til videnskabens verden også. Jeg siger at det slet ikke er meningen at skabelsen skal tages bogstaveligt på nogen måde. Uanset om man tager det som bogstavelige dage (hvilket der står) eller man tager det som længere tidsperioder. Jeg mener ikke du kan udlede noget som helst videnskabeligt af skabelsesberetningen. Du bliver jo også selv nød til at foretage ret så store krumspring med teksten for at få den til at passe ind i en moderne videnskabelig forståelse.
Det er IKKE det samme som at sige at bibelen ikke er sand. Den er bare sand i en åndelig og ikke en fysisk forstand. Præcis som Jesus lignelser! Jeg ville aldrig kalde en af Jesus' lignelser for løgn, for de siger en masse sandt om os selv, men samtidig regner jeg ikke med at han beskriver begivenheder der rent faktisk er sket. Hvis han gjorde det ville det jo være en beretning og ikke en lignelse. Derfor skal store dele af bibelen (faktisk mere eller mindre hele det gamle testamente) fortolkes som sådan en lignelse. En lang kompliceret lignelse der siger en masse om hvem vi er og hvad vores formål er på jorden.

Jeg mener aldrig videnskaben kommer til at svare på et eneste "hvorfor" spørgsmål. Kan simpelthen ikke se hvordan det skulle kunne lade sig gøre. De spørgsmål kan efter min mening kun besvares af religion og/eller filosofi.
Og det er netop den underliggende begrundelse for tingene jeg leder efter. Altså jeg vil vide hvorfor bækken ligger hvor den gør, i stedet for hvordan den er kommet til at ligge der.
Alt i alt kommer det jo an på om man mener der er et formål med universet eller ej. Personligt mener jeg at der er, men jeg vil aldrig kunne bevise det. Og folk der mener de kan bevise deres religion, ved ikke hvad religion er.

og hvis det viser sig at være forkert, så må du jo tro om igen.
Bibelen er ganske rigtigt nedskrevet af mennesker, men den er skrevet under ledelse af Gud.
Det kan sammenlignes med at en sekretær skriver et brev for sin direktør. Det er sekretæren der har skrevet det, men det er direktøren der er forfatteren.
Dette skulle være svar på dine spørgsmål. Du siger at vi ikke er bedre end videnskaben? Nej, men det har jeg da heller ikke sagt. Vi er bibelstudenter, og hvis der er noget vi har forstået forkert, så retter vi det. Det er en fremadskridende proces.
Med venlig hilsen, ftg.

Og så lige en sidste ting: "Med hensyn til Guds ord, så sagde Jesus: "Dit ord er sandhed." (Johannes 17:17) Vi kan derfor være sikre på, at det der står i Bibelen er sandt."
Der er i evangelierne beskrivelser af hvad Jesus gjorde og sagde i Getsemane, til trods for at dem der var med ham snorksov. Hvordan kan vi så vide, at det der står i Bibelen er sandt?

Haha det har jeg sgu aldrig tænkt over! Godt fanget!

og hvis det viser sig at være forkert, så må du ændre din opfattelse.
Bibelen er ganske rigtigt nedskrevet af mennesker, men den er skrevet under ledelse af Guds ånd.
Det kan sammenlignes med at en sekretær skriver et brev for sin direktør. Det er sekretæren der har skrevet det, men det er direktøren der er forfatteren.
Dette skulle besvare på dine spørgsmål. Du siger at vi ikke er bedre end videnskaben? Nej, men det har jeg da heller ikke sagt. Vi er bibelstudenter, og hvis der er noget af det der står i Bibelen vi har forstået forkert, så ændrer vi vores opfattelse. Det er en fremadskridende proces.
Med venlig hilsen, ftg.

Med venlig hilsen, ftg.

Nej det gør i jo netop ikke. For hvis i kun brugte bibelen alene havde i ingen grund til at sige at verden ikke blev skabt på seks dage. I har netop indset at det ikke helt passer, og så desperat nyfortolket dele af bibelen så i kan prøve at få den til at passe med det vi idag ved om verden.
Og nu generaliserer jeg, for jeg ved ikke om det er alle jehovas vidner der deler din overbevisning. Det går jeg bare ud fra når jeg skriver her.
Bibelen er skrevet til at blive fortolket, og hvis du kan acceptere at Jesus lignelser var sande selvom de givetvis aldrig er forekommet, kan det samme gøre sig gældende om resten af bibelen.

på seks dage, Gubbi the Great.
Jeg har hele tiden holdt på, at jorden er blevet skabt i løbet af de seks skabelsesdage der er omtalt i Bibelen.
Med venlig hilsen, ftg.

Lad os lige slå det helt fast.
Jeg siger: Verden blev skabt som beskrevet af videnskaben, uanfægtet af bibelen eller andre religioner.
Bibelen siger: Verden blev skabt på seks dage.
Du siger: Verden blev skabt på seks uklart definerede længere tidsperioder.
Det du siger står IKKE i bibelen. Det er noget du selv læser ind i den.
Det jeg siger står heller ikke i bibelen, men det har jeg, omvendt dig, ikke noget problem med. For jeg har indset at det nok slet ikke er meningen at bibelen skal tages så bogstaveligt. At den, ligesom alle andre store litterære værker, skal fortolkes for at kunne forstås. De mange små selvmodsigelser i bibelen taler til min fordel. Alternativerne er at forkaste enten bibelen eller videnskaben.

og det er det du ikke kan forstå.
Med venlig hilsen, ftg.

Tak for dit svar.
Personligt har jeg ingen problemer med hverken religion eller videnskab, men jeg ser det som et stort problem når man ikke må stille sig kritisk til enten det ene eller andet felt, men skal makke ret uanset hvad. Hvis vi er skabt af Gud må Gud også have givet os evnen til at være selvstændige individer som kan tænke kritisk uden, at nogen har autoritet til at knægte den rettighed. Det er Kammerat Napoleon om igen.
Hvordan kan en gruppe gøre krav på at have sandheden, når den pågældende sandhed er så diffus, at det set udefra giver anledning til forundring over, at nogen vil følge en doktrin der konstant slår kolbøtter og ser ud til at famle i blinde? Den røde tråd man kan finde i Bibelen er ikke nem at genkende hos en gruppe som Jehovas Vidner.
De fleste eventyr ender med ordene '...og de levede lykkeligt til deres dages ende', men de er og forbliver eventyr.
P-E

så vil man forstå den bedre og bedre. Sådan vil det være, ihvertfald hvis man studerer den med det rigtige motiv.
Med venlig hilsen, ftg.

så vil man forstå den bedre og bedre.
Sådan vil det altid være, ihvertfald hvis man studerer den med det rigtige motiv.
Med venlig hilsen, ftg.

Hvad er det rigtige motiv?
P-E

Og det er det du ikke kan forstå. Det du siger er jo IKKE ordret det der står i bibelen. Det er din fortolkning af det. Og det er fint nok. Men så snart vi har indset at bibelen er åben for fortolkning, betyder det også at vi ikke behøver vælge mellem videnskab og religion. Begge dele passer perfekt sammen fordi bibelen netop skal fortolkes, og ikke tages som videnskabelig sandhed.