Desperat efter et job

Hvem siger at det er nemt at få et job??? Hmmmmm...vi mangler arbejdskraft bla bla blaaaa...jeg er HA'er og har søgt mange forskellige stillinger uden at få et job. Har gode referencer osv.
Er det personlighedstest og logiktest der afgører om man får et job eller ej?? hmmmm...karaktere...eller gode forbindelser.
Hvad siger I til alt det her? Har I også haft samme problemer?

en. Netværk er alfa og omega. Drop ideerne om at kvalifikationer er afgørende. Det betyder ikke en skid. Det er det samme når du skal forhandle løn mm: kan dine kollegaer lide dig og er du populær så kan du få.

jeg har også prøvet, at det ikke er så nemt at få job, selv om alle efter sigende skriger på arbejdskraft. Jeg har også en længere videregående uddannelse.
Jeg fik først job, da jeg gik gennem mín A-kasse og fik vejledning. Han rådgav mig til at få gang i mit netværk. Det hjalp. Jeg har nu et job.
Jeg kan kun råde dig til at holde humøret oppe og dit netværk ved lige og så se, om der ikke kommer noget, når en af dine ansøgninger forhåbentligt giver et job.
Pøj pøj med det :-)
VH Posilise

og endnu mere afgørende hvad VIL du? Uanset, hvad du kan, hvis du ikke vil gøre det, så kan kvalifikationen jo være ligegyldig som karakteren.
Gør dig klart, hvor godt det job du søger dig egentlig matcher dig.
Det er ikke for sjov skyld, vi bruger så mange penge på at teste folk, så selvfølgelig vægter vi testen højt. Det betyder, at søger du et job som bogholder, og har en personprofil, der passer perfekt til en sælger, så bliver det job ikke dit.
Netværk er altid godt, men tilbundsgående omtanke, er uundværlig.

ikke har et netværk eller har et lille netværk (jeg er ikke født i dk, så det er også lidt problematisk). Kender nogen som har fået et job igennem familie og venner, selvfølgelig...de kan sige et par gode ord om dem til arbejdsgiveren, men hvem kan sige et par gode ord om mig??? Hmmmm...INGEN!!!
Bare jeg kunne få dagpenge, men jeg gik i gang med at læse cand.merc i int. marketing i september 2006 og kan ikke se hvorfor jeg skal gøre det...vil gerne stoppe men kan ikke få dagpenge fordi jeg ikke har afsluttet uddannelsen. :-( sådan er reglerne og det er helt ok...men men men så giv mig et jobbbbbbb :-)
Tak for alle det konstruktive svar ;-) !!!!
P.S. nu forstår jeg bedre hvorfor man lægger vægt på persontest, men hvad med logiktest?? Hvad kan I læse ud fra den? :-) Hvor klog pågældende person er eller? :-)

Der er mangel på mange hænder mange steder, men kun hvis man har den rigtige uddannelse. Desuden så er det smart/tjekket at sige som virksomhed at man mangler arbejdskraft. Så fremstår man jo som om man har gang i hjulene. Men da transportbranchen var ude og sige de manglede chauffører og 3F fandt chauffører til dem, så blev disse ikke ansat. Det blev klaret ved hjælp af 'overarbejde' var meldingen. Men ingen tvivl om at der er brug for mange med en relevant uddannelse f.eks. murere eller dataloger og også andre fag.
Nå, men for at være positiv. Med en økonomisk profil så ser det da bedre ud end så meget andet😉Så mit forslag er at du kigger på mulighederne for at blive sagsbehandler/sælger i et forsikringsselskab/pensionsselskab eller kigger på shippingbranchen.
Der er stadig en vis ledighed/overproduktion indenfor mit eget fag, men efter godt råd fra en soldebattør med samme udd. så er jeg begyndt at søge jeg korttidsansættelser og har lige haft et undervisningsjob, så der kom mere på CV'et. Måske er der muligheder for korttidsansættelser?
Økonomer har det i al fald godt for tiden. En veninde skrev fire ansøgninger til ministerier m.m. og kom til fire samtaler og fik job. Hun havde kun et halvt års erfaring.

