Da Daniel blev taget til fange
Daniels Bog beskriver, hvorledes Daniel og andre jøder blev taget til fange i tilknytning til det berømte slag ved Karkemish. Vi læser om det præcise tidspunkt allerede i bogens første vers:
"I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den" Daniels Bog 1:1
Det var altså i kong Jojakims tredie regeringsår Daniel og de andre jøder blev taget til fange (vers 1-7). Men det bliver vi jo ikke klogere af, for hvornår var kong Jojakims tredie regeringsår? Men det kan vi måske blive klogere på i dette vers i Bibelen:
"Imod egypterkongen Farao Nekos hær, som stod i Karkemish ved Eufratfloden, og som babylonerkongen Nebukadnesar slog i Josijas søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår." Jeremias Bog 46:2
Sproget er lidt gammeldags, men to vigtige ting fremgår af teksten, nemlig at Egyptens hær blev slået ved Kerkemish i kong Jojakims fjerde regeringsår af babylonerkoner Nebukadnesar. Dette slag er vigtigt, fordi det er velbeskrevet i samtidige historiske kilder (det var et af datidens vigtigste slag). Slaget ved Karkemish var i år 605 fvt. Daniel blev altså taget til fange dette år eller muligvis året før (606 fvt).
Det er forøvrigt interessant, at Nebukadnesar kaldes babylonernes konge begge steder - faktisk var han slet ikke konge, hverken da Daniel blev taget til fange eller da egypterne og assyrerne blev slået ved Karkemish. Først året efter (604 fvt) blev Nebukadnesar konge. At Bibelen vælger at kalde ham konge allerede inden, skyldes at Nebukadnesar er en utrolig vigtig konge i jødernes selvforståelse - så vigtig, at selv ting han udførte før han blev konge regnes som hans regering.
Her vil jeg gå ud fra, at Daniel blev taget til fange i år 606 fvt. Dette er i overensstemmelse med, at Israel indgik en pagt med babylonerne i forbindelse med opbygningen til slaget, hvorfor jøderne gik ud imod den egyptiske hær under påskud af, at Israel følte sig presset. Det var naturligvis et håbløst slag: Israel var i den grad underdog, både i forholdet til Egypten og Babylon, men Israel fik forsinket Egypternes fremmarch tilstrækkeligt til, at babylonerne kunne få deres styrker på plads (2 Kong 24:1; 2 Krønike Bog 35:20-22 - jøderne havde altså aftaler med babylonerne der gav dem deres frihed, mod at de gik imod egypterne). Jøderne bevarede deres frihed efter slaget ved karkemish - i hvert fald i nogle år, men Daniel og en række andre jøder var altså slaver i Babylon.
Vi kan i Bibelen læse om, hvordan babylonerne gradvist strammer skruen overfor jøderne Grupper af jøder føres fra Jerusalem til Babylon ad flere omgange - især velhavende jøder, som babylonerne kunne have gavn af. Profeterne i Israel advarer af flere omgange imod at provokere babylonerne, men hvem lytter til profeter? Så på et tidspunkt fik babylonerne nok og besluttede sig for at ødelægge Jerusalem en gang for alle. Lad os finde ud af, hvornår det var Jerusalem egentligt blev ødelagt, idet Jv fejlagtigt påstår Bibelen siger det var i år 607 fvt (ligesom de påstår slaget ved Karkemish var i år 625 fvt).
