Det næste skridt.

From insanity to madness to the next stage of human kind.
Menneskets sind er fastlås i en position som er sværd at slippe ud af. Alle ting vi lærer om hele tiden, bliver fortolket igennem andre personer, hvis sind også er låst i en fast position. Det er svært for folk at se anderledes på tingene, end det man er vant til. Sindets bliver låst på grund af det miljø vi omgås i. Vi bliver fodret med fordomme og om hvad der er rigtigt og forkert. Vi tænker sjældent fra flere vinkler, og når vi prøver på det, er vi som regel stadig hæmmet af så mange ting i vores underbevidsthed, låse som holder vores frie sind fastlås.
Når to fastlåste sind kollidere, kan der opstå uenighed, i tilfælde af de to sind ikke er "låst med de samme låse", i tilfældet af at de to mennesker ikke tænker bare nogenlunde ens omkring verdenen. Tag vores situation idag, hvor vi er i krig med de sydøst europæriske lande, for et eksempel. Vi ville fjerne Saddam fordi han var en tyran. Men han er kun en tyran i vores øjne. Vi kan ikke (vil ikke) se det fra en anden vinkel. Hans vinkel. Så vi beslutter os for at "befri" hele landet ved at styrte ham og hjælpe dem med at bygge landet op efter vores bedste overbevisning. Vi begynder aggrasivt at bryde deres låse ned, hvilket er fedt! Men samtidig begynder vi at låse dem igen med vores egne låse. Ikke fedt.
Men det er ikke kun krigene det handler om. Det er alt, stort set. Folk kan bare ikke se på ting 100% neutralt. Og hvis de gjorde, ville de måske synes at de bare er ligeglade med alt? Men at være ligeglad betydder at man ikke gidder at have noget med det at gøre. Man kan stadig være neutral overfor alt, og ikke være ligeglad. At være neutral, og stadig aktiv i de ting der rører en. Men hvad har det med Madness at gøre?
Direkte oversat fra engelsk til dansk, bliver madness til sindsyge. I hvert fald med den ordbog jeg brugte. Sindsyge defineres som blokkerelse af sindet, benægtelse, undertrykkelse, fortrængelse.. Lyder det ikke bekendt? Det er ikke sådan at madness skal defineres. Det er ikke en sinds sygdom, men snare en sinds befrielse. Man er fri, man kan tænke som man vil, og bedst af alt, man kan forstå hvordan mange ting hænger sammen, fordi man nu kan se ting fra alle vinkler, istedet for for sine fastlåste grænser. Mange filosofer mener (har ment, dem der er døde) at madness er nøglehullet til sindet. For at sætte det lidt i perspektiv; Nietzsche mente at madness var den opførsel og adfærd der kom fra at tro fuldt ud på noget som 'normale' folk ikke ville kunne forstå, og endnu mindre værde enig med.
Hvis vi kan bryde de låse ned som vores sind er fastlåst med, og opnå den befrielse af sindet, vil vi så ikke allesammen være 'madmen'? Og ville det ikke være det næste skridt i menneskeheden, at kunne forstå ting, overkomme fordomme, acceptere andres "state of mind"?

...siger min indre ordbog om madness?
For at se alting neutralt er du nødt til at eliminere alle følelser først, og hvis vi mennesker bliver følelsesløse, så står det for alvor galt til...
Med din form for madness (frihedsbegrebet)ville man blive sindsyg. Jeg tror ikke, at noget menneske ville kunne bevare sin mentale sundhed med det tankemylder en sådan frihed til at se alting fra alle vinkler ville medføre.
Tvætimod tror jeg, at det er det der sker, når folk bliver sindsyge. Deres jeg holder op med at eksisterer inden i dem og de mister deres grænser i forhold til deres sind og krop.
Jeg tror ikke at "madness" er vejen frem, i mine øjne er det nærmere empati, åbenhed og et oprigtig ønske om at ville det gode for andre, vel at mærke udfra deres behov for godhed og ikke ens egen opfattelse af det.
Langt hen ad vejen er jeg enig med dig i dit eksempel med Sadam; men mon ikke alle dem han har myrdet og berøvet deres pårørende (fx Kurderne) ser ham som den samme lede tyran, som vi i vesten. Mon ikke der finde så onde og herskesyge mennesker, at det ophæver din teori om madness?
Jeg mener, at det er godt at være objektiv, men derfra og så til at ophæve alle grænser og normer (værdier) for at kunne se neutralt på andres gerninger, er sq for farligt. Hvad nytter det at kunne se uden afsky på en morder; hans ofre er stadig døde? Hvad nytter det at se uden fordomme på omskæring af små piger; de er stadig handicappede for livet?
Næ, for at ville det gode, er man nødt til at tage stilling og handle og det dumper din madness på, i mine øjne:-( ...mee:-)

enoch.ben.enoch, Mjølner, vonallan, irene45 og alle som har den modsatte mening om Sadam H. på nakken.
Et fint indlæg forøvrigt :D
Venlig hilsen

