Danmark efter Fogh
Danmark efter Fogh
http://politiken.dk/debat/kroniker/article656136.ece
http://politiken.dk/debat/kroniker/article656136.ece
Visse-vasse
Jeg er altid meget forsigtig med, at tage denne avis alvorlig.
Havde Thøger levet i 1300-tallet havde han garanteret været en fed velnæret from abbed på et fjerntliggende kloster. Med foldede hænder og himmelvendte øjne, kunne han så, som nu proklamere for alle, der orker at høre på ham "jeg alene, og helt alene vide alt"
Det eneste den sprøjte er velegnet til, er til fiskeembalering eller i optændingsøjemed.
Tænker vi os nu, at Fogh & Co pakkede alle ikkedirektører og lavtlønnede ind i 14 karats bladguld, ja så ville denne sprøjte mene, at det stikker noget under siden, det ikke er 24 karats bladguld.
Havde Thøger levet i 1300-tallet havde han garanteret været en fed velnæret from abbed på et fjerntliggende kloster. Med foldede hænder og himmelvendte øjne, kunne han så, som nu proklamere for alle, der orker at høre på ham "jeg alene, og helt alene vide alt"
Det eneste den sprøjte er velegnet til, er til fiskeembalering eller i optændingsøjemed.
Tænker vi os nu, at Fogh & Co pakkede alle ikkedirektører og lavtlønnede ind i 14 karats bladguld, ja så ville denne sprøjte mene, at det stikker noget under siden, det ikke er 24 karats bladguld.
nu er det ikke
Thøger som har skrevet artiklen og kan godt forstå det gør ondt når ens ideal udstilles som den karikatur han og hans politik er....men mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.
læs forsat julands pesten,dem kan du åbentbar tage mere alvorlig
læs forsat julands pesten,dem kan du åbentbar tage mere alvorlig
Thøger
er da ansvarshavende redaktør.
For øvrigt, kan både JP og undertegnede stave, det siger måske lidt om Thøgers læserskare.
For øvrigt, kan både JP og undertegnede stave, det siger måske lidt om Thøgers læserskare.
Tillykke med din staveevne,
og hold endelig godt fast i jydepotten. - Tøger er nok den eneste leder, om hvem "undersotterne" kan sige:
Vores chef er klogere end alle os andre!
Vores chef er klogere end alle os andre!
Mener du der her erikke alvorlig?
Artiklen er skrevet af Ida Auken og ikke af Tøgen men hvad i artiklens indhold kunne du ikke lide?
Var det det her?: Fogh og hans spindoktorer har fået iscenesat ham som en handlekraftig mand...
Man kan undre sig over, hvordan det er lykkedes Fogh gennem så lang tid at skjule, at han ikke har haft et politisk projekt.
Dermed har regeringen i syv år fastholdt den høje skat på arbejde, indirekte belønnet miljøsvineri ved at fastfryse de grønne skatter, samtidig med at den har præmieret folk, der tog store lån i deres boliger.
Og han har haft let spil, for de seneste syv år har vi haft et økonomisk opsving, der kan sløve selv den skarpeste kritikerhjerne.
Når alting går godt, er det lettere at bilde folk ind, at det politiske ikke spiller en rolle, og at det er nok at administrere og finjustere de samfundsmæssige strukturer. Desuden kan man let forledes til at tro, at der ikke er behov for de store forandringer, gennemført i fællesskab.
Hver gang Fogh er stødt på et reelt politisk problem, har han benyttet sig af samme taktik. Først har han nedsat en kommission, hvor problemet kunne parkeres en årrække.
Dernæst har han nøjedes med at forholde sig til halvdelen af kommissionens forslag. Til slut er han endt med en række halvgennemførte reformer: politireformen, kvalitetsreformen og med al sandsynlighed nu også skattereformen.
Resultaterne taler deres eget sprog: en offentlig sektor, der ikke blev investeret i på trods af syv års højkonjunktur, en komplet følgagtig udenrigspolitik, en forspildt mulighed for at gøre Danmark til et grønt forbillede for resten af verden samt en integrationspolitik så virkningsløs, at det grænser til det kriminelle.
Resultaterne taler deres eget sprog: en offentlig sektor, der ikke blev investeret i på trods af syv års højkonjunktur, en komplet følgagtig udenrigspolitik, en forspildt mulighed for at gøre Danmark til et grønt forbillede for resten af verden samt en integrationspolitik så virkningsløs, at det grænser til det kriminelle.
Først da klimakrisen og den økonomiske krise bogstaveligt talt bankede på Danmarks hoveddør, vågnede Fogh op af sin tornerosesøvn.
Fogh ville gøre op med smagsdommeriet og bureaukratiet i den offentlige sektor. Derudover ville han ændre tilgangen til udlændingepolitikken og få styr på integrationen.
