6tilføjet af

Bumser i massevis

Hej Malene,
´
Jeg har simpelthen fået så meget akne på ryg, skuldre og nakke, også enkelte bumser i panden og på hagen.
Jeg er på flydende kost, så får derfor rigtig meget mælk og smoothies.
Jeg bruger noget skinoren creme der skulle hjælpe efter fire ugers tid, men har hørt at hvis man får for meget mælkeprodukter og frugt, så giver det bumser og hvad hjælper salven så i sidste ende?
Er det rigtigt at for meget mælk og frugt giver bumser, eller er det blot indtil kroppen helt har vænnet sig til det? Jeg har været på det i syv måneder og kan risikere det er resten af livet, så det er lidt svært at ændre.
Har du et godt råd?
Venlig hilsen,
Bumsepigen
tilføjet af

hvorfor..

er du på flydende kost.
tilføjet af

Hej Donna

Hej Donna
Det er en lang historie.
Jeg har skrevet om det før herinde, så visse 'debatører' har det med at komme med negative kommentarer til mig hvis jeg skriver om det.
Men for at gøre en lang historie kort, fik jeg sidst i 2007 noget galt i halsen der sad fast i over ti minutter, så jeg var meget tæt på at dø. Det har givet mig en stærk fobi der gør at det føles som om selv de mindste klumper (selv frugtkødet i juice) sætter sig fast i halsen og kvæler mig.
Jeg har fået både psykologhjælp og går til hypnoterapi, skal endog til en healer snart.
Der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Lægen er heller ikke bekymret da man sagtens kan overleve, endda føde børn og have et helt normalt liv alligevel.
Så det er bare bumserne GRRRRR, de driver mig til vanvid, især fordi jeg tit bliver fotograferet, og det er lidt træls at skulle sige til fotografen at han/hun ikke må få min ryg eller bag-skuldrene med.
Jeg har det ellers helt fint, så hvis bare jeg kunen få gjort noget ved de bumser.
Men hvis det skyldes mælkeprodukter og smoothies kan det jo godt blive et problem at få dem væk...
tilføjet af

Bumser og flydende kost

Hej
Det er rigtigt at mælkeprodukter og store mængder frugt kan være med til at give bumser, så ja mit råd vil være at skære ned på det. Du kan sagtens spise andet flydende f.eks blendede grøntsagssupper og grøntsagsjuice. Noget af mælken kan f.eks skiftes ud med soyamælk.
Et stabilt blodsukker er vigtigt når du vil af med bumserne så spis også gode fedtstoffer. Bland f.eks olie (olivenolie, tidselolie eller lign.) i din grøntsagssuppe eller juice/ smoothies. Tidselolie smager ikke af ret meget.
Bumser hænger ofte sammen med en dårlig tarmflora. Jeg kunne godt forestille mig at din tarmflora ikke er i topform da du spiser en del frugtsukker og ingen fibre. Du kan styrke den gode tarmflora med Probiotika fra Engholmgruppen (det er pulver som blandes med vand) eller Vita biosa som er en drik.
Det ville også være en god idé at få nogle ekstra vitaminer. Donsbach har en flydende udgave.
Godt at høre at du arbejder på at komme over dit traume. Jeg håber du kommer godt gennem det.
Mange hilsner
Malene
tilføjet af

Hej Malene

Hej Malene,
Tak for dit svar :-)
Jeg plejer at blende banan, ymer, æg (tre gange om ugen), smoothies og nogle gange andre frugter, samt herefter si det.
Er der ikke fibre i bananer? Eller bliver de nedbrudt i blenderen?
Jeg har tænkt mig at prøve at blende med kartoffel og grøntsager når jeg kommer hjem fra ferien, i stedet for frugt.
Supper mætter ikke helt lige så godt, det er derfor jeg bruger ymer, æg og banan til aftensmad.
Til frokost plejer jeg at drikke en drikkecultura, som også mætter.
Jeg spiser desværre en del is, ind imellem med chokoladesovs, men førhen da jeg spiste lige så meget usundt, fik jeg ikke bumser.
En normal dag kan se sådan ud
Morgenmad: Vanilje Yoghurt (i weekenden blendet med havregryn og siet). Mivitotal (flydende vitaminer). Et glas smoothies med flydende omega-3-6-9 i. Flydende Ginseng.
Mellemmåltid: En kop kakao eller to (da jeg ellers bliver sulten før frokost), er begyndt å at spise mælkechokolade igen, som jeg ikke har kunnet i flere måneder (et lille fremskridt, som jeg dog skal passe på ikke bliver en vane)
Frokost: En drikkecultura
Mellemmåltid: En smoothies, de der breakfast on the go med lidt fibre i. Evt. en kop kakao (mod sult)
Mellemmåltid: En drikkecultura
Aftensmad: Blende ymer, frugt (banan, jordbær, nektarin - det er lidt forskelligt hvad jeg blender med), æg (ca. tre gange om ugen).
Mellemmåltid/desser: is, tit med chokoladesovs.
I weekenderne spiser jeg blended suppe til frokost. Det er de færdiglavede du kan købe i Føtes fra knorr, gullasch suppe, asian soup, grøn suppe.
Jeg ved det er meget mælk og at jeg burde stoppe med isen (det sidste er jeg helt afhængig af desværre)
Hvad af det er værst, frugt (smoothies) eller mælk?
Findes der ymer lavet på sojamælk?
tilføjet af