Angående Nebukadnesars regerings begyndelse læser vi:
"Det ord, som kom til Jeremias om hele Judas folk i Josijas søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår; det var babylonerkongen Nebukadnesars første år." Jeremias Bog 25:1
Nebukadnesar blev altså kronet samme år som Jojakims fjerde regeringsår. Vi husker at slaget ved karkemish var i Jojakims fjerde regeringsår, så Nebukadnesar må være belvet konge omtrent samtidigt. Der er ingen grund til at betvivle de babylonske optegnelser om, at det skete efter slaget ved Karkemish, altså i år 605/604 fvt. I hvert fald er det slået fast, at Nebukadnesar blev konge indenfor et år efter slaget ved Karkemish. Det har vi brug for at vide, fordi Jerusalems ødelæggelse i Bibelen regnes i forhold til Nebukadnesars regeringstid:
"På den syvende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom babylonerkongens tjener Nebuzar'adan, chefen for livvagten, til Jerusalem. v9 Han stak ild på Herrens tempel og på kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned. v10 Murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. v11 Chefen for livvagten, Nebuzar'adan, førte dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af folket i eksil." 2. Kongebog 25:8-11
Det var altså i Nebukadnesars nittende regeringsår Jerusalem blev ødelagt, dvs. i år 587/586 fvt. Hvis man som Jv regner med at slaget ved Karkemish var i år 625 fvt, bliver Jerusalems ødelæggelse derimod i år 607/606 fvt. Det væsentlige er, at der gik 18-19 år fra slaget ved Karkemish til Jerusalems ødelæggelse - en konklusion der ikke kan undslippes.
Konklusion 1: Daniel belv taget til fange året før/samme år som slaget ved Karkemish
Konklusion 2: Jerusalem blev ødelagt 18-19 år efter slaget ved Karkemish
Men hvornår faldt det babylonske rige så? Dette årstal er der ingen diskussion om, idet alle er enige om, at det skete i år 539 fvt. Jv er gået så vidt som til at kalde dette et basisår, hvilket vistnok er deres betegnelse for, at dette årstal slet ikke kan diskuteres. Så det lader vi være med - Babylon faldt år 539 og banede vej for, at jøderne vendte tilbage til Jerusalem i år 537 fvt. Dette er forøvrigt årsagen til, at Jv siger Jerusalem blev ødelagt i år 607, idet de regner baglæns. Jv påstår nemlig, at der i Bibelen står, at der skulle gå 70 år fra Jerusalems ødelæggelse til jøderne vendte tilbage til Jerusalem, så Jerusalem må være blevet ødelagt i år 607 fvt, hvorfor slaget ved Karkemish må være i år 625 fvt.
Såvidt altså Jv's regnemåde - jeg gør ikke grin med dem her, dette er virkeligt deres ræssonnement. Der er dog et meget stort problem med deres beregning: Der står absolut ingen steder, at der skulle gå 70 år fra Jerusalem blev ødelagt til jøderne vendte tilbage til Jerusalem. Der står en masse om 70 år i Bibelen, men Jv's påstand står der ikke, hvorfor det naturligvis er populært at bede dem vise os, hvor dette dog står henne?
Nå, det var et sidespring. Vi må spørge os selv, hvorfor der overhovedet kan blive diskussion om, hvor lang tid der gik fra Jerusalems ødelæggelse til jøderne vendte tilbage? Kan man da ikke bare læse de babylonske kongerækker og deraf udlede hvor lang tid der gik? Jo, og det gør forskerne da også - så finder de ud af, at Jerusalem blev ødelagt i år 587 fvt og jøderne vendte tilbage i år 537 fvt. Men den beregning vil Jv ikke anerkende, fordi den ikke stammer fra Bibelen, men fra andre kilder (deres "basisår" 539 fvt for babylons ødelæggelse stammer forøvrigt også fra babylonske kilder, men det synes de åbenbart ikke er et problem).
Der findes meget naturligt ingen jødiske kongerækker i Bibelen vi kan bruge til beregningen, for jøderne var jo fanger i Babylon, så de havde ingen konger i perioden. Derfor må man ty til indirekte beregninger i Bibelen, for at regne ud, hvor mange år jøderne egentligt var fanger i Babylon. I den forbindelse er det, at Daniels fangenskab året før slaget ved Karkemish bliver interessant, for hvor mange år var Daniel egentligt i Babylon? Ja, hvis han blev fanget i år 606 fvt og bragt tilbage til Jerusalem i år 537 fvt ville han jo være fanget i 70 år (jøderne talte altid antal påbegynte år i deres kronologier, hvilket godt kan forvirre lidt).
