Er det muligt at komme nær til Gud ?
God morgen.
Hvordan ville du føle det hvis himmelens og jordens Skaber sagde om dig: „Det er min ven“? Mange vil mene at det er en helt usandsynlig tanke. Hvordan skulle et ganske almindeligt menneske kunne blive ven med Jehova Gud? Alligevel forsikrer Bibelen os om at det er muligt at få et nært forhold til Gud.
Patriarken Abraham var en af dem der i fortiden havde Guds fortrolighed, og Jehova kaldte ham „min ven“.
(Esajas 41:8) Ja, Jehova betragtede Abraham som sin personlige ven. Det skyldes at Abraham „troede på Jehova“. (Jakob 2:23) Også i dag spejder Jehova efter muligheder for at ’fatte hengivenhed’ for dem der tjener ham af kærlighed. (5 Mosebog 10:15) I hans ord finder vi denne tilskyndelse: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:8) Disse ord rummer både en indbydelse og et løfte.
Jehova opfordrer os ligefrem til at komme nær til ham. Han er parat og villig til at tage imod os som sine venner. Samtidig lover han at hvis vi tager skridt til at nærme os ham, vil han komme os i møde. Han vil komme nær til os. Det betyder at vi kan få et meget dyrebart forhold til Jehova — vi kan få „hans fortrolighed“. (Salme 25:14) „Fortrolighed“ leder tanken hen på det forhold man har til en nær ven.
Har du en nær ven som du kan betro dig til? En sådan ven interesserer sig for dig. Du stoler på ham, for han har vist at han er loyal. Dine glæder bliver større når du deler dem med ham. Dine sorger bliver lettere at bære fordi han lytter og er forstående. Han forstår dig, også selv om andre tilsyneladende ikke gør det. Sådan vil det også være når du kommer nær til Gud. Så vil du få en ven som virkelig sætter pris på dig, oprigtigt interesserer sig for dig og altid forstår dig. (Salme 103:14; 1 Peter 5:7) Du kan stole helt og fuldt på ham, for du ved at han er loyal mod dem der er loyale mod ham. (Salme 18:25) Men vi må huske at dette dyrebare venskab med Gud kun er muligt fordi han har taget initiativet.
Hav en god dag. ------------------- Bibelen -> http://watchtower.org/bible/