Fint indspark, interessant vinkel men jeg har ikke lige helt tænkt den igennem... jeg vil vende tilbage. Jeg mener ligeledes, at "galskab" måske dækker bedre.
Jeg kna lide ideen, men mangler lige at tænke lidt over det
See you.:)
V.H. Modild

Din overskrift var lidt forstyrrende; ” From insanity to madness” er jo umiddelbart det samme udsagn, men der er selvfølgelig en forskel alt efter hvilken kontekst de optræder i. Insanity har to meninger – sindsyge eller det noget mere lette begreb ”foolish”, der jo betyder mangel på god dømmekraft altså uklogt. Madness er et helt andet bredt begreb, og udtrykker flere ting alt efter kontekst. Vanvittig – afsindig – eller slet og ret gal eller rasende. Således Gyldendals røde ordbog...(til knaldperlerne... ”røde” her er ikke et politisk begreb)..:) Sorry, men ifølge The Oxford reference Dictionary er begrebet mere lig Insanity i dets grundform ”mad”, det beskrives nemlig som insane, medens ”madness” beskrives som ”with grest energy and enthusiasm”.
Hvad vi mangler at få klarlagt er din tolkning af begreberne. Du skriver nemlig:
” Det er ikke sådan at madness skal defineres. Det er ikke en sinds sygdom, men snare en sinds befrielse”
Så hvis jeg forstår dig ret, mener du, at madness skal tolkes som det er beskrevet i The Oxford reference Dictionary, eller hur? Beskrivelsen af begrebet er ikke helt, som du siger, men jeg tror, at jeg forstår dig derhen, at madness er det, omverdenen siger om dine tanker, da samme omverden er fastlåst i et tankesæt, der er ”låst” som du siger, af gældende normer.? Hvis ikke det er korrekt, må du korrigere mig.:) Mit indlæg tager udgangspunkt i, at denne min tolkning af din opfattelse af begrebet er som beskrevet.:)
Således ekviperet kan vi måske se på din spændende vinkel?:)
Jeg er helt enig i din betragtning, om disse låse, der spærrer for udsynet. Låsene er, som du siger, fordomme, sædvaner m.m. Jeg er ligeledes enig i din betragtning om, at dette ”frisatte” sind har langt større mulighed for at se sammenhænge, der overskrider de snævre rammer, disse låse sætter.
Jeg er ikke bekendt med Nietzsche’s udsagn:
” Nietzsche mente at madness var den opførsel og adfærd der kom fra at tro fuldt ud på noget som 'normale' folk ikke ville kunne forstå, og endnu mindre værde enig med.”
Men det klinger vel egentlig helt ok med The Oxford Dictionary’s som ”with grest energy and enthusiasm”.? :)
Det er jo netop, når en tanke udkrystalliseres i et udsagn, at omverdenen reagerer, i dette tilfælde negativt, da alle låsene i omverdenen ikke magter at anerkende udsagnet som ”sane” eller fornuftigt.
Jeg er til gengæld ikke enig i, at denne frisættelse af sindet, skulle kunne ændre vores anerkendelse af andre. Vi ville kunne se verden fra deres standpunkt, men det alene vil ikke kunne gøre det spiseligt. Jeg antager, at du her er langt længere inde i Nietzsche og hans nihilisme. Der ville det give mening, men end ikke et frisat sind, er tilstrækkeligt til at favne nihilismen, eller konsekvenserne af samme. En total opløsning af begrebet værdi, eller mere korrekt alle tings værdi, skaber heller ikke grobund for en større accept. Man vil allerhøjest kunne tale om en ligegyldighed overfor andres ideer. Vi kan se dem, men der er ingen anerkendelse.
Vi mangler noget, for at kunne komme videre. En frisætning af sindet eller et låsefrit sind:) er ikke tilstrækkeligt, efter min mening til at opnå det du kalder:
” …..,acceptere andres "state of mind".
V.H. Modild

..er meget bedre end jeg havde forventet🙂Tak for det! Jeg havde håbet på at få sådan nogle svar sm jeg har fået, men ærglig talt, havde jeg ikke troet de ville komme. SOLen er igen begyndt at byde på noget.. lækkert :)
Jeg skal til at lave aftensmad nu, og for snart gæster, men jeg vil sætter mig ned og gere mere ind i svarende når jeg for tid.
Tak igen \o/

