Bedstemors indflydelse

Jeg har en søn på 9 år.
Hans far har rigtig dummet sig og begået kriminalitet, og skal som følge heraf sidde i fængsel i nogle år frem.
Vi har ikke været sammen siden vores søn var ganske lille.
Min ex-svigermor er et dejligt menneske, som gerne vil hjælpe mig, her hvor sønnens far sidder inde.
Min søn er således hos sine bedsteforældre hver anden weekend, hvor jeg arbejder.
Jeg er utrolig glad for at de træder til, og drengen er glad for at komme hos dem.
Bedstemoderen har ytret ønske om at deltage i forældremøder osv. Og det synes jeg et eller andet sted ikke at hun skal. Jeg synes det er rigtig dejligt at de hjælper mig i denne situation, men samtidig lever jeg som 100 % enlig mor og den eneste "rigtige" omsorgsperson og beslutningstager for min søn. Det er som sagt kun hver anden weekend han er hos bedsteforældrene. Derudover spiller de ikke en aktiv rolle i drengens hverdag, kender ikke kammerater osv. Så jeg synes egentlig ikke at hun skal deltage i forældremøder og sådan.
Er det i orden at sige til bedstemoderen, at jeg værdsætter deres hjælp meget, men at jeg ikke ønsker deres deltagelse i f.eks. forældremøder?
(Jeg tror godt hun kunne blive små-fornærmet)

at du siger fra overfor hendes deltagelse i forældremøder m.m.
Hun er en god bedstemor, men er jo ikke på nogen måde involveret i din søns hverdag, og behøver derfor ikke at deltage, noget andet var, hvis han i hverdagen også var hos sin bedsteforældre, men dette er jo ikke tilfældet.
Jeg vil sige, på en pæn måde selvfølgelig, at du sætter pris, på at hun er villig til at hjælpe dig med hensyn til børnepasning, men at du ikke synes, at hun behøver at være med til, hvad der foregår i det daglige i skole og evt. fritidshjem.
Det vil du meget gerne, selv ordne og tage dig af. Så tror jeg ikke hun bliver fornærmet, hvis hun gør, så sig til hende, at det da ikke er for at såre hende, men at du mener det er noget du ønsker, selv at tage dig af.

Næh, hvorfor skulle hun dog deltage i fx. forældremøde. Du kan jo fortælle hende hvad du syntes er relevant for hende at vide.

- er din søns far vant til at deltage, så hun mener, hun skal være stand-in for ham, eller hvordan kommer det overhovedet på tale?
- Jeg ville nok sige til hende, at det er jeg taknemmelig for, og hun nok skal blive inviteret til de BEDSTEFORÆLDRE-arrangementer, der måtte være i hans skole SFO osv.
- Så er der vist ikke noget hun kan blive stødt over.😉

.... deltog ikke altid.
Han er og var en rigtig dovenrad. Der helst sov indtil middag, og ellers sad foran TV og computer.
Jeg tror det passede ham fint, bare at være weekendfar, han har aldrig søgt mere indflydelse i drengens hverdag.
Jeg har altid inviteret ham med til forældremøder, og han har også nogen gange deltaget, men aldrig rigtig sagt noget eller involveret sig, det har han ladet være op til mig.
Jeg har endda engang oplevede at han glemte at møde op til førældresamtele, til trods for at vi havde talt om det dagen før.
Ingen tvivl om at far og søn holder af hinanden. Men far har bare aldrig rigtig været far, og den voksne der sørgede for at hverdagen hang sammen.
Derfor har jeg i hele drengens liv været enlig forælder, og synes ikke rigtig at bedstemor skal til at blande sig/have indflydelse på de ting

Jeg ville måske smøre den af på en af lærerne, altså stikke hende en hvid løgn: Sig at du har spurgt en af lærerne om, hvad de syntes om idéen og de synes at det var en dårlig idé.

🙂

- hvis hun spurgte. Det er jeg da ikke i tvivl om. Forældremøder er for forældrene ikke for hele den pukkelryggede...😃

"tørre" den af på lærerne.
Tænkt om hun ved en anden lejlighed talte med læreren, og spurgte hvorfor, de ikke synes om ideen.
Det ville ikke stille mig i et godt lys.
Desuden har jeg egentligt ikke noget problem med selv at være den, der ikke synes hun skal deltage.
Trængte bare til at blive bekræftet i at det er fair fra min side, at have det sådan.

at du sagtens kan være bekendt....Det er ovenikøbet rigitgt - og diplomatisk formuleret *S*
Kontormus[f]

De weekender, hvor min søn er hos bedsteforældrene, er de hver gang på besøg i fængslet.
Min søn er glad for at se sin far, men jeg tænker; er det nu alligevel klogt?
Når jeg spørger ind til det, siger min søn at han synes det er rart at se sin far, men siger samtidig også at de ikke rigtigt laver noget, og det meste af tiden "snakker bedstemor og far, og så laver jeg ikke noget".
Han har det lidt svært i skolen for øjeblikket, bliver nemt provokeret og ophidset, særligt efter disse weekendsbesøg. Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, om det er usundt for ham at sidde der i et fængsel og lytte til voksensnak, og om det måske ville være bedre at jeg tager med ham på besøg i fængslet, og aflægger korte besøg, hvor det kun drejer sig om samvær mellem far og søn.
Som jeg sidder og skriver her, er jeg slet ikke selv i tvivl. Men hvordan får jeg sagt det på en pæn måde til bedstemoderen, da jeg er sikker på at det er i den bedste mening at hun "slæber" ham med på besøg hver gang han er hos dem.
Og pyh, hvor bliver det også et ubehageligt første besøg for mig, hvis det er. Jeg har ikke talt med faderen, siden han blev fængslet. Han er sigtet for forsøg på manddrab, og han var under indflydelse af stoffer, da det skete.
Lige nu afskyr jeg manden på det groveste. Og har en masse spørgsmål?
f.eks om han nogensinde har været påvirket, når min søn har været i hans varetængt; drengen skulle faktisk have været på besøg hos sin far, senere den dag hvor han blev anholdt...
Så jeg er temmelig indebrændt på manden!!!
Vil lige understrege at jeg sætter en ære i, ikke at omtale min søns far på en negativ måde, når han hører det...

Ja, fint nok. Så må hun altså blive småfornærmet.
Jeg har da aldrig hørt noget lignende. Hvad mon hun tænker på? Det er dit barn og dit ansvar. At hun så hjælper dig - og derved holder kontakten med sit barnebarn ved lige, er da helt ok. Men hun skal ikke gå ind og blande sig eller gå med til f.eks. forældremøder.
Held og lykke med at få hende "sat på plads".

Der findes rådgivning for pårørende til indsatte.
Kender ikke meget til området, men mener at have læst at såvel børn som forældre har godt af at omgåes, mens forældren sidder inde.
Muligvis har din søn brug for at tale med ligesindede. Måske skammer han sig over sin far, og det er derfor han reagerer som han gør efter weekenden hos farmor. Det er vigtigt at han forstår, at det er hans far der har gjort noget galt, ikke ham, og at hans far nu tager sin straf for det han har lavet, og så er den ikke længere.
Men kontakt evt. fængslet og hør om de kan henvise til noget hjælp til indsattes børn.

http://drk.dk/sw24399.asp
Måske det er noget I kan bruge.