hvis du ikke allerede gør det?

søgt stillinger som marketingassistent, trainee i banken, indkøbsassistent, butikchef osv. Venter faktisk på et svar om jeg har fået jobbet som indkøbsassistent...han lovede at skrive senest tirsdag...nu må vi se :-)
Stortset alt har interesse...alle mulige jobs...er ikke kræsen :-) (vikariat, afløser, barselsvikariat, deltid osv) Hvis ikke andet så pynter det på cv'et og man får erfaring, som så mange gerne vil have at man har.
Læste dit indlæg (cand.comm36) fra november af og tænkte faktisk på om du overhovedet fik et job siden du ikke skrev mere :-) men det gjorde du...du skriver at du har undervist lidt...tillykke med det !!

-næsten helt garantert, plus at du få meget pæn natur og masser af frisk luft.........
-du får også en meget god løn, så det du skal gøre er at søge job i Norge, men du bør vel undgå de største byer da huslejen er frygtelig dyr der.....
Venlig hilsen
Carsten (boet og arbejdet i Norge siden 1980)

at du ligefrem kan huske mit gamle indlæg. Ja, sgu - jeg fik mit yndlingsjob - underviser på et seminarium - og er lige ved at give karakterer for første gang. Desværre er det kun for en måneds tid, men det var virkelig sjovt og jeg puklede i døgndrift for redde det kursus, som en anden lærer bare havde forladt lige inden det skulle starte (pga. stress sikkert). Det har bare været så FEDT.
Jeg har hørt at de mangler folk til sagsbehandling hos ATP og PFA. De mangler også folk på jobcentrene. Og de mangler også sagsbehandlere til sygedagpengeområdet. Jeg vil dog ikke råde til at søge ind på et jobcenter.
Jeg har i flere år arbejdet med socialt belastede skoleelver og det tærer for meget på kræfterne i længden at arbejde med mennesker. Det er ikke et tilfælde at hver 2. lærer forlader folkeskolen efter 2 år for aldrig at vende tilbage og at der er 3 gange større risiko for at gå ned med stress, hvis man er pædagog. I det hele taget så er min erfaring med offentlige arbejdspladser at man skal arbejde hårdere der end i det private. Ikke fordi de fiser den af i det private, men det slider ikke ¨så meget på psyken, hvis man kun skal forholde sig til relativt civiliserede kunder og kolleger.
Mennesker i udsatte positioner har det med at være meget personlige i deres kritik.
Jeg aøger i al fald ikke den slags jobs mere, da jeg simpelthen ikke kan tåle det i længden og selv gik ned med flaget af stress m.m. efter nogle år med belastede børn.

http://www.eures.dk/mod_inc/default.asp?p=itemmodule&kind=9&id=1583
Her er der jobs i Norge, hvor man specifikt søger dansktalende. Bortset fra nogle hoteljobs, så kræver de fleste at man er faglært et eller andet.
Jeg emigrerer i al fald ikke til Norge for at blive receptionist.

Jeg har en god hukommelse ;-) en af mine gode sider hehehehe...sagsbehandler i ATP eller PFA hmmmm...det er ikke lige mig og måske hellere ikke mit arbejdsområde (så er det hellere ikke så interessant :-)) men et job er jo et job, skal nok prøve at søge ind der.
Hvad så med dig efter endt vikariat❓På dagpenge igen eller ??? Hvis ikke andet så har du fået en god oplevelse. :-)

Nejjjj så langt vil jeg ikke gå...der må være et eller andet job til mig her i DK ;-)

Jeg er uddannet ingeniør indenfor udvikling for et år siden, bor i midtjylland, og her er der åbenbart ikke mangel på ingeniører. Jeg søger også bredt, og har været til 6 samtaler. Har været på kurser hos A-kassen, og i et coachforløb hos mercurial Urval gennem AF. Og har stadig ikke noget job.
Så bliver man som redhead81 lidt træt af at læse og høre overalt, at der er mangel på arbejdskraft.
Jeg er godt nok 26 år og kvinde, men er det virkelig så afskrækkende for en arbejdsgiver?