Flydende kost

Hej igen
Der er ikke ret mange fibre i bananer, du kan mærke det på konsistensen. Hvis der er mange fibre er det sværere at bide gennem. F.eks er der mange fibre i en gulerod men bliver den lavet til juice fjernes fibrene.
Det lyder fint med kartoffel og grøntsagssuppe.
For at få en suppe til at mætte mere kan du komme noget godt olie i da det mætter rigtig godt.Det vil også være en god idé at komme noget protein i. Æg er fint men du kan også bruge f.eks proteinpulver eller silketofu som kan blendes i.
Det ser ud til at du får rigtig meget sukker. Vanille yoghurt, drikke cultura, kakao og selvfølgelig din is/chokoladesovs er FYLDT med sukker. Køb i stedet en youghurt naturel (man kan også få soyayoghurt).
Jeg synes ikke Knorr supperne er af tilstrækkelig god kvalitet til dig, du har brug for nogle grøntsager af rigtig god kvalitet så køb en økologisk suppe, man kan få flere færdiglavede.
Jeg tror det er vigtigst du skærer ned på dit sukkerforbrug og dernæst mælkeprodukterne. Det er meget vigtigt du får nogle flere grøntsager ind i din kost da den ellers bliver alt for ensidig. Det vil også gøre at du får mindre sukker og mælk.
Mange hilsner
Malene
tilføjet af

Hej igen,

Jeg har lige haft tre ugers ferie, så håber du ser mit svar/spørgsmål her alligevel, selvom der er gået lidt tid.
Tusind tak for dit svar, det er rart at kunne drøfte det med en der har forstand på det.
Jeg har taget isen fra og tager æblemos i stedet (det man kan købe færdigt i netto), jeg ved der er sukker i, men der er vel mindre end i is med chokoladesovs.
Jeg kan ikke holde mig helt fra at have noget sødt, så tænkte at det da i det mindste var en start.
Når jeg blender yoghurt med havregryn, er der stadig små bitte korn der ikke bliver flydende, som kommer med igennem sien, burde der ikke stadig være lidt fibre i dem?
Jeg ved godt man kan undvære fibre, men hvis der nu er en måde at få dem på alligevel igennem flydende vil det være det bedste (jeg kan ikke drikke HUSK, for klumpet)
Har jeg forstået det korrekt, at hvis jeg blender med grøntsager, så sker der noget der gør at selvom du spiser sukker, så får du mindre af det? Eller har jeg misforstået det?
Jeg har hørt om nogle supper man kan købe i netto, moi hedder det vist, er de gode nok at købe færdiglavede og blende, de laves så vidt jeg ved helt fra bunden, så det er som at lave suppen selv.
Jeg ved ikke om du har forstand på hudprodukter, men da jeg prøvede med skinoren creme, blev det meget værre, også efter den måned det tager før det virker. Nu prøver jeg så med nogle almindelige men dog stærke rensecremer man kan købe, det er så vidt jeg kan bedømme ved at hjælpe.
Kan det virkelig passe? Jeg ville da mene at skinoren burde virke bedre, det virkede også for flere år tilbage hvor jeg også havde mange bumser på ryggen.
Tusind tak for hjælpen, jeg vil virkelig prøve at følge de råd du har givet mig og så se, det er hårdt med bumser når man er en smule forfængelig ;-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.