For meget fokus på Økologi?

Pt. ligger politikere og Medier mange penge i at snakke økologi. Der undersøges diverse ting om uddannelse og samfundslag og det " at vælge økologisk". Alt i alt er hele fremstillingen af dette meget sort / hvid da økologi stemplet er meget bureakratisk og i virkeligheden ikke fortæller om produktet er sundere eller det giver mening at have produceret den økologisk.

Jeg ser i dag de følgende ting:
Der er meget fokus på anvendelsen af giftstoffer, fordi de kan teoretisk blive et problem for både menneske helbred og Miljø. Det ser dog totalt ud til at man helt ignorerer nogle af de negative ting ved ikke at bruge det:
- Mangel på fungicid kan føre til svampe i porduktet der kan lave toksiner og fremkalde allergi, kræft og andre helbredsmæssige effekter, som man er nødt til case by case at vurdere. Man kan komme til at tilvælge noget som er mere skadeligt.
- Mangel på diverse ting (kunstgødning, sprøjtemidler), kan nedbringe udbyttet på marker hvor vi lever i en verden hvor der stadig er sult. ENdvidere kan det nedbringe holdbarheden, hvilket betyder større kassationsrater.
- Der er kun i nogle tilfælde påvist at økologisk i blindstudier smager bedre, oftest er der dog en stor psykologisk indvirken der gør at vi føler det smager bedre.
- TRansport er ofte negliceret, Økologiske AFrikanske grøntsager er altså ikke nødvendigvis mindre forurenende og klima venlige end nærproducerede traditionelle alternativer.
- Kunstgødning har næppest nogen effekt på produktkvaliteten, men kan have stor effekt på nærmiljøet (men uden kunstgødning ville der være endnu mere sult).
- Der opvejes ikke forurening pr. afgrøde ( en mejetærsker koster det samme at holde igang en kilometer lige meget om der kun er 20%udbytte, dvs. du sparer ressourcer og forurening på højere udbytter.
Der er tons af andre eksempler.
Jeg kan simpelthen ikke forstå den sort/hvide tilgang, at økologi = godt/sundt. Den holder ikke når "Ø" mærket er noget bureakratisk bavl der er tildelt efter meget lineære sort/hvide regler, der ikke vejer alternativerne op mod hinanden.
Jeg siger ikke at tante Inga's græntsager og svin som hun har i gårdhaven der er nærproduceret og kun fodret af hvad der lige kunne blive på markerne og haven, ikke er det bedste i verden! Nej Økologi er sundt, men den tankegang der ligger bag at bedømme om noget får "Ø" stemplet og derved er at anse som Økologisk er noget bavl.
DEsuden har sundhedsstyrelsen lige påvist at hvis man ukritisk køber grøntsager økologisk, og at man derfor nedbringer mængden af grøntsager man køber grundet Økonomi eller udbud, er der ingne positiv virkning tværtimod. Så spis nok grøntsager, og hvis pengepungen tillader det så udskift så mange som muligt med økologiske.
JEg kunne godt tænke at vide om i også gør jer den samme forundring over den vigtighed Økologi bliver tildelt?

