Betydningen af nåde
På græsk er ordet, charis, oversat til dansk under betydningen nåde. Normalt forstås nåde, som en fri gave af godhed fra gud.
http://www.searchgodsword.org/lex/grk/view.cgi?number=5485
Blandt Jehovas Vidner, som jeg oprinder fra, bruges udtrykket "nåde" imidlertidigt ikke. Istedet bruges udtrykket "ufortjent godhed".
Udtrykket bliver brugt i NWT, hvor at "ufortjent godhed" bliver sat ind de steder, hvor andre bibeloversættelser skriver "nåde". Denne ændring er opstået ved, at man har lavet en korrigering i den originale interlineare oversættelse af "charis", fra at være oversat til "grace" til "undeserved kindness".
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1526393
Hvad betyder så denne, måske umiddelbare ubetydelige, ændring af et ord?
Hvis vi læser, hvordan at der bliver teoretiseret videre over udtrykkets udformning, kan man få øje på svaret:
"Indsigt" bnd. 1 s. 719 Godhed
Ufortjent godhed
(...........)
En arbejder har ret til at få sin løn for det arbejde han har udført; han forventer at få sin løn; den er noget man skylder ham, og betalingen af den er ikke nogen gave eller noget udtryk for en særlig eller ufortjent godhed der vises ham. (Ro 4:4) Men når syndere der er dømt til døden (og vi er alle født som syndere), udfries fra denne fordømmelse og erklæres retfærdige, vises der dem en godhed der er ganske ufortjent. (Ro 3:23, 24; 5:17) Hvis man vil hævde at de der blev født under Lovpagten, var under en større fordømmelse fordi Loven afslørede dem som syndere, må man huske at der også blev vist jøderne en større ufortjent godhed ved at de fik frelsen tilbudt først. — Ro 5:20, 21; 1:16.
(.........)
Paulus havde al mulig grund til at fremhæve Jehovas ufortjente godhed, for han havde tidligere været „en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske“. „Ikke desto mindre,“ fortsætter han, „blev der vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro. Og vor Herres ufortjente godhed var ovenud rigelig sammen med den tro og kærlighed som er forbundet med Kristus Jesus.“ (1Ti 1:13, 14; 1Kor 15:10) Paulus afviste ikke Guds ufortjente godhed, som nogle tåbeligt har gjort (Jud 4), men han tog med glæde og taknemmelighed imod den og opfordrede andre som havde taget imod den, til ’ikke at forfejle hensigten med den’. — Apg 20:24; Ga 2:21; 2Kor 6:1.
---------------
Der afsluttes her med, man ikke skal forfejle hensigten med den godhed, man ikke har fortjent.
Hvad menes der så med, at man ikke skal forfejle hensigten?
Vagttårnet 1972 15/8 Forfejl ikke hensigten med at Jehova har udfriet dig
Forfejl ikke hensigten
8 Når vi tænker på Paulus’ vejledning og på det gode eksempel han satte, kunne vi spørge: Hvad gør vi med vores frihed i dag? Følger vi Paulus’ gode eksempel, eller har vi måske forfejlet hensigten med at Jehova har udfriet os? Nogle vil måske svare: „Hvordan kunne vi forfejle hensigten med at Jehova har udfriet os?“ Andre vil måske sige: „Jeg søger at leve et rent liv. Jeg er ikke indblandet i nogen form for umoralitet. Jeg overværer de fleste af møderne, og jeg er en regelmæssig forkynder af Guds rige. Jeg er ude i tjenesten på arbejdsmarken hver måned.“
9 Men lad os engang betragte det under en anden synsvinkel: Selv om du er tilsluttet en menighed af Jehovas vidner, hvor stærk er så din tilknytning til den gamle tingenes ordning? Hvor nær er du forbundet med den? Nogle søger måske at tjene to herrer. De kan lide den nye ordning under Kristus Jesus og er villige til at gøre lidt for den, men i virkeligheden arbejder de meget hårdere for den gamle tingenes ordning under Satan Djævelen. Men tag ikke fejl. Jesus sagde at man ikke kan tjene to herrer. Han sagde: „I kan ikke tjene både Gud og mammon.“ (Matt. 6:24) Hvis vi bevarer en nær tilknytning til den gamle tingenes ordning, betyder det en meget svag tilknytning til den nye tingenes ordning. Hvis vor tilknytning til den gamle ordning er stærk, betyder det at vi er åndeligt svage og ikke rækker efter tjenesteforrettigheder, ikke gør fremskridt som kristne i Jehovas organisation i dag.
