Din ret til at tro og mene hvad du vil
Du er sikkert glad for at du selv har ret til at bestemme hvad du vil tro og mene. Det er de fleste andre også, og derfor findes der blandt jordens seks milliarder beboere en forbløffende mængde forskellige opfattelser og meninger. Det er med forskellige meninger som med forskellige farver, former, strukturer, smage, dufte og lyde i skaberværket — ofte føjer de interessante aspekter til livet som gør det spændende og fornøjeligt. Ja, en sådan variation kan sætte krydderi på tilværelsen. (Salme 104:24)
Men man må være forsigtig. Visse holdninger er ikke kun anderledes, men også farlige. I begyndelsen af det 20. århundrede havde nogle for eksempel fået den opfattelse at jøder og frimurere planlagde at udrydde den kristne civilisation og i fællesskab oprette en verdensregering. Denne opfattelse stammede til dels fra en antisemitisk traktat med titlen Zions Vises Protokoller. Ifølge traktaten ville jøderne og frimurerne indføre meget høje skatter, øge våbenproduktionen, danne kæmpemonopoler så de ’med ét slag kunne ødelægge ikkejødisk velstand’. De ville også manipulere med uddannelsessystemet for at ’gøre ikkejøder til fornuftløse dyr’ og endda bygge en underjordisk jernbane for at forbinde hovedstæderne så de jødiske ældste kunne ’kvæle enhver opstand og dræbe deres modstandere’.
Alt det var selvfølgelig løgn — udtænkt for at vække antisemitiske følelser. ’Denne fuldstændig meningsløse fiktion,’ siger Mark Jones fra British Museum, ’blev spredt til udlandet fra Rusland,’ hvor den første gang blev bragt i en avisartikel i 1903. Den 8. maj 1920 var den nået til Londonavisen The Times. Over et år senere afslørede The Times dokumentet som et falsum. Men da var skaden sket. ’Sådanne løgne,’ siger Mark Jones, ’er svære at få bugt med.’ Når først folk har antaget dem, skaber det nogle meget fjendtlige og skadelige holdninger — der ofte får katastrofale følger, som det 20. århundredes historie har vist. (Ordsprogene 6:16-19)
Det er selvfølgelig ikke kun bevidst løgn der kan føre til forkerte opfattelser. Vi kan også misforstå noget fordi vi ikke ved hvordan tingene hænger sammen. Hvor mange har for eksempel ikke lidt en for tidlig død på grund af noget de troede var rigtigt? Ofte sker det også at vi tror på noget blot fordi vi ønsker at tro på det. En professor i biologi siger at videnskabsmænd „ofte er meget begejstrede for deres egne teorier og slutninger“. Det gør at de ikke kan bedømme tingene objektivt og måske bruger et helt liv på at underbygge forkerte opfattelser. — Jeremias 17:9.
Der er sket noget lignende på det religiøse område — også her har mennesker mange modstridende opfattelser. (1 Timoteus 4:1; 2 Timoteus 4:3, 4) Én har for eksempel en stærk tro på Gud. En anden mener at troen på Gud blot er grebet ud af luften. Én hævder at vi har en udødelig sjæl, eller ånd, som lever videre efter døden, mens en anden igen tror at vi helt ophører med at eksistere når vi dør. Det er klart at sådanne modstridende opfattelser ikke alle kan være sande. Vil det så ikke være forstandigt at sikre sig at det man tror, er sandt, og ikke blot er det man gerne vil tro? (Ordsprogene 1:5)
Men man må være forsigtig. Visse holdninger er ikke kun anderledes, men også farlige. I begyndelsen af det 20. århundrede havde nogle for eksempel fået den opfattelse at jøder og frimurere planlagde at udrydde den kristne civilisation og i fællesskab oprette en verdensregering. Denne opfattelse stammede til dels fra en antisemitisk traktat med titlen Zions Vises Protokoller. Ifølge traktaten ville jøderne og frimurerne indføre meget høje skatter, øge våbenproduktionen, danne kæmpemonopoler så de ’med ét slag kunne ødelægge ikkejødisk velstand’. De ville også manipulere med uddannelsessystemet for at ’gøre ikkejøder til fornuftløse dyr’ og endda bygge en underjordisk jernbane for at forbinde hovedstæderne så de jødiske ældste kunne ’kvæle enhver opstand og dræbe deres modstandere’.
Alt det var selvfølgelig løgn — udtænkt for at vække antisemitiske følelser. ’Denne fuldstændig meningsløse fiktion,’ siger Mark Jones fra British Museum, ’blev spredt til udlandet fra Rusland,’ hvor den første gang blev bragt i en avisartikel i 1903. Den 8. maj 1920 var den nået til Londonavisen The Times. Over et år senere afslørede The Times dokumentet som et falsum. Men da var skaden sket. ’Sådanne løgne,’ siger Mark Jones, ’er svære at få bugt med.’ Når først folk har antaget dem, skaber det nogle meget fjendtlige og skadelige holdninger — der ofte får katastrofale følger, som det 20. århundredes historie har vist. (Ordsprogene 6:16-19)
Det er selvfølgelig ikke kun bevidst løgn der kan føre til forkerte opfattelser. Vi kan også misforstå noget fordi vi ikke ved hvordan tingene hænger sammen. Hvor mange har for eksempel ikke lidt en for tidlig død på grund af noget de troede var rigtigt? Ofte sker det også at vi tror på noget blot fordi vi ønsker at tro på det. En professor i biologi siger at videnskabsmænd „ofte er meget begejstrede for deres egne teorier og slutninger“. Det gør at de ikke kan bedømme tingene objektivt og måske bruger et helt liv på at underbygge forkerte opfattelser. — Jeremias 17:9.
Der er sket noget lignende på det religiøse område — også her har mennesker mange modstridende opfattelser. (1 Timoteus 4:1; 2 Timoteus 4:3, 4) Én har for eksempel en stærk tro på Gud. En anden mener at troen på Gud blot er grebet ud af luften. Én hævder at vi har en udødelig sjæl, eller ånd, som lever videre efter døden, mens en anden igen tror at vi helt ophører med at eksistere når vi dør. Det er klart at sådanne modstridende opfattelser ikke alle kan være sande. Vil det så ikke være forstandigt at sikre sig at det man tror, er sandt, og ikke blot er det man gerne vil tro? (Ordsprogene 1:5)