Hvordan er det så gået med det? Fogh har med stor behændighed erstattet tidligere tiders eksperter med sine egne eksperter, som han dog heller ikke lytter til. Med kvalitetsreformen ville Fogh sikre nærhed til borgerne samt øge det offentliges effektivitet.
Reformen har derfor medført, at offentligt ansatte nu bruger mere tid på at tilfredsstille den borgerlige kontrolfetich end på at udføre deres job.
Anden del af reformen handlede om at forbedre nedslidte skoler og renovere toiletter. Men det blev der heller ikke meget af, for de 50 milliarder kroner, Fogh satte af til reformen, var bogført med det kreative håndelag, han lærte som skatteminister.
Når man ikke selv har et politisk projekt, er det letteste at løbe efter andres. Det var det, Anders Fogh gjorde ved at lægge sig tæt op ad George Bushs nykonservative drømme om en verden styret af kanoner og olieinteresser.
At Bush viste sig at være en af de største præsidentielle fiaskoer, USA nogensinde har oplevet, lod Fogh sig ikke mærke med.
Han underminerede endda den eneste politiske bedrift, eftertiden bør huske ham for: aftalen om EU-udvidelsen i 2002. For det EU, Fogh samlede, splittede han igen, da han valgte at følge USA i den folkeretsstridige og dårligt planlagte Irakkrig.
Præsident Bushs omgåelse af menneskerettighederne er de mest systematiske begået af et demokrati siden Anden Verdenskrig.
Bush blåstemplede brugen af tortur og efterlod mennesker i et juridisk tomrum, men ikke engang dét fik Anders Fogh til at sige fra. Så når statsministeren nu forsøger at koble sig op på Obama, der er gået i gang med at rydde ud i disse metoder, klinger det mere end almindeligt hult.
Og hvis han forlader Danmark under et år før klimatopmødet, vil det være et klokkeklart bevis for, at hans egne politiske ambitioner kommer før alt andet.
Selv før politiske resultater, der kan få afgørende betydning for klodens fremtid. Foghs politiske kynisme afsløres yderligere af, at det er under et år siden, han udråbte George Bush til en stor miljøforkæmper
integrations- og retspolitikken indførte man, hvad man kunne kalde feel tough-politik: hårdere straffe, ingen dialog, udvisninger og fratagelse af rettigheder. Og med eksperterne ude af vagten behøvede Fogh ikke at forholde sig til, at feel tough-politik ikke virker.
Det bliver smerteligt klart i disse dage, hvor kuglerne bogstaveligt talt flyver om ørerne på hovedstadens beboere.
Var man uenig i regeringens linje, blev man straks udråbt til halalhippie eller beskyldt for at være i færd med at åbne Danmarks grænser.
Bushs aggressive retorik om enten at ’være med os eller imod os’ blev Foghs følgagtige slogan. Var man ikke enig med Anders Fogh og Pia Kjærsgaard, var man på terroristernes side.
Er det tekstens indhold du ikke kan tage alvorligt, men hvis det var jyllands pestens hetz mod muslimer kan du tage det alvorligt?
Mod dumhed kæmper guderne forgæves
Var det det her?: Fogh og hans spindoktorer har fået iscenesat ham som en handlekraftig mand...
Man kan undre sig over, hvordan det er lykkedes Fogh gennem så lang tid at skjule, at han ikke har haft et politisk projekt.
Dermed har regeringen i syv år fastholdt den høje skat på arbejde, indirekte belønnet miljøsvineri ved at fastfryse de grønne skatter, samtidig med at den har præmieret folk, der tog store lån i deres boliger.
Og han har haft let spil, for de seneste syv år har vi haft et økonomisk opsving, der kan sløve selv den skarpeste kritikerhjerne.
Når alting går godt, er det lettere at bilde folk ind, at det politiske ikke spiller en rolle, og at det er nok at administrere og finjustere de samfundsmæssige strukturer. Desuden kan man let forledes til at tro, at der ikke er behov for de store forandringer, gennemført i fællesskab.
Hver gang Fogh er stødt på et reelt politisk problem, har han benyttet sig af samme taktik. Først har han nedsat en kommission, hvor problemet kunne parkeres en årrække.
Dernæst har han nøjedes med at forholde sig til halvdelen af kommissionens forslag. Til slut er han endt med en række halvgennemførte reformer: politireformen, kvalitetsreformen og med al sandsynlighed nu også skattereformen.
Resultaterne taler deres eget sprog: en offentlig sektor, der ikke blev investeret i på trods af syv års højkonjunktur, en komplet følgagtig udenrigspolitik, en forspildt mulighed for at gøre Danmark til et grønt forbillede for resten af verden samt en integrationspolitik så virkningsløs, at det grænser til det kriminelle.
Resultaterne taler deres eget sprog: en offentlig sektor, der ikke blev investeret i på trods af syv års højkonjunktur, en komplet følgagtig udenrigspolitik, en forspildt mulighed for at gøre Danmark til et grønt forbillede for resten af verden samt en integrationspolitik så virkningsløs, at det grænser til det kriminelle.
