brevet jeg aldrig får sendt
Tanker og følelser om dig
Misbruger du mig så du kan få oplysninger om alting jeg ved jo du elsker at vide en masse og at du vil gøre meget for at få disse oplysninger.
Lader du som om du er min ven for at få mig til at fortælle dig ting.
Jeg ved du er manipulerende det har du selv sagt og du er god til det. Du kan lide at manipulere og gør det tit.
Du har bedt mig fortælle ting for at du på den måde bedre har, kunne hjælpe mig. Men du har ikke givet nogle råd, du har ikke sagt hvad jeg skal prøve at gøre. Du har kun fået en masse oplysninger om mig som jeg på en måde ikke er så glad for at du ved! Især ikke når jeg føler at du ignorer mig.
Vi kan tale over sms og msn men når du ikke sidder bag din mobil eller computer kan du åbenbart ikke. Du kontakter mig ikke engang.! Hvorfor!?
Du kender mig slet ikke! Selvom du måske tror du gør. Du ved slet ikke hvem og hvordan jeg i virkeligheden er! Der er så meget du ikke ved og du skal heller ikke vide det. Jeg kan ikke fortælle dig om det!
Jeg tror jeg holder mere af dig end jeg har lyst til. Jeg bestemmer ikke selv over mine følelser og jeg ville også helst være foruden dem. for det gør ondt. Og gør mig forvirret
Jeg spurgte dig på et tidspunkt om vi var venner fordi jeg virkelig var i tvivl. Da du svarede stod der ikke andet end et ”ja” på smsen, ikke noget om hvorfor jeg spurgte eller nogen anden form for interesse. Da jeg skrev at jeg spurgte fordi jeg ikke rigtig vidste det, skrev du bare. ”Okay”. Bare kolde og ligeglade svar!
Undskyld men det gør det ikke særlig troværdigt, jeg ville bare ønske så inderligt at jeg var en af dine tætte og gode venner.
Du får mig til at fortælle ting som jeg ikke ville fortælle men alligevel ryger de ud af mig, du siger du ikke manipulere med mig, men jeg ved ikke hvor sikker jeg er på det! Du siger jeg kan stole på dig og det tror jeg også at jeg kan. Men alligevel føler jeg at jeg bare er en som du føler du bliver nødt tid at snakke med fordi du har medlidenhed med mig. Og at du inderst inde helst ville være fri hvis du kunne vælge! Det er meget svært for mig at finde rundt i det hele. Hvis bare du gad snakke!
Der er meget du ikke du vil fortælle selv om de ting faktisk vedkommer mig. Du siger det bedst jeg ikke ved det og at jeg ikke vil kunne forstå det, men du har aldrig prøvet at forklare det så du ved ingenting om hvad jeg kan forstå eller ej.
Du siger du skader dig selv ved at høre på det jeg fortæller men at du hjælper mig. Men du vil ikke fortælle på hvilken måde og når jeg tænker mere over det så kan det du gør overhovedet ikke hjælpe mig. Du bruger mig bare som oplysningskilde. Og ved du hvad? Det er bare ikke ok.!
Og nu hvor vi slet ikke er samme sted mere, så skriver du aldrig. Jeg ved godt jeg bare ville kunne skrive til dig.! Men føler ikke rigtig det er det jeg vil da jeg ikke helt tror du egentlig gider snakke med mig. Vil da helst ikke spilde din kostbare tid!. og hvis du i virkeligheden var interesseret i at høre hvad jeg havde at sige, så ville vores samtaler ikke slutte inden de overhovedet er begyndt. Du ved jeg har svært ved ord og ved at kommunikere. Har fundet ud af at det er pga. socialfobi det ville du have vidst hvis du havde skrevet lidt til mig.! Jeg KAN ikke starte en samtale med dig. Du gør mig forvirret og nervøs bare ved tanken om at skulle snakke med dig.! Men jeg vil jo så gerne.! Jeg ville kunne lægge det hele bag mig hvis du bare ville fortælle om du gad snakke eller ej. Eller hvad du syntes om mig. Og om vi overhovedet er venner. Kan simpelthen ikke finde ud af det!..
