Er der nogen der har erfaringer med at henvende sig?
Og har I meldt voldtægten til politiet? Hvis ikke, hvorfor ikke?
tilføjet af anonym
jeg har erfaring
med at henvende mig til dette center. Men min historie er desværre ikke så god. De lod mig nemlig møde ham voldsmanden igen 14 dage efter at det var sket. Og da vi skulle afslutte det møde, (som der iøvrigt ikke kom andet ud af, end at jeg blev endnu mere rædselsslagen for ham), så lod de ham gå først ud af lokalet. Og jeg var jo vildt bange for at han skulle stå og vente på mig med en kølle, hans venner eller at episoden med overgrebet skulle gentage sig, eftersom jeg jo havde blandet andre ind i sagen.
Var så bange at jeg jo så ringede til politiet, (som jeg havde udskudt at ringe til, fordi jeg jo troede at man kunne straffe ham mere effektivt ved at konfrontere ham med hans gerninger) men der var der ikke meget held med at ringe, eftersom at deres spørgsmål var dybt nedværdigende og jeg undlod at ringe videre.
Mine veninder har haft dårlige erfaringer med at ringe til Politiet. For mange af voldsmændene går desværre fri, hvis de ikke har lavet masser af blå mærker på en, eller hvis der ikke har været nogle vidner. Det er yderst beklageligt, for så kan de jo bare gå fri, og voldtage nogle flere.
Jeg prøvede at fortælle det til alle fyrens venner, at deres ven var et svin, men ved jo ikke om det virker. Om det har forhindret ham i at øve overgreb eller ej. Håber og beder til at han ikke laver noget lignende.
Jeg har pesonligt haft størst støtte hos KRIS, der er en kristen rådgivning for incest og voldtægtsramte. De kan bede for dig og lade Jesus helbrede dine sår. Så det vil jeg mere anbefale at gøre.
Jeg ville ønske at vi havde en bedre procedure med voldtægter. Blandt andet at det ikke er mandlige betjente der tager sig af disse sager. For det kan virke som overgreb igen, bare at de stiller disse nærgående spørgsmål. Og ville ønske at der var en ordentlig straf til disse mænd, at de blev straffet istedet for at vi kvinder føler os som dobbelt ofre.
kærlig hilsen
anonym
tilføjet af Anonym
Jeg anmeldte ham...
...og det var det hårdeste, jeg nogensinde har gjort.
Politiet var virkelig gode og selvom det er væmmeligt at skulle fortælle igen og igen og meget detaljeret, oplevede jeg at de tog mig alvorligt og behandlede mig pænt.
Den fysiske undersøgelse var det værste den aften, for det sidste man har lyst til er at ligge på en lægebriks med benene i bøjler! Men jeg vil igen rose betjentene, for de blev hos mig hele tiden og talte mig igennem det. Lægen kan jeg ikke huske, men jeg tror det er "selvforsvar".
Det allerværste ved det hele var at skulle se svinet i retten! Ham og hans advokat blev ved med at sige at jeg selv havde lagt op og så videre, og at jeg ikke havde kæmpet imod var bare bevis på at jeg godt kunne lide det. Helt ærligt, hvad forventede de? Manden var dobbelt så stor som mig, truede med at slå mig ihjel og det gjorde så ondt at jeg bare lukkede ned. Jeg har senere fundet ud af, at mange går i chok hvor man slet ikke er i kontakt med kroppen eller virkeligheden, ligesom hvis man bliver kørt ned eller kommet slemt til skade.
Min historie er heldig, for jeg ved han blev dømt, bare ikke hvor meget. Jeg ved at det var alt for lidt for straffene er latterlige her i landet, men i det mindste blev han dømt.
Det har reddet mange nætters mareridt at kunne sige at jeg meldte ham og fik ham dømt! Men nu er jeg også en hævnlysten kælling. Andre siger at man skal glemme og tilgive, men jeg vil vide at det kostede ham alt!!!
tilføjet af anonym
Kære dig!
Hvor er du sej - at melde ham og stå ved din anklage selvom det var hårdt; det er godt nok godt gået!! Selvfølgelig skal han ikke have lov at forbryde sig mod dig uden at skulle betale for det - stærkt gået!!
Hvis alle voldtægtsofre gjorde det samme som du ville det helt sikkert blive mere "trængt" for voldtægtsofrene derude - det er for "nemt" at begå en voldtægt idag - straffen er latterlig, og halvdelen af kvinderne anmelder det ikke engang... Skulle konsekvensen af en forbrydelse afskrække nogle, gælder det højst sandsynligt ikke i voldtægtssager...
Dyb respekt til dig - og så håber jeg, at du har fået oplevelsen godt bearbejdet! Held og lykke fremover:-D
tilføjet af Anonym
Mig igen
Tak! :-D Slevom det ikke føltes ret modigt dengang... Jeg var bare så gal og er opdraget til at den slags ikke er min skyld.
Jeg tror også at det betød noget, at jeg ikke kendte ham og ikke selv var gået med ham eller mødt ham i byen eller sådan noget. Hvis det havde været en bekendt eller der på anden måde kunne være sat spørgsmålstegn ved om jeg selv havde lagt op, er jeg ikke sikker på jeg havde meldt ham selvom jeg er enig i, at man bør melde det og vide med sig selv at man prøvede at få svinet ned med nakken.
Helt ærligt? Skulle jeg stå i situationen igen er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne magte turen igen, selvom det også er en form for katarsis at skulle gentage det så mange gange og se ham igen.