Tja,
på nogle områder er børn klogere end voksne.
Her tænker jeg primært på børns nysgerrighed og åbenhed.
F.eks. når en voksen hører om en konspirationsteori om f.eks. REPTILIANS, så svarer ni ud af ti voksne med det samme, helt indstuderet og uden at vise det mindste tegn på nysgerrighed og åbenhed, "sludder, vel findes der ej reptilians, hold nu op, hr. sølvpapirs-hat!!".
Her ville ni ud af ti børn svare noget á la: "Gør der? Det lyder spæææææææændende. Jeg vil gerne høre om reptilians" 😃
Denne åbenhed gør, at børn er mere nysgerrige og fordomsfri, hvilket gør at de ofte finder frem til nogle sandheder, som voksne helt ignorerer fordi de er hjernevaskede til at have en bestemt forudindtaget opfattelse af tingene.
Jeg siger ikke, at man skal tro på ALT - men at man bør være ÅBEN for alt. Det er to forskellige ting. 😉
De klogeste voksne er, synes jeg, dem der forstår at kombinere deres livslange erfaringer med et barns nysgerrighed. Et barn har ikke en voksens erfaring. Mens mange voksne glemmer det indre barns nysgerrighed. Det bedste er, når man formår at kombinere det lille barns åbenhed og nysgerrighed med sin viisdom baseret på et langt liv.
Derimod synes jeg, at voksne, der helt har forladt deres indre legebarn, og lever en tilværelse som en 100% altid seriøs, alvorlig og sur voksen, generelt er lidt dumme og i hvert fald kedelige! Især er mange folk ansatte i banksektoren meget alvorlige og kedelige og på visse områder utroligt enfoldige og dumme. Fordi de er blevet alt for stive og voksne og derfor ikke har bevaret deres åbne, nysgerrige barnesind.
Jeg er selv fuldvoksen af alder og krop, føler mig endda nogle gange lidt halvgammel og halvslidt. Men mit sind er dog ikke meget anderledes end da jeg var 16. Jeg ser kun det som en fordel. Jeg er stadig åben overfor mange skøre ting. 😃