(.......)
11 Er noget lignende sket for dig? Hindrer dit arbejde dig i at tjene Jehova som du burde? Sætter du større pris på din arbejdsgivers agtelse end på Jehovas? Hvor ville du stå hvis Babylon den Store blev tilintetgjort i morgen, og den øvrige del af denne gamle tingenes ordning blev ødelagt kort efter? Ville du undslippe en sådan ødelæggelse, eller ville du blive ramt af den? Har du en god samvittighed med hensyn til Jehovas tjeneste?
---------------------------
Vagttårnet 1991 15/7 s. 17 "Hvad Jehova kræver af dig"
19 De salvede kristne er ambassadører på Kristi vegne, og den store skares medlemmer er hans gesandter. I fællesskab tilskynder de andre til at lade sig forlige med Gud og derved opnå frelse. Paulus ønskede ikke at nogen skulle forfejle hensigten med at de modtog ufortjent godhed fra Jehova Gud gennem Kristus. Dette kunne ske hvis vi undlod at gøre den gerning som den ufortjente godhed har beredt os til. Som mennesker der selv er blevet forligt med Gud vil vi ikke have modtaget hans ufortjente godhed forgæves hvis vi udfører „forligelsens tjeneste . . . som går ud på at Gud ved Kristus forligte en verden med sig“. (2 Korinther 5:18, 19) Og vi vil selv vise andre den højeste form for godhed og venlighed hvis vi hjælper dem til at blive forligt med Ham.
20 Jehovas tjenere viser venlighed og loyal hengivenhed mod andre, og efterligner Jehovas ufortjente godhed, når de udfører den åndelige hjælpegerning som deres tjeneste er. I den følgende artikel vil vi se nogle eksempler der viser hvordan disse positive egenskaber er kommet til udtryk i praksis, og hvordan vi kan efterligne dem.
(den efterfølgende artikel handler om ydmyghed)
Vagttårnet 1991 15/7 s. 30 Hvorfor iklæde sig ydmyghed?
(Konklusionen, red.)
Det er meget vigtigt at kristne altid bærer ydmyghedens klædning. Det vil tilskynde os til at holde ud som Rigets forkyndere, idet vi ydmygt forkynder fra hus til hus og søger efter dem der er ret indstillet til evigt liv. (Apostelgerninger 13:48; 20:20) Ja, hvis vi er ydmyge vil vi fortsætte med at adlyde Gud i enhver henseende, også selv om stolte modstandere hader vor retfærdige livsførelse.(😃-red) — Salme 34:21
Eftersom ydmyghed motiverer os til at ’stole på Jehova af hele vort hjerte’, vil han jævne vore stier. (Ordsprogene 3:5, 6) Kun hvis vi opdyrker denne smukke egenskab kan vi vandre med Gud og nyde hans godkendelse og velsignelse. Som disciplen Jakob skrev: „Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ (Jakob 4:10) Lad os derfor iføre os den smukke klædning som stammer fra Jehova Gud — nemlig ydmyghed.
-----------------------------------------
Så, istedet for at handle om en fri og skøn gave, hvor der ikke forventes nogen gengæld, vendes forståelsen af brugen af "charis" til, at man aldrig kan leve op til gaven, men skal gøre sit alleryderste for organisationen, uden at beklage sig, for at have en god samvittighed overfor gud. Evig taknemmelighedsgæld. Lever man som JV ikke op til den "ufortjente godhed", kan man ikke forvente at blive godkendt af Gud til evigt liv. Det man så skal gøre, for at forsøge at leve op til godkendelse er, at man skal arbejde på at hverve nye "proselytter".
På samme måde tilskyndes der til isolation fra omverdenen, hvor at for høj tilknytning til "verdenen", kan betyde at man ikke godkendes. 😃 Og alle "de andre" er bare misundelige!
Så er det, jeg vil spørge alle debatører:
Har dette noget som helst at gøre med nåde (charis)?
Kan man med rimelighed sige, at det ovenstående er bibelens budskab?
