CUTTING - skal jeg fortælle det til min kæreste?

Jeg cutter og har efterhånden gjort det i nogle år. Jeg har dog nu besluttet at det skal være slut! Problemet er bare at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal komme ud af det. Det er virkelig enormt svært!
Jeg overvejer virkelig meget om jeg skal fortælle det til min kæreste! Jeg er bare så bange for hans reaktion! Jeg har aldrig fortalt det til nogen før. Men er nået til et punkt, hvor jeg tror at det vil hjælpe at snakke med nogen om det (face to face altså).
Jeg har kun været sammen med ham i knap & nap to måneder, men jeg er virkelig tæt med ham. Er bange for at det er for tidligt i forholdet! Er bange for at han vil se på mig på en anden måde, hvis jeg fortæller ham det.
Hvad fanden skal jeg gøre?! Skal jeg fortælle ham det? Eller skal jeg selv prøve at løse problemet.
Jeg har bare virkelig brug for at snakke om det med nogen (en psykolog er udelukket..)

At få sagt det til ham,mens du føler mod til det
..hvis han er ægte,og han virkelig kærer for dig!
vil han uden tvivl blive,og være en hjælp,og støtte,når du føler dig svagest
det kan godt være han ikke rigtigt forstår hvad,der har fået dig til det,men det er heller ikke det vigtigste!
Ps.hvis du gør det er det fandeme sejt gået![ide]

ja du må sige det til ham. selv om det er svært. og så må du søge den rigtie hjælp.

MEN ligeen ting hvordan kan han ungå at opdage det for du må da ha nogene grimme ar. der du har skåret dig.

men god breding. håber du kommer over det.

Han finder vel ud af det.

Er det cut and paste, du tænker på? Det kan vel ikke være så slemt, at du ikke kan fortælle om det

Cutting er afhængighedsskabende og kan være uendelig svær at komme ud af. Det fungerer som en ventil ved vrede, svære følelser osv. Du skal finde noget andet at sætte i stedet, som kan give dig nogenlunde den samme følelse som ved cutting, hvad det skal være, skal du prøve dig frem med. Du skal også være opmærksom på, at du kan få abstinenslignende symptomer, som kan virke overvældende, men som ved alt andet afhængighedsskabende så som alkohol, stoffer osv, er det noget, du skal kæmpe dig ud af, men det er ikke umuligt. Men du skal have noget hjælp til det. Der findes steder på nettet, hvor du kan være anonym. Google cutting, selvskade. Du kan også prøve Psyk Info i den nærmeste by du bor i, og der kan du også være anonym. At kontakte Psyk Info er ikke det samme som skal skulle i terapi hos en psykolog, hvilket du nævnte, du ikke ville.
Mht. til din kæreste, så vil han opdage det på et tidspunkt, for du har ar, som du ikke kan blive ved med at bortforklare. Så er det nok at foretrække, at du selv fortæller ham det. Det er ikke let, for cutting er også fyldt med skyld og skam.
Du har ikke noget at skamme dig over, for at cutte er din ventil mod følelser, du finder svært. Desværre er det ikke konstruktivt, for arrene vil følge dig hele livet og være en evig påmindelse og en evig bortforklaring overfor folk som spørger til dine ar.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Mvh

Jeg er selv cutter og brænder mig osse.
Og som der er en det er inde på, så er det ikke noget man bare holder op med, selvom man gerne ville. Det er lige som at være alkoholiker, det følger en resten af livet. Men man kæmpe for ikke at gøre det! Sidst jeg skadede mig selv var for ca. 2 år siden. Men jeg kalder mig stadig selvskader. For den sidder jo stadig i mig, trangen. Jeg har bare lært at styre den bedre. Har været selvskader i 20 år ca. Og er 31 nu.
Hvad din kæreste angår. Så vær åben om det. Hvis han smutter, så var han ikke det værd. Tro mig, taler af erfaring. Jeg fortæller det tit i starten (mine ar er så osse svære at skjule). Og hvis de ikke kan tåle lugten i bagerriget. Så kan de heller ik hjælpe mig, når jeg har brug for dem.
Så en dag hvor i snakker dybt og fortroligt sammen, så må du kaste dig ud i det. Ellers resikerer du bare at du mister ham fordi du ikke har været ærlig over for ham...
Varme tanker herfra!!

En stakkels patetisk cutter
løb ind i en mørklødet blotter
Hun blev mor til et dusin
for han var muslim
og de formerer sig jo ligesom rotter
😃 😃 😃 😃 😃

Det er for tidligt at fortælle ham det, det kan jeg med nogenlunde sikkerhed sige.
Tilgengæld. Ved du hvorfor du skærer i dig selv? Der er en årsag til det, der er noget der gør psykisk ondt, og hvis du finder årsagen til dette og gør noget ved det, så vil du også holde op med at føle trang til at cutte.
Har selv gjort det i en periode på et par måneder da min forrige kæreste gik fra mig, og det var så smerten ved tabet og afvisningen som gjorde at jeg cuttede i et par måneder. Jeg fandt årsagen, tiden helede mit sår, og jeg stoppede også relativt hurtigt med at cutte igen.

Håber du hygger dig Kim.
Måske skulle du gå ind og ryge din fjolletobak foran fjernsynet istedet...

Ja, for nogen går det heldigvis hurtigt over, trangen altså. Så lad os håbe det. Men ikke alle er lige heldige, desværre!
Men godt du kom væk fra det. Da det kan være meget vanedannene.

Altså jeg røg ind i en depression for et par år tilbage (hvor jeg begyndte at cutte). Blev mobbet virkelig voldsomt og magtede egentlig ikke rigtig at leve mere. Min far har også et alkoholmisbrug, som jeg nogle gange har enormt svært ved at håndtere...

Det er for tidligt at fortælle ham det, det kan jeg med nogenlunde sikkerhed sige.
Tilgengæld. Ved du hvorfor du skærer i dig selv? Der er en årsag til det, der er noget der gør psykisk ondt, og hvis du finder årsagen til dette og gør noget ved det, så vil du også holde op med at føle trang til at cutte.
Har selv gjort det i en periode på et par måneder da min forrige kæreste gik fra mig, og det var så smerten ved tabet og afvisningen som gjorde at jeg cuttede i et par måneder. Jeg fandt årsagen, tiden helede mit sår, og jeg stoppede også relativt hurtigt med at cutte igen.