Er det muligt at være?

Venner med sin ex.?

Det er helt klart muligt... hvis begge parter er kommet videre, udenom had og dårlige følelser

Men lige efter et brud er det for det meste noget krampagtigt.

Jeg har også et fint forhold til min ex.mand. Vi hjælper hinanden, hvor vi kan.

Hvad hvis den ene har fået partner på igen?

Hvorfor skal man dog det?
Hvis der er børn med i spillet kan jeg forstå det, men ellers???
Det betyder jo ikke, at man skal være fjender.

Min ex. flyttede sammen med en ny kvinde et ½ år efter vi gik fra hinanden. Det sved lidt i starten, selvom jeg ikke elskede ham. Det var nok mere at nu sku den nye kvinde lege far, mor og børn med mine børn. Og at han havde en familie og det havde jeg ikke. Men efter et lille års tid havde alle fundet deres roller. Det fungere fint nu. Vi er venner, ikke bedste venner, men venner.

Tomt

men ex-kærester, hvor af een meget gerne ville være ven med mig og holde forbindelsen ved lige, men han blev holdt på afstand og til sidst bedt om at holde sig væk, - det var ikke kun som kæreste jeg ikke kunne li' ham, men som menneske. En anden ex-kæreste har jeg et godt venskabeligt forhold til, med hyggelige møder og snak om nutid og fortid med fælles gode minder. Men vi er og bliver aldrig nære venner, - og taler aldrig om hvorfor vi var kærester eller hvorfor vi ikke blev ved med at være det.
--- Folk, der har børn sammen med ex'en har en forbandet pligt til i det mindste at samarbejde med ex'en, - og hvorfor ikke gøre det på venskabelig måde, - kender mange, der klarer det fint, men også andre der fører krig til skade for børn og dem selv!

Det er ikke muligt for mig...eller dvs. jeg ønsker det bare ikke.
Jeg har da været sådan fine venner med de fleste kærester, men de har først og fremmest været kærester for mig, og når jeg ikke er kærester med dem længere, ønsker jeg dem ude af mit liv. Selvfølgelig gælder det ikke mit barns far, men det er jo også noget andet.
Derudover har jeg en ven, som jeg af flere omgange har været sammen med, mellem kærester. Han er et menneske jeg elsker og respekterer, som han også gør med mig, men vi kan ikke finde ud af at være kærester. Til gengæld har vi begge en form for kærlighed til hinanden som gør det muligt at være sammen når lejligheden byder sig og stemningen er til det, men stadig bevare et varmt og nært venskab, når det ikke er aktuelt.
Udover ham, så ønsker jeg det sådan, fordi jeg har haft flere som har haft svært ved at give slip. Det er næsten altid mig selv der har afsluttet mine forhold, og den anden som har hængt ved og håbet på at vi kunne finde sammen igen.
Derudover har jeg det bare sært med at være venner med folk jeg har været dybt intim med, både fysisk og psykisk.

Vil mene at det har alt at gøre med hvilke følelser man har for denne ex. Om man er afklaret, fyldt med had, stadig forelsket eller hvordan landet ligger. Og så skal det selvfølgelig ønskes fra begge parter af.
Har både gode og dårlige erfaringer med ex-kærester.
Har et par stykker som jeg sagtens kan tale med den dag i dag. Som de andre har svaret også, vi er ikke bedste venner, men vi sludrer når vi mødes.
Så har jeg denne ex som jeg ufattelig gerne ville være venner med og dette er gengældt fra ham. Problemet er bare at han har en ny kvinde og at ham og jeg slet og ret ikke kan holde os fra hinanden når vi ses. Så det dur naturligvis ikke.
Er der derimod børn indblandet, mener jeg at man bare skal få det til at fungere, for børnenes skyld. Har set før at det har splittet børn helt ad at forældrene ikke kunne samarbejde om børnene efter et brud.
Håber du på en eller anden måde finder det svar du har brug for og bliver afklaret med spørgsmålet.

Jeg synes du er kryptisk - fortæl da hvad det handler om, så vi ikke sidder her i den rene gættekonkurrence.

Hans barn? Dit barn? Den nyes barn?

Det SKAL man da heller ikke, men de fleste par er også rigtig gode venner og hvis ikke man går fra hinanden i had, er der da absolut ingen grund til at man oveni at miste sin kæreste, skal miste sin ven også. Jeg synes da det giver ret meget mening. Det er jo ikke alle, der kun er sammen med en person, fordi de er tiltrukket af ham/hende. Langt de fleste (forhåbentligt) er meget gode venner og det er da åndssvagt at smide væk, bare fordi kærligheden hører op.
det kan være du bare ikke har haft et tæt forhold før..