Hvordan forstår man ellers nådens betydning?
mvh
billen76
http://www.searchgodsword.org/lex/grk/view.cgi?number=5485
Blandt Jehovas Vidner, som jeg oprinder fra, bruges udtrykket "nåde" imidlertidigt ikke. Istedet bruges udtrykket "ufortjent godhed".
Udtrykket bliver brugt i NWT, hvor at "ufortjent godhed" bliver sat ind de steder, hvor andre bibeloversættelser skriver "nåde". Denne ændring er opstået ved, at man har lavet en korrigering i den originale interlineare oversættelse af "charis", fra at være oversat til "grace" til "undeserved kindness".
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1526393
Hvad betyder så denne, måske umiddelbare ubetydelige, ændring af et ord?
Hvis vi læser, hvordan at der bliver teoretiseret videre over udtrykkets udformning, kan man få øje på svaret:
"Indsigt" bnd. 1 s. 719 Godhed
Ufortjent godhed
(...........)
En arbejder har ret til at få sin løn for det arbejde han har udført; han forventer at få sin løn; den er noget man skylder ham, og betalingen af den er ikke nogen gave eller noget udtryk for en særlig eller ufortjent godhed der vises ham. (Ro 4:4) Men når syndere der er dømt til døden (og vi er alle født som syndere), udfries fra denne fordømmelse og erklæres retfærdige, vises der dem en godhed der er ganske ufortjent. (Ro 3:23, 24; 5:17) Hvis man vil hævde at de der blev født under Lovpagten, var under en større fordømmelse fordi Loven afslørede dem som syndere, må man huske at der også blev vist jøderne en større ufortjent godhed ved at de fik frelsen tilbudt først. — Ro 5:20, 21; 1:16.
(.........)
Paulus havde al mulig grund til at fremhæve Jehovas ufortjente godhed, for han havde tidligere været „en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske“. „Ikke desto mindre,“ fortsætter han, „blev der vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro. Og vor Herres ufortjente godhed var ovenud rigelig sammen med den tro og kærlighed som er forbundet med Kristus Jesus.“ (1Ti 1:13, 14; 1Kor 15:10) Paulus afviste ikke Guds ufortjente godhed, som nogle tåbeligt har gjort (Jud 4), men han tog med glæde og taknemmelighed imod den og opfordrede andre som havde taget imod den, til ’ikke at forfejle hensigten med den’. — Apg 20:24; Ga 2:21; 2Kor 6:1.
---------------
Der afsluttes her med, man ikke skal forfejle hensigten med den godhed, man ikke har fortjent.
Hvad menes der så med, at man ikke skal forfejle hensigten?
Vagttårnet 1972 15/8 Forfejl ikke hensigten med at Jehova har udfriet dig
Forfejl ikke hensigten
8 Når vi tænker på Paulus’ vejledning og på det gode eksempel han satte, kunne vi spørge: Hvad gør vi med vores frihed i dag? Følger vi Paulus’ gode eksempel, eller har vi måske forfejlet hensigten med at Jehova har udfriet os? Nogle vil måske svare: „Hvordan kunne vi forfejle hensigten med at Jehova har udfriet os?“ Andre vil måske sige: „Jeg søger at leve et rent liv. Jeg er ikke indblandet i nogen form for umoralitet. Jeg overværer de fleste af møderne, og jeg er en regelmæssig forkynder af Guds rige. Jeg er ude i tjenesten på arbejdsmarken hver måned.“
9 Men lad os engang betragte det under en anden synsvinkel: Selv om du er tilsluttet en menighed af Jehovas vidner, hvor stærk er så din tilknytning til den gamle tingenes ordning? Hvor nær er du forbundet med den? Nogle søger måske at tjene to herrer. De kan lide den nye ordning under Kristus Jesus og er villige til at gøre lidt for den, men i virkeligheden arbejder de meget hårdere for den gamle tingenes ordning under Satan Djævelen. Men tag ikke fejl. Jesus sagde at man ikke kan tjene to herrer. Han sagde: „I kan ikke tjene både Gud og mammon.“ (Matt. 6:24) Hvis vi bevarer en nær tilknytning til den gamle tingenes ordning, betyder det en meget svag tilknytning til den nye tingenes ordning. Hvis vor tilknytning til den gamle ordning er stærk, betyder det at vi er åndeligt svage og ikke rækker efter tjenesteforrettigheder, ikke gør fremskridt som kristne i Jehovas organisation i dag.