der er i samme situation...jeg er også en kvinde på (snart) 26 år :-)...arbejdsgiverne er bange for os unge kvinder he he he...jeg bor i Odense og der er slet ikke nogle jobs til os nyuddannede her. Jeg er villig til at flytte bare jeg får et job.

men jeg får en god håndfuld udbetalt og oven i købet lige på det tidspunkt, hvor det batter mest. Tandlægeregning og en stjålet cykel svier, når man er på dagpenge😉Ham der var ankermand/hovedlærer på kurset er helt vild for at arbejde sammen igen og jeg er blevet gode venner med alle derinde, så hvis der er noget, så får jeg det, men jeg kan jo nok ikke konkurrere med en lektor, hvis der bliver slået en stilling op. De har en ledig fuldtidstilling derinde som de besætter med timelærere for tiden af en eller anden grund, vist nok fordi de er usikre på om de kan beskæftige én lærer der skal dække et bredt felt.
Jeg har også svært ved at forestille mig at ATP/PFA kan bruge en sagsbehandler uden kendskab til pensionsområdet. Nå, men jeg tjekkede lige ATP/PFA i dette øjeblik for at se om der trods alt var noget man kunne søge. Det var der ikke. Jeg har ellers hørt at de manglede folk, men åbenbart kun folk med IT/finansiel baggrund. Og som akademiker kan man godt droppe at søge elevstillingerne. Har læst om for mange chefer som siger at de bare ikke tror en meter på at man bare er såå vild efter at være elev som akademiker ;)
Nå, så meget for mine egne gode råd baseret på rygter ;)

https://www.atp.dk/www/portal.nsf/mainfrms!readform&Area=ATPJOB&ExpandAlias=Menu-ATPJob-Ledige-stillinger&Src=/www/newjob.nsf/JobListWeb!readform%26type=std
http://www.pfa.dk/sw1455.asp

Kender en ledig diplomingenør og han bor i københavn. Næh, 26 og hurtigt uddannet lyder da fint, men måske er man mindsst nervøs for at ansætte en ung kvinde som pr. definition kan blive gravis overnight i større virksomheder.

Det er ikke å anbefale, de norske statsborgere som kan flytter utenlands for å få jobb.
Det norske byråkratiet er 10 ganger (om ikke 100) værre en i Danmark.

Lyder rigtig godt at de søger en med en HA eller lignende. Jeg håber du får det job og uanset hvad så er det sgu meget godt at der i det mindste er nogen der søger en nyuaddannet. Det er der stort set ingen der gør indenfor kommunikation.

Det er da altid en lille trøst, at der er andre end mig. Så er det måske ikke bare mig der er noget fuldstændig galt med ;-)
Hvordan holder i gejsten oppe? Jeg er gået lidt i stå med jobsøgningen pt. sender jeg kun en enkelt ansøgning ind i mellem. Jeg syntes, man somme tider ramler ned i et hul, hvor man ikke syntes, det kan betale sig længere at være vældig aktiv jobsøgende.
Lige oven på et aflag efter en jobsamtale har jeg slet slet ikke lyst til at søge flere job, for så behøver jeg ikke få afslagene (jaja jeg ved godt det ikke er logisk)

Hvordan holder man gejsten oppe? Hmmmm...VED AT SHOPPE heheheh og glemme alt om jobsøgning, det hjæpler lidt på det...jeg holder også pauser engang imellem med jobsøgning, da jeg bliver træt af det. Ved godt hvordan det er at få et afslag. Man går og glæder sig "nu får jeg et job" (tænker man) men så bliver man skuffet gang på gang. Jeg kan kun genkende de følelser du skriver om i dit indlæg (ingeniør). Det er trist.