Og det bringer os jo til spørgsmålet om, hvorlænge folkeslagene skulle trælle under Babylon. Vi læser i Bibelen:
"Hele dette land skal blive til ruiner og ødemark, og folkene skal være trælle for Babylons konge i halvfjerds år. v12 Men når der er gået halvfjerds år, vil jeg straffe Babylons konge og folket dér for deres synd, siger Herren; også kaldæernes land straffer jeg og gør det til evig ørken." Jeremias Bog 25:11-12
Vi ser altså, at folkeslagene skulle "trælle" for babylonerne i 70 år - men det var jo lige nøjagtigt sålænge Daniel var i Babylon. Fra året før slaget ved Karkemish til jøderne vendte tilbage i år 537 fvt. Så tager vi lidt hovedregning - slaget ved Karkemish må altså have været i år 605 fvt: PRÆCIS SOM HISTORIKERNE SIGER. Men vi ved jo, at der gik 18 år fra alaget ved Karkemish til Jerusalems ødelæggelse, så Jerusalem må være blevet ødelagt år 537 fvt: PRÆCIS SOM HISTORIKERNE SIGER. Vi har altså nu:
Konklusion 1: Daniel blev taget til fange år 606 fvt
Konklusion 2: Slaget ved Karkemish var år 605 fvt
Konklusion 3: Babylon faldt år 539 fvt (Jv's "basisår" som ikke kan diskuteres)
Konklusion 4: 2 år senere i år 537 fvt vendte jøderne tilbage til Jerusalem
Konklusion 5: Daniel og folkene var altså "trælle" i Babylon i 70 år - præcis som Bibelen siger.
Der er altså ingen forskel på historikernes og Bibelens kronologi - kun Jv prøver at opdigte en forskel. Men i deres beregning er Daniel og folkene jo "trælle" i 90 år, i direkte modstrid med Bibelens ord om, at folkene skulle trælle i 70 år. Jv's beregning er håbløs, fordi den bygger på en ubibelsk præmis, nemlig at der skulle gå 70 år fra Jerusalem til jøderne vendte tilbage.
Lad os et øjeblik gå ind på Jv's tankegang for at sætte det sidste søm i kisten der begraver deres teori om, at Jerusalem blev ødelagt i år 607 fvt. En teori de aldrig vil opgive, fordi den endegyldigt vil modbevise hele deres 1914 vrøvl, hvilket ville ødelægge hele deres selvforståelse om, at de er den lille udvalgte skare, idet denne selvforståelse er uløseligt knyttet sammen med 1914 - og altså dermed nødvendigheden af at tro på, at Jerusalem blev ødelagt i år 607 fvt. Hvad hænger Jv deres opfattelse af, at der skulle gå 70 år fra Jerusalem blev ødelagt til jøderne vendte tilbage til Jerusalem på? Svaret kommer her:
"I Dareios' første regeringsår – han var af medisk herkomst, søn af Ahasverus, og var blevet konge over kaldæernes rige – v2 i hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år." Daniels Bog 9:1-2
Her står at Jerusalem skulle ligge i ruiner i 70 år - men intet om, hvorlænge der skulle gå fra Jerusalem blev ødelagt til jøderne vendte tilbage. Lidt provokerende kunne man jo spørge, om Jv virkeligt sekv tror på, at byen holdt op med at være en ruin samme år som jøderne vendte tilbage til den? Naturligvis ikke - det tager tid at opbygge en by som Jerusalem.
Så hvornår holdt Jerusalem så op med at være en ruin? Ja, man kan naturligvis ikke sådan sætte en præcis dato - vi ved muren rundt om Jerusalem stadig var forfalden mere end 100 år efter jøderne vendte tilbage. Så hvordan skal man afgøre, hvornår de 70 år var slut?