Jeg var lidt træt, og skulle læse det igennem en par gange før jeg fik driften.
På min egen dovne måde vil jeg prøve om at svare som jeg seer hvad du skriver.;)
En lås,         Er hvad vi har lært i skolen. (indoktrinering)
Sindet,          De frie spirit vi en gang eget.
Tænke fra flere vinkler,    Er blokerede af vores lås.
To fastlåste sind,       Ingen harmoni
Overbevise andre,       Oppression
Madness,         Kaos, ifølge andre !!
Vi kan infact, studere samfundet ihjel, mener jeg.
Harmoni, det, ! Kinesiske ord med de største betydning er ikke noget vi kender i de verstern verden.;(
Min mening hvis det betyder noget.
Vi forstå ikke kaos, fordi vi forstå ikke harmoni.
Flot indlæg.
vh
Tom

at have den indgang til en udvikling, at den skabes via gensidig påvirkning.
Herved sagt, at en udvikling ikke nødvendigvis er sandheden eller det rette.

At være sindssyg, er blot et udtryk for ikke, at være lige som alle andre, eller med andre ord – som flertallet. – hvilket i sig selv legaliserer fordommene.
Man kunne også tviste den til, at skrive at sindssyg, som med rette hedder ”personer med (varig) nedsat funktions evne” bliver man, for at kunne håndtere galden, da vi ikke længere er i stand til at tolke verdensbilledet og herved ikke kan nikke noget genkende i denne.
Jeg tror jeg er inde på Fourcault´s tankegang nu, han skitserer fremmedgørelsen i samfund/verdensbilledet – er det ham du har tænkt på?
Jeg tænker ligeledes, at for, at få en forståelse kræver det, at man kan være i processen, hvilket endnu engang vil kræve, at vi tør, at eksperimentere – men igennem livet, synes det, at være svært, at nå, at eksperimentere med alle de problemstilling der end måtte være – og dertil, nogle findes mere relevante end andre, for ikke at glemme de allerede eksisterende rammer, for at kunne.
Til sidst, hvis vi alle var ”madmen” så er der ikke længere en grund til, at forstå – for vi ville ikke være påvirket af fordommene, eller noget udefrakommende, som reelt er den ”befrielse af sindet” men vi ville leve i konsensus - men jo det ville være en skøn/sjov tanke, hvis vi alle var overnævnte, klicheen som; verden ville være kedelig uden mangfoldigheden, ville ikke længere have en værdi.
Men – så er jeg tilbage til mit udgangspunkt, paradokset, fordi det bunder i sin egen tryghed/anerkendelse frem for andres, før man tør. (Hermed sagt, at jeg ikke tror på, at vi fødes som behaviorister)
:) Krampen

Behøver man at elliminere følelser for at være 100% neutral? Det kommer måske af sig selv, men jeg er ikke sikker. Måske så er det dét, som vi mangler?
Mennesket er dyr, et intelligent flokdyr, som kan tænke rationelt. Men er vi 'bedre' end 'laverstående' dyr? De formår at holde naturen i balance, lever i harmoni med dem selv og omverdenen. Mennesket derimod ødelægger naturen, vi formere os og ødelægger. Det tætteste vi kommer på at forsøge at opretholde balance, er de krige og mord som vi har. MEN, de opstår ikke på grund af en træng eller behov for at holde en balance. Det er alt sammen baseret på følelser, 'intelligente' tanker, på vores eget behov før på hele menneskehedens og natures.
Og her støder vi så imod endnu en mur, en lås.. Hvordan kan vi dog retfærdiggøre folkedrab med det ene argument at "vi skal jo ikke være for mange mennesker". Vi kan ikke. Burde vi? Ville det reelt set være bedre for menneskeheden at forlde de følelser der hæmmer os i at kunne holde os selv i bedre balance med omverdenen, med andre mennesker, med naturen, og med andre dyr (som minder utrolig meget om det religiøse paradis, ikke?)? Ville det være devolution istedet for evolution? Eller er vores nuværende evolutionerede verden et fejlagtigt sidespring/mutation fra hvad det burde havde været? Er det i det hele taget det næste skridt for mennesket, at kunne være i harmoni og balance?

Kan man få nogle på nakken, når det handler om debat? Eller er du dér hvor du har ret, og de ikke har? Kan du se tingene fra deres synspunkt, og se en mulig sandhed i det de mener?