og i takt med at man får afslag så mister man lysten til at sende flere ansøgninger. Ingen prøver jo bevidst at opsøge nederlag på nederlag. Jeg var fuld af energi og vigør efter en måned som underviser, men allerede her ugen efter kan jeg mærke at energien er gået ned. Man rådner op i kedsomhed og manglende inspiration, fordi man er alene i jobsøgningsprojektet.
Det bedste du kan gøre er vel at finde sammen med nogen ingenører, som er i samme situation og lave en jobgruppe. Det er lidt sværere at udveksle tips og viden, hvis man ikke har samme uddannelse jo.
Spørg din akasse om de har nogle jobsøgningskurser for ingenører, hvor du kan møde andre folk i samme situation. Alternativt så søg ind på 'netværksstedet'. Et sted for ledige overvejende akademikere lige ved Nørreport station. De får i al fald pustet liv i en i løbet af en uges tid. Og det er på den fede måde! Ingen hammer over hovedet. Kun interesse i at få dig videre!
Men bortset fra det, så har jeg genoptaget min gamle interesse: Programmering af computere for at blive ved med at have hjernen i sving.

jeg fatter ikke at i ikke søger noget der kan bringe forbindelser til noget dvs i samme firma el lign et står jo en f
rit for at søge mens man arb med mindre interessant ..........bare et råd pøj pøj

jo det er et godt råd, og man skal søge bredt. Men jeg har prøvet et par gange, at få afslag begrundet i, at de tror jeg ikke vil få udfordringer nok og hurtigt vil søge videre.

hvilket vil sige at tilbud og kurser er meget begrænsede. Jeg har været på et par kurser hos min A-kasse, hvor jeg også var med i en netværksgruppe. Den løb dog ud i sandet ret hurtigt, da vi boede meget spredt, og 1½ times transport hver vej er meget for at mødes et par timer. Og efterhånden som nogle fik job, prøvede vi at holde det i live over groupcare, men det gik ikke.
Jeg syntes dog heller ikke der er meget hjælp at hente nogen steder. De møder jeg er til hos tidligere-kendt-som-AF og min anden aktør er tæt på værdiløse. Når de har fået bekræftet at jeg bruger jobnet og ellers søger job med rimelige mellemrum, bliver man sendt hjem igen med et vi ses om 3 måneder. Det nærmeste jeg kom noget der lignede et godt råd var: find nogen der vil tage dig ind i 4 ugers praktik eller løntilskud.
Det skal siges at jeg i min jobplan kom på et 6 ugers coachforløb hos mercurial urval, hvilket var rigtig godt, men her et 3-4 måneder efter er jeg faldet tilbage til mine gamle vaner igen.
Og jeg giver dig ret i, at når man er alene om projektet, er det svært at holde sig i gang. Jeg tror, jeg skal finde mig nogle flere hobbies. Nogen ideer derude til hvad jeg skal i gang med, som kan holde hovedet nogenlundevirksom? ;-)

Endnu et nederlag i min jobsøgningsprocess :-(...har lige fået et afslag og det er ovenikøbet hos den virksomhed som jeg arbejder for nogle timer om ugen. Jeg trorede at jeg havde gode chancer til at blive indkøbsassistent hos dem og min chef fortalte mig også at han kunne ikke se hvorfor jeg ikke skulle få det job. hmmm Er lidt ked af det nu, men også pga. måden han (altså ham HR-konsulent) hånderede det på. HR-konsulenten sagde til mig at han ville skrive til mig indenfor en uge, DET GJORDE HAN SÅ IKKE!!! Jeg ventede og ventede på et svar dagevis så tog jeg mig sammen og ringede til ham i dag, hvor jeg så bare får et koldt svar "ja men vi har valgt at gå videre med nogen andre" OK TAK SKAL DU HAVE!!! Hvad med at tage sig sammen og skrive til mig!!!!! For f.....- hvor er jeg gal nu. Ikke fordi jeg ikke har fået jobbet men pga den dårlige behandling. Har I oplevet sådan noget???

