Bekymret kæreste til deprimeret

Hej
Jeg har en kæreste der har en depression, eller det tror vi. Jeg elsker ham utroligt meget og ved at det er ham jeg vil være sammen med resten af mit liv. Vi er begge 24 år, har været sammen i 4,5 år og vores forhold har været fantastisk, men den sidste tid har det været problematisk fordi han har været meget ked af det, men ikke vil tale med mig om det. Det eneste har fornyeligt har afsløret er at han har haft selvmordstanker, hvilket bekymrer mig meget.
Han har flere gange slået op fordi han følte han ikke kunne rumme mig, når han ikke engang kan rumme sig selv, men er også kommet grædende tilbage igen og sagt at han kun er glad sammen med mig og at jeg er det eneste i hans liv der giver mening. Vi elsker hinanden rigtig højt og efter at have fundet sammen igen, har han nu sagt at han har brug for tid alene til at bearbejde. Jeg har tilbudt ham hjælp og støtte, som kæreste og ven, men for ham er det et frygteligt nederlag at søge hjælp hos andre. Han tør heller ikke gå til lægen. I mine øjne er kærelighed alt og derfor vil jeg stå bag ham og støtte ham lige meget hvad, men han siger det ikke vil være fair over for mig da han i denne her situation ikke kan give mig noget som kæreste. Han har brug for at gå igennem dette alene, og det gør mig dybt ulykkelig! Han betyder alt for mig og vi er ikke sammen nu.
Jeg er den eneste han har fortalt alt dette, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Han skal bare ikke gå med det alene, men jeg vil heller ikke tvinge ham til lægen eller til at lukke mig ind.
Det hele er meget forvirrende, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre!
Nogle råd ville være dejligt..
venlig hilsen
M

-depressionstest..!
Hvis hans læge ikke vil give ham en depressionstest må han skifte læge og få gjort noget ved det!!! Jeg ved det kan være svært at skulle sige til ham, at han skal søge behandling, men det skal gøres...
NU!!!

vil til lægen, så tilbyd at gå med?
Sig til ham,at det rammer utrolig mange mennesker. Jo sværere man har ved at bede om hjælp, jo sværere bliver ens liv desværre.
Hvis du synes, det kører helt af sporet med hans helbred, bliver du nødt til selv at kontakte lægen/psyk. skadestue og bede ham tage kontakt til din kæreste.🙂

jeg tror det eneste rigtige du kan gøre for ham, er at være der for ham. ellers vil han føle sig presset og bare gå fuldstændig den modsætte vej.
en ting er at tænke på selvmord... hm så han nok været noget igennem han ikke kan tilgive sig selv for, eller han har oplevet noget der bare gøre ham utroligt ulykkelig. måske mistet en.
at tænke over livet og grunden til vi er her, og ikke finde svar på det og derefter miste lysten til livet er meget værre for lige meget hvem du snakker med om det, vil du ikke kunne ændre dine tanker omkring det. det sidder så stræk i sjælen på en at det eneste der kan holde en i live, er at have en person eller et dyr, som bare kan give livet lidt glæde.
hvis du ved hvad han godt kan lide at gøre eller se, skulle du invitere ham ud til det.
det handler om at se livet fra den gode sidde og gøre det som gør ham glad. måske en rejse ned til varmen og solen.
men snak med ham når han åbner sig op for dig og selv kommer til dig.
så han kan mærke du er på han side og kun vil ham det godt...
den lidt hårde måde er at køre ham på psykiatrisk skadestue, f. eks nordvang i Glostrup og se om du evt kan få ham til at gå der ind og få den hjælp han har brug for. han vil nok blive en smule sur og føle sig forråddet. men i sidste ende vil det jo være bedst for ham.
da han er over 18 kan han ikke tvangs indlægges, så der er faktisk ikke så meget du kan gøre...
måske en snak med hans forældre kunne hjælpe.
han behøves jo ikke at vide det.
mødre er så gode til at spørger ind til ting.

kunne han i værste tilfælde bruge det som en rigtig dårlig undskyldning for at slå op med dig.. men ikke tør på anden måde.