til grin

Hvis man kigger på de lande, hvor der har været landbrugsproduktion som den vi ser herhjemme nu, vil man kunne se hvad der sker, når man intensivt producerer traditionelt under anvendelse af kemi.
Jorden, bliver som et stykke trækpapir, og mister sin dyrkningsevne.
Derfor er det meget vigtigt, at der kigges mod økologi, for det er den eneste måde, vi vedvarende kan sikre en fødevareproduktion på.
Jeg vil her indskyde, at jeg ikke er hellig tilhænger af økologi, men ser på det fra et bredt perspektiv.
Økologi, altså dyrkning af afgrøder uden brug af kemiske tilsætningsstoffer, er langt mere avanceret end traditionelt landbrug.
Når man dyrker økologisk, så er man tvunget til at benytte sig af vekselbrug. Vekselbrug er en type landbrug, hvor man veksler mellem forskellige afgrøder, så man ikke hele tiden dyrker det samme. Man benytter også dette i traditionelt landbrug, men ikke i samme udstrækning.
Det som sker når man dyrker samme afgrøde, igen og igen, er at så får afgrødens naturlige fjender overtaget, og man vil opleve at der skal sprøjtes intensivt mod skadedyr og f.eks. svamp. Ved at dyrke med økologisk vekselbrug, kan man helt undgå den situation.
Opgaven, det som Statens institutioner og anden støtte kan hjælpe økologi med, er at forske og udvikle, så man finder de rigtige afgrøder at veksle med, og især hvilken rækkefølge der skal veksles med, for at opnå bedste resultat.
Dermed kan man, udelukkende gennem viden, opnå et økonomisk resultat, gennem økologisk landbrug, som har samme værdi som traditionelt landbrug. Det betyder, at der ikke er brug for et landbrug, der benytter kemiske tilsætningsstoffer.
Opnår man at økologisk landbrug, bliver det udbredte, så kan vi på længere sigt, forvente at naturen vil rette op på de skader som allerede er sket.
Det er allerede praktisk umuligt, at skaffe Dansk drikkevand, som ikke indeholder spor af kemiske tilsætningsstoffer fra landbruget. Det vil tage hundrede af år at komme tilbage til normale tilstande.
I mellemtiden, så kan vi allerede nu begynde at forske i, hvilke skader der allerede er sket, herunder kræft sygdomme, manglende forplantningsevne, mave-tarm sydomme, osv. osv..
Naturlige sygdomme, også i jorden, bliver ikke bekæmpet naturligt i det traditionelle landbrug, og derfor er det også skadeligt for os.
Vi behøver kun kigge på svineproduktion, som i flere faser er blevet mere og mere steril.
Et almindeligt Dansk slagtesvin ( SPF og hvad det nu ellers kaldes ), kan ikke længere klare sig i naturen, de vil dø i hobetal, hvis de skulle overleve i fri natur.
Det samme er vi selv på vej hen imod, vi kan ikke overleve i den natur vi lever i, og bevæger os hen imod at naturen direkte kan være skadelig for os.
Derfor er økologi vigtigt.
På langt sigt, vil vi simpelthen blive syge af den natur vi jo lever i, hvis ikke vi begynder at producerer naturlige fødevarer.
Der er allerede mange mennesker, som ikke vil kunne overleve i naturen.
Ikke fordi de ikke kan lære hvordan de praktisk sætter sig i stand til at overleve, men fordi de ikke er kan tåle det de stoffer og sygdomme, som naturligt forekommer i naturen.
At forstå det, behøver ikke være så svært. Det er bare at rejse en tur til f.eks. Indien. Hvis man lever nogenlunde normalt i Indien, så vil en Dansker have meget svært ved at overleve i bare et helt år, også med ormekur osv.. Men Inderne, de lever jo fint.
Af hensyn til Dansk landbrugsjords fortsatte dyrkningsevne, og af hensyn til folkesundheden, er det vigtigt vi kigger på økologi.
Økologi, er IKKE en "hellig krig", som kæmpes af Rødgardister, mod traditionelle landmænd. Den opfattelse er helt forkert. Det bør også være trængt ind hos politikkerne, selvom Folketinget er en verden for sig selv.
Økologi er en anden teknik og fremgangsmåde, til at dyrke landbrugsproduktionen.
Økologi er også hård Business, som har klaret sig gennem nu mange år, på trods af den modstand det har været udsat for.
Får økologi samme støtte, som det traditionelle landbrug, er det nærliggende at formode, økologi vil være traditionelt landbrug, økonomisk meget overlegen.

Hej
Jeg tror du har misforstået noget af essensen. Økologi er ikke dumt, men det er dumt at økologi er blevet så firkantet.
Dvs: du må ikke bruge sprøjte stoffer:
Hvorfor må man ikke bruge naturligt fremkommende sprøjtegifter, som er direkte metaboliserbare af jordbakterier, dvs de når aldrig til drikkevandet.
Hvorfor må der ikke anvendes kunstgødning i stor tilstrækning, når nuu man ved hjælp af vekseldyrkede markeder kan binde det, samt at man kan gøre diverse tiltag i distrubueringen for den ikke overdoseres og udvaskes.
Hvorfor er ting økologiske selvom de fragtes den halve klode... Det giver ikke mening transport bør have større rolle.

