Barnløs

Hej alle jer derude...
Jeg står og er så ked så ked...
Jeg og min mand har tit snaket om at få børn, ind til at vi fandt ud af at jeg ikke kan få børn (i hvert fald ikke foreløbelig, før lægerne finder ud af noget.. Er til undersøgelse en gang om måneden på sygehuset) Vi valgte at lade være med at fortælle det ikke til nogen, (heller ikke familien)Jeg hader nemlig at snakke om det, og vil bare blive endnu mere ulykkelig over at de også ved det. Og de har også selv så mange problemer... Men så sker der pludselig det at min lille søster bliver gravid.. Og de er så jublende lykkelige! Og det er vi da hel bestemt også på deres vejne.. Og ja jeg klare det sådan set okay.. Men nu skal jeg jo med hende over alt og se på graviditetstøj, babytøj barnevogne osv.. Og det er SÅ hårdt! Og når familen er samlet så går alt snakken på Baby baby baby baby! Prøver man at skifte emne kigger de på en som om man ikke var rigtig klog! Nogen gange får jeg bare lyst til at skrige dem i hovedet at jeg også vil have sådan en lille nus, men ikke kan få nogen. Men alligevel er jeg glad for at have hemmeligheden for mig selv.. Eller er det dumt? Skal jeg fortælle dem det? hvad synes i?

ved, at du fortsætter med at holde det hemmeligt.
Hvis du finder ud af, at fordelene er størst for dig, må du finde dig i, at de snakker baby hele tiden.
Hvis du finder ud af, at der er flere ulemper f.eks. at der selvfølgelig ikke er nogen, der tænker på, at du er træt af at høre om babyer, når du ikke selv kan få en uden hjælp på den ene eller den anden måde, (de ved det jo ikke!), tjah, så må se at "komme ud af skabet" og fortælle hemmeligheden.
Kun du selv kan svare på, hvad du skal gøre!

hvorfor ikke bare sige som det er....
der har da aldrig været SÅ stor fokus på emnet som nu.
du er ikke alene, der er mange i samme situation som dig/jer. prøv bare at søg på nettet, det popper op med ufrivillig barnløse forums.
og hvis du en dag ville skrige dem i hoved, vil de meget bedre kunne forstå dig. og nogle af dem har måske endda nogle erfaringer de vil dele med dig.

Du har bragt dig i en situation hvor knuden starmmes lige meget hvilken ende af torvet du hiver i. Det mener jeg du har, fordi du har valgt ikke at fortælle om jeres situation, og det gør det svært at opretholde og tage henyn når samtalen falder på "baby".
Det forhindrer også jer i at tage del i din søsters glæde og være en givende del af hendes forløb. Er det det du ønsker?
Du har nu valget, og muligheden for at ændre situationen. Hvad vil du gøre?
LeCoach

Det er en rigtig dum ide ikke at fortælle det. Kender et par som holdt det hemmeligt i flere år! og måtte døje med hentydninger om at nu skulle de vel også snart have børn o.s.v. Det er jo ikke alle der er lige kvikke og selv gætter at der kan være problemer. Da de endelig tog sig sammen til at sige det til omgangskredsen blev de tydeligt lettet, og fik masser af støtte fra omgivelserne. Hvad tror du egentlig der kan ske ved at fortælle det? Hvis det skulle lykkes for jer senere at blive forældre ja så vil glæden ingen ende tage fra familie og venner spyt ud nu.
I vil helt sikkert også møde lidt mere hensyn fra din søster og resten af familien, når de ved hvordan tingene hænger sammen. Fortæl din søster at i er glade på deres vegne, men at du har svært ved at gå med hende ud at shoppe babyudstyr. Er hun en god og begavet søster så vil hun kunne forstå at du siger fra.

hejsa
kender din følese om du holder det hemmeligt eller ej kan jeg ikke svare hvad der bedst
men kender din følese kæmper selv med at få barn nummer to min er 7 år nu har heldigvis ham
men mig og min nye mand vil gerne have en sammen det vil bare ikke lige lykkes øv
og nuer min veninde fra skolens tid gravid følte mig snydt tror jeg kan ikke beskrive den følese men den var ikke rar
men har samlet mig sammen og sagt tillykke og glæder mig på hendes vegne selvom det gør ondt et eller andet sted
op med humøret det skal nok lykkes for dig også når tiden er der :-)

Tusind tak for dit svar! Ja, det er bare så hårdt at se andre opleve alt det gode, og mn så bare kan stå og se på. Det er bare ikke sjov!

Jeg kan heller ikke få børn - "sådan bare lige". Ved ikke om det lykes med en masse hormoner eller muligvis kunstig befrugtning...
Jeg har valgt at være helt ærlig overfor min familie, og mine venner. Det har jeg dels så jeg ikke bliver plaget med børnebørn, og dels så de kan forstå at jeg er mærkelig når jeg er på hormoner...
Så skal jeg heller ikke gå og passe på hvad jeg siger. Og i og med at du har lyst til at skrige det til dem, så tror jeg at du egentlig gerne vil have at de ved det...
mis

for at blive stimuleret til at blive gravid. Det har netop været i pressen.
Al den alergi-deodorant må være forklaringen på jeres problem.