Deliriummets tårer
Tilfredsstillet står jeg i ekkoets tomrum,
grædende med et fast blik og en frosset mund,
skriger jeg tiggende på handling i et handlingslammet udtryk,
hvor smilet krakelerer under hudens overflade,
og følelserne falder som dråber fra en en klar himmel,
føles hjertet kysset men stadig lukket,
fra stjerneskuddet på en klar handling af kærlighed.
Alene i det tomme rum føles murene endnu tættere,
med lyset falmende i de lange timers dagbog under pennens melodi,
fældes de gjorde handlinger til genklangen af løgnene i gangen,
hvor de små smilehuller kikker frem fra mørket,
og fylder mig med en tom glæde i et tomt smil,
når amorinerne og sommerfuglene slås med glansbilledet,
sparker realismen benene under håbet væk,
og jeg fødes påny i melankoliens våde drømme.
Underlagt af etikkens uskrevne reglement,
sænkes ordene fra samvittigheden ind i spil,
føler sprængninger af luftventiler der giver efter,
med ekspertisernes målsætning under stjernehimmelen,
græder jeg endnu i nat til de lovlige skridt,
men græder alene under væggenes pressen,
græder de fortabte drømme,
græder de glemte,
danser i tårerne,
dråberne,
tårerne,
i sorg,
født.
Vender mig om i maskeballets facet og brydes,
med de kløgtige regler hvor jeg nænsomt skænker,
begivenhedernes drinks helt op til kanten med sex,
oser af sekret og måler mig i tomrummets delirium,
hvor rusen efterhånden aftager i takt med dine skjulte afvisninger,
sagt med distancerede udtryk og tomme blikke,
hvor passionen virker falmet og hverdagen syntes identisk,
med det kontinuerlige og synkroniseret deja vu i vor handlinger,
falder formålene i takt med det der forventes,
slår sig til tåls med det trygge i et kompromis,
efterladende mig grædende i nat med tørre øjne.
http://anglicismo.smartlog.dk/deliriummets-t-rer-post207137
grædende med et fast blik og en frosset mund,
skriger jeg tiggende på handling i et handlingslammet udtryk,
hvor smilet krakelerer under hudens overflade,
og følelserne falder som dråber fra en en klar himmel,
føles hjertet kysset men stadig lukket,
fra stjerneskuddet på en klar handling af kærlighed.
Alene i det tomme rum føles murene endnu tættere,
med lyset falmende i de lange timers dagbog under pennens melodi,
fældes de gjorde handlinger til genklangen af løgnene i gangen,
hvor de små smilehuller kikker frem fra mørket,
og fylder mig med en tom glæde i et tomt smil,
når amorinerne og sommerfuglene slås med glansbilledet,
sparker realismen benene under håbet væk,
og jeg fødes påny i melankoliens våde drømme.
Underlagt af etikkens uskrevne reglement,
sænkes ordene fra samvittigheden ind i spil,
føler sprængninger af luftventiler der giver efter,
med ekspertisernes målsætning under stjernehimmelen,
græder jeg endnu i nat til de lovlige skridt,
men græder alene under væggenes pressen,
græder de fortabte drømme,
græder de glemte,
danser i tårerne,
dråberne,
tårerne,
i sorg,
født.
Vender mig om i maskeballets facet og brydes,
med de kløgtige regler hvor jeg nænsomt skænker,
begivenhedernes drinks helt op til kanten med sex,
oser af sekret og måler mig i tomrummets delirium,
hvor rusen efterhånden aftager i takt med dine skjulte afvisninger,
sagt med distancerede udtryk og tomme blikke,
hvor passionen virker falmet og hverdagen syntes identisk,
med det kontinuerlige og synkroniseret deja vu i vor handlinger,
falder formålene i takt med det der forventes,
slår sig til tåls med det trygge i et kompromis,
efterladende mig grædende i nat med tørre øjne.
http://anglicismo.smartlog.dk/deliriummets-t-rer-post207137