Ja, en oplagt mulighed ville jo være at undersøge, om Bibelen selv sætter en dato, som markerer at nu var Jerusalem ikke længere en ruin. Det gør den heldigvis, så lad os kigge lidt på det sted:
"Da kom Hærskarers Herres ord til mig: v5 Sig til hele landets folk og til præsterne: Når I har fastet og holdt klage i femte og syvende måned i disse halvfjerds år, var det da for mig, I fastede?" Zakarias Bog 7:4-5
Jøderne havde altså på dette tidspunkt fastet i 70 år. Vers 1 fortæller os, at dette belv sagt i kong Dareios fjerde regeringsår. Jv er enig med historikerne i, at Dareios regerede 521-486 fvt http://books.google.dk/books?id=yW6NgNtgFoAC&pg=PA152&lpg=PA152&dq=dareios+521-486&source=web&ots=IqFEKkM8wB&sig=ziZ3EgZjT2_M4LUCpdHk-fSlB-U&hl=da så hans 4. regeringsår må være i år 517 fvt. I år 517 fvt fortæller Bibelen os altså, at jøderne nu havde holdt "faste" i 70 år - de 70 år var slut. Igen kan vi regne baglæns og komme til årstallet 587 fvt. Klagefasten i den femte måned var til påmindelse om Jerusalems mure der blev ødelagt i den femte måned (2 Kongebog 25:8), medens fasten i den 7'ende måned var til minde om mordet på Gedalja der udslukkede ethvert håb om frihed i Jerusalem, selv som en babylonsk provins (2 Kongebog 25:25).
De 70 års faste der startede med Jerusalems ødelæggelse, sluttede altså i år 517 fvt, så igen finder vi, at Jerusalem blev ødelagt i år 587 fvt. Men det vi også opdager er, at der er forskel på den periode hvor Jerusalem lå øde - de 70 år med faste, og så de 70 år med fangenskab. Det er naturligvis 100% logisk - fangenskabet fulgte med babylonerne, medens Jerusalems ødelæggelse først skete senere, ligesom Jerusalem var en ruin længe efter at jøderne vendte tilbage.
"I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den" Daniels Bog 1:1
Det var altså i kong Jojakims tredie regeringsår Daniel og de andre jøder blev taget til fange (vers 1-7). Men det bliver vi jo ikke klogere af, for hvornår var kong Jojakims tredie regeringsår? Men det kan vi måske blive klogere på i dette vers i Bibelen:
"Imod egypterkongen Farao Nekos hær, som stod i Karkemish ved Eufratfloden, og som babylonerkongen Nebukadnesar slog i Josijas søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår." Jeremias Bog 46:2
Sproget er lidt gammeldags, men to vigtige ting fremgår af teksten, nemlig at Egyptens hær blev slået ved Kerkemish i kong Jojakims fjerde regeringsår af babylonerkoner Nebukadnesar. Dette slag er vigtigt, fordi det er velbeskrevet i samtidige historiske kilder (det var et af datidens vigtigste slag). Slaget ved Karkemish var i år 605 fvt. Daniel blev altså taget til fange dette år eller muligvis året før (606 fvt).
Det er forøvrigt interessant, at Nebukadnesar kaldes babylonernes konge begge steder - faktisk var han slet ikke konge, hverken da Daniel blev taget til fange eller da egypterne og assyrerne blev slået ved Karkemish. Først året efter (604 fvt) blev Nebukadnesar konge. At Bibelen vælger at kalde ham konge allerede inden, skyldes at Nebukadnesar er en utrolig vigtig konge i jødernes selvforståelse - så vigtig, at selv ting han udførte før han blev konge regnes som hans regering.