(.......)
11 Er noget lignende sket for dig? Hindrer dit arbejde dig i at tjene Jehova som du burde? Sætter du større pris på din arbejdsgivers agtelse end på Jehovas? Hvor ville du stå hvis Babylon den Store blev tilintetgjort i morgen, og den øvrige del af denne gamle tingenes ordning blev ødelagt kort efter? Ville du undslippe en sådan ødelæggelse, eller ville du blive ramt af den? Har du en god samvittighed med hensyn til Jehovas tjeneste?
---------------------------
Vagttårnet 1991 15/7 s. 17 "Hvad Jehova kræver af dig"
19 De salvede kristne er ambassadører på Kristi vegne, og den store skares medlemmer er hans gesandter. I fællesskab tilskynder de andre til at lade sig forlige med Gud og derved opnå frelse. Paulus ønskede ikke at nogen skulle forfejle hensigten med at de modtog ufortjent godhed fra Jehova Gud gennem Kristus. Dette kunne ske hvis vi undlod at gøre den gerning som den ufortjente godhed har beredt os til. Som mennesker der selv er blevet forligt med Gud vil vi ikke have modtaget hans ufortjente godhed forgæves hvis vi udfører „forligelsens tjeneste . . . som går ud på at Gud ved Kristus forligte en verden med sig“. (2 Korinther 5:18, 19) Og vi vil selv vise andre den højeste form for godhed og venlighed hvis vi hjælper dem til at blive forligt med Ham.
20 Jehovas tjenere viser venlighed og loyal hengivenhed mod andre, og efterligner Jehovas ufortjente godhed, når de udfører den åndelige hjælpegerning som deres tjeneste er. I den følgende artikel vil vi se nogle eksempler der viser hvordan disse positive egenskaber er kommet til udtryk i praksis, og hvordan vi kan efterligne dem.
(den efterfølgende artikel handler om ydmyghed)
Vagttårnet 1991 15/7 s. 30 Hvorfor iklæde sig ydmyghed?
(Konklusionen, red.)
Det er meget vigtigt at kristne altid bærer ydmyghedens klædning. Det vil tilskynde os til at holde ud som Rigets forkyndere, idet vi ydmygt forkynder fra hus til hus og søger efter dem der er ret indstillet til evigt liv. (Apostelgerninger 13:48; 20:20) Ja, hvis vi er ydmyge vil vi fortsætte med at adlyde Gud i enhver henseende, også selv om stolte modstandere hader vor retfærdige livsførelse.(😃-red) — Salme 34:21
Eftersom ydmyghed motiverer os til at ’stole på Jehova af hele vort hjerte’, vil han jævne vore stier. (Ordsprogene 3:5, 6) Kun hvis vi opdyrker denne smukke egenskab kan vi vandre med Gud og nyde hans godkendelse og velsignelse. Som disciplen Jakob skrev: „Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ (Jakob 4:10) Lad os derfor iføre os den smukke klædning som stammer fra Jehova Gud — nemlig ydmyghed.
-----------------------------------------
Så, istedet for at handle om en fri og skøn gave, hvor der ikke forventes nogen gengæld, vendes forståelsen af brugen af "charis" til, at man aldrig kan leve op til gaven, men skal gøre sit alleryderste for organisationen, uden at beklage sig, for at have en god samvittighed overfor gud. Evig taknemmelighedsgæld. Lever man som JV ikke op til den "ufortjente godhed", kan man ikke forvente at blive godkendt af Gud til evigt liv. Det man så skal gøre, for at forsøge at leve op til godkendelse er, at man skal arbejde på at hverve nye "proselytter".
På samme måde tilskyndes der til isolation fra omverdenen, hvor at for høj tilknytning til "verdenen", kan betyde at man ikke godkendes. 😃 Og alle "de andre" er bare misundelige!
Så er det, jeg vil spørge alle debatører:
Har dette noget som helst at gøre med nåde (charis)?
Kan man med rimelighed sige, at det ovenstående er bibelens budskab?
Hvordan forstår man ellers nådens betydning?
mvh
billen76