Jeg er ikke imod den ideologiske tanke bag Økologi, den er A+, men udførslens bureaukrati og regler er sorthvide og til et F.
JEg har selv lavet master for dansk jordbrugsforskning, og er klar over der er gode alternativer på vej. DEt er dog bare ikke sikkert i dag at gå ned i butikken og tage Ø mærket for gode varer, da selvom det overholder reglerne giver det i mange tilfælde ikke mening.

DIne konkrete input er gode og valide argumenter, og jeg er enig i behovet. Men reglerne skal tilpasses så det giver mening!

man skal bare lige gøre sig klart at allerede i dag dør folk af sult fordi fødevarerne ikke rækker, da økologi nedsætter udbyttet vil dette problem tage til.

Ja lad os få så rene varer som overhovedet muligt så vi nemmere bliver syge når der kommer lidt bakterier ind i maden når vi er udenlands. Vi skal da have lidt immumforsvaret kan arbejde med så vi har noget modstandskraft

Du har en pointe i at man er meget firkantet, det giver jeg dig ret i.
Men hvem og hvor skal man sætte grænsen for kemisk anvendelse i produktionen ?
Det bliver hurtigt meget kompliceret.
Hvis man må anvende kemi i økologi, så vil der opstå situationer hvor grænsen udviskes, og derfor er det simplest, helt at forbyde kemi.
Hvis man tillader kunstgødning, så skal der defineres nøjagtigt hvad det er. Ellers vil der ikke gå længe, inden at der sniger sig midler ind, som også har virkning mod uønsket vækst. Er det 51 % kunstgødning og 49% bekæmpelsesmidler, så ved vi alle, at det vil blive solgt og anvendt som kunstgødning.
F.eks. jernforbindelser, kan jo både anses som et tilsætningsstof, og som et middel til bekæmpelse af uønsket vækst. Jern er her ikke det værste eksempel ! Det bliver meget værre, hvis man begynder at kigge på kemiske forbindelser af alle mulige slags. 😉
Fra Statslige institutioners side, vil der være mange opgaver, som er uløste, og hvor man fra offentlig side, kan hjælpe økologen.
Økologimærkat, giver jeg heler ikke meget for. Der skal mere detalje på.
Ideelt forestiller jeg mig, noget i retning af hvad bi-avlerne har gjort i mange år. Der står simpelthen på indpakningen, hvem der har produceret det.
Det er vanskeligt i praksis, hvis der er tale om landbrugsdrift, men det er måske noget man bør kigge på.
Jeg betaler gerne hvad det koster, for at kunne købe Dansk Honning, for der er jeg 100 % sikker på, hvad jeg betaler for. Både i forhold til indholdet og forarbejdningen.
Men jeg køber mine gulerødder som almindelige konventionelt dyrkede, for der kan jeg alligevel ikke være 100 % sikker på, hvad jeg køber.
Det handler både om selve produktet, altså om det f.eks. er økologisk, men også den proces der indgår i forarbejdningen.
Jeg vil ikke risikerer at blive syg, fordi jeg køber nogen øko-bær, som måske er dyrket korrekt økologisk, men som er forurenet i processen, så de er farlige at spise.
For ganske få år siden, var lurmærket smør, det fineste og reneste produkt.
Det kunne sælges som det superprodukt det er, uanset at man kan købe billigere smør, alle andre steder i verden.
Nu er der "ingen" der kigger efter lurmærket mere.
Dansk Bacon, er røget samme vej. Eller rettere, det bliver nu ofte anset som et produkt, hvor der nærmest indgår dyremishandling i produktionen.
Skal Dansk landbrug kunne noget ekstra, og dermed fortsat opnå en ekstra høj værdi af produkterne, så skal der produceres i noget, der tilbyder ekstra valuta for pengene.
Konventionelt Dansk landbrug, har ligget på den lade side for længe. Det gælder også for store dele af resten af EU.
Man producerer så meget billigere, andre steder i verden, at transportomkostningen ikke er noget problem, når der skal sælges fødevarer i samme kvalitet som der kan produceres her hjemme.
At man andre steder i verden, er tvunget til at producerer økologisk, simpelthen fordi man ikke kan betale for de kemiske tilsætningsstoffer, er så bare en yderligere fordel man har i mange lande.
