Jeg ved ikke om det er en bestemt sag, der for dig til at skrive dette indlæg. Hvis det er, burde du indsætte et link til den pågældende sag og kommentere direkte på den.
Hvis ikke, og dit indlæg er ment generelt, synes jeg det er præget af uvidenhed og indsigt i emnet.
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at dyrevelfærd er vigtig og bør forbedres, men der er jo nogle grunde til at fødevaresektoren er indrettet som den er.
Fødevarer er en af DK's største eksportvarer, og det bringer mange penge ind til staten. Hvis alle landbrug var økologiske, biodynamiske (og hvad der ellers findes af nymodens idéer) ville de ikke kunne dyrke madvarer nok til at dække den danske befolkning. Det vile kræve import af fødevarer, og priserne på specielt kød ville stige enormt.
Folk brokker sig allerede nu over at priserne er for høje, så hvad tror du de ville sige til, hvis priserne blev 3- eller 4-dobblet på grund af mangel på kød?
Hvis priserne skal holdes nede, bliver landbruget nød til at producere billigt. Ser du cirklen?
Tremmekalve og pattegrise bliver jo netop skilt fra moderdyret for at beskytte ungen mod at blive ligget eller trampet ihjel. Er det ikke bedre end de dør?
Med hensyn til mink, hvorfor ikke producere, så længe der er nogen der vil købe?
Og forsøgsdyr: Selvfølgelig skal de behandles ordentligt, og der er mange regler for deres behandling. Men vil du ikke foretrække at nye midler (til fx sygdomsbekæmpelse) bliver afprøvet på dyr fremfor mennesker, indtil eventuelle bivirkninger er kortlagt?
Og selvom du mener at burhøns, tremmekalve, mink og forsøgsdyr har det frygtelig slemt, så husk lige at der er stramme regler og mindstekrav, så helt dårligt kan de ikke have det.
Venlig hilsen Sololife
PS. Hvis du virkelig ønsker at forbedre dyrenes vilkår i fødevaresektoren, kan jeg varmt anbefale husdyr-agronom uddannelsen på Københavns Universitet:
http://www.life.ku.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/husdyrvid.aspx