flov over at være single

hej
jeg er efterhånden rigtig flov over, at jeg bliver ved med at være single.
Jeg har korte flirt, men synes ikke de udvikler sig til mere, så vil ikke kalde det for
kæretseforhold.
Min familie ig omgangskreds spørger ofte, om jeg jeg har fundet en kæreste og hvergang er svaret igen et nej og det er gået hen og blevet rigtig belastende for mig, fordi jeg synes det er flovt.
Det er flovt at jeg ikke kan sige, ja jeg har en kæreste. Jeg forstår det heller ikke selv, men det lykkes bare ikke for mig.
efterhånden har ejg opgivet håbet og ofte er jeg rigtig ulykkelig over, at jeg lever livet alene og savner kærligheden så forfærdeligt meget.
Synes min kærlighedsliv er gået helt i stå og bliver ked af det, når jeg oplever folk omkring mig bliver singler, finder nye kærester, flytter sammen, får bærn sammen og går fra hiannden igen og derefter at finde en ny........og jeg står stadigvæk alene på samme punkt.
Har kun haft en kæreste på halv år og en del små flirts gennem 9 år..........tænker bare, hvad der er galt med mig.
Misundelsen over at andre finder bare finder nye heletiden er også ret ubehagelig.........er meningen med mit liv virkelig at skulle leve alene!

Hvis du nu holdt op med at gå i seng med dem den første aften, og lod dem jagte dig lidt, så ville dit liv være mindre "singelton".

Har også opgivet at finde en at dele livet og de intime stunder med. Men held og lykke

når du betaler skat til deres sagsbehandlere.

med livet .... du må fylde det i det du har magt over. Jeg har allerede skrevet en del i en tidligere debat :-)
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=2323453
Bare for ikke at skulle gentage det hele igen.

- det jo nok tåbeligt at proklamere det i dette forum, hvor 110 % er kloge Åge og trådstarter sjældent eller aldrig følger med i en tråd, MEN....Hvad har du egentlig gjort for at finde den kæreste du mangler?

jeg har da gjordt meget for at komme ud af min singleliv.
har netdatet, deltaget i forskellige arrangementer for singler, gået på aftenskoler, begyndt at danse, går tit i byen osv.
Jeg hopper heller ikke altid i seng med dem første aften og er ikke typen der kimer mænd ned med sms eller opkald. Har faktisk ikke en aggresiv og desperat adfærd, nok det modsatte, altså hvor jeg vente rpå at manden tager kontakt.
Der har også været perioder, hvor jeg ikke søger så aktiv, og forkuserer på andre ting, fordi man tit har den opfattelse, at man ikke skal jage kærligheden, men den bare kommer til en´en dag.....men der sker ku alligevel ikke en skid.

Har du prøvet af flirte lidt oftere med mænd?
Mænd er til fyrtårn der blinker i mørket!
Den korteste vej mellem to mennesker er et smil!

Sidder med samme følelse. Præcis samme følelse !!!
Jeg synes det er ganske forfærdeligt.

at du aldrig har mødt mig.....🙂

Men forskellen er bare at jeg ikke føler det er flovt.
Jeg har så også følesen af at andre hurtigere kommer videre og finder en ny kæreste. Jeg fatter ikke hvordan. Jeg har indtil for noget tid siden og så selv gjort en indsats. Men nu gider jeg egentligt ikke mere.
Men følsens af at være singel har jeg ALDRIG været flov over. Og jeg ved godt at andre føler det sådan. Men om hvorfor fatter jeg ikke.
Hvordan du finder en? Ved det ikke. Men måske skulle du hellere bruge tiden som singel med lidt selvudvikling. Finde ud af hvorfor det er flovt for dig. Hvad der gør det. Lær dig selv at kende.
Nogen gange har jeg lidt på fornemmelsen at dem der hopper fra forhold til forhold. Nogen gange ikke har lyst tila tvære alene. Min første "rigtige" kæreste ved jeg af omveje ikke har været singel ret lang tid fra dengang vi splittede og til i dag. Han har været gift to gange.
Jeg håber det bedste for dig. Men det kan være at når du endelig finder en. At du måske risikere at tænke - Er det, det? Man kan sagtens gå og sætte det der begreb Forhold på en pedistal og komme til at blive skuffet.
Haps

at du selv skal lidt mere på banen...vær ikke bange for at begynde at snakke med mænnerne, om I skal være kærester??
Det har ALTID været kvinden, som vælger! Manden skal udvise det første initiativ, ja, men efterfølgende er det kvinden, som vælger ham.
DERFOR: Når du har flirtet lidt, så er det DIG, som skal på banen og sige: "Skal vi være kærester??" Trust me. Det er dette, som alle mænd venter på. Så hvis du aldrig siger de magiske ord, får du ingen kæreste. Elementært.🙂

mener du virkelig , at jeg skal spørge ham om vi skal være kærester efter gansek kort tid?
Troede kærester er noget man blev over tid. Det andet lyder da som teenageragtig.
Synes også at mænd er så bange for at binde sig, så hvis de skal tvinges til at atge stilling til om man skal være kærester efter 2. date, så løber de da skrigende væk

som du kan tage røven på og være et svin over for. Uha - 9 års had mod mænd skal afreageres...stakkels ham det bliver.

hvorfor tror du jeg hader mænd? jeg savner en dejlig mand!
Det betyder jo ikke, at jeg aldrig har mødt mænd der var interesseret i mig, men
når jeg ikke syens der er kemi mellem os, så vil ejg da ikke indlede et forhold vel.

