Er det bare mig der er nærtagende...?

Kære alle soldebattører.
Jeg skriver fordi jeg synes jeg er kørt noget sur i mit forhold til min kæreste.
Vi har været sammen i 1½år, vi er hhv. 23 (mig) og 24 år.
Mit problem ligger i at jeg føler mig overset i vores forhold. Jeg gør alt i hjemmet, vasker tøj, gør rent, køber ind, laver mad, sørger for gaver til familie og venner og sørger for hygge og ligge op til sex. - alt imens han ikke gør noget andet end at passe sin skole. Jeg føler jeg gør alt for at tilfredsstille ham på alle tænkelige måder - og det gør mig som sådan ikke noget at vimse rundt for ham hele tiden - hvis han dog bare ville værdsætte det engang imellem.
Jeg er måske en smule pladder romantisk, men ville ønske han engang imellem kom hjem med nogle blomster, fordi han synes jeg er dejlig, eller inviterede mig ud at spise..
Jeg elsker ham så ufattelig meget og udadtil har vi det godt sammen. Han ved jeg elsker blomster m.v. men han tager aldrig chancen og overrasker mig med sådan noget - og jeg trænger sådan til noget påskønnelse.
Den anden dag havde jeg knoklet på en fridag for at få gjort rent og købt ind til lækker mad til os, og da han kom hjem gik han ud i køkkenet til mig, og hans kommentar om dagens rengøring var, at jeg altså burde huske at vaske ledningerne til lamperne - for det kunne han se jeg ikke gjorde.
Jeg bliver så ked af det, for synes jeg styrter rundt og sørger for alt hele tiden uden at få noget igen.
Så derfor spørger jeg Jer, er det mig der er nærtagende? Eller har jeg "ret" til en smule påskønnelse?
Mvh Bassepigen

Hva hvor kan man finde sådan en dejlig pige som dig henne..troede ikke der var flere tilbage??
MENNNN
Det er helt forkert...hvorfor er det dig som skal gøre alt derhjemme, det er da ikke fair, der er da 2 til at få et forhold til at fungere.
Sig at fra nu af hjælpes i ad derhjemme. Han skal gøre rent, vaske tøj, og så skal han have nogle mad dage hvor han laver mad til dig. Du er jo ikke hans mor, så hvorfor skulle du gøre alt der for ham.
Hvis han nægter må du bare nøjes med at lave mad/vaske tøj til dig selv, så lærer han det nok. Ellers skal han da bare ud...doven dyr.
Pøj pøj

...men til gengæld har du vænnet ham til et liv hvor han ikke behøver at løfte en finger, og dermed givet ham den bedste undskyldning i verden for at ikke forandre sig. 😕
Tag et par dage fri, fra både kæresten og livet....og nyd at være dig. Forkæl dig selv, og lav ingenting. 🙂 Hvis han protesterer.....kan du jo bare bede ham om at lave maden selv. Jeg mener....han har vel kigget dig over skulderen nok til at finde ud af det....? Han er da ellers hurtig nok til at opdage "alle" fejl du laver... 😃
Hvis det ikke hjælper.....skift ham ud. Der findes fyre der ville give sin højre arm for en pige som dig.....og ovenikøbet sætte pris på hende. 😉

Hejsa.
Jeg er bare så lettet over dit svar - at det værd at værdsatte den indsats jeg gør. Men måske jeg selv er ude om det, nu når jeg gør det hele for ham. Men det er bare min måde også at vise at jeg elsker ham. At jeg vil gøre alt for ham.
... Men kan bare mærke jeg ikke kan blive ved på den her måde, når jeg ikke får noget igen.
.. For det ikke skal være løgn, så blev jeg selv sendt ud efter min fødselsdagsgave også, for han havde ikke lige haft tid til at finde noget (han kunne ikke huske det).
Men må se om ikke jeg kan rette skuden op igen.
Mvh Bassepigen

- du ville blive glad hvis han lige tog ledningerne, for det har du - som han selv har set - ikke lige nået. 😉
- Hav et par hyggelige dage, "Because You're Worth It"

Lagde han virkelig mærke til at ledningen ikke var tørret af? Interessant. De mænd jeg har kendt, har på ingen måde lagt mærke til nullermændene, selvom de så spændte ben for os.
Giv ham det glatte lag! Start med næste gang der skal købes gave til hans familie eller venner - sig bare "den sørger du for, ikk!" 2 dage før arrangementet, spørger du lige igen "hvad har du købt til XXX?"
Drop at vaske hans tøj. Bar vask dit eget, og lad hans blive i vasketøjskurven. Han skal såmænd nok opdage det, når der ikke er flere rene sokker.
Sig efter maden "snupper du lige opvasken". Og lørdag formiddag, kast et blik rundt i stuen, og sig "tager du lige en tur med støvsugeren".
Hvis du ikke beder ham gøre noget, kan du jo ikke klandre ham for at han intet gør. Hvis han syntes du er urimelig i din krav til hvad han skal lave, så spørg ham hvilken fordeling han syntes er rimelig. Hvis han trives bedst med at du gør det hele.... så må han på anden vis vise sin påskønnelse, enten ved blomster, en middag ude i ny og næ, en lille gave, eller bare i det mindste et lille kort, hvor han skriver til dig hvor glad det gør ham, at han har dig.

