Burde man fortælle

Ja det er lykkes os at blive gravide herhjemme 🙂
Men nu er vi jo kommet til at snakke herhjemme.
Da jeg på ingen måde har kontakt til min familie, udover min lillebror
og min mor.
Så er jeg kommet til at tænke på om man burde sige det til dem alligevel? Sende et brev rundt eller ringe og sige det?
Kan nemlig ikke finde ud af om jeg selv ville sætte pris på at få sådan noget afvide, eller
om jeg ville være ligeglad?? Nogle der har stået i sammen dilemma???

Hej Lillebaby.
Til hjerteligt lykke med den glade nyhed :-)
Personligt ville jeg fortælle det til familien. Så kan de bruge nyheden til hvad de vil. Du har gjort dit, og måske skabt lidt glæde i den pukkelryggede? Måske endda givet startskuddet til at jeres familieforhold kan forbedres? Det med en lille ny i familien kan have de mest utrolige reaktioner tilfølge.
Det er jo ikke så tosset at blive mormor, morfar eller onkel/tante?
Jo, jeg ville gøre det. Men det er min personlige holdning.
vh d.com

inden medierne får fat i nyheden. Et par hvor både manden og kvinden er blevet gravide...muums 😃

Hvis du ikke har kontakt med dem, er det så fordi du gerne vil genoptage kontakten, at du vil sende dem et brev?
Hvis nu det var en af 'dem' der skrev til dig "jubii vi skal have barn" - hvordan ville du så reagere? Sige "nå!" eller straks ringe og sige "tillykke"?
Sig det til din mor og lillebror - så skal de såmænd nok sige det videre.

til andre end din lillebror og din mor ?
Er det for din egen skyld. Et forsøg på kontakt❓Eller fordi du tror at din familie har lyst til at vide hvad der sker i dit liv.

Glemte helt at ønske dig tillykke. Det er stort at få et lille barn.

af det rigtige.
Måske kan i komme på talefod igen.... der er jo også den lille ny at tænke på, når altså den bliver større....
Hør dit barn spørge
"Mor hvorfor har jeg ingen familie..... hvorfor fortalte du dem ikke at du skulle have mig??"
Er det så ikke bedre at sige, "jeg gjorde hvad jeg kunne, men de var ikke interesserede, det er ikke dig de ikke kan li, men mig......"
Er sikker på du træffer den rigtige beslutning

er det ikke familie ?
Din "hør dit lille barn spørge" er for langt ude. Børn spørger ikke om noget de ikke kender til (og i dette tilfælde ER der jo familie) Desuden kan jeg ikke forestille mig at barnet bliver himmelhenrykt over at få at vide, at mor ikke er værd at kunne lide. Tror du selv at det er klogt.

Hvor dejligt for jer[l] - kan godt forstå du har lyst til at dele, det er da det dejligste[s] - så gør det! bare vær varsom med dine forventninger til evt. tilbagemeldinger så du ikke bliver skuffet og ked. Nyd din/jeres glæde!
[f] når 2 bliver til 3.

du jo ikke den første, der bliver gravid på kloden. Så selvom det er en stor ting for den enkelte, fylder det nok ikke så meget for alle andre. Men selvfølgelig, idag kan ingen jo får opmærksomhed nok, så alle midler gælder vel.

Tillykke til jer det bliver dejligt med en lille ny i jeres lille familie.
Jeg kan fortælle hvad jeg selv gjorde af jeg fik mit første barn. Jeg havde heller ikke kontakt til min far og hele hans side af familien pluds to ældre brødere som min far havde fra et tidligere ægteskab. Mine forældre kan sætte rekord i dårlig skilsmisse og dårlig eller manglende forståelse for børnene, men det er en helt anden historie.
Da jeg blev gravid reflekterede jeg, ganske naturligt, meget over min egen barndon, opvækst og familie. Jeg besluttede mig for "kun" at fortælle nyheden til min nære familie, men da jeg skulle have min datter døbt sendte jeg en indbydelse og et langt brev til min far. Han kunne desværre ikke komme til barnedåben, men ville gerne komme et par dage efter. På den måde fik jeg atter kontakt til min far. Det skal så lige siges at det bestemt ikke var den helt store kontakt. Hvert år til jul har jeg sendt julekort med billeder af ungerne og fortalt hvordan det går.
I dag er min far død og jeg deltog selvfølgelig sammen med min mand og børn til begravelsen, hvor vi fik hilst på resten af familien, men vi har ingen kontakt i dag.
Håber dette kan hjælpe dig lidt, men du skal også være klar til at blive skuffet - der er jo desværre en grund til den manglende kontakt, men det kan også være familien bare venter på din kontakt. Dert der er vigtig er at du også vil acceptere deres valg uanset om de vælger til eller fra.
Pøj pøj med den lille og den eventuelle kontakt.

men fortæl det til din mor, det er garanteret hurtigere end at sætte det i avisen og den der med at skrive... hmmmm nyheden er gammel (hvis din mor ved besked) inden posten har gjort ruten færdig.
Hvad ville du selv tænke, hvis et familiemedlem, du ingen kontakt havde til, sendte dig et brev med den underretning - sådan ud af den blå luft? 😕
Det er stort for dig og din mand, og sikkert også for din mor. Selv din svigermors reaktion kan du ikke være sikker på, måske ser hun nu sønnike som forevigt fortabt. 😃