Hvis jeg må give dig et forslag?
Du ved hvad du helst vil og du ved hvad det kan gavne det firme du mener at kunne "betjene". Du har din teoretiske kompetence i orden, men mangler erfaring og et job.
Stod jeg i din situation, ville jeg lægge en ”slagplan” og en handlingsplan. Jeg ville bevæbne mig med en faktuel viden om potentielle virksomheder i en afstand der er acceptabel for mig og sætte mig ind i de firmaer der kan komme på tale.
Så vil jeg gentage denne udvælgelse og det med mindre attraktive firmaer på min ønskeliste og så fremdeles.
Når du har gjort det er din viden om de pågældende firmaer vigtig og de muligheder du ser i dit kommende job. Hvorfor skal de ansætte dig?
Hvad kan du gi` dem som de ikke allerede har i forvejen bortset fra, at de har en af dine kolleger, som har ”dit job”. Der må du så finde på noget ”nyt”, som de ikke har.
Har de søsterafdelinger andre steder eller samarbejdspartnere, kan du muligvis foreslå et ½ job hvert sted eller noget i den retning.
Har du andre kontakter i andre virksomheder eller kender personer der ikke kender dig, må du kontakte dem efter avisartikler, jubilæer, fødselsdage og gøre dem bekendt med din eksistens.
Jeg har en god ven som er skuespiller. Han sidder ikke og venter på, at agenterne kommer til ham. Han fortæller mig, a der står flere kandidater til rådighed end han bryder sig om, så han går til agenterne og eller skaffer sig kendskab til potentielle arbejdsgivere.
Du bliver nød til, at lære nogle manøvre om hvordan du kommer ind på livet af den arbejdsgiver eller det firme du har fokus på.
Det er som jagt. Du må lære byttets gang og adfærd at kende for at komme på skudhold. Du må derefter gøre dig interessant for den pågældende virksomhed.
Det svare til, at komme på skudhold. Her gælder det om, at de ser dig, men i overført betydning, at de ikke lægger mærke til hvad du har gang i, før det er for sent og må ansætte dig.
Du kan deltage i foreninger eller møder eller købe aktier og komme til aktionær møder for at komme på ”skudhold”.
Nytænkning må være dit nye ord.
Venlig hilsen
Enoch.

at de giver ordentlig besked. Men nu er jeg heller ikke helt neutral hvad angår dette spørgsmål ;-)
Jo jeg har nogle gange prøvet noget lignende. Nogle steder hører man bare ikke fra overhovedet, så kan man jo sidder der og spekulere over om de så har modtaget ansøgningen. Jeg har også lige som dig redhead81, at de sagde at jeg ville få besked to dage efter samtalen, jeg hørte ingenting (jeg slæbte min telefon med mig OVERALT). Efter en uge ringede jeg, og hun mente ikke, hun havde sagt noget om, hvornår jeg ville få besked. Men hun mente dog også, at det skulle have været sket. Jeg fik ikke jobbet. 3 måneder senere får jeg et afslagsbrev fra dem.....
Jeg er sikker på, at mange vil sige til os, at vi bare skal gibe telefonen og få ringet til de virksomheder, der enten ikke giver besked, eller bare sender 2 linier efter en samtale (jeg mener jo at man efter en samtale har krav på en uddybende begrundelse). Men det er bare ikke så let. Hvornår kan man "tillade sig" at ringe? Og for mig er det en stor barriere at ringe til virksomhederne både før og efter en ansøgning.
Er der nogen HR-folk eller andre der ansætter, der har en mening om hvornår man kan tillade sig at ringe? Og om man har et krav på besked/begrundelse, og hvornår?
Og redhead81 det er sgu i orden at være lidt sur. Og det gør altså også lidt mere ondt med et afslag, hvis jobbet bare har været millimeter væk. Det lyder til, at du er god til at få sendt ansøgningerne, og få brugt dit netværk. Kæmpe ros herfra for det :-)

for det pæne ord....hvor er du sød!! Så har du også oplevet noget lignende, ahhh det er for dårligt. Jeg kan godt forstå dem at de ikke svarer hvis man sender en uopfordret ansøgning. Det er helt ok. Men jeg bliver sur hvis de ikke opfører sig ordentligt når man har været til samtale og efter samtalen. Har også oplevet en uforskammet HR-konsulent da jeg var til en samtale i en bank i Slagelse. :-(
Jaaa nemlig, hvornår kan man "tillade" sig at ringe til virksomheden hhmmmm det har jeg også undret mig...derfor har jeg ventet i så lang tid med at tage kontakt til dem.
Jeg fik at vide af en at jeg kan sagtens ringe til dem uanset hvad, da det viser at jeg har interessen :-)