der ikke kan tåle en kvindes kærlighed. Din kæreste er fuldkommen SIKKER på dig - din kærlighed, og det er der nogle mænd der ikke kan tåle. Så det har absolut intet at gøre med at du som een skriver skal lære ham at tage del i fællesskabet - som var det din opgave! Citat:"Hvis du ikke beder ham gøre noget, kan du jo ikke klandre ham for at han intet gør" 😮
Sikke noget vrøvl. Nej din kæreste VED hvor han har dig, og det kan han ikke tåle. Man skulle omvendt tro at det ville glæde ham og inspirere ham til at gøre noget for dig også!!! Men ærlig talt hvis I kun har kendt hinanden 1 1/2 år så giver jeg ikke jeres forhold en chance - med mindre du stopper med at please ham...
Jeg var gift i ca. 15 år føren min mand begyndte den opførsel - jeg mistede så glæden ved vores ægteskab og fandt en elsker. Det hjalp på mit humør, og min mand har siden min utroskab sandelig oppet sig. Han både støvsuger (helt af sig selv gudhjælpemig!) og ordner køkken og laver mad som en rigtig mand bør kunne finde ud af helt af sig selv. Der skulle her lige en opvågning til førend han forstod jeg ikke var en given ting - igen som hans mor engang var det.
Du behøver ikke gå så drastisk til værk som jeg. Jeg gjorde det kun fordi jeg mistede glæden ved ægteskabet/fællesskabet og nød at blive værdsat af en anden. Men du må sadle om nu og give ham en varsel om at du ikke tænder på at være rengøringskone eller mor for ham- hvordan du vil vise/sige ham det må værte dit valg. Men han skal forstå det førend han ændrer sig.
Den med ledninger var bare SÅ overlegen og et tegn på han ikke regner dig for en skid. Se at få ændret på den situation på din egen måde. Sådan en mand fortjener ikke en fri kvinde, men en såkaldt kedsommelig mortype. Siden du gør oprør er du nok ikke en "mortype". Eller er du? 😉
Pusser

Tak for alle Jeres svar.
Jeg kan godt se, at mit problem til dels bunder hos mig selv - og ja, jeg er måske en mor type. Har altid taget mig af alt og alle og forsøgt at få det bedste ud af situationen. Nok også derfor jeg er blevet sygeplejerske - for at hjælpe andre.
Men derfor synes jeg nu stadigvæk at det er svært at "indrømme" at det er mig der må tage affære og gøre oprør. Jeg ved det lyder mærkeligt, men jeg tænker bare ofte, at min kæreste da må have en hjerne gemt deroppe et sted, og kunne tænke selv - tænke at han har lyst til at gøre noget for min skyld. Men allright, han ved selvfølgelig heller ikke han gør noget forkert hvis jeg ikke siger det.
... Men ved ikke om I kan følge mig, men det med påskønnelsen med blomster eller noget i den dur - det er bare ikke helt det samme hvis han skal opfordres til det. Jeg var ikke sen til at fortælle ham, dengang jeg mødte ham, at jeg er utrolig pladder romantisk og elsker blomster, hyggelige middage, gåture ved vandet og des lige. Så det er jo ikke fordi han ikke ved jeg kan li det.
Men jeg vil tage Jeres råd til efterfølge - for jeg elsker ham virkelig og ønsker at få det til at fungere.
Mvh Bassepigen

mor og børn og lige fundet ud af,at det er kedeligt! Ud og se og oplev noget!

...altså køre sur i det.
Forklar den fyr én gang for alle, at hvis du skal blive ved med at holde af ham, så er han nødt til at yde sin del i forhold til husholdning, rengøring osv. Hvis ikke han forstår det, vil jeg ikke skyde jeres forhold til at holde ret meget længere, for du er allerede godt på vej til at køre træt i det. Og derfra er vejen ikke lang til, at et forhold går i stykker.
Han skal have samme behandling som mine teenage-unger fik, da de krævede lidt for meget mor-service.
1. Lad ham ordne sit eget vasketøj.
2. Lav en madplan sammen og spørg, hvilke 3 dage om ugen, han vil lave mad og vaske op.
3. Når der skal gøres rent, så spørg ham, hvilke rum, han sørger for.
osv.
Og så bare lige for en ordens skyld. Hvis det var min mand, der kom i tanke om at kritisere min rengøring af ledningerne, så ville jeg skulle samle al min selvkontrol for ikke at varpe ham en (og nej, jeg slår ikke og har aldrig gjort det). Men det er dog så frækt, at jeg har vanskelig ved at beskrive det. Hvis det skulle ske en anden gang, siger du til ham: "Kluden ligger der! Du ordner lige selv det, der mangler!"
mvh hønemor1001

drop for meget drama.
Istedet for at kridte banen hårdt op - så prøv som Dulkis har skrevet. At du har overset de ledninger - eller ikke nået dem - og om han ikke lige kunne tage dem? Og med et stort charmerende smil på læben.
Og hvis han ikke fatter det...så forklar ham at du synes han er urimelig, og at du vil nyde lidt påskønnelse og romantik. Mænd kan jo ikke altid læse mellem linierne 😉

Robin Norwood "Kvinder der elsker for meget"... Og lad for Guds skyld være med at få børn med ham!!! Så bliver du nemlig kørt fuldstændig i sænk. Det er den slags mænd, man IKKE skal få børn med, men som os sygeplejesker desværre så tit vælger...
Kh fra en anden sygeplejerske med pleaser-syndromet.