hej
normalt svar jeg ikke eller giver råd for andre skriver, da jeg ja bare ikke giver råd ud... men det du skriver går jegogså igennem, i januar prøvede jeg at slå mig selv ihjel og det bøder jeg for nu, jeg havde ingen jeg stolede på til at søge hjælp. det kan godt være din fyr siger han ikke vil have din hjælp, men det er nok fordi han er flov over ikke at være den stærke... selvmords tanker er noget af det farligste og manb skal have hjælp med det hurtigt... jeg har haft de tanker og forsøgt siden jeg var 6 og har aldrig fået den hjælp jeg skulle have, hvilket har gjort at jeg ser ned på mig selv og ødelægger forhold og venskab, g er ved at ødelægge mit forhold til min fyr fordi at jeg har disse problemer...
så støt ham, lyt til ham, og lade ham vide at du elsker ham over alt på jorden... det bedste du kan gøre er ikke at stille spørgsmål til hvad han går igennem, men faktisk bare sidde og lytte og være der for ham...
hvis du vil høre mere kan du jo skriv, vil gerne hjælpe dig...
hvor længe har din kæreste haft de tanker?
hilsen Anonym

du kan gøre til en der har det sådan er at tvinge personen til hjælp, for det gør det bare værre... og vil ikke hjælpe noget da hans indstilling vil være anderledes, han skal selv først indrømme at han er syg og har et problem...

hej, tak for svar alle sammen.
Han har åbenbart haft det nogle år. Han siger at han 1 gang om året ca. har tænkt på selvmord og har endda stillet sig op på et tag på en høj bygning flere gange. Vidste godt han var lidt trist om vinteren, men han har aldrig ville fortælle om det. Han tror det bunder meget i sin uddannelse, han føler sig lidt stresset over han er lidt bagud i forhold til sine jævnaldrene og at han har valgt forkert studie og derfor har dumpet en del. Han stopper nok til sommer og finder noget andet.
Problemet er også lidt at hans humør svinger ret meget. Lige nu er han blevet gladere igen og mener så ikke at han skal til psykolog alligevel, selvom han sidst blev ked af det igen efter lidt tid. Har også overvejet at kontakte hans mor, for er jo den eneste der ved han har det sådan. Men det synes jeg også lidt er at gå bag hans ryg, men jeg står lidt med ansvaret alene synes jeg.
jeg tror ikke han bruger det som undskyldning for at slå op, han har jo fornyeligt sagt jeg var det eneste i hans liv der gav mening og at jeg var den han skulle være sammen med. Og derfor forvirrer det mig også ret meget, at han så ikke vil være sammen med mig, selvom jeg har læst man får blandede følelser for sine nærmeste når man er deprimeret. Han forsøgte endda at fortælle mig at det var fordi han ikke ville have netop mig som kæreste, men så brød han sammen og fortalte at så at han troede det ville hjælpe mig at komme videre hvis han sagde det. Som i nok kan høre, har han godt og grundigt forvirret og såret mig.

hej, tak for svar alle sammen.
Det var mig der også skrev før, skrev bare forkert brugernavn
Han har åbenbart haft det nogle år. Han siger at han 1 gang om året ca. har tænkt på selvmord og har endda stillet sig op på et tag på en høj bygning flere gange. Vidste godt han var lidt trist om vinteren, men han har aldrig ville fortælle om det. Han tror det bunder meget i sin uddannelse, han føler sig lidt stresset over han er lidt bagud i forhold til sine jævnaldrene og at han har valgt forkert studie og derfor har dumpet en del. Han stopper nok til sommer og finder noget andet.
Problemet er også lidt at hans humør svinger ret meget. Lige nu er han blevet gladere igen og mener så ikke at han skal til psykolog alligevel, selvom han sidst blev ked af det igen efter lidt tid. Har også overvejet at kontakte hans mor, for er jo den eneste der ved han har det sådan. Men det synes jeg også lidt er at gå bag hans ryg, men jeg står lidt med ansvaret alene synes jeg.
jeg tror ikke han bruger det som undskyldning for at slå op, han har jo fornyeligt sagt jeg var det eneste i hans liv der gav mening og at jeg var den han skulle være sammen med. Og derfor forvirrer det mig også ret meget, at han så ikke vil være sammen med mig, selvom jeg har læst man får blandede følelser for sine nærmeste når man er deprimeret. Han forsøgte endda at fortælle mig at det var fordi han ikke ville have netop mig som kæreste, men så brød han sammen og fortalte at så at han troede det ville hjælpe mig at komme videre hvis han sagde det. Som i nok kan høre, har han godt og grundigt forvirret og såret mig.