Her vil jeg gå ud fra, at Daniel blev taget til fange i år 606 fvt. Dette er i overensstemmelse med, at Israel indgik en pagt med babylonerne i forbindelse med opbygningen til slaget, hvorfor jøderne gik ud imod den egyptiske hær under påskud af, at Israel følte sig presset. Det var naturligvis et håbløst slag: Israel var i den grad underdog, både i forholdet til Egypten og Babylon, men Israel fik forsinket Egypternes fremmarch tilstrækkeligt til, at babylonerne kunne få deres styrker på plads (2 Kong 24:1; 2 Krønike Bog 35:20-22 - jøderne havde altså aftaler med babylonerne der gav dem deres frihed, mod at de gik imod egypterne). Jøderne bevarede deres frihed efter slaget ved karkemish - i hvert fald i nogle år, men Daniel og en række andre jøder var altså slaver i Babylon.
Vi kan i Bibelen læse om, hvordan babylonerne gradvist strammer skruen overfor jøderne Grupper af jøder føres fra Jerusalem til Babylon ad flere omgange - især velhavende jøder, som babylonerne kunne have gavn af. Profeterne i Israel advarer af flere omgange imod at provokere babylonerne, men hvem lytter til profeter? Så på et tidspunkt fik babylonerne nok og besluttede sig for at ødelægge Jerusalem en gang for alle. Lad os finde ud af, hvornår det var Jerusalem egentligt blev ødelagt, idet Jv fejlagtigt påstår Bibelen siger det var i år 607 fvt (ligesom de påstår slaget ved Karkemish var i år 625 fvt).
Angående Nebukadnesars regerings begyndelse læser vi:
"Det ord, som kom til Jeremias om hele Judas folk i Josijas søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår; det var babylonerkongen Nebukadnesars første år." Jeremias Bog 25:1
Nebukadnesar blev altså kronet samme år som Jojakims fjerde regeringsår. Vi husker at slaget ved karkemish var i Jojakims fjerde regeringsår, så Nebukadnesar må være belvet konge omtrent samtidigt. Der er ingen grund til at betvivle de babylonske optegnelser om, at det skete efter slaget ved Karkemish, altså i år 605/604 fvt. I hvert fald er det slået fast, at Nebukadnesar blev konge indenfor et år efter slaget ved Karkemish. Det har vi brug for at vide, fordi Jerusalems ødelæggelse i Bibelen regnes i forhold til Nebukadnesars regeringstid:
"På den syvende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom babylonerkongens tjener Nebuzar'adan, chefen for livvagten, til Jerusalem. v9 Han stak ild på Herrens tempel og på kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned. v10 Murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. v11 Chefen for livvagten, Nebuzar'adan, førte dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af folket i eksil." 2. Kongebog 25:8-11
Det var altså i Nebukadnesars nittende regeringsår Jerusalem blev ødelagt, dvs. i år 587/586 fvt. Hvis man som Jv regner med at slaget ved Karkemish var i år 625 fvt, bliver Jerusalems ødelæggelse derimod i år 607/606 fvt. Det væsentlige er, at der gik 18-19 år fra slaget ved Karkemish til Jerusalems ødelæggelse - en konklusion der ikke kan undslippes.
Konklusion 1: Daniel belv taget til fange året før/samme år som slaget ved Karkemish
Konklusion 2: Jerusalem blev ødelagt 18-19 år efter slaget ved Karkemish
Men hvornår faldt det babylonske rige så? Dette årstal er der ingen diskussion om, idet alle er enige om, at det skete i år 539 fvt. Jv er gået så vidt som til at kalde dette et basisår, hvilket vistnok er deres betegnelse for, at dette årstal slet ikke kan diskuteres. Så det lader vi være med - Babylon faldt år 539 og banede vej for, at jøderne vendte tilbage til Jerusalem i år 537 fvt. Dette er forøvrigt årsagen til, at Jv siger Jerusalem blev ødelagt i år 607, idet de regner baglæns. Jv påstår nemlig, at der i Bibelen står, at der skulle gå 70 år fra Jerusalems ødelæggelse til jøderne vendte tilbage til Jerusalem, så Jerusalem må være blevet ødelagt i år 607 fvt, hvorfor slaget ved Karkemish må være i år 625 fvt.