Først da klimakrisen og den økonomiske krise bogstaveligt talt bankede på Danmarks hoveddør, vågnede Fogh op af sin tornerosesøvn.
Fogh ville gøre op med smagsdommeriet og bureaukratiet i den offentlige sektor. Derudover ville han ændre tilgangen til udlændingepolitikken og få styr på integrationen.
Hvordan er det så gået med det? Fogh har med stor behændighed erstattet tidligere tiders eksperter med sine egne eksperter, som han dog heller ikke lytter til. Med kvalitetsreformen ville Fogh sikre nærhed til borgerne samt øge det offentliges effektivitet.
Reformen har derfor medført, at offentligt ansatte nu bruger mere tid på at tilfredsstille den borgerlige kontrolfetich end på at udføre deres job.
Anden del af reformen handlede om at forbedre nedslidte skoler og renovere toiletter. Men det blev der heller ikke meget af, for de 50 milliarder kroner, Fogh satte af til reformen, var bogført med det kreative håndelag, han lærte som skatteminister.
Når man ikke selv har et politisk projekt, er det letteste at løbe efter andres. Det var det, Anders Fogh gjorde ved at lægge sig tæt op ad George Bushs nykonservative drømme om en verden styret af kanoner og olieinteresser.
At Bush viste sig at være en af de største præsidentielle fiaskoer, USA nogensinde har oplevet, lod Fogh sig ikke mærke med.
Han underminerede endda den eneste politiske bedrift, eftertiden bør huske ham for: aftalen om EU-udvidelsen i 2002. For det EU, Fogh samlede, splittede han igen, da han valgte at følge USA i den folkeretsstridige og dårligt planlagte Irakkrig.
Præsident Bushs omgåelse af menneskerettighederne er de mest systematiske begået af et demokrati siden Anden Verdenskrig.
Bush blåstemplede brugen af tortur og efterlod mennesker i et juridisk tomrum, men ikke engang dét fik Anders Fogh til at sige fra. Så når statsministeren nu forsøger at koble sig op på Obama, der er gået i gang med at rydde ud i disse metoder, klinger det mere end almindeligt hult.
Og hvis han forlader Danmark under et år før klimatopmødet, vil det være et klokkeklart bevis for, at hans egne politiske ambitioner kommer før alt andet.
Selv før politiske resultater, der kan få afgørende betydning for klodens fremtid. Foghs politiske kynisme afsløres yderligere af, at det er under et år siden, han udråbte George Bush til en stor miljøforkæmper
integrations- og retspolitikken indførte man, hvad man kunne kalde feel tough-politik: hårdere straffe, ingen dialog, udvisninger og fratagelse af rettigheder. Og med eksperterne ude af vagten behøvede Fogh ikke at forholde sig til, at feel tough-politik ikke virker.
Det bliver smerteligt klart i disse dage, hvor kuglerne bogstaveligt talt flyver om ørerne på hovedstadens beboere.
Var man uenig i regeringens linje, blev man straks udråbt til halalhippie eller beskyldt for at være i færd med at åbne Danmarks grænser.
Bushs aggressive retorik om enten at ’være med os eller imod os’ blev Foghs følgagtige slogan. Var man ikke enig med Anders Fogh og Pia Kjærsgaard, var man på terroristernes side.
Er det tekstens indhold du ikke kan tage alvorligt, men hvis det var jyllands pestens hetz mod muslimer kan du tage det alvorligt?
Mod dumhed kæmper guderne forgæves
Artiklen er sikkert ok
Det er feset ind, at det ikke er Thøger, der er forfatteren.
Det er avisen jeg ikke kan snuppe. Forøvrigt heller ikke familien Auken, men det er en anden snak.
Lige meget, hvad Fogh & Co gør, er Politiken altid på tværs, og det uanset hvilken forfatter der står bag artiklerne. Bare det er dårlig snak om regeringen, så står Tøger klar med spalteplads.
Jeg kan ikke snuppe, hverken avisen eller redaktøren.
Det er avisen jeg ikke kan snuppe. Forøvrigt heller ikke familien Auken, men det er en anden snak.
Lige meget, hvad Fogh & Co gør, er Politiken altid på tværs, og det uanset hvilken forfatter der står bag artiklerne. Bare det er dårlig snak om regeringen, så står Tøger klar med spalteplads.
Jeg kan ikke snuppe, hverken avisen eller redaktøren.
politiken kan kun
skrive dårligt om fogh fordi han er en skid fyr.alle aviser skriver noget dårlig om alle politikere når de laver lort,men på sidst har også de borgerlige aviser revset fogh for de kan ikke overse det lort han har bidraget til.
godt det findes nogle som Tøger som kan afsløre vores dårlige politikere
godt det findes nogle som Tøger som kan afsløre vores dårlige politikere