Vi har jo endelig kunne får det til at køre ind til videre - ind til denne kæreste kom ind i billedet!!!
Jeg spørg her fordi jeg kommer mere og mere i tvivl om man kan det, da jeg er rimelig træt af at den ene øjeblik er det så vigtig at vi har en god kontakt og den næste øjeblik kan vi slet ikke have kontakt for hvad tænker hun/og hvad kunne hun ikke tænke!!
Men nu kom han her i dag igen for at være sammen med hans datter, og bedyder endnu engang at vi skal have det til at køre vigtigt for vores datter -- JAMEN for fanden det har jeg jo arbejdet hen på fra starten af ;( ;))
Gud hvor er jeg glad for at den jeg ser, kun ser det meget postivt at "vi" er venner - mener gudskelov også at det er vigtigt for barnet at se at mor og far kan sammen selv om de ikke bor sammen, tja han var som villig til at får en øl sammen med ham, men næ nej hvad kunne hun da ikke tænke -- han oplyste så også lige at hun spørg til hvad jeg skriver når jeg sender en sms til ham, nogen er det om vores datter og andre gange er det noget om os og mine tanker..
JA det er ikke let - men hvor er det rart at læse her på disse sider at jeg altså gør det rigtige i hen hold til mine tanker..

som er 14 mdr nu, jeg har været selv fra starten af - han følte sig helt bestemt ikke parat til fadre rollen m.m.
Jeg var ikke den rette for ham..
;) men nu må vi se, endnu engang har vi "snakket" OG PRØVER endnu en gang ja er bange for det kun er til næste gang, det ikke lige passer damen, men lad os nu se måske han bedyder jo at han elsker hende og at aldrig vil glemme hende..
Uha nu kom det hvis til at lyde negativ og det er endelig slet ikke meningen ;)

Normale mennesker har ofte svært ved at slette hukommelsen/følelserne/båndet til gamle venner, familiemedlemmer eller her i dette tilfælde x-kærsten, fordi de til sammen giver dig oplevelsen af, hvem du er, hvad du kan li og hvem/hvad du holder af osv. De er kort og godt identitetsskabende. Om man har ny kærste eller ej, så bliver man nød til at acceptere, at man er et produkt af ens nærmeste omgivelser. Mange har nogle få - men til gengæld meget betydningsfulde mennesker, som har stor indflydelse på ens selvbilled. Det er derfor også naturligt, at man er sårbar, hvis man mister en eller flere af disse vigtige mennesker omkring sig. Derfor kan det i de fleste tilfælde være ret fornuftigt i bibefholde en vis kontakt til ens x-kæreste...

Nej, hvis man har haft et forhold hvor der har været "rigtige" følelser ind over, så tror jeg personligt ikke på at man kan have et venneforhold bagefter.
Når man går fra hinanden, også selvom der måske er enighed om at det er smartest, så vil den ene part altid blive mere såret.
Min hvis man har haft noget overfladisk hvor den faktisk aldrig er kommet ud over den der første flirt, så tror jeg ikke det er et problem, for så er der ingen risiko for at få følelser i klemme.

Nu læste jeg lige at der er et barn med ind over.
Hvis både moderen og faderen er stabile, så mener jeg at man bør bevare kontakten. Man behøver jo ikke være venner, for at snakke pænt sammen, og lave fællesting for ens barn.
Det virker ihvertfald enormt egoistisk at skrotte den ene forældre, fordi man ikke lige bryder sig om vedkommende mere.
Har selv noget meget nær familie der står i den situation, og der er det ikke et problem at snakke pænt sammen. Og være fælles om opdragelsen.
Dog bør man lige have den der med stabile forældre i baghovedet. Hvis man har en ex. der er yderst ustabil, bør man tænke på barnet, og muligvis droppe at snakke med ex'en...

har droppet kontakt til ex'er
og mener det er vigtigt man husker uanset børn eller ej
så er det den nuværene partner der bør have chancen for at være bedste ven, soulmade, elskerinde osv. og ikke ex'en
Hvorimod denne ofte vil være istand til at lave en hulens masse ballade, eventuelt ringe i tide og utide osv.
Nej yt med ex når det ikke lige er absolut nødvendige praktiske samtaler der må foregå af hensyn til eventuelle aftaler om samvær
Fortsat god dag

Og ingen af os vil "miste" hinanden som ven - vi er nok det du kalder soulmade.....
Men giver dig da ret i at det er den nye partner der skal opfylder det store...
Men ja det giver også en "hulens masse ballade" som du kalder det, og en masse opringning, - MEN hvem har lovet at det skulle være let?
Jeg håber vi gør det rigtige❓Er i tvivl som I kan læse! men Håber virkelig at vi kan dette...
OG ønsker det også...
Og helt ærlig vi skulle nok aldrig havde startet på noget, havde nøjes med at være de bedste venner For det er nu engang det vi er bedst til og faktisk rigtige gode til...😉
Men pyha hvor er livet hårdt Ggg Og nogen gange uretfærdig.
Endelig håber jeg at han læser alt dette som er blevet skrevet..
Kunne jo også give ham et prag *s*

Selvfølgelig kan man være venner med sin ex.
Hvis forholdet har stået på i flere år, er vedkommende ex en del af din personlige historie.
Hvis man ikke kan være venner virker det hele som en del af livet som er spildt.
Fordi man ikke længere svinger sammen som par så kan man da godt være gode venner og bekendte.
Dette venskabsforhold bør selvfølgelig indledes forsigtigt af hensyn til de nye kærester.
Hvis man har en god intelligent kæreste bør der kunne være et værdigt forhold, til den del af ens eget liv som er overstået, på en eller anden vis.

- jeg er ikke og bliver aldrig i dette liv ven med min sidste faste kæreste. Han passer på ingen måde ind i "vennekredsen" - dem stiller jeg helt andre krav til.
- Det der venneri, anser jeg for noget skuespil, som ikke har en reel grobund.