30 års tornerosesøvn, i landbruget og i de systemer som skal støtte landbruget, det hævner sig.
Politisk, har man satset på den kemiske industri, hvilket er forståeligt nok, da det har tilbudt den enkleste løsning. Men langsigtet, er det en fejltagelse.
Havde man satset på, at hjælpe landbruget frem mod samme produktivitet, uden om den kemiske industri, så havde vi stået langt bedre.
Kig bare på landbrugsskolerne. Det er jo næsten kun traditionelt kemisk landbrug er satses på. Det samme gælder for kødproduktionen.
Stort set hele forarbejdningsindustrien, holder blikket stift rettet væk fra Økologi.
Forskning og rådgivning, begynder kun i det små at kigge på økologi.
Alligevel, så lykkedes det økologi at overleve, selv i Danmark.
Det er imod alle ods, der skabes økonomisk bæredygtigt, økologisk landbrug i Danmark.
Potentialet er meget stort, hvis retningen vendes og der satses på økologi.
Der er tydeligvis økonomisk råderum, som er helt u-udnyttet i det Danske økologiske landbrug.
Der er et kæmpe råderum i forhold til fødevaresikkerhed, og den generelle folkesundhed.
Ud over det, er der enorme muligheder for Dansk industri, som skal skabe de maskiner, der skal bruges i forbindelse med den økologiske drift og forarbejdning.
Ikke mindst, så er der mulighed for at skabe viden omkring økologi. Viden, er helt uafhængig af økonomiske strømninger, og mere eller mindre intelligente politiske tiltag.
Viden er den virkelige værditilvækst, produktionen, pengene og alt det andet, er kun værktøjer til at vi bliver dygtigere.
Er de kommende landmænd en lille bitte smule dygtigere, end gennemsnittet af alle andre landmænd, så er vi på forkant. Er de kommende landmænd kun på niveau, så kan der kun produceres på helt kommercielle vilkår, underlagt almindelige regler om udbud og efterspørgsel.
Forklaret, lidt i overført betydning, så er der langt mellem at være oppe i 112 % og nede i 88 %. Begge ligger inden for et rimeligt gennemsnit, men er man 88 %, så ligger man på grænsen til at tabe alt, er man på 112 %, så er man vinder.
Pt. ligger Danmark IKKE på 112 % !
Bare i forhold til EU, når vi ikke engang op på 100 %, men mister markedsandele i et uhyggeligt tempo. Kigger man større, og ser på mulighederne for at arbejde på internationale vilkår, uden ekstrem landbrugsstøtte, så ligger hele EU under 50 %. Alle landmænd i EU, har jo landbrugsstøtte som halvdelen af indtægtsgrundlaget.
At ligge i bunden af den skala, er ikke det fedeste sted at ligge. Slet ikke set i betragtning af, at vi lå i toppen for 40 år siden.
Det skal tænkes nyt, der skal forskes resultatorienteret, der skal tilgodeses andre, så der skabes nye grundlag, hele vejen fra jorden til bordet.
Økologi, er kun et skridt på vejen, der er meget andet som også halter bag ud.
For mig at se, så går udviklingen frem mod en situation, som vi havde i 70'erne, hvor landbruget måtte tage en omvæltning. Lad os håbe, at der fra politisk side, er mere styr på det denne gang.
Jeg kan stadigvæk huske, hvordan mine skolekammerater gik med hovedet bøjet, når forældrene måtte aflevere nøglerne til gården, nede i banken.
Jeg kan også huske tragedierne, når nogen tog strikken og hængte sig på halmloftet.
Jeg kan også huske, at jeg måtte følge kammerater hjem, fordi de ikke turde gå alene hjem fra skole, i angst for hvad de ville møde når de kom hjem.
Jeg er stadigvæk ved at brække mig, når jeg tænker på, at det var politisk sløvsind, der var skyld i alt den ulykke. Et sløvsind, som jeg også ser i øjeblikket.

Bare lige for at forstå det rigtigt.
Du mener at grunden til økologi er vejen frem og de nuværende regler er gode er at så får vi udfordret vores immunforsvar.
Ville det ikke være nemmere at tage youghurt piller og have dårlig køkkenhygiejne?