Såvidt altså Jv's regnemåde - jeg gør ikke grin med dem her, dette er virkeligt deres ræssonnement. Der er dog et meget stort problem med deres beregning: Der står absolut ingen steder, at der skulle gå 70 år fra Jerusalem blev ødelagt til jøderne vendte tilbage til Jerusalem. Der står en masse om 70 år i Bibelen, men Jv's påstand står der ikke, hvorfor det naturligvis er populært at bede dem vise os, hvor dette dog står henne?
Nå, det var et sidespring. Vi må spørge os selv, hvorfor der overhovedet kan blive diskussion om, hvor lang tid der gik fra Jerusalems ødelæggelse til jøderne vendte tilbage? Kan man da ikke bare læse de babylonske kongerækker og deraf udlede hvor lang tid der gik? Jo, og det gør forskerne da også - så finder de ud af, at Jerusalem blev ødelagt i år 587 fvt og jøderne vendte tilbage i år 537 fvt. Men den beregning vil Jv ikke anerkende, fordi den ikke stammer fra Bibelen, men fra andre kilder (deres "basisår" 539 fvt for babylons ødelæggelse stammer forøvrigt også fra babylonske kilder, men det synes de åbenbart ikke er et problem).
Der findes meget naturligt ingen jødiske kongerækker i Bibelen vi kan bruge til beregningen, for jøderne var jo fanger i Babylon, så de havde ingen konger i perioden. Derfor må man ty til indirekte beregninger i Bibelen, for at regne ud, hvor mange år jøderne egentligt var fanger i Babylon. I den forbindelse er det, at Daniels fangenskab året før slaget ved Karkemish bliver interessant, for hvor mange år var Daniel egentligt i Babylon? Ja, hvis han blev fanget i år 606 fvt og bragt tilbage til Jerusalem i år 537 fvt ville han jo være fanget i 70 år (jøderne talte altid antal påbegynte år i deres kronologier, hvilket godt kan forvirre lidt).
Og det bringer os jo til spørgsmålet om, hvorlænge folkeslagene skulle trælle under Babylon. Vi læser i Bibelen:
"Hele dette land skal blive til ruiner og ødemark, og folkene skal være trælle for Babylons konge i halvfjerds år. v12 Men når der er gået halvfjerds år, vil jeg straffe Babylons konge og folket dér for deres synd, siger Herren; også kaldæernes land straffer jeg og gør det til evig ørken." Jeremias Bog 25:11-12
Vi ser altså, at folkeslagene skulle "trælle" for babylonerne i 70 år - men det var jo lige nøjagtigt sålænge Daniel var i Babylon. Fra året før slaget ved Karkemish til jøderne vendte tilbage i år 537 fvt. Så tager vi lidt hovedregning - slaget ved Karkemish må altså have været i år 605 fvt: PRÆCIS SOM HISTORIKERNE SIGER. Men vi ved jo, at der gik 18 år fra alaget ved Karkemish til Jerusalems ødelæggelse, så Jerusalem må være blevet ødelagt år 537 fvt: PRÆCIS SOM HISTORIKERNE SIGER. Vi har altså nu:
Konklusion 1: Daniel blev taget til fange år 606 fvt
Konklusion 2: Slaget ved Karkemish var år 605 fvt
Konklusion 3: Babylon faldt år 539 fvt (Jv's "basisår" som ikke kan diskuteres)
Konklusion 4: 2 år senere i år 537 fvt vendte jøderne tilbage til Jerusalem
Konklusion 5: Daniel og folkene var altså "trælle" i Babylon i 70 år - præcis som Bibelen siger.
Der er altså ingen forskel på historikernes og Bibelens kronologi - kun Jv prøver at opdigte en forskel. Men i deres beregning er Daniel og folkene jo "trælle" i 90 år, i direkte modstrid med Bibelens ord om, at folkene skulle trælle i 70 år. Jv's beregning er håbløs, fordi den bygger på en ubibelsk præmis, nemlig at der skulle gå 70 år fra Jerusalem til jøderne vendte tilbage.