Der er ikke noget galt med dig og min erfaring siger at det bedste du kan gøre, er at bede folk om at holde deres kæft(!) og blande sig udenom. Lidt harsk måske, men det virker.
Jeg har været single on/off hele mit liv, mit længste forhold varede 5 år. Lige nu har jeg været single i et års tid, kun afbrudt af et par korte affærer her og der. Det har jeg det fint med, for det meste. Men i nogle perioder er det sværere end andre og så vil jeg simpelthen ikke mindes om det hele tide.
Desværre er det vidst meget normalt at folk blander sig og stiller den slags spørgsmål og jeg fik bare nok af det på et tidspunkt hvor jeg ikke synes det var særlig rart at blive konfronteret med det hele tiden. Så jeg bad folk om at blande sig udenom og fik uden omsvøb forklaret at de jokkede på mig hver gang de blandede sig og at det faktisk ikke var særlig rart at blive mindet om at man var alene når jeg ikke synes det var sjovt.
Så fes den ind. Nu vælger jeg selv om eller hvornår jeg har lyst til at snakke om hvorvidt jeg har en kæreste og hvem vedkommende så er og jeg slipper for at føle at jeg skal forsvare at jeg ikke har en.

...der løber skrigende bort ved "hvor fører dette hen-snakken" efter nogle måneder.
Jeg vil ikke anbefale nogen medsøster at køre "skal vi være-kærester" replikken af, for min erfaring er at de fleste mænd bliver skræmte ved at skulle sige "ja" til et nyt forhold. Det er mit indtryk af det er mere fornuftigt bare at lade tiden gå og en dag vælger han selv at kalde det et forhold overfor andre og så er den potte ude.
Det holder jo heller ikke at kvinden altid vælger manden. Det ved jeg godt at nogen mænd gerne vil fortælle sig selv, fordi der blandt mænd hersker en misforståelse om at kvinder altid kan finde én, mens mænd ikke kan. Det er ikke anderledes for kvinder end for mænd - begge parter kan have svært ved det og det er flintrende ligegyldigt om de selv tager initiativ eller ej. Det handler desværre om hvorvidt vedkommende er modtagelig eller ej.

Du lyder altså ret bitter, er du selv blevet brændt af?

Det skal jo komme naturligt, med tiden. Det med at spørge virker jo lidt a la skolen ;-)

Må undskylde på mit køns vegne, ikke alle er lige modne ;-)

Jeg har for længst indset at jeg ikke finder en kæreste. Mit udseende er slet ikke i orden og jeg har for ofte været udsat for at fyren har været utro, når jeg så endelig har fundet en jeg troede var sød. Jeg oplever nu heller aldrig folk spørger ind til hvorfor jeg ikke har en kæreste, så det må ligge i kortene at det ikke sker for mig.
Jeg har indrettet mit liv efter det, kan rejse og gøre som det passer mig, og faktisk ser jeg nogle fordele ved singlelivet, som jeg ikke kunne se dengang jeg forsøgte mig med at finde en kæreste.

jamen jeg synes faktisk at det er flovt, fordi det giver et billed af, at ingen gider have mig og der er noget i vejen med mig.
Jeg forstår heller ikke hvorfor jeg er single, for jeg er jo ikke grim eller har en psykisk lidelse eller sygdom der kan være en hindring/ problem i et forhold.
Hvorfor lykkes det for de fleste kvinder men ikke mig?
Jeg savner kærligheden og tænker hvad meningen er med at jeg skal leve livet alene.
Kan mærke at jeg gennem årene er ved at blive bitter over den meningsløse ensomme liv.
Synes faktisk også at samværet med veninder og andre livsglæde menensker er ved at være ret belastende for mig. Jeg kommer let til at føle mig udenfor og anderledes, så ofte undgår jeg også de socaile samvær, fordi det er hårdt for mig.
Oplever at det er svært for andre at forstå mig, når jeg har det på den måde.......så
ved ikke hvor jeg skal begynde med at finde de positive ting her i livet.

at jeg ikke forstår dig, jeg siger bare at jeg er kommet videre - for mig blev løsningen at fokusere på andre ting her i livet, ellers var jeg til sidst så depri at jeg gik og overvejede selvmord hver dag over at jeg ser ud som jeg gør.
Jeg kan ikke sige dig hvad grunden til at du er single er, udover at kravene er blevet større til en partner i dag, urealistiske forventninger og det gælder begge køn.
Det sidste du må gøre er dog at cutte forbindelsen til dit netværk, da der jo kan være en chance for at der er en der kender en, så lov mig lige at du ikke gør det.

