et noget apolitisk indlæg
ja jeg ved godt, at det er en smule mærkeligt at tage sine personlige problemer op på denne del af solen. Men sagen er den, at der måske her er nogle fornuftige mennesker, som måske kan vejlede mig i, hvilken "politik", jeg skal føre i mit privatliv.
Sagen er den, at min far er fuldstændig fortabt i en kammerat.
Problemet er så, at denne min fars kammerat lider af et indædt had til mig af psykopatisk karakter.
I begyndelsen forsøgte han at få mig til at begå selvmord ved simpelthen at udsætte mig for konstant pres hele tiden. Typisk ved at lade en støvsuger køre, en radiator knurre eller noget tredie 24 timer i døgnet og så samtidig skabe mange stressende spændinger. Vi boede på 8. sal dengang.
Nå men da det ikke lykkedes, så forsøgte han at anmelde mig til politiet for voldtægt. Problemet var så lige, at piger var meget frivillige. Ja faktisk var det mig, der blev voldtaget. Så det måtte han så også droppe.
Så forsøgte han at indlægge mig på distrikspsykiatrien efter først at have fået min bror til at gennemtæve mig. Den gik heller ikke.
Så forsøgte han at få distrikspsykiatrien til at indlægge mig igen med bedre held, men også denne gang måtte de sætte mig fri uden videre behandling.
Så gik han over til at forsøge at finde et punkt, som kunne trikke et voldeligt vredesudbrud gennem puf, slag, almindelig mobning og selvfølgelig helst, når jeg var fuld. Ja indrømmet det kom til desperart hærværk, men endnu har jeg formået at beherske mig på trods af alt.
Det er klart, at fristelsen er stor efter den omgang. Nu har han så i desperation over, at han endnu ikke har fået sin vilje med mig, added mig som ven på facebook, hvorved jeg er kommet i besiddelse af hans fulde navn. For mig at se, er det en klar opfordring til, at jeg skal targette hans familie eller ham i et desperart forsøg på at slippe for ham. Hvor ynkeligt og sikken hvor meget han dog holder af andre mennesker, siden er parat til at ofre deres helbred for at komme mig til livs. Nuvel jeg har blokeret ham.
Jeg har læst på sol om noget lignende med en dame, der blev forfulgt af sin eksmand her på solen for lang tid siden og derfor spørger jeg nu herinde:
hvad skal jueg gøre, for at komme af med ham?
hvad skal jeg gøre, for at min far holder op med at slikke ham i røven? han er godt klar over alt det her, men støtter ham i alt (ellers var det jo ikke muligt)
Hver dag er en kamp for at beherske sig og jeg ved, at min familie og samtlige myndigheder bare venter på det mindste kvæk for at kunne jorde mig. Men denne her situation er simpelthen ikke holdbar overhovedet i ret lang tid endnu. Så gode råd er dyre...
Jeg har måttet droppe ud af universitetet, fordi han begyndte på alt det her lort i eksamensperioden (og selvfølgelig kontaktede han min lærer i god tid i forvejen). Jeg har spildt en masse su og han har smadret en masse ting, herunder især personlige dokumenter men også dyre ting som mine briller og min computer. Jeg har været tvunbget til at sige mit job op for at cope med situationen. Der er bare ingen hjælp at hente noget steds og mine venner er så chokeret, at ingen af dem kan tage sig sammen til at hjælpe mig. Hvad skal jeg gøre?
Sagen er den, at min far er fuldstændig fortabt i en kammerat.
Problemet er så, at denne min fars kammerat lider af et indædt had til mig af psykopatisk karakter.
I begyndelsen forsøgte han at få mig til at begå selvmord ved simpelthen at udsætte mig for konstant pres hele tiden. Typisk ved at lade en støvsuger køre, en radiator knurre eller noget tredie 24 timer i døgnet og så samtidig skabe mange stressende spændinger. Vi boede på 8. sal dengang.
Nå men da det ikke lykkedes, så forsøgte han at anmelde mig til politiet for voldtægt. Problemet var så lige, at piger var meget frivillige. Ja faktisk var det mig, der blev voldtaget. Så det måtte han så også droppe.
Så forsøgte han at indlægge mig på distrikspsykiatrien efter først at have fået min bror til at gennemtæve mig. Den gik heller ikke.
Så forsøgte han at få distrikspsykiatrien til at indlægge mig igen med bedre held, men også denne gang måtte de sætte mig fri uden videre behandling.
Så gik han over til at forsøge at finde et punkt, som kunne trikke et voldeligt vredesudbrud gennem puf, slag, almindelig mobning og selvfølgelig helst, når jeg var fuld. Ja indrømmet det kom til desperart hærværk, men endnu har jeg formået at beherske mig på trods af alt.
Det er klart, at fristelsen er stor efter den omgang. Nu har han så i desperation over, at han endnu ikke har fået sin vilje med mig, added mig som ven på facebook, hvorved jeg er kommet i besiddelse af hans fulde navn. For mig at se, er det en klar opfordring til, at jeg skal targette hans familie eller ham i et desperart forsøg på at slippe for ham. Hvor ynkeligt og sikken hvor meget han dog holder af andre mennesker, siden er parat til at ofre deres helbred for at komme mig til livs. Nuvel jeg har blokeret ham.
Jeg har læst på sol om noget lignende med en dame, der blev forfulgt af sin eksmand her på solen for lang tid siden og derfor spørger jeg nu herinde:
hvad skal jueg gøre, for at komme af med ham?
hvad skal jeg gøre, for at min far holder op med at slikke ham i røven? han er godt klar over alt det her, men støtter ham i alt (ellers var det jo ikke muligt)
Hver dag er en kamp for at beherske sig og jeg ved, at min familie og samtlige myndigheder bare venter på det mindste kvæk for at kunne jorde mig. Men denne her situation er simpelthen ikke holdbar overhovedet i ret lang tid endnu. Så gode råd er dyre...
Jeg har måttet droppe ud af universitetet, fordi han begyndte på alt det her lort i eksamensperioden (og selvfølgelig kontaktede han min lærer i god tid i forvejen). Jeg har spildt en masse su og han har smadret en masse ting, herunder især personlige dokumenter men også dyre ting som mine briller og min computer. Jeg har været tvunbget til at sige mit job op for at cope med situationen. Der er bare ingen hjælp at hente noget steds og mine venner er så chokeret, at ingen af dem kan tage sig sammen til at hjælpe mig. Hvad skal jeg gøre?