Misbruger du mig så du kan få oplysninger om alting jeg ved jo du elsker at vide en masse og at du vil gøre meget for at få disse oplysninger.
Lader du som om du er min ven for at få mig til at fortælle dig ting.
Jeg ved du er manipulerende det har du selv sagt og du er god til det. Du kan lide at manipulere og gør det tit.
Du har bedt mig fortælle ting for at du på den måde bedre har, kunne hjælpe mig. Men du har ikke givet nogle råd, du har ikke sagt hvad jeg skal prøve at gøre. Du har kun fået en masse oplysninger om mig som jeg på en måde ikke er så glad for at du ved! Især ikke når jeg føler at du ignorer mig.
Vi kan tale over sms og msn men når du ikke sidder bag din mobil eller computer kan du åbenbart ikke. Du kontakter mig ikke engang.! Hvorfor!?
Du kender mig slet ikke! Selvom du måske tror du gør. Du ved slet ikke hvem og hvordan jeg i virkeligheden er! Der er så meget du ikke ved og du skal heller ikke vide det. Jeg kan ikke fortælle dig om det!
Jeg tror jeg holder mere af dig end jeg har lyst til. Jeg bestemmer ikke selv over mine følelser og jeg ville også helst være foruden dem. for det gør ondt. Og gør mig forvirret
Jeg spurgte dig på et tidspunkt om vi var venner fordi jeg virkelig var i tvivl. Da du svarede stod der ikke andet end et ”ja” på smsen, ikke noget om hvorfor jeg spurgte eller nogen anden form for interesse. Da jeg skrev at jeg spurgte fordi jeg ikke rigtig vidste det, skrev du bare. ”Okay”. Bare kolde og ligeglade svar!
Undskyld men det gør det ikke særlig troværdigt, jeg ville bare ønske så inderligt at jeg var en af dine tætte og gode venner.
Du får mig til at fortælle ting som jeg ikke ville fortælle men alligevel ryger de ud af mig, du siger du ikke manipulere med mig, men jeg ved ikke hvor sikker jeg er på det! Du siger jeg kan stole på dig og det tror jeg også at jeg kan. Men alligevel føler jeg at jeg bare er en som du føler du bliver nødt tid at snakke med fordi du har medlidenhed med mig. Og at du inderst inde helst ville være fri hvis du kunne vælge! Det er meget svært for mig at finde rundt i det hele. Hvis bare du gad snakke!
Der er meget du ikke du vil fortælle selv om de ting faktisk vedkommer mig. Du siger det bedst jeg ikke ved det og at jeg ikke vil kunne forstå det, men du har aldrig prøvet at forklare det så du ved ingenting om hvad jeg kan forstå eller ej.
Du siger du skader dig selv ved at høre på det jeg fortæller men at du hjælper mig. Men du vil ikke fortælle på hvilken måde og når jeg tænker mere over det så kan det du gør overhovedet ikke hjælpe mig. Du bruger mig bare som oplysningskilde. Og ved du hvad? Det er bare ikke ok.!
Og nu hvor vi slet ikke er samme sted mere, så skriver du aldrig. Jeg ved godt jeg bare ville kunne skrive til dig.! Men føler ikke rigtig det er det jeg vil da jeg ikke helt tror du egentlig gider snakke med mig. Vil da helst ikke spilde din kostbare tid!. og hvis du i virkeligheden var interesseret i at høre hvad jeg havde at sige, så ville vores samtaler ikke slutte inden de overhovedet er begyndt. Du ved jeg har svært ved ord og ved at kommunikere. Har fundet ud af at det er pga. socialfobi det ville du have vidst hvis du havde skrevet lidt til mig.! Jeg KAN ikke starte en samtale med dig. Du gør mig forvirret og nervøs bare ved tanken om at skulle snakke med dig.! Men jeg vil jo så gerne.! Jeg ville kunne lægge det hele bag mig hvis du bare ville fortælle om du gad snakke eller ej. Eller hvad du syntes om mig. Og om vi overhovedet er venner. Kan simpelthen ikke finde ud af det!..