Hej Redhead81
jeg har siddet og læst debatten igennem - og kan ikke lade være med at kommenterer lidt på det. Jeg kender meget godt de følelser og den fortvivlelse du sidder med. Både fra mig selv - og fra mit arbejde som Virksomhedskonsulent.
Jeg plejer altid at anbefale at løse den "klemme" du sidder i med branche-dialog. Dvs. at stille de rigtige spørgsmål de rigtige steder - de eneste der reelt ved hvorfor du ikke får et job er dem der har givet dig afslaget.
Dit konkrete spørgsmål om hvornår du skal ringe til virksomheden er, efter mine erfaringer, på tredie dagen efter de har modtaget din uopfordret ansøgning. Så har de haft tid til at se den, men ikke nået at smide den ud endnu. Skriv i ansøgningen at du ringer - så er de forberedet på det.
HUSK! Det er ikke dig der er noget i vejen med - det handler om at time tingene så du kommer til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Der er brug for os alle - bare ikke alle steder og på alle tidspunkter.
Hvis du kan bruge mit råd er det fint. Du er også velkommen til at maile mig hvis du ønsker flere råd - eller at jeg aktivt skal hjælpe dig i job. Men det taget jeg (desværre) penge for. Det er jo mit job. Mail: matzen@operamail.com
Med venlig hilsen Claus

Hej Claus...tak for dit svar. Du skriver at der er brug for os alle sammen hmmmm DET TVIVLER JEG PÅ FOR TIDEN, desværre. Føler mig uønsket og dum, selv om jeg har taget en uddannelse og læser cand.merc nu. Disse HR-folk får en til at føle sig lille.
Men jeg ved også at jeg er dårlig til at sælge mig selv til en jobsamtale. Der er en masse som jeg ikke ved noget om, når jeg er til en jobsamtale. Selvfølgelig vil jeg gerne have hjælp, men det er begrænset hvor meget jeg kan betale for det, da jeg er som sagt studerende og på SU. :-/ Jeg kan prøve at sende en mail til dig.

Det kan trøste lidt at høre, at man ikke er den eneste, som brændende ønsker sig et job, men får afslag på afslag.
Personligt tror jeg, mit største problem er min alder. Jeg har rundet 50 og kan i og for sig godt forstå, at nogle virksomheder måske vælger en yngre. Mit CV fejler imidlertid absolut intet, jeg har været på arbejdsmarkedet i 32 år - og min "anden" fejl er så nok, at jeg selv opsagde min tidligere stilling, da jeg efter mange år med for meget arbejde/overarbejde mistede gnisten og havde brug for at komme væk for at finde mig selv igen. Jeg fortryder ikke mit valg, men havde jeg vidst, at det skulle blive så stort et problem at få et andet job, skulle jeg måske alligevel være blevet, hvor jeg var.
Kun de, der har prøvet at være uden job i længere tid, og som forgæves har søgt og søgt job, ved, hvordan man har det og kan få det. Mindre selvværd - mangel på tro på egne evner - dårlig økonomi osv. osv. ... Hvem ønsker at leve sådan?
Jeg kan desværre ikke magte rengøringsjob - HAR prøvet, men ryggen vil ikke være med.
Så jeg mener ikke, jeg er for krævende (længere)i mine jobønsker, og jeg har det efterhånden sådan, at jeg bare gerne vil have et job, jeg kan magte fysisk, da jeg efterhånden er nået dertil, at et job inden for mit tidligere arbejdsområde er umuligt at gøre sig håb om (bl.a. PR- og marketing).
Er det mon virkeligt alderen, der er så afgørende? Eller bare noget jeg tror, fordi jeg ikke har været heldig endnu? Trist, at man kan nå dertil, hvor man føler, man ikke længere kan bruges ihvertfald. Har sgu' da meget at gi' af endnu!!! SUK! :o)

Hej,
Jeg har ikke en økonomisk profil som du, men hos zapera.dk søger de efter en juniorkonsulent der f.eks. kan være markedsøkonom. Jeg talte med en af cheferne derinde der siger de ikke har nogen ansøgere på det ene job i al fald, det med den erfarne konsulent, men måske har de heller ikke nogen på det andet.