"De helt nødvendige ting"...

Apostelgerningene 15:28,29 er HELT klar i sit ord til menneskeheden:
"Den hellige ånd og vi haver beslutet at ikke læge nogen anden byrde på eder end de helt nødvendige ting - at I afholder jer fra blod." - Studiebibelen/Den norske kirkes Bibel
"udover det uundgåelige" - Schindler

"plen ton epanankes tuton"!(græsk) - "de nødvendige disse"
Ulige oversætere translittererer dete lidt uligt,men betydningen er HELT klar!
Ved det de her skriver hevder de at beslutningen er tat under ledelse af den helige ånd.Det var ikke noget apostlene og de eldste i Jerusalem havde fundet på.Jesus havde nemlig loved sine dicipler at den hellige ånd skulle vejlede dem til hele sandheden. (Joh. 16:13) Man kan si at det egentlig var den hellige ånd som "presiderede" dete apostelmøde i Jerusalem. Antiokia-menighedens kristne frihed blev respektered,men ikke på en slig måde at man skjøv modermenigheden i Jerusalem eller Jesu apostler og enheden i Kristus væk.

Virkeligheden er, at hele kapitel 15 i Apostlenes Gerninger handler om løsningen af et problem i menigheden (15:3) i Antiotika (14:26; 15:30). Man var i menigheden nemlig kommet op at toppes om, hvorvidt de ikke-jødiske kristne skulle overholde de jødiske regler eller ej.
Der var nemlig kommet nogle jødiske kristne fra Judæa (15:1) som påstod, at alle kristne skulle leve som jøder. Paulus var imod denne holdning, men for at få ro om sagen valgte menighedens ældster at sende Paulus og Barnabas til de jødekristnes højborg, Jerusalem, for at få afgjort striden.
Denne direkte konfrontation mellem jødiske og ikke-jødiske kristne var naturligvis svær at håndtere for flertallet af jøder i Jerusalem, så der opstod heftig debat ved mødet om svaret på spørgsmålet (15:7). Det endte dog med, at Paulus fik Peter over på sin side - Peter, som var den der selv først havde talt om det hensigtsmæssige i, at også ikke-jøder skulle have adgang til evangeliet (derfor Jesu bemærkning om, at Peter skulle styrke sine brødre).
Så man blev enige om, at de hedningekristne ikke skulle følge de jødiske regler (15:19,20). I stedet skulle de blot overholde nogle af de meget synlige jødiske regler, for ikke at provokere de meget indflydelsesrige jøder (15:21).
For at lukke debatten i Antiotika, skrev man dels et følgebrev til Paulus og Barnabas de kunne tage med tilbage til menigheden (15:22-29). Man sendte desuden nogle af spidserne fra Jerusalem med, så de kunne bekræfte, at der ikke var noget at debattere - de ikke-jødiske kristne skulle ikke leve som jøder.
I brevet stod:
"»Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!«" ApG 15:23-29
Det er den sidste del af brevet JV (og gudsvej) hæfter sig ved, nærmere bestemt bemærkningen:
"I skal holde jer ... fra blod" 15:29
Nu behøver man ikke være et geni for at regne ud, at apostlene ikke mente blodtransfusioner med den formulering (eftersom blodtransfusioner ikke fandtes, dengang). De mente naturligvis, at man skulle lade være at spise kød med blodet. Men her er det så JV's fantasi løber af med dem. For der står jo ikke "lade være med at spise" men "afholde sig fra".
Og som de malerisk siger: hvis ens læge beder en afholde sig fra sovepiller, så mener han jo ikke det er OK at sprøjte dem indi blodbanen, vel? De mener altså der er noget magisk i den formulering der er valgt (JV's tro er præget af magisk tænkning).
Men hov stop: der stod jo også man skulle afholde sig fra kød ofret til afguderne. Senere skrev Paulus (som jo altså selv var den centrale figur i hele dette opgør) at der ikke er noget forkert i at spise kød ofret til afguderne og at kun de svage i troen kunne se noget forkert i det. Som en konkret del skrev han faktisk, at man frit kunne spise det kød man kunne købe ved slagteren - og det indebar jo altså kød med blodet.
Der er altså ingen tvivl om, at Paulus selv anså dette for at være et nødvendigt kompromis, som havde midlertidig karakter - jo, i et stykke tid var man nødt til at undgå at støde jøderne, men få år senere spiste ikke-jødiske kristne kød de havde købt ved slagteren, uden tanke for om blodet var løbet af kødet og om det var ofret til afguderne eller ej!
Tilbage står det centrale i sagen, nemlig at kompromisser er sunde. Når meget forskellige mennesker bringes sammen i evangeliet, kan man ikke forvente de alle har samme indstilling til, hvad der er vigtigt og hvad der er uvæsentligt. Derfor er sagen medtaget i Bibelen - fordi den netop belyser det vigtige ved, at hvis brødrene skal styrkes, så skal man være villig til at lytte til hinanden - det viste Peter, så han styrkede virkeligt sine brødre i denne situation, som Jesus havde sagt han ville.
Nåja, så kan man naturligvis også lære, at man ikke skal læse Bibelen "magisk" sådan som JV gør - det er nok klogere at sætte sig indi, hvad der mon oprindeligt kan have været meningen med teksten...

...ER SKREVET TIL OS TIL HVEM DE SIDSTE TIDER ER KOMET!" Citat Bibelen som du tydeligvis ikke tror på. Eller måske du kan omskrive ordet ALT også..?😃😃😃😃😃😃

For det første menes der dem der levede på Apostlenes tid - for det andet betyder det ikke, at man skal læse Bibelen magisk. Tværtimod insisterer Bibelen på, at man skal tage den alvorligt og ikke læse den som en gåde.

...lest om "troens hemmelighed som er skjult for de såkallede vise og forstandige i denne verden"...

Troens hemmelighed er Jesu kors...

..."men når den syvende engel lar sin basun lyde,i de dager skal Guds hemmelige plan være fuldført."Åb. 10:7
Planen er at ved hjælp af en administrasjon (de 144000 med Kristus i spidsen) samenfadte alt i himmelen og på jorden slig at Jehova efter at Hans hvile løber ud efter de tusinde år kan modtage et fuldkoment skaberværk.(Kol. 1:26)