Farvel Danmark!
Jeg kan lide Danmark, og jeg kan lide Danskere, jeg er selv født i Skandinavien og Danmark var et tolerant og sympatisk land med en god balance mellem økonomi, socialisme og politik.
Men jeg kan ikke lide udviklingen, der bliver for stor afstand mellem fattig og rig. Dette besværliggør arbejdet med at drive egen forretning fordi der bliver så mange afgifter og at starte op bliver mere og mere uoverskueligt. Mange af mine venner som er selvstendig forretningsdrivende er gået ned med deres forretninger, de var ikke store, de var små, men velfungerende i 10-12 år, og de kunne LIGE klare mosten. Men ikke længre.
Jeg har selv været på dagpenge en periode, men har haft planer om at starte egen virksomhed i lang tid, især da jeg er ved at modtage en større penge arv som skulle gøre det nemmere for mig at starte op langsomt men sikkert. Vel - det var planen.
Nu gjorde Danmark tingene meget værre, nu har vi ikke længre dagpenge sikkerhed så vi stille og rolig kan udfase dagpengene og glide ind i en fungerende forretningshverdag. Det lyder sikkert lidt mærkelig, men lad mig lige forklare:
Når du ryger fra dagpenge til kontanthjælp - kan du ikke modtage kontanthjælp hvis du har en formue over 10.000,- det gælder iøvrigt også hvis du har bil og hus (minimum for at overleve en lille forretning), så skal du til at spise af dit lager, og du ved hvordan det går - man spiser ikke af eget lager!
Så min tanke er meget nem, jeg var ved at skulle investere i et forretnings-lokale hvor jeg både kan arbejde og bo i Danmark - helt til idag, 25 - maj - 2010, en dag jeg kommer til at huske resten af mit liv, også når jeg forlader Danmark.
Den sociale tankegang er væk. Uligheden er et faktum. Der er ingen redning, ingen vil være istand til at starte egen forretning helt fra bunden uden at nogen investerer i en, eller tror på en - det er ikke længre nok at man tror på egen idé fordi man havde en vis mulighed at starte op i det stille, fordi alt blev taget væk fra en, ergo - man har ikke noget andet tilbage end en skjorte på sin krop. Tak Danmark.
Så min tak til dig, kære Danmark - er at jeg nu forlader landet, den synkende skude vil nogle måske sige, ja - måske jeg er en kujon for at forlade skibet, so be it. For i fostrer ikke vindere, men holder kortene tæt til kroppen, og ingen andre får lov til at komme ind i jeres Elite.
Jeg vil rejse til et land hvor jeg kan drive min virksomhed uden forfærdelige postafgifter fordi i har privatiseret postvæsenet, jeg vil rejse til et land hvor de måske ikke har de samme sociale goder Danmark har (havde), men hvor folk ikke beskattes til døde og hvor folk der vil starte for sig selv bliver værdsat og får en chance.
Kaldt det klynk, kald det ynk, der skal nok være rigeligt med Sol-debat tosser der nok skal sige dit og dat, men jeg siger bare - brug kræfterne på at gendanne landet til fordums frihed, så er der måske en chance for den fremtidige generation, for de skader jeres regering er ved at påføre landet er ved at blive uoprettelige. Folk vil gå fra huse, små bedrifter vil nedlægges, og fattigdommen vil blive stor.
Den vil jeg ikke være med til, jeg er et stærkt, intelligent, resourcestærkt menneske fuld af idéer, kreativitet, penge på lommen og gå-på mod, men jeg vil ikke bare smide penge ned i et tomt hul.
Men jeg kan ikke lide udviklingen, der bliver for stor afstand mellem fattig og rig. Dette besværliggør arbejdet med at drive egen forretning fordi der bliver så mange afgifter og at starte op bliver mere og mere uoverskueligt. Mange af mine venner som er selvstendig forretningsdrivende er gået ned med deres forretninger, de var ikke store, de var små, men velfungerende i 10-12 år, og de kunne LIGE klare mosten. Men ikke længre.
Jeg har selv været på dagpenge en periode, men har haft planer om at starte egen virksomhed i lang tid, især da jeg er ved at modtage en større penge arv som skulle gøre det nemmere for mig at starte op langsomt men sikkert. Vel - det var planen.
Nu gjorde Danmark tingene meget værre, nu har vi ikke længre dagpenge sikkerhed så vi stille og rolig kan udfase dagpengene og glide ind i en fungerende forretningshverdag. Det lyder sikkert lidt mærkelig, men lad mig lige forklare:
Når du ryger fra dagpenge til kontanthjælp - kan du ikke modtage kontanthjælp hvis du har en formue over 10.000,- det gælder iøvrigt også hvis du har bil og hus (minimum for at overleve en lille forretning), så skal du til at spise af dit lager, og du ved hvordan det går - man spiser ikke af eget lager!
Så min tanke er meget nem, jeg var ved at skulle investere i et forretnings-lokale hvor jeg både kan arbejde og bo i Danmark - helt til idag, 25 - maj - 2010, en dag jeg kommer til at huske resten af mit liv, også når jeg forlader Danmark.
Den sociale tankegang er væk. Uligheden er et faktum. Der er ingen redning, ingen vil være istand til at starte egen forretning helt fra bunden uden at nogen investerer i en, eller tror på en - det er ikke længre nok at man tror på egen idé fordi man havde en vis mulighed at starte op i det stille, fordi alt blev taget væk fra en, ergo - man har ikke noget andet tilbage end en skjorte på sin krop. Tak Danmark.
Så min tak til dig, kære Danmark - er at jeg nu forlader landet, den synkende skude vil nogle måske sige, ja - måske jeg er en kujon for at forlade skibet, so be it. For i fostrer ikke vindere, men holder kortene tæt til kroppen, og ingen andre får lov til at komme ind i jeres Elite.
Jeg vil rejse til et land hvor jeg kan drive min virksomhed uden forfærdelige postafgifter fordi i har privatiseret postvæsenet, jeg vil rejse til et land hvor de måske ikke har de samme sociale goder Danmark har (havde), men hvor folk ikke beskattes til døde og hvor folk der vil starte for sig selv bliver værdsat og får en chance.
Kaldt det klynk, kald det ynk, der skal nok være rigeligt med Sol-debat tosser der nok skal sige dit og dat, men jeg siger bare - brug kræfterne på at gendanne landet til fordums frihed, så er der måske en chance for den fremtidige generation, for de skader jeres regering er ved at påføre landet er ved at blive uoprettelige. Folk vil gå fra huse, små bedrifter vil nedlægges, og fattigdommen vil blive stor.
Den vil jeg ikke være med til, jeg er et stærkt, intelligent, resourcestærkt menneske fuld af idéer, kreativitet, penge på lommen og gå-på mod, men jeg vil ikke bare smide penge ned i et tomt hul.