er jeg total tosset eller hvad...

For 2 mdr siden smed jeg min kæreste ud, fordi jeg fik af vide han var anklaget for pilleri ved "småpiger" ( 2 stk) ...anklagerne tror jeg passer da jeg fik oplysningen fra det offentlige....de skal fortælle det til en hvis man flytter sammen med en anklaget ..(hvis man altså har børn)....jeg kunne ikke andet end smide ham ud , da min daatter betyder alt for mig og jeg kan ikke tage nogle chancer der...problemet er at jeg savner ham....ved jeg aldrig kan være sammen med ham igen....han skyndte sig at pakke sine ting og smutte...og siden har han ignoreret mig...behandlet mig rigtig dårligt...gider ikke svare på mine sms og opkald...jeg synes bare han har svigtet og skylder mig nogle svar....men han har travlt med alle andre ting og damer...jeg hader når jeg savner ham..og er det "ham" jeg savner eller det at være to ??? hvorfor kan jeg ikke bare glemme ham ????nogen forslag til hvordan jeg skal komme videre ???? jeg har ikke fortalt til nogle hvorfor han flyttede...ingen ved det...kun mig ...og ham... og nu føler jeg at alle kigger på mig som den onde...men min datter kommer altså i første række.... er jeg tosset når jeg ikke kan glemme ham ????[:*(]

- og derforuden er det vel ikke helt usandsynligt, at du som du selv skriver, lige så meget savner det at være to, som det at være sammen med ham.
- Det kan heller ikke have været den sjoveste opdagelse i dit liv, så det er vel tilladt af være lidt fra koncepterne. Det korte af det lange er bare, at den mand kan du altså ikke være sammen med. Basta!!
- Han behandler dig jo kun dårligt, hvis du giver ham muligheden. Vær tilfreds med han ignorerer dig. Det er da bedre end at han forfølger dig. Han er nok også ked af det. Selvfølgelig vil/kan han ikke snakke med dig, nu du ved...Længere er den vel ikke.
- Lad ham være, og hold fast i, dit barn kommer før noget andet. Det går over.

ved småbørn,
Så det må du bare banke ind i dit hovede, og i stedet for - fokusere på din datters tryghed.
Vær stolt af din prioritet.
Du er en god mor.

Og nu kan du ikke forstå han igonere dig behandler dig dårligt?
Du smed ham jo ud med begrundelse i anklagen. Og det kan jo godt gøre folk sure og gøre som han gør.
At du søger hans opmærksomhed og samtidig siger dit barn kommer først. Det lyder mig noget modstridende. Hvad havde du forestillet dig? At i skulle være venner efter du har smidt ham ud med den baggrund? Det lyder for mig som du er noget naiv.
Jeg har dog et spørgsmål. Hvordan sætter du dit barn først? Når du bagefter render efter ham og vil have hans selskab. Det er det, jeg får ud fra du ville når du kontakter ham.
Det undre mig. Som en anden skriver. Vær glad for at han ikke genere dig.

jeg tror faktisk ikke jeg vil ham....synes bare han skylder mig nogle svar...har sq lyst til at råbe og skrige af ham...han holdt mig jo for nar i 2 år....godt jeg kun boede sammen med ham i nogle måneder...tænk hvad der kunne være sket....tror det med at jeg savner ham...er fordi jeg trænger til at få det bearbejdet....kom jo som et chok da jeg fik brevet fra det offentlige....og ingen ved det...så kan ikke lufte mit hjerte til nogen ....savner ikke ham ...men nok bare en at kunne snakke tingene igennem med...kan fortælle dig at min tiltro til mænd lige nu er på nul....bange for jeg aldrig kommer til at stole på en mand igen ... altså når det handler om parforhold...og jeg sætter mit barn først...kunne aldrig finde på at min datter mødte ham igen....ved 100 % det aldrig bliver ham og mig igen...;o) min hjerne er stærkere end mit hjerte...selv om det gør ondt at blive såret...og tro mig jeg har gennemtænkt vores forhold millioner af gange for at se om jeg kunne have overset nogle klare signaler på han var sådan en type...måske er det det der gør mig tosset...og gal på mig selv...😖

Hvor hårdt det end lyder. Så synes han ikke han gør. For ham er det afsluttet med dig. Og han er vred, jeg kan ikke forestille mig at han synes han skylder dig noget som helst.
Jeg forsvare ham ikke. Men logikken er at du smed ham ud med den begrundelse. Og når han så er ude, så er han færdig med dig. På alle planer.
Han vil ikke give dig nogen som helst tilfredstillese og slet ikke forsvare sig over for dig. Det er sikkert et plus for ham, at du lider. Det tilfredsstiller nok ham og han synes sikkert det er en straf for dig at igonere dig. Ikke at give dig hvad du vil have.
Du er nok nød til at vende dig et andet sted hen og få det bearbejdet.

du lyder som en der trænger til at komme videre - og mon og ikke også du kommer det. Du traf den rigtige beslutning og giv dig så tid til at slikke sårene efter bruddet, måske der dukker en ny op på din vej.

Det er da helt normalt at han efter 2 år stadig er i dine tanker. Du kan da ikke bare lukke ham ude af dem, så meget kan man desværre ikke bestemme over sig selv.
MEN ingen tvivl... du skal ikke være sammen med ham, ses med ham eller have en forklaring. Du fik din forklaring på skrift og den kom lidt for sent, men han kunne have været dig på forkant, hvis der var en misforståelse i det!
Han er ganske enkelt skyldig i en af de mest vamle ting og der har du vist selvtillid og styrke - smidt ham ud af dit hus/lejlighed. Så bevær dog den styrke og smid ham endnu længere væk. UD AF DIT LIV!
Du kan ganske enkelt ikke lade være med at tænke på ham én gang imellem,
men vær glad for det bare er dumme tanker og at du er slippet væk med ham.
Det synes jeg er stort og så vend dine tanker på din datter, som heldigvis har det godt :)
Gå ud og mor dig, opret en side på dating og få noget opmærksomhed fra nogle af alle de fantastiske mænd ude i verdenen og dine tanker vil dreje sig om noget helt andet :)
Du kan sagtens komme til at stole på en mand igen, du skal bare kigge dig rundt.

Tak for alle de gode råd/svar der er kommet....jeg ved jeg skal vidre...og kommer aldrig til at være sammen med ham igen....føøøjj...er stadig ked engang imellem...men ved det er fordi jeg er skuffet over at havde stolet på en ...og så svigtet så dybt....bruger tiden på mig selv og min datter ...og de dage hvor jeg er ked...må jeg græde n år hun er kommet i seng.....har besluttet at stoppe al kontakt med ham... håber jeg klare den...og engang kommer til at stole på mænd igen 🙂...rart at der er folk der tager indlægene herinde alvorligt ....TAK igen 🙂