en af de værste tider i mit liv
jeg var helt skud i den her fyr, i mange år.
som både smilede til mig og var sød ved mig osv.
jeg fandt ude af at han har haft en kæreste i et stykke tid nu.
jeg holdt da masken da jeg fandt ud af det men nu græder jeg bare indvendigt.
det var selvfølgelig en dag hvor jeg lige skulle til at spørge om han vil med ud.
og da vi skiltes var han igen sød og sagde tak for idag osv.
jeg ved godt jeg nok aldrig rigtig har haft en chance, da jeg ikke er lige så smuk som hans kæreste er. smuk, slank, og alt det de smukke piger har. selvom jeg nu heller ikke er smæller fed, eller vandskabt.
hvorfor var han så sød over for mig? sød som det var det som lidt mere end bekendte (hvilket det så ikke var). det irriterer mig at han var sød på den måde over for mig, for jeg fik jo falske fornemmelser, og troede virkeligt på det.
er der nogen som har nogle gode råd til hvordan, jeg kan glemme ham.
er dog stadig halvt om halvt, tvunget til at se ham. (fritids aktivitet) som jeg ikke vil stoppe til bare pga. ham + har en god veninde der også.
han smiler stadig og er flink ved mig som før, og vi er også nogle gange nød til at være makkere til fritid halløj. og har bare det så mærkeligt, jeg er stadig skudt i ham men og dybt såret pga. ham.
jeg kan jo ikke bare gå over til ham og sige, at jeg havde føleser for ham, og jeg er ked af at det ikke blev mig og ham.
og selvom venner har trøste om mig, har jeg det stadig skidt. men okay man skal åbenbart line en model, hvis man skulle blive hans, det er bare ikke nok med alt det andet.
og vil heller ikke være den der tager kærester fra andre, for hvis jeg kan så kan andre piger jo også.
[:*(][:*(][:*(][:*(][:*(]
som både smilede til mig og var sød ved mig osv.
jeg fandt ude af at han har haft en kæreste i et stykke tid nu.
jeg holdt da masken da jeg fandt ud af det men nu græder jeg bare indvendigt.
det var selvfølgelig en dag hvor jeg lige skulle til at spørge om han vil med ud.
og da vi skiltes var han igen sød og sagde tak for idag osv.
jeg ved godt jeg nok aldrig rigtig har haft en chance, da jeg ikke er lige så smuk som hans kæreste er. smuk, slank, og alt det de smukke piger har. selvom jeg nu heller ikke er smæller fed, eller vandskabt.
hvorfor var han så sød over for mig? sød som det var det som lidt mere end bekendte (hvilket det så ikke var). det irriterer mig at han var sød på den måde over for mig, for jeg fik jo falske fornemmelser, og troede virkeligt på det.
er der nogen som har nogle gode råd til hvordan, jeg kan glemme ham.
er dog stadig halvt om halvt, tvunget til at se ham. (fritids aktivitet) som jeg ikke vil stoppe til bare pga. ham + har en god veninde der også.
han smiler stadig og er flink ved mig som før, og vi er også nogle gange nød til at være makkere til fritid halløj. og har bare det så mærkeligt, jeg er stadig skudt i ham men og dybt såret pga. ham.
jeg kan jo ikke bare gå over til ham og sige, at jeg havde føleser for ham, og jeg er ked af at det ikke blev mig og ham.
og selvom venner har trøste om mig, har jeg det stadig skidt. men okay man skal åbenbart line en model, hvis man skulle blive hans, det er bare ikke nok med alt det andet.
og vil heller ikke være den der tager kærester fra andre, for hvis jeg kan så kan andre piger jo også.
[:*(][:*(][:*(][:*(][:*(]