jeg synes det er flot at du er kommet videre og har fokuseret på andre ting.
Giver andre ting dig så glæde i livet og erstater din savn for kærlighed, sex og omsorg fra en mand?
Har du et stort netværk, så du ikke føler dig ensom.
problemer er jo også at ens omgangskred har travlt med mand, barn og oplevelser og det er hårdt at være tilskuer til andres liv.
Jeg har fåer mig noget hobbies, så jeg kommer ud, men det har ligesom ikke givet mig et større netværk eller mødt en mand. Det er som om ensomheden bliver ved med at forfølge mig og det er så opslidende.
Jeg ved ikke hvordan jeg kommer ud af min ensomhed og hvor jeg skal møde manden i mit liv. Synes det bliver sværre med alderen.

Kan let lyde frelst, men det at gøre noget for andre uden nødvendigvis at få noget igen -det giver mening for mig - før kedede jeg mig og havde ondt af mig selv, men det er vendt nu, ganske enkelt fordi jeg ved at der er brug for mig.
Selvfølgelig er der visse ting, der ikke er helt det samme uden en partner, men jeg kan vænne mig til meget - vil hellere undvære - gider ikke den tomme anonymitet der sikkert er i en swingerklub og lignende måder, hvor man mødes kun med sex for øje.
Der kommer ikke nogen hen til en og siger "nej hvor synd at du er ensom", man skal selv gøre noget, hver dag, for netop ikke at ende som tilskuer. Kig på dine hobbies. Jeg lod mig inspirere af siden http://frivilligjob.dk/ - bare for at nævne et eksempel.
Held og lykke.

nu ved jeg ikke hvor gammel du er og hvad du arbejder med.
Men ejg har et job til daglig, hvor det er mig der giver omsorg og hjælp. Det er et fint job, hvor jeg er kontakt med andre.
Hvis jeg også i min fritid skulle være den overskudsagtige der skulle give, går det jo ikke.
Hvem skal give mig omsorg og kærlighed så? Ved godt man også får noget ud af at være frivillig, men det er ikke det samme for mig.
Nu siger du at du ikke er køn og det er årsagen til at du er single? Synes det lyder underligt, for hvad er kønt og mindre kønt.......der er altid nogen der er grimmere end en selv, som har kæreste, så det hænger ikke sammen.

i retning af at lave lidt frivlligt arbejde - i din henseende - som et forslag til at komme i kontakt med mænd på en anden måde. Det kunne også være en sport. Jeg ved jo heller ikke hvor opsøgende du er.
Har du ikke prøvet net dating, så prøv det - flere steder er det gratis eller koster kun efter prøvetiden - mon ikke du så vil opleve at du troede at ikke var specielt kræsen, men så alligevel!?? det bedste er vel at beskrive sig selv så rammende som muligt og bruge humor - men, men.. kan disse forslag ikke bruges er du velkommen til at skrive igen.
P.S. Ved egentligt heller ikke om det er mit udseende, der er en hindring. Tror det ikke helt. Jeg er måske anderledes hvad angår ikke at have en særligt stor vennekreds, så det er der mit fokus ligger i stedet for at jagte kærligheden.

Da jeg læste på Universitetet og var single, så var mange af pigerne i forhold med færdig-uddannede mænd med fast arbejde. Det vil sige der var ingen kæreste til mig dengang. Da jeg blev færdig, fik job, så tænkt "så finder du sikkert en pige". Men forfanden det er svært. Fordi det er jo ikke sådan at hvis en pige flirter og virker interesseret, at hun så i virkeligheden er det. Næh nej mange piger har jeg oplevet lader bare som om de er interesseret(enlige piger oplever sikkert også det samme af visse mænd,men jeg taler bare for mine egne opleveser som fyr!).
Mange siger til mig, Frederik gå en tur i byen en fredag nat osv. Men så høre man jo om at derude, så findes der lige så mange useriøse piger som man kan finde til daglig.
Så min konklusion jeg er holdt op med at søge, for det er sgu for svært og indviklet. Jeg lever mit liv, nyder min frihed og skulle der dukke en sød kvinde op en dag, sååå tager jeg den derfra.
For det er jo heller ikke fyldesgørende at konstant løbe panden mod muren.

så dit behov dækket?
Gu har jo også behov for kærlighed, tryghed og sex og det får man gennem det andet køn.
synes ikke man kan nyde en ensom fri liv

Mænd kan købe varen og jeg, som er singlepige, kan enten vælger swingerklub eller tage i byen meget udfordrende klædt hvis jeg ellers vil ha' opmærksomhed - begge dele er ikke lige mig - tilbage er kun massageapparatet så... tomt og kedeligt, men sådan er det.