Der er som sådan ikke fødevaremangel i verden. Der er kun forskel på fordelingen af de økonomiske muligheder. Derfor er der stadigvæk sult og nød i verden.
Vi kan sagtens brødføde alle, også selv om vi bliver mange flere mennesker fremover.
Brasilien alene, kan producerer alt kvægkød, hvis de får muligheden.

Det er et spørgsmål om økonomi.
Vil Danmark fortsat arbejde på en produktion, som forholder sig til den billigste fællesnævner, så skal man regne med, at produkterne også kun vil opnå de priser som gælder på det område.
Vil Danmark i fremtiden tilbyde noget ekstraordinært, så kan man også forlange ekstraordinære priser.
Det starter med at man skal med på vognen, og det vil sige omlægge selve landbruget til økologi. Ud over det, så skal vareforædlingen ændres og tilpasses, så der også på det område tilbydes noget der hæver sig over standarden.
Kun på den måde, kan man opretholde et landbrug, som kan forvænte at være over niveau, i både indtjening og kvalitet.
Gør man det ikke, så skal man forvente, at landbruget skal til at konkurrerer på laveste fællesnævner, og altså dermed skal vores landmænd til at have en levestandard og arbejdsbetingelser, som man finder i f.eks. øst Europa.

Dansk jordbrug, er i vid udstrækning, hårdt presset af prisudviklingen som der har været på landbrugsjord.
Kigger man på landbrugsjord alene, så kan en hektar, under ideelle betingelser forrente en pris på omkring 70 -> 80.000.--kr. Det stemmer ikke overens med de priser der er betalt op til for bare et par år siden. Prisen har været helt oppe omkring 250.000.--kr pr. hektar.
Årsagen til at man har kunnet forsvare så høj en pris på landbrugsjord, har været en høj kødproduktion. Men det er ikke længere muligt at opnå tilstrækkeligt høje priser på kødproduktion, og derfor er mange landmænd i klemme, hvis deres produktionsanlæg, altså ikke allerede er gået konkurs.
Der er derfor en kæmpe økonomisk boble, som er under pres for at springe, som hænger sort over meget store dele af landbruget.
Med den høst man i år kan forvente, hvor kæmpe arealer står uden mulighed for at blive høstet, og bl.a. kornet står på markerne og rådner, så er der udsigt til, at der også i det henseende er landmænd som vil være hårdt presset.
Der skal handles.
Man kan ikke forsvare, at der gives direkte økonomisk støtte til landbruget.
Men kan kan hjælpe, f.eks. gennem nye og bedre afsætningsmuligheder, for de landmænd som vil producerer nye produkter med et højere indtjeningspotentiale.
Udvikling gennem ny forskning i økologiske afgrøder, er andre muligheder.
Udvikling af nye maskiner, som kan hjælpe den økologiske landmand i produktionen, er der også muligheder i.
Udvikling i maskiner, specielt til forædling af økologiske produkter, er endnu andre muligheder.
Men det kræver at der nytænkes, i hele dansk landbrug. Lige fra den politiske beslutning, over landbruget og dets organisationer, til langt ind i industrien og maskinproduktionen.
Så længe, man vælger fortsat at satse på konventionelt landbrug, der kun kan tilbyde produktion gennem intensiv landbrugsstøtte, så konkurrerer man på laveste fællesnævner, og der vil landbruget forblive.
At den laveste fællesnævner, bliver ved med at tilbyde ringere og ringere vilkår, i takt med at resten af verden udvikler sig, medfører bare, at man hele tide må se i øjnene, at landbruget skal konkurrerer på dårligere og dårligere vilkår.
Det må være bekymrende for en Dansk landmand, at se hvordan landmænd i andre lande kan producere økologisk, på vilkår der nærmer sig mere og mere, hvad en dansk landmand skal producere konventionelt for.
Landbrugets udvikling, at mange må dreje nøglen om, og vi ser større og større bedrifter, for at sikre rentabilitet, medfører samtidigt, at det vil blive vanskeligere at omlægge til økologisk.
Det ligner en ond spiral, som på et tidspunkt skal ende.