Der er noget helt galt!

Jeg ved ikke om man kan kalde det her en depression, men jeg har det meget trælst.
Det her er noget der er kommet inden for de sidste par måneder.
Jeg er sur og ked af det hele tiden - og så er jeg blevet meget ensom her på det sidste.
Aller inderst er jeg glad, men når jeg har det som om min hjerne er helt død, og så er det jo ikke meget at være glad over. Det er som om min hjerne er helt tåget. Jeg har svært ved at tænke, jeg er en helt anden person (på den negative måde) og alt min glæde og alt min humor er bare forsvundet.
Uanset hvor meget social jeg prøver at være og uanset hvor glad jeg prøver og være, lykkes det ikke for mig på grund af min hjerne! Er blevet undersøgt, men der var ingen ting at komme efter.
Er der nogen der kan hjælpe mig? [:|]

eller stresset, symptomer er langt hen ad vejen de samme. Deprimeret tror jeg nu ikke helt på, for da jeg havde min depression følte jeg ikke glæde, kun tungsind, også HELT i inde i bunden af min sjæl.. heller ikke over ting jeg VIDSTE jeg under andre omstændigheder ville have været RIGTIG glad over.
Jeg ønsker dig en god bedring - uanset begrundelsen er det træls at have det som du beskriver.

for et eller andet har jo forandret sig inden i dig. Jeg er netop blevet sygemeldt på deltid. Min læge siger jeg er stresset, og på vej mod en depression.
Jeg har også gennem længere tid, haft svært ved at se glæden i noget som helst, og jeg føler mig bare trist, selvom der er mange ting jeg normalt ville glæde mig over.
Noget af det eneste der har hjulpet mig indtil videre er motion, og rigeligt af det! Jeg vil ikke tage lykkepiller, og derfor prøver jeg at danne de samme stoffer i kroppen ved at dyrke motion - og det hjælper!
Så et godt råd - tag et par gode sko på - gå en rask tur, og nyd solen og vinden - tænk ikke på noget, men bare gå. Hvis du kan, så løb lidt, få pulsen op det er nemlig vigtigt!
Håber du får det bedre - knus herfra 🙂

den er let og lad den ikke overtage, det er vigtigt at du er stille og roligt og går stille frem. Ikke frembruse en glæde bare vær glad for dig selv og andres vegne. Det tager tid, men den er kun let. Du vil få vanskeligheder med at være glad og gide interesser. Men det skal nok komme, bare du kæmper en langsom sej kamp! Dvs lav de ting du altid har gjort, tving dig lidt MEN ikke for meget. Hobbier er det vigtigste i livet

Jeg vil lige dele med dig, at jeg går rundt og har det på præcis samme måde som du beskriver. (måske bortset fra at jeg ikke er glad på noget tidspunkt rigtig).
Men jeg føler også at min hjerne er gået i total baglås - sådan en underlig følelse. Jeg er blevet helt ligeglad med alting, og har ikke rigtig nogen holdning til noget længere.
Jeg har gået og haft det sådan hér en måneds tid nu, og før det har jeg aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Jeg har altid været en enormt glad og energisk pige, men pludselig forsvandt al den livsglæde.
Det er sådan, at jeg ikke har lyst til at se og tale med mine venner - fordi jeg ikke kan agere normalt - min hjerne vil bare ikke lade mig være normal. - jeg er blevet fuldkommen stille og indelukket. Jeg kan ikke huske bestemte ting, og kan ikke koncentrere mig om noget.
Jeg ved heller ikke, om det er dette man kalder en depression eller om det er en angsttilstand, eller hvad fanden der er sket.
jeg ville høre dig, om det er noget du er kommet ud af igen? - og i så fald hvordan? og om der var nogen bestemt grund til at du pludselig fik det sådan?

at jeg ikke er den eneste der har det sådan, men selvfølgelig utroligt surt du også har det sådan. Jeg har ikke fået det bedre på nogen måde, og jeg er ved at blive vanvittig over jeg ikke ved hvad der er galt. Synes selv at jeg har prøvet alt og jeg kan snart ikke klare det mere. I starten var jeg heller ikke sur sådan, men når man har haft det sådan her i et stykke tid, så er der altså ikke meget der gør en glad.
Har du fået det bedre eller fundet ud af hvad der er galt?