Lad os et øjeblik gå ind på Jv's tankegang for at sætte det sidste søm i kisten der begraver deres teori om, at Jerusalem blev ødelagt i år 607 fvt. En teori de aldrig vil opgive, fordi den endegyldigt vil modbevise hele deres 1914 vrøvl, hvilket ville ødelægge hele deres selvforståelse om, at de er den lille udvalgte skare, idet denne selvforståelse er uløseligt knyttet sammen med 1914 - og altså dermed nødvendigheden af at tro på, at Jerusalem blev ødelagt i år 607 fvt. Hvad hænger Jv deres opfattelse af, at der skulle gå 70 år fra Jerusalem blev ødelagt til jøderne vendte tilbage til Jerusalem på? Svaret kommer her:
"I Dareios' første regeringsår – han var af medisk herkomst, søn af Ahasverus, og var blevet konge over kaldæernes rige – v2 i hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år." Daniels Bog 9:1-2
Her står at Jerusalem skulle ligge i ruiner i 70 år - men intet om, hvorlænge der skulle gå fra Jerusalem blev ødelagt til jøderne vendte tilbage. Lidt provokerende kunne man jo spørge, om Jv virkeligt sekv tror på, at byen holdt op med at være en ruin samme år som jøderne vendte tilbage til den? Naturligvis ikke - det tager tid at opbygge en by som Jerusalem.
Så hvornår holdt Jerusalem så op med at være en ruin? Ja, man kan naturligvis ikke sådan sætte en præcis dato - vi ved muren rundt om Jerusalem stadig var forfalden mere end 100 år efter jøderne vendte tilbage. Så hvordan skal man afgøre, hvornår de 70 år var slut?
Ja, en oplagt mulighed ville jo være at undersøge, om Bibelen selv sætter en dato, som markerer at nu var Jerusalem ikke længere en ruin. Det gør den heldigvis, så lad os kigge lidt på det sted:
"Da kom Hærskarers Herres ord til mig: v5 Sig til hele landets folk og til præsterne: Når I har fastet og holdt klage i femte og syvende måned i disse halvfjerds år, var det da for mig, I fastede?" Zakarias Bog 7:4-5
Jøderne havde altså på dette tidspunkt fastet i 70 år. Vers 1 fortæller os, at dette belv sagt i kong Dareios fjerde regeringsår. Jv er enig med historikerne i, at Dareios regerede 521-486 fvt http://books.google.dk/books?id=yW6NgNtgFoAC&pg=PA152&lpg=PA152&dq=dareios+521-486&source=web&ots=IqFEKkM8wB&sig=ziZ3EgZjT2_M4LUCpdHk-fSlB-U&hl=da så hans 4. regeringsår må være i år 517 fvt. I år 517 fvt fortæller Bibelen os altså, at jøderne nu havde holdt "faste" i 70 år - de 70 år var slut. Igen kan vi regne baglæns og komme til årstallet 587 fvt. Klagefasten i den femte måned var til påmindelse om Jerusalems mure der blev ødelagt i den femte måned (2 Kongebog 25:8), medens fasten i den 7'ende måned var til minde om mordet på Gedalja der udslukkede ethvert håb om frihed i Jerusalem, selv som en babylonsk provins (2 Kongebog 25:25).
De 70 års faste der startede med Jerusalems ødelæggelse, sluttede altså i år 517 fvt, så igen finder vi, at Jerusalem blev ødelagt i år 587 fvt. Men det vi også opdager er, at der er forskel på den periode hvor Jerusalem lå øde - de 70 år med faste, og så de 70 år med fangenskab. Det er naturligvis 100% logisk - fangenskabet fulgte med babylonerne, medens Jerusalems ødelæggelse først skete senere, ligesom Jerusalem var en ruin